Læsetid: 4 min.

'Litteraturen er ikke et lukket kredsløb'

Dramatiseret. Fællesnævneren for tre værker af kvindelige forfattere, der nu dramatiseres, er, at de er billeddannende og derfor oplagte til fortolkning på scenen. Samtidig er stykkerne en del af en større tendens til en kunstnerisk dialog mellem genrer og former
Overført. Forestillingen 'Bavian' spilles lige nu på Aalborg Teater og er sammensat af historier fra Naja Marie Aidts novellesamling af samme navn.

Overført. Forestillingen 'Bavian' spilles lige nu på Aalborg Teater og er sammensat af historier fra Naja Marie Aidts novellesamling af samme navn.

Allan Toft

21. oktober 2011

På Aalborg Teater spiller man i øjeblikket Bavian, et skuespil, der er sammensat af seks forskellige historier fra Naja Marie Aidts prisbelønnede novellesamling af samme navn. Den 29. februar 2012 går tæppet for dramatiseringen af Helle Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid. En, to, mange siger man, når man vil puste noget op til en hel tendens, men nummer tre har allerede meldt sig på banen, selv om det endnu ikke er officielt: Josefine Klougarts roman Hallerne bliver til skuespil på Aarhus Teater, ligeledes i februar 2012.

Er det bare et tilfælde, at det er tre kvindelige forfattere, der trip trap træsko nu dramatiseres?

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai siger:

»Nu har vi i disse år en række fremragende kvindelige forfattere, og derfor er det ikke så overraskende, at det er deres tekster, der appellerer til fortolkning. De er billeddannende; Helle Helles underspillede tekst kalder på, at man læser mellem linjerne og tænker selv, og en forfatter som Naja Marie Aidt læses af både gymnasieelever, studerende og læsegrupper. Når hun holder foredrag, deltager studerende og bedstemødre lige ivrigt i diskussionen,« siger hun. »Hun har virkelig fået tag i det brede publikum.«

»Også Helle Helle er både en bestsellerforfatter og en kunstnerisk utrolig stærk forfatter,« fortsætter Anne-Marie Mai. Hun har lige været til konference i Wien, hvor flere af indlæggene drejede sig om Helle Helles forfatterskab, fortæller hun, så også i international forskning rettes opmærksomheden mod danske, kvindelige forfattere.

Josefine Klougart har ligeledes med bare to romaner vakt stor opmærksomhed. Hendes debutroman Stigninger og fald var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og i denne måned modtog hun kronprinsparrets Stjernedryspris.

Tæt psykologi

Om opsætningen af Hallerne understreger Annika Silkeberg, Aarhus Teaters husinstruktør, der skal sætte Hallerne op, at hun foreslog den, længe før der var priser i sigte.

»Jeg læste den, da den kom,« siger hun, »og gik straks til teatret og sagde, at det her var noget. Teksten er meget intim og tæt i det psykologiske spil mellem menneskene, og størsteparten af handlingen foregår i et enkelt rum.«

Om det kvindelige perspektiv medgiver hun, at blikket selvfølgelig ser fra en særlig synsvinkel, men hun har mere tænkt på, at det er en fantastisk tekst, siger hun. Dog peger hun på et kvindeligt spor længere bagude, nemlig Marguerite Duras, som er en stor inspirationskilde for såvel Josefine Klougart som hende selv, der har sat to Duras-stykker op i Sverige.

Intimiteten er også det, der falder Naja Marie Aidt, som selv er dramatiker, ind.

»Måske er der også noget med måden at skrive portrætterne frem i bøgerne,« foreslår hun. »En tæthed, konsekvens, intimitet. Læseren tvinges jo i alle tre bøger til at følge karaktererne meget meget tæt, hvad enten de vil eller ej!«

Hun tvivler dog på, at der ligger nogen tendens i, at det netop er tre kvindelige forfattere, der sættes op.

»At det er kvinders tekster, der Pt. dramatiseres i Danmark, tror jeg mest hænger sammen med, at nogen har syntes, at bøgerne egner sig til dette formål. Nogen har set teater i dem, simpelthen,« mener hun.

Hun peger på debutanten Bjørn Rasmussen ( Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet ) som et eksempel på en mand med nogle af de samme egenskaber.

»Han er uddannet fra Dramatikeruddannelsen, og jeg synes meget tydeligt, at man mærker netop en voldsom dynamisk tæthed i hans prosa, som er i familie med dramatikken. Der skal måske være åbenhed i den måde, historierne er fortalt på, som kan skabe plads for dramatisering og nye billeder,« mener hun.

Ti replikker

Netop det åbner Josefine Klougarts tekst rig mulighed for, siger Annika Silkeberg. I romanen Hallerne er der tre typer scener. Der er hallerne, hvor manden og kvinden har deres erotiske møder. Der er baren, hvorfra et publikum iagttager dem, og indskudt herimellem er der scener fra København.

De sidste har hun tænkt sig at udnytte, siger hun. Replikker er det, derimod ikke meget af, ti i alt har Annika Silkeberg opregnet, så »der bliver ikke sagt super meget mellem skuespillerne«.

Men hun er i færd med at finde på så mange forskellige måder at få teksten med på som muligt: En bevægelig tekst på væggen, for eksempel, og en printer på scenen, »så der kommer tekst ind i rummet udefra«.

Dialog mellem genrer

Teksten skal altså være god og rumme nogle bestemte kvaliteter. En 'klassisk' stor roman er måske sværere at få transformeret til en scene, mener Naja Marie Aidt.

»Det er klart, at forfattere, som skriver godt, griber læserne, og her gælder det både sprog, billeddannelse og handling, stemning og tone. Man begynder at tænke dramatisk, fordi de er gode, de kalder ideer frem,« siger Anne-Marie Mai.

Men hun ser også dramatiseringen af de kvindelige forfatteres værker som en del af en bredere tendens til en kunstnerisk dialog mellem genrer og former, til at værkerne går ud og ind af forskellige medier.

Andre eksempler er samspillet mellem lyrik og musik, siger hun, og hun nævner en kunstner som Kasper Bonnén, der både laver billedkunst og skriver digtsamlinger.

»Og en digter som Niels Lyngsø springer pludselig ud som rapperen Stemmejernet — hvorefter han igen skriver digte.«

Anne-Marie Mai peger desuden på teaterkoncerter — med Beatles', Bob Dylans og senest tv 2's musik.

Hele denne tendens til genreblanding ser hun som en styrke. Hun understreger, at hun ikke ser tendensen som udtryk for, at teatrenemangler tekster, tværtimod. Fluktuationen mellem genrer giver generelt en større sans for, om der er noget spændende at arbejde med, mener hun. Det giver mange flere muligheder.

»Litteraturen er ikke et lukket kredsløb.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu