Læsetid: 3 min.

Når mørket mørker mørkt

Nogle ord viser sig at betyde noget helt andet end troet, andre ord findes måske ikke, indtil en mor introducerer dem. En ting er sikkert, og det er, at nu begynder den mørke årstid. Rapport fra et par hverdage med familiebesøg
Vintertid. Når man smutter ned i gården med skraldeposen om aftenen, slår det én, hvor forbandet mørkt det alligevel er blevet.

Vintertid. Når man smutter ned i gården med skraldeposen om aftenen, slår det én, hvor forbandet mørkt det alligevel er blevet.

Nana Reimers

28. oktober 2011

Så løber min otteårige lillebror forbi og spørger, hvad jeg læser, og jeg læser den svenske digterdronning Ann Jäderlunds lille bog Mörker mörka mörkt kristaller (fra 1994), og den titel, synes drengen selvfølgelig, er pudsig, men efter lidt samtale lyser han op og proklamerer legende, at drengen drenger dreng, og det er jo virkelig rigtigt, deeply true. Snart handler alt sig selv frem i hans mund, kroketkuglen kroketkugler sig, og fuglene fugler fugl, og så skal vi læse Anders And igen, hvor vi kan få gratis frokost, nu til halv pris, og hvad er en gnier?

Og hvad er egentlig en pige, når hun forsøger at pige sig, som hun gør det i Christel Wiinblads Prolog, som jeg har læst og skal sige noget om til et arrangement, og nogle gange mener man jo bare ikke noget midt i sin forkælelse, og hele efterårsferien tænker jeg på denne ene satans klumme, der skal skrives, så du kan læse den eller ikke læse den. Men så ser vi på en autistisk politikvinde i Broen, og det kan jeg til en vis grænse godt relatere til, hvor smadret må man være, nu begynder det at blive mørkt. Helt mørkt på den måde, man fuldstændig har glemt, det kan være, mens sommeren stod på, og roligt lukker mørket sin hånd om kroppen, når man smutter ned i gården med skraldeposen kl. ca. 22, og det slår én, hvor forbandet mørkt det alligevel er blevet under byens låg af lysforurening. Lynhurtigt mørkelægges man for en hel årstid. Det tager kun en skraldeposetur at blive indhentet. Og hvad hjertet er fuld af, løber klummen over med, sådan et efterår af trætte relationers trætte.

Myrra skær med mere

Det jeg vil dele med offentligheden i dag, det er nok en lille bitte ært, eller en rosin, der ligger i en revne i mørket i gården og sukker sit rosin ud, meget rosinagtigt, ganske rolig, men også præget af en vis blasert fatigue. Åh søde rosinven i mørket under lysforureningen. Jeg drømte, at alle stjernerne skød på én gang over en mark med nogle telte. En køn undergang af salig gru.

Nå, men så går det op for mig, at myrra skær ikke skinner, men at den dyrebare røgelse fik tilføjet det 'skære' af Grundtvig i salmen (den eneste min lillebror kan skråle og med vellyst: Halleluja!) »Et barn er født i Betlehem«, og at det skære ikke er et lys, men noget fint og rent som i et skært barn, og på den måde, ved et opslag i den etymologiske ordbog, holder myrraen også op med at skinne.

Men så kommer min kæreste forbi og slukker min åndssvage loftslampe og kysser mig og tegner mig på ryggen, og hvor latterligt åbenlyst er det ikke med den kærlighed midt i den langsomt fremkrybende vinter at putte sig sødt og ånde.

Og min bror møder jeg igen over udtrykket 'sneglerede', som vores mor introducerer, efter flere og flere snegle er dukket op ud af det blå inde i huset. Meget mystisk, stille snegler de sig ind. Men ved vi ved ikke, om det bare er noget, hun finder på med den rede, den klump af slimede kroppe, der putter sig under en gulvplanke et sted, og 'sneglerede' står i ikke i etymologisk, kan jeg fortælle ham efter et opslag under S. Men det er sikkert, at sneglen snegler sin snegl helt utroligt, og så må vi putte med en lille sang og et kærtegn og en natlampe fra Ikea i orange plast. Dagen er aftaget med syv timer og 58 minutter.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu