Læsetid: 3 min.

Nøgen nationalhelt forarger i Norge

En ny bog om polarforsker og modtager af Nobels fredspris Fridtjof Nansen skaber voldsom debat i Norge. Den indeholder nemlig nøgenbilleder af nationalhelten. Taget med selvudløser
Kultur
19. oktober 2011
En ny bog om polarforsker og modtager af Nobels fredspris Fridtjof Nansen skaber voldsom debat i Norge. Den indeholder nemlig nøgenbilleder af nationalhelten. Taget med selvudløser

»Der er ikke en flig af mit hjerte og min sjæl, som jeg ikke ønsker, at du skal lære at kende,« skrev en voldsomt forelsket Fridtjof Nansen til den amerikanske journalist Brenda Ueland i et brev i 1929. I en ny bog af Brenda Uelands barnebarn Eric Utne offentliggøres brevene nu, og en omtale af udgivelsen i den norske avis Aftenposten har skabt læserstorm.

Siden avisudgaven med artiklen om den nye Nansen-bog ramte dørmåtterne i de norske hjem, er avisen blevet bombarderet med vrede mails og telefonopkald. Mest på grund af illustrationen til artiklen. Med de mange kærlighedsbreve sendte Nansen nemlig nøgenbilleder af sig selv. Taget med selvudløser og fremkaldt af ham selv.

Fridtjof Nansen er en nationalhelt i Norge. Ikke kun på grund af sine legendariske polarekspeditioner, men også på grund af sit diplomatiske virke som ambassadør i London og som Folkeforbundets højkommissær for flygtninge. I 1922 fik han Nobels fredspris.

Men i Norge kender man godt til Nansens aktive kærlighedsliv og brevene til Brenda Ueland har været kendt længe. Men det er først nu, de er blevet publiceret i bogen Nansens siste kjærlighet, som udgives samtidig på engelsk og norsk.

I 1929 var Fridtjof Nansen 67 år gammel, og under en rejse i USA mødte han den 37-årige freelancejournalist og faldt for hende. Han var gift, og hun levede i et lesbisk forhold, men alligevel skrev de hede breve til hinanden. Nansen var da heller ikke overbevist om at Brenda Ueland kun var til kvinder:

»Du kan elske en mand med hele din krop og hele din smukke sjæl. Det kunne du ikke, hvis du virkelig var homoseksuel. Men du har en ualmindelig stærk seksuel følelse og trænger så afgjort til tilfredsstillelse,« skrev han til hende.

De mange henvendelser fra utilfredse læsere, der kritiserede, at en seriøs avis som Aftenposten offentliggjorde nøgenbilleder, fik avisens chefredaktør til at svare på kritikken på Aftenpostens netavis lørdag aften:

»Dette er en af vore store nationalhelte, som har haft forhold til mange kvinder. Nu udkommer en bog, hvor dette er et hovedtema. Dette er en side af Nansens liv, og vi synes, det er i orden at have en redaktionel dækning af det,« siger chefredaktør Hilde Haugsgjerd.

Selv om en af de læsere, der har reageret på offentliggørelsen, er en af Nansens slægtninge, mener Hilde Haugsgjerd ikke, at Nansens eftermæle tager skade.

»Det er intet uæstetisk eller pornografisk ved disse billeder. Det er flotte billeder af en smuk mand,« siger hun til sin egen avis.

Nansens 'tissefant'

Den anerkendte Nansen-forsker Carl Emil Vogt siger til NRK, at han ikke selv ville have offentliggjort billederne: »For mig er billederne af en meget privat karakter. De er personlige, og jeg synes slet og ret ikke de er særligt spændende for offentligheden,« siger han.

Men han mener til gengæld, at Nansen muligvis selv ville have syntes meget godt om, at alle nordmænd nu kan nærstudere nøgenbilleder af ham: »Det er ikke utænkeligt, at han havde sat pris på det. Han var meget glad for sig selv og optaget af udseendet,« siger Carl Emil Vogt til NRK.

Det er da også en tydeligt stolt og rank mand, der fremgår af billederne

Nansen var først gift med Eva Nansen, som han fik fem børn med, før hun døde i 1907. Siden blev han gift med Sigrun Munthe, som forlod sin mand til fordel for naboen Fridtjof Nansen, som hun længe havde haft et forhold til. Og det var, mens Nansen var gift med Munthe, han mødte Brenda Ueland.

Aftenposten fortæller i sin omtale af bogen Nansens siste kjærlighet, at Nansen skriver en slags »seksuel selvbiografi« i brevene til Ueland. Han længes frygteligt efter sin nye kærlighed og underskriver alle brevene til hende med »Din viking Fridtjof«. Men i marts 1930 skriver han, at han har været bundet til sengen i ugevis og beklager, at han ikke længere har kræfter til at skrive. Den 2. april 1930 sender han det sidste brev til Brenda Ueland i USA: »Farvel min elskede, hold dig frisk og glem mig ikke. Jeg elsker dig og jeg er din viking,« slutter han brevet. Han døde den 13. maj det år. 17. maj begraves han. En begivenhed, der blev fulgt af hele Norge og ledsaget af landsdækkende stilhed i to minutter. Det er da heller ikke alle, der hæfter sig mest ved Aftenpostens offentliggørelse af billederne:

»Nansens 'tissefant' er det mindst interessante i dagens mest omtalte artikel. Kærlighedshistorien, sproget og lidenskaben derimod, gosh.« skriver en læser i kommentartråden under bogomtalen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jakob Schmidt-Rasmussen

" Kærlighedshistorien, sproget og lidenskaben derimod, gosh!"

Enig. Det er simpelthen sødt - på en meget stærk måde.

"Bjørnefedtet, hviskede den store mand bag ham, ræk armen ud efter bjørnefedtet", som Klaus Rifbjerg provokerende flot fabulerede om den store mands kærlighedsliv under polarekspeditioner, hvor der er mange måder at holde varmen på.

Selv mindes jeg mest Nansen som den store humanist, der skabte hvad der simpelthen kom til at hedde "Nansen Passet" - et særligt rejsedokument i mellemkrigstiden for statsløse flygtninge, der blev internationalt anerkendt og hjalp op mod en halv million mennesker.

"Om Klaus Rifbjerg siden udgivelsen af ’Nansen og Johansen: Et vintereventyr’ (2002) har turdet sætte sine ben i Norge, er også tvivlsomt. I romanen gjorde Rifbjerg den store polarforsker Fridtjof Nansen til bøsse. Nordmændene græd og svovlede, da de læste om Fridtjof, der hygger sig under polarhimlen med rom og bjørnefedt i soveposen – med en anden mand. Det lignede et mord på en faderfigur; en både respektløs og faktuel fordrejning. Rifbjerg henviste til fiktionens ret. Det var jo for fanden et eventyr ..." Pol.

Kan anbefale Nansenudstillingen på Nobels Fredscenter i Oslo:
http://www.nobelpeacecenter.org/?did=9087292

Og 2011 er Nansen-Ammundsen år:
http://www.nansenamundsen.no/no/

Jakob Schmidt-Rasmussen

Paamand.

Dét, jeg mente var sdt, var Fridtjof Nansen forelske i den amerikanske journalist Brenda Ueland

Jeg kan varmt anbefale det hele!
I modsætning til den bornerte selvoptagethed, der fokuserer alene på ’tissefanten’, så er Nansens selvoptagethed så storslået at den omfatter hele verden, den går fra at være selvoptaget, til at være den rene skinbarlige optagethed af hele verden, ja hele virkeligheden. Det er jo lige præcis det kunst går ud på, og de billeder er først og fremmest kunst – bemærk lige det!
I alle måder en stor mand – men helt trofast var han vist ikke.
Hans naturistiske holdninger, der kommer til udtryk i billederne, er ikke så fjerne fra den omgivne kultur som man kunne tro. Naturismen og nudismen var stærkt fremme i begyndelsen af det 20 årh.
Kærlighedshistorien er, som allerede sagt af andre, det stærkeste og mest kunstneriske udtryk, der vises i artiklen.

Annette Rosengren

Hvor er det dejligt at vide, at en så flot 67-årig for 80 år siden havde et så afklaret (læs gerne forelsket) forhold til sin egen (og andres) seksualitet. Vi må have flere af den slags mennesker...og så meget desto bedre hvis de kan kombineres med humanisme, eventyrlyst og MOD. Inklusive den afklarede seksualitet var det engang endda dyder, som Norden var kendt for udeomkring (og nej, det er ikke vikingerne jeg tænker på)