Baggrund
Læsetid: 3 min.

Nostalgien bremser udviklingen af danske børnefilm

De danske børnefilm vil ikke genvinde sin kunstneriske og økonomiske succes, før den træder ud af guldalderens skygge. Fortiden er dansk børnefilms værste fjende, mener børne- og ungdomsfilmkonsulent
Kultur
15. oktober 2011

I torsdagens Information erklærede en artikel dansk børnefilm for om ikke død, så i hvert fald temmelig afdanket og fanget i en spændetrøje af tidligere tiders succes.

Men rygtet om dansk børnefilms død er stærkt overdrevet, mener Rasmus Horskjær, der er ansat på Det Danske Film Institut som filmkonsulent med særligt fokus på børn og unge.

Den fremherskende nostalgi efter dansk børnefilms guldalder er dog et problem, som branchen bliver nødt til at tage alvorligt, mener han.

»Det er afgørende, at børnefilmene kommer fri af fortidens skygge. Hvis man bare bliver ved at tale om 'dansk børnefilmstradition', og der er sådan et politi, der bestemmer, hvad der er inden for og uden for dansk børnefilmstradition, så sker der ikke en skid. På den måde bliver skyggen fra fortiden udviklingen af dansk børnefilms værste fjende.«

Dansk børnefilm har i mange år lukreret på et blast from the past, og det har lullet branchen ind i en tro på, at tingenes tilstand var bedre, end de var. Men den konstante tilbageskuen er decideret kontraproduktiv, når der skal skabes nye fantastiske børnefilm, mener han.

— Men hvad skyldes den nostalgi? Er det fordi, vi engang havde så meget succes, at vi ikke kan slippe den?

»Jeg ved det ikke. Men jeg tror lige så meget, det handler om, at man drømmer sig tilbage til en tidsånd i en ikke- globaliseret og mindre kompliceret verden, med et marked som så anderledes ud. Det er erindringen om en tabt barndom og et Danmark, der var anderledes. Men jeg har lidt svært ved at forstå en børnefilmsdiskussion, som skal gravitere om Gummi Tarzanog Busters verden, som efterhånden er 30 år gamle. For så stopper udviklingen jo.«

Gang i animationsfilmene

Men mens den klassiske børnefilm i disse år famler efter kunstnerisk og kommercielt fodfæste, er der anderledes grøde i animationsfilmbranchen, mener Rasmus Horskjær. Her har man nemlig ikke den samme historie og de samme overvejelser som hos den klassiske børnefilm.

»Animationsfilm kommer fra noget helt andet, så de kan tænke ud af boksen. De behøver ikke hele tiden at overveje, om de lever op til idealerne fra back in the days, hvorimod børnefilmene konstant enten vil opfylde idealerne fra dengang eller sprænge idealerne fra dengang — og begge dele er lige slemt,« siger Rasmus Horskjær, der efterlyser børnefilm, der ikke konstant skal definere sig i forhold til fortiden.

»Det fede ville jo være, hvis en børnefilm blot var sig selv anno den tid, vi lever i. Det synes jeg, animationsfilmen er god til. Den skaber sin egen kultur og sin egen tradition i disse år.«

Og det er da også særligt animationsfilm som Orla Frøsnapper, Ronal Barbarenog Den kæmpestore bjørn, der har kunstnerisk og publikumsmæssig succes i disse år, og som også eksporteres til udlandet.

Kommer i bølger

Succesen glæder Rasmus Horskjær. Han har dog langt fra dømt den klassiske børnefilm ude.

»Det ville være dejligt, hvis de den klassiske børnefilm kunne følge med på samme niveau som animationsfilm, men tingene kommer jo i bølger. Der kommer til at ske en masse for dansk børnefilm i fremtiden. Der er mange i branchen med en masse ideer, men de er ikke nået ud til publikum endnu.«

En anden påstand, som Information i torsdag bragte til torvs, er, at den platte og somme tider fækale familiefilm efterhånden er ved at ud- manøvrere de små, skæve børnefilm.

Men her er der ifølge Rasmus Horskjær ikke så meget nyt under solen.

»Sådan har det været i årevis. For 10 år siden solgte familiefilmene også et hav af billetter, så de mere rene børnefilm har altid haft det svært på markedet. Men der må jeg igen nævne animations- filmenes succes. Der sker en masse godt, det sker bare på nogle andre felter end tidligere.«

Så mens børnefilmenes tidligere storhed endnu er en hæmsko for nye eksperimenter, er der håb forude, mener Rasmus Horskjær, der, når han selv skal være nostalgisk, sender tankerne mod Hollywood.

»Jeg elskede E.T.,da jeg var barn. Så med al respekt for dansk børnefilm, så var min største oplevelse som barn, da jeg var med min mor inde i Imperial og sad og så E.T., mens tårerne trillede. Og det må du gerne citere mig for.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her