Filmen Slumdog Millionaire handler om en ung mand fra Mumbais slum, som bliver stjerne i en tv-quiz, og i Lars von Triers De fem benspænd er det livsnyderen Jørgen Leth, der bliver sat til at spise et herremåltid midt i et indisk slumkvarter. Hvis man aner konturerne af en trend, så bliver den tydelig i TV3's nyeste satsning, hvor fem unge fra programmet Paradise Hotel er sendt ud til kultursammenstød i Mexico Citys slum.
De har været i Mexico før, men da var det i de sædvanlige realityprogrammer, hvor de boede på luksushotel, og hvor det gik ud på, at de skulle kaste maskerne og også gerne tøjet eller drikke sig berusede for åben skærm. Reality-tv er af samme grund en forkætret genre, som ikke desto mindre følges tæt af godt en kvart million dedikerede danskere, hovedsageligt unge, som giver en god dag i, hvad ældre generationer og 'forstå-sig-på-ere' mener. I alt 3-400 Paradise-udsendelser er vist over syv sæsoner.
TV3 søgte — og fik — støtte fra Public Service Puljen, en pose statslige penge til udvikling af nye, originale ideer. (Tidligere har man fået til dramaserien Lulu & Leon).
Altså rejste Tammie, Nicoline, Jacob, Ronnie og Patrick igen til Mexico, hvor de denne gang skulle bo beskedent, og nok var de en slags slumturister, men de skulle også tage del i arbejdet på nogle børnehjem. De unge har efternavne, men som tv-deltagere er de simpelthen deres fornavne.
Elskelige børn
Den første af seks udsendelser med titlen Paradise Tur/Retur handler om gadebørn. Dem er der 20.000 af i Mexicos hovedstad. Udsendelsen blev præsenteret for pressen på El Viejo Mexico, en restaurant i det indre København. Paradisoerne sad ved et bord for sig og morede eller græmmede sig højlydt, når en af dem sagde noget sjovt eller dumt på skærmen. Til stede var også den mexicanske ambassadør, Martha Bárcena Coqui, som har hjulpet med det praktiske i forbindelse med rejsen. Bagefter spurgte vi.
— Er De en fan af Paradise Hotel?
»Jeg kan bedre lide at læse bøger eller se krimier,« svarede ambassadøren. »Men det har glædet mig at kunne hjælpe til — og jeg har f.eks. kunnet advare om, at der er bestemte steder, man ikke skal gå på bestemte tidspunkter.«
- Hvad synes De om udsendelsen om gadebørnene?
»Den viser udmærket de problemer, vi konfronterer i det daglige, og at vi arbejder hårdt for at løse dem. Danskerne er vant til et mere lige samfund og tager en masse ting for givet. Vi er mere ulige og må arbejde hårdere for at opnå fremskridt i livet. Gadebørn er en sårbar gruppe. Mange har ikke resurserne til at overleve. Det er en god erfaring at få for de unge danskere, og jeg tror, programmet kan nå mange andre unge, som man ellers ikke kan nå med tv. Noget af det bedste er også, at man kan se, hvor elskelige og easygoing, børnene er, når de omfavner danskerne, som slet ikke er vant til det. Vi er meget mere fysiske og viser vores følelser«.
Danskerne fik også andet end kærlighed at føle. Patrick fortæller:
»Vi stod midt i et slumkvarter, da vores cateringfirma kom ud med friske frugter til os på et fad. Nogen må have telefoneret, for pludselig kom der en stor varevogn, og ud sprang mennesker med bats, og de kastede ting efter os og råbte hårde ord. Jeg blev ramt i skulderen. Jeg tror, det eskalerede, fordi vi er hvide i huden, og de selv lever af små bidder mad til daglig. Måske troede de også, vi følte os bedre end dem. Specielt mit tøj glimter af guld og glitter, og jeg havde makeup på. Det er nu engang min stil, fordi jeg godt kan lide at skille mig ud fra mængden. Det kan også have provokeret dem, for sådan ser drenge normalt ikke ud, ikke i Danmark og slet ikke i Mexico. Vi kunne jo slet ikke forklare dem, at vi var kommet for at sætte os ind i deres kultur«.
Ronnie supplerer:
»Hvis folk finder, hvad der svarer til en halv hotdog, på en losseplads, tager de den med hjem til familien, men vi mødte også en familie, hvor faderen, der hver dag fra ni morgen til 11 aften tog ud for at skaffe til dagen og vejen, tog sine fem døtre med, af frygt for at nogle mafiosoer ellers ville tage dem. De måtte snyde sig med metroen med risiko for bøder, for de havde ingen penge.«
Uden filter
Nicoline er den paradiso, der i udsendelsen gribes mest af fattigdommens følger, og som ikke kan holde tårerne tilbage.
»Det gjorde sindssygt meget indtryk på mig,« siger hun. »Det var virkelig en øjenåbner for, hvor godt vi egentlig lever i Danmark, hvor jeg, som er på SU, lever rigt til sammenligning. Jeg køber jo ting, jeg slet ikke har behov for. Her får vi penge for at tage en uddannelse! At få sat ansigter på fattigdommen gør virkelig en forskel, og det er noget, jeg kan tage med i resten af mit liv«.
— Skal du så være socialarbejder?
»På den lange bane håber jeg at kunne arbejde for noget i den her dur. Jeg læser p.t. til markedsøkonom, men bagefter vil jeg enten søge ind i en hjælpeorganisation eller uddanne mig til socialrådgiver.«
Paradise Tur/Retur har premiere på TV3 onsdag kl 20.00
