Læsetid: 4 min.

Rejsende mellem sorte huller

Den svensk-danske tv-serie 'Broen' handler ikke om nationale forskelle, den handler om globale ligheder. Social eksklusion er ikke noget specielt skandinavisk fænomen. Selvom det at lave tv-serier om det måske nok er
Den svensk-danske tv-serie 'Broen' handler ikke om nationale forskelle, den handler om globale ligheder. Social eksklusion er ikke noget specielt skandinavisk fænomen. Selvom det at lave tv-serier om det måske nok er
5. oktober 2011

En sygeligt regelret og socialt handicappet kvindelig kriminalinspektør. En lettere overvægtig, afslappet, antiautoritær og gemytlig mandlig kriminalinspektør. Gæt selv, hvem der er svensker, og hvem der er dansker.

Holdet bag Bron/Broen har arbejdet aktivt med de forskelle, som danskere og svenskere forestiller sig, der er mellem dem. For at finde lighederne.

Den danske konceptu-erende instruktør Charlotte Sieling peger på en central scene i tv-seriens første afsnit: Den danske kriminalinspektør Martin Rohde (spillet af Kim Bodnia) er på vej ind på den svenske politistation, her skal han samarbejde med svensk politi om en drabssag, hvor det parterede lig viser sig at bestå af en svensk overkrop og en dansk underkrop. Inden han træder ind på stationen diskuterer de svenske politifolk om danskeren mon er orienteret om, at Saga Norén (spillet af Sofia Helin) er lidt 'speciel'. De griner lunt. Kort efter træder den afslappede Martin Rohde ind på stationen og fyrer en vittighed af, der falder fuldstændig til jorden. Mens Rohde griner af sin egen morsomhed, kigger de svenske kolleger opgivende på hinanden i tavshed.

»Lige i det øjeblik blev Martin og Saga ligeværdige,« forklarer Charlotte Sieling. »Tanken er at vise, at forskellene mellem svenskere og danskere ligger i den kaffe, vi drikker og det sprog, vi taler. På det menneskelige plan er vi ens. I løbet af serien skulle man derfor gerne blive mere og mere opmærksom på, hvor ens Martin og Saga i virkeligheden er,« siger Charlotte Sieling.

I mørket er vi ens

Det store overordnede tema for Broener social inklusion og eksklusion. Sieling fortæller, at holdet bag tv-serien ligefrem tegnede et koordinatsystem, hvor samfundets inkluderede og ekskluderede mennesker blev placeret. I seriens første afsnit mødte vi både en rig og velklædt kvinde, der udnytter sin status og manipulerer sig til bedre behandling på et sygehus, og en fattig småbørnsmor, der bliver slået af sin alkoholiserede mand.

»Politiet er de eneste, der kan bevæge sig frit mellem samfundets sorte huller. Der er lige så tomt og ensomt omkring den rige overklassekvinde, som der er omkring den hjemløse, der intet ejer. De er begge ekskluderede. Og det er ikke noget særligt dansk eller svensk. Social inklusion og eksklusion findes i alle samfund, men den sociale indignation er måske mere almindelig i den skandinaviske velfærdsstat,« siger Charlotte Sieling.

Holdet bag filmen har været meget opmærksomme på at fokusere på de universelle ligheder. Derfor er nationale ikoner også fuldstændig fraværende i selve seriens afsnit. Sammen med scenograf Niels Sejer og fotograf Jørgen Johansson har Charlotte Sieling skabt et visuelt udtryk, der giver oplevelsen af, at Broenkunne foregå i et hvilket som helst urbant miljø. Malmøs Turning Torso og Københavns Lille Havfrue ser man kun i seriens åbningssekvens.

»Det handler igen om at finde de steder, hvor vi er ens. Ved at fjerne de ikoner, der straks får os til at tænke svensk eller dansk, opnår vi i stedet et fælles sprog. I byens mørke er vi alle ens. Serien er derfor også rent visuelt mere inkluderende end ekskluderende — for at vende tilbage til det tema,« siger Charlotte Sieling.

Så selv om serien arbejder med de klicheer, som svenskere og danskere har udviklet om hinanden, så handler historien ikke om at være hverken svensk eller dansk, men om at være menneske blandt andre mennesker.

Megen frihed

Man kunne ellers frygte at form ville tage magten over indholdet med så stramt et koncept som Broens. Alt er halvt svensk, halvt dansk. Selv liget.

Det har været tradition i mange år i skandinavisk filmproduktion, at der optræder svenske skuespillere i danske film og omvendt. Simpelthen for at kunne opnå filmfinansiering i begge lande. Broener produceret af danske Nimbus Film og svenske Filmlance International med finansiering fra både DR, SVT og de to svenske regionale fonde: Film i Skåne og Film i Väst.

Men Charlotte Sieling fortæller, at netop fordi der har været mange forskellige finansierer og kun få penge fra DR, har det givet ret frie tøjler.

»I Danmark har vi haft stor succes med den amerikanske model, der fokuserer meget på forfatteren. I Sverige har man slet ikke samme tradition. Jeg var meget tidligt med i processen, mens Hans Rosenfeldt skrev manuskript, og det var en kæmpe fordel, da jeg skulle instruere. Jeg har som instruktør oplevet langt større frihed, end jeg normalt gør, når jeg kun arbejder for DR. Det har været vildt inspirerende at prøve at arbejde på en helt anden måde.«

Almindelighedsalarm

Og hun er overbevist om, at Broeni høj grad er lykkedes på grund af de frie tøjler. Med så stramt et koncept er samarbejdet mellem instruktør og manuskriptforfatter meget vigtigt.

»Jeg synes, vi har formået at skabe et fælles sprog, der forener form og indhold. Jeg kom jo også selv til at tale et mærkeligt skandinavisk sprog under arbejdet. Ikke helt svensk og ikke helt dansk. Det samme kan man måske sige om form og indhold. Vi ville skabe et helt nyt udtryk sammen, og derfor opfandt vi også et ord, vi brugte, når vi var for ubevidste og klicheerne ikke blev udfordret: Vanlighetslarm! eller almindelighedsalarm!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske kunne man overtale anmelderen til at anmelde den franske krimiserie, der for ikke så lang tid siden var at se på DR TV1 mellem kl. 19 og 20.

Den var på mange måder meget interessant.