Revolutionsturisme: Danske turister lader sig ikke skræmme

Et arabisk forår, terrorangreb, tsunamier og jordskælv. Der skal mere til at holde danskerne fra at få sine hedeste rejsedrømme opfyldt. Konflikter og kaos kan ligefrem virke tiltrækkende for nogle rejsende
Et arabisk forår, terrorangreb, tsunamier og jordskælv. Der skal mere til at holde danskerne fra at få sine hedeste rejsedrømme opfyldt. Konflikter og kaos kan ligefrem virke tiltrækkende for nogle rejsende
15. oktober 2011

Én på opleveren — ligegyldigt hvad. Intet skal stå i vejen for, at vi danskere drager ud i verden for at realisere rejsedrømmene. Det Arabiske Forår holder os ikke fra lige nu at rejse ned til pyramiderne, Nilen, varmen og Rødehavet i Egypten i vintersæsonen.

»Danskerne er tilbage. Tingene kører — og vi er godt klar over, at det ikke er farligt at rejse til Charteregypten. For tre uger siden kunne vi konstatere, at vores egyptensalg var på højde med før oprøret i januar. Omsætningen er nu næsten identisk med tiden før Det Arabiske Forår,« siger Stig Elling, der er salgsdirektør hos charterselskabet Star Tour.

Danskerne er generelt meget bedre end mange andre nationaliteter til at komme sig over turismehæmmende begivenheder som konflikt, krig og katastrofer, lyder meldingen. Der er sket en ændring i danskernes rejseadfærd siden terrorangrebet 11. september for 10 år siden. Hele sikkerhedsbilledet har ændret sig, og det er blevet en del af vores hverdag. Terrorister skal ikke have lov til at sætte dagsordenen og begrænse vores eventyrlyst.

»Vi vil ikke lade os kyse af andre mennesker, der mener, at verden ser farlig ud. De skal ikke bestemme over os,« siger Anette Therkelsen, der er turismeforsker på Aalborg Universitets Tourism Research Unit: »Der er kommet lidt mere fandenivoldskhed i os over for dem, der forsøger at sætte dagsordenen for vores rejser.«

Direkte fare

Danskerne rejser dog ikke ud med hovedet under armen. Vi bruger i stadig vores sunde fornuft, når vi overvejer, hvilken destination, der skal erobres på verdenskortet: »Den direkte fare for personlig sikkerhed holder turisterne væk. Hvis der er reel krig, så tager man ikke af sted,« siger Anette Therkelsen.

Der er også stor forskel på, om der er tale om en ekstraordinær begivenhed, der straks bliver taget hånd om, eller om det er tale om en permanent usikker tilstand. Det er særligt nemt at vende tilbage til normaltilstand, hvad angår turisme, hvis myndighederne i det pågældende land kan give indtryk af, at situationen er under kontrol.

»Det er f.eks. nok ikke den sidste tsunami, vi har set i Sydøstasien, men omvendt så var det en ekstraordinær hændelse. De fik hurtigt et bedre varslingssystem, og derfor gik der ikke lang tid, før turiststrømmen var tilbage,« siger Henrik Halkier, der forsker i turisme og er institutleder ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Hos Star Tour tog det eksempelvis halvandet år at komme tilbage til 'normaltilstand' efter tsunamien anden juledag i 2004.

'Dark tourism'

Ikke alene er danskerne hurtige til at rejse ud igen efter krig, konflikt og katastrofer; der er ligefrem en særlig gruppe af turister, der opsøger den slags.

»Der er selvfølgelig enkelte grupper af turister, der synes det er lidt spændende, hvis det er lidt farligt,« siger Anette Therkelsen.

De tiltrækkes af det ekstreme, og der er en særlig attraktion i at være de første, der er tilbage i Thailand efter tsunamien eller på Tahrir-pladsen efter oprøret i Egypten. 'Dark tourism' hedder det. Selv om det først i de senere år har fået et navn, så har begrebet eksisteret i årevis.

»Prøv lige at tænke på, hvad man som barn er blevet slæbt med rundt til af forskellige kulturelle mindesmærker, hvor Dybbøl står som højdepunktet for sort turisme herhjemme. Det var jo en dybt tragisk begivenhed, hvor mange gode, unge mænd mistede livet. Men det har i mange årtier været en attraktion at rejse efter krig og katastrofer. Det bliver ofte pakket ind i alt muligt med nationalisme og international politik, selv om det i bund og grund handler om fascinationen af død, nød og ødelæggelse,« siger Henrik Halkier.

Han sammenligner det med de horder af turister i Tyskland, der besøger de gamle koncentrationslejre, hvilket også repræsenterer fascinationen af livets mørke sider, lidelser og afslutning.

»Man får ikke folk til at indrømme, at det er det, der driver dem. Men det er meget tydeligt, når man ser, hvad det er for attraktioner, folk opsøger,« siger Henrik Halkier og forklarer, at mens det spiller en negativ rolle for nogle, har det for andre en anderledes positiv funktion. Et land som Egypten, der ellers havde udviklet sig til et standardiseret ferieprodukt gennem de sidste 10-20 år, har pludselig fået lidt kant.

»Man lever lidt mere 'på kanten', hvis man vælger at tage til Egypten nu, end hvis man havde gjort det samme tid sidste år. For tænk, hvis du kunne komme ind på den plads, man har set på tv og Youtube. Wow. Måske falder du i snak med nogle på en café, der har oplevet revolutionen, der kan fortælle, hvordan tingene har ændret sig — eller at de ikke har ændret sig en skid. Det vil være enormt attraktivt,« siger Henrik Halkier.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Udenrigsministeriets rejsevejledninger oplyser om den aktuelle sikkerhedssituation i lande med krig, konflikt og katastrofer. Man fraråder blandt andet alle rejser til Syrien for tiden, mens terrortruslen i Beirut beskrives som meget høj. I Egypten bør rejsende undgå eventuelle demonstrationer, og man gør opmærksom på, at der ’i forbindelse med oprøret i januar 2011 er indført undtagelsestilstand i Tunesien’. Se mere på um.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu