Klumme
Læsetid: 4 min.

Det rigtige Aalborg

Der var engang, hvor man kunne få en leverpostejmad med udsplattet rødbede og et stykke med spegepølse, ristede løg og en klat remoulade i Aalborg. Men nu er det blevet sådan en moderne by med fransk æbletærte, nysselige toiletter og mandlige tjenere med metroseksuelle viskestykker
Der var engang, hvor man kunne få en leverpostejmad med udsplattet rødbede og et stykke med spegepølse, ristede løg og en klat remoulade i Aalborg. Men nu er det blevet sådan en moderne by med fransk æbletærte, nysselige toiletter og mandlige tjenere med metroseksuelle viskestykker
Kultur
7. oktober 2011

Selve Aalborg, selveste Aalborg, gode gamle Aalborg med andre ord. Det må være fem år siden, man har været deroppe sidst. Efter at have gjort kulturel formiddagstjeneste i form af et foredrag, strejfer man lidt om for at finde et sted at spise frokost. Så tæt på barndomshjemmet har man mest lyst til en leverpostejmad med udsplattet rødbede og et stykke med spegepølse, ristede løg og en klat remoulade. Men det fås sikkert ingen steder, Aalborg er blevet en moderne by. Torvene har fået nye fliser, der er ikke noget, der hedder Sulten Karlsen mere, og på Duus Viinkælder (til alle korrekturlæsere: respekter venligst dobbelt-i her, vi er i Aalborg, her styrer dobbeltvokalerne) sidder der nogle fjolser på ens egen alder og spiser fransk æbletærte og drikker kaffe af dekorerede porcelainskopper (til alle korrekturlæsere: bland jer udenom!), mens de snakker om den slags, som gamle fjolser altid snakker om, nemlig dengang de var unge og drak Urban nøjagtig samme sted, tit også ved de samme borde.

Hvis man går derned og beder om en øl og en af deres i sin tid berømte ristede pølser, der smagte som træ, men var mættende, ringer de sikkert efter tidszonepolitiet for at få én justeret til nutiden. Og hvem gider det, når man tænker på, hvor pragtfuld Aalborg var før i tiden? Hverken Nordens Paris eller noget, men en proletarisk bisseby af fineste sortering. De er skam flinke i Aarhus, men måske nok mest, fordi de ikke ved, hvordan man bærer sig ad med ikke at være flink. København, joh, den er sjov nok. Men deres sprog er fattigt og uden undertekst, de får aldrig lært kunsten at sige mindst to ting på én gang: den pålydende og den underforståede. Den færdighed får man ind med modermælken i Aalborg og i Vendsyssel.

Men de er også nogle blærerøve i Aalborg, det har de altid været. Husfacaderne bærer præg af det. Det er ikke bare en ejendomsmægler, det er byens bedste. Og ovenover er der åbenbart lejligheder, der lyder musik fra et åbentstående vindue. Det er heavy metal og for fuld styrke. Skru ned for det lort! brøler man højt, så isbryderen Goliat, der ikke findes mere, ville have skælvet i sin Limfjord. Dvs. det gør man selvfølgelig ikke, man råber ikke, man siger ingenting. Adfærdskorrigerende tilråb, det skal man dæleme passe på med i Aalborg. Man risikerer at få tæsk. Men heavy metal, det har nu engang ikke noget med rigtig musik at gøre. Et svirp med en trommestik eller en tommelfinger mod en basstreng, så ryger det straks op i klimaks. Og der bliver det. Det er bestemt ikke noget for musikalske og romantiske drenge som mig.

Hakkebøf, jo tak

Det minder mig om Henry Miller, som en jazzmusiker i Aalborg, i den gode tid, prøvede at prakke mig på. Han er verdens bedste forfatter, sagde han. Det troede jeg ikke på, men for godt bekendtskabs skyld læste jeg lidt af manden. Det var ren heavy metal. Ualmindelig sølle sex, der kun kendte til en eneste variation: ind og ud, ind igen og så ud lidt efter. I fortsættelse. Jeg forstod på det amerikanske skvadderhoved, at parisiske ludere er dem, der ved allermest om europæisk kultur. Det er slet ikke for at holde på kunden, at de påtager sig at oplyse ham om den, nej, nej. Hvad samlejerne angår, foregår de gerne stående. På bedste heavy metalvis er det eneste formål for mandfolket at sømme pigebarnet fast til en væg med sin store, dumme amerikanske pik.

Jeg lyver ikke, jeg græd simpelthen af ærgrelse over at have læst sådan noget bras. Anmelderen Hans Brixs berømte og ofte citerede bemærkning om, at hvis han skulle anmelde Miller, så skulle det da være til politiet, var — om end i en anden forstand end han mente det — efter min mening absolut passende. Til politimyndigheden for varetagelse af ordentlig sex og litterært niveau. Ligesom man som en helt naturlig ting burde melde heavy metal til musikpolitiet.

Der lå en italiensk restaurant nede ved havnen. Jeg gik derind, men der var ikke noget serveringspersonale. Det kommer nok, når jeg først har været et smut ude på toilettet, tænkte jeg optimistisk. Toilettet var meget smalt, men nysseligt. Jeg bryder mig ikke om nysselige toiletter. Da jeg skulle tørre mine hænder, var der ikke nogen lufttørrer. Det skal der være. Der skal være en lufttørrer til hænderne, sådan én, der larmer som en traktor og aldrig tørrer ens hænder ordentligt. Det eneste acceptable alternativ er en håndklædeautomat, hvor håndklædet sidder så stramt, at man kun har 20 centimeter til at tørre grabberne og må vente i fem minutter, før de næste 20 centimeter bliver tilgængelige. Det kan gå an. Men nul, det fandtes heller ikke. Derimod stod der en lille flettet kurv, ih så nysselig, med små frottéhåndklæder i servietstørrelse. Nu tror jeg, De må til at tænke på at værne Deres dyd, Nielsen, sagde jeg til mig selv. Jeg skyndte mig at tørre hænderne og gik ud af det smalle toilet, der også lugtede grimt af parfumeret sæbe.

Nu stod der et serveringspersonale og så på mig, et personale med fintskåret fuldskæg og et ternet, metroseksuelt viskestykke om livet. Han smilede venligt og rakte en hånd hen mod et bord, hvor jeg forstod, at jeg var velkommen til at sætte mig. Men jeg skulle ikke nyde noget. Fortsat god dag, sagde jeg, idet jeg fik min vej. Jeg fandt et andet sted, hvor man kunne få hakkebøf og fritter i spadestørrelse. Det er ikke livretten, men ligesom mere Aalborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Man ser det for sig - og mindes selv, hvor forandret verden af og til er (blevet).

Hvor det tidligere var grupper af ældre velbeslåede forretningsmænd, som spiste på de dyre restauranter i København, og som man måske betragtede med en vis imponerethed, så kan man nu møde meget yngre (end en selv) storskrydende mænd, der jonglerer voldsomt med vinglassene og menukortet. Og ikke mindst taler højt - og i den grad indtager lokalet.

Da er det lige før, det er en lise at komme ud på toilettet med de små rullede håndklæder i fletkurvene. Og det er for det meste sidste gang, man gider det spisested og det selskab.

Hvad siger man: Evigt ejes kun det tabte - og - Alt har sin tid.

Hjaelp ! Metroseksuelt ...hva'de ?

Ah, Aalborg er stadig fuld af gode, gamle skikke - og det gode, danske køkken. Man skal bare se sig for. :-) F.eks. gå på Paprika i Sankelmarksgade og få fantastiske schnitzler i den gode gamle stil!

Michael Kongstad Nielsen

Hvornår holder Aalborg op med at være med to a-er? Helt ærligt? Den pjattede lile by ved fjorden, der tror den er noget, med universitet og det hele. Engang var den faktisk noget. Udskibningshavn for hele Nordjylland, når de skulle til København. Det var stateligt, og så kunne man endda sove om bord på skuden, mens den entrede Kattegats bølger midt om natten.

Nej, nu har Aalborg mistet lidt af sin globale kraft, sit ry af storstad, sin indgangsvinkel til den store verden. Nu er den tæt på at være udkantsområde - et skældsord værre end de værste.

Måske minder den lidt om Bergen eller Oslo, småbyer i det store danske rige, der fik vristet sig fri af storebror og i dag er så store og fine, at København må skutte sig. I begge de nævnte byer har de allerede en betalingsring, som det provinsielle København har så umådeligt svært ved at tage sig sammen til.

Aalborg er med sit dobbelt-a mere konsistent og fremadrettet end Aarhus, der har måttet ændre på sin stavemåde for at kunne passe til www-ortografien.

Tja, Michael, AAU er nu så godt besøgt at det har oprettet filialer i både Esbjerg og København. Har KU nogen eller er de stadigt indespærret bag voldene?

Nååårh, fik du ikke lov til at slumme den i gamle Aalborg? Tag tilbage til den pisby af en hovedstad, du ikke kunne vente med at flytte til. I mellemtiden skal vi andre nok gå i fabrikkernes skygge, hvor en lussing er med lukket hånd og værtshusene aldrig lukker.

Nååårh, fik du ikke lov til at slumme den i gamle Aalborg? Tag tilbage til den pisby af en hovedstad, du ikke kunne vente med at flytte til. I mellemtiden skal vi andre nok gå i fabrikkernes skygge, hvor en lussing er med lukket hånd og værtshusene aldrig lukker.

Dan Bøgehøj, nu ikke så aggressiv, forfatteren bor i Nykøbing Falster.

Anders Buus Andersen

Glimrende beskrivelse af en by der har så ufatteligt meget at byde på, men hvor folk oftest vælger den simple vej frem. Dette skal ikke forståes som en kritik, men det kan godt være, at der er kommet metroseksuelle tjenere, større udvalg af restauranter, men hvis du spørger den ægte nordjyde, så er der sgu ikke noget bedre end en buffet til en 'halv-triller' eller en ' Bacardi limón-lemon' i Gaden, det brede slips til skjorten eller udtalelser om, at AaB er så mega ring' når de taber og verdensklasse når de vinder. Aalborg er byen man elsker at hade og der er fremskridt på vej, jovist, men folk går stadigvæk i byen til et soundtrack der ikke har udviklet sig i 20 år, og lur mig vel, om ikke Burger King i Aalborg leverer et af de bedste overskud i landet (det ligger jo også lige i midtbyen;). Længe leve Fontænen, Gaden, Salling og håbet om, at AaB snart bliver danske mestre igen - for det var satme grande!
Kh. en nordjyde der flygtede til Hovedstaden - men vi holder sammen herovre, gør vi.

Altså! Som Aalborg-pige der aldrig flyttede herfra, må jeg nok sige, at du har helt galt fat i byens ånd.

Der er stadig masser af den 'gamle' stemning at finde side om side med alt det nye, og det ville du også vide, hvis du virkelig havde kendt byen da du faktisk boede her.

Torve, fliser, facader - ja, det er bare facader - og der er såmænd ikke særligt mange af de nye og strømlinede sammenlignet med, hvad der består af hyggelige, forvitrede og kitchede ditto.
Gå indenfor på Cafe Victoria, Østerport, Tempo bar, 1000Fryd - så skal du bare se!
Men jeg vil vædde på, at du heller ikke besøgte disse steder før i tiden?!

Hvorfor i alverden er slatten spegepølse så attraktivt for dig? Køb det i supermarkedet og spis det som picnic i Kildeparken, slotsparken eller på bænken, - sammen med de mennesker der ER Aalborg.
De mennesker der fylder byens rum og giver den liv - og ikke kun facader.

Nu er jeg selv fra Aalborg og tak for den smukke artikel, men hvad f... var Sulten Karlsen?, savner selv Peberkværnen, hvis man snakker gamle dage! :-)

Og Peter Hansen,
Paprika i Sankelmarksgade serverer ganske rigtigt schnitzler i verdensklasse, men det er nu ungarsk inspireret mere end dansk. (tro mig, jeg ved det!;-))

Ja, men de har jo alle typerne, Nic! Ovenikøbet en interessant 'Holstein', som jeg dog har til gode. Jeg var lige lidt bekymret, da jeg kom til byen og så, at Vognportenvar lukket; men den havde jo så bare forklædt sig og var flyttet et par numre, hen i fiskerestauranten.
Rart at andre gode læsere af denne avis også kommer i Sankelmarksgade - og jeg glædede mig også over, at Café Luna havde overlevet. :-)

Jeg tror, der vil være fidus i at åbne en sådan et kombineret cafeteria og bodega på havnen, som skal se ud fuldstændig som i 70'erne. Altså ligne noget, der ikke har været ændret siden Poul Hartling gik af. Bag disken skal der hænge et portræt af en brysk Marius Andersen med mørktonede hornbriller ved siden af billedet af en rød Carlsberg-ølhund. Og så skal man kunne få et stykke rugbrød med kold rød pølse, flækket på langs, garneret med sød sennep og ristede løg. Spor autentisk skal det ikke være - det skal bare se sådan ud. Og kan det bekræfte turisternes romantiske fikserbillede af byen, så er der styrtende med penge at tjene. Også på tilflyttede studerende med påtagede proletarmanérer.

Maj-Britt Kent Hansen

Netop nu behandler "Agenda" på P1 det autentiske - herunder "Dyrehaven" på Vesterbro. Værtshus i 50'er-stil, som er populært blandt unge.

Kan høres her: http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2011/10/04161251.htm