Efter de røvsyge 00'erne skal vi igen tale om analsex

Der sidder en splejset fyr med brille med kraftigt stel og benene over kors i et tv-studie og fniser. Spørgsmålet, som en knægt med lyst til eksperimenter har sendt ind til panelet, vil have svar på, hvordan man overtaler sin kæreste til at få den bagfra, som man siger. Doggy style. I DR MAMAs nye sexsatsning, Sexministeriet, sidder tre halvkendte mennesker, og i midten en mand, der er kendt for at danse med en kendt i kendisprogrammet Vild med Dans. Og Silas, han er slet ikke i tvivl: »Lad være at snakke for meget om det, bare drik jer fulde og gør det.« Altså dyrke sex på hundemåden. Tihi, fnis. Der grines lidt mere.

»Drik jer småfulde og lad være med at tale om det — det er ikke det fedeste råd i verden at give til en doggy style, og det vidner desværre om en X Factor-lignende tilgang til sexeksperter, hvor substansen udebliver,« lyder det fra Steen Schapiro, der er medlem af foreningen Seksualpolitisk Forum. Ellers er han nu godt tilfreds, for seksualoplysende programmer har manglet i årevis, understreger han. Samme melding kommer fra Morten Emmerik Wøldike, der er sociolog og national projektleder i Sex og Samfund.

Sex var farligt

»Programmet løfter en spændende opgave, der måske nok ikke har været løftet så meget i årevis. Det kan godt ses som en modreaktion på godt og vel 10 års reality-tv. Der er ikke nødvendigvis noget galt med programmer som Paradise Hotel. De har givetvis opfyldt en del unges behov for at danne sig socialt og seksuelt i forhold til de muligheder, som en seksualiseret kultur giver. Men 10 år med en seksualiseret og ensidig fremstilling af sex i reality-tv kan jo godt give et behov for noget andet, der inviterer til dialog og fordybelse.«

På trods af de ivrigt sexdyrkende realitydeltagere, har debatten ikke været frisindet igennem det seneste årti: »00'erne har været præget af et problematiserende og negativt syn på sex. Sex er blevet set på som farlig, og analsex var noget, der undertrykte kvinden, for hvordan kan en sund og 'normal' kvinde ønske sådan noget? Man kan håbe, at Sexministeriet vil opbløde det negative syn på seksualitet og pege i retning af, at sex også er leg og noget, som ungdommen og den ældre generation gerne må udforske og eksperimentere med,« siger Morten Emmerik Wøldike. Fra politikernes side blev eksperimenterende sex også problematiseret i 00'erne, som da daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i 2004 satte en stopper for Sex og Samfund og Sundhedsstyrelsens undervisnings-cd-rom Sexstarz. Ministeren mente, at det ikke var statens opgave at informere unge i 9. klasse om dyresex og toiletsex.

De gode gamle dage

Der var dog også engang, hvor sex på tv foregik i programmet OBS, Oplysning til Borgerne om Samfundet, og her kunne man så blive belært om fornuften i at bruge kondom. Hvis ikke pegefingeren var løftet, var leksikonet i brug i programmer, hvor læger eller andre kropskyndige belærte ungdommen om anatomiens forunderligheder. »Her er penis,« viste de, »og her er en naturtro plastudgave af vagina.« Sådan — og de placerede penis i vagina — og sådan laver man børn, kære børn. Efter 70'erne og 80'ernes oplysende tilgang til sex i tv, kom 90'erne. Og her var Steen Schapiro et af de mennesker, der satte skub i seksualoplysningen. Og han talte ikke ligefrem om missionærstilling, kondomer og spiral. Han lavede film om al den nye sex, man nu uden at skamme sig kunne dyrke uhæmmet:

»I starten af 90'erne lavede jeg film om fascinationerne ved piercinger, erotisk dominans og fetichfester, mens det endnu var tabu eller ukendt. Før det var der ingen talkshows, der behandlede sex på en positiv måde. Når der blev snakket om sex, var det enten i forbindelse med sygdom, fattigdom eller problemer. Man manglede desperat programmer, der gik i dybden med sex på en tidssvarende måde,« siger Steen Schapiro.

Den ældre generation

Men det er slet ikke de unge, der har mest brug for programmerne, lyder det fra Joan Ørting, der er sexolog og kendt fra sin klumme i Ekstra Bladet og reality-serien Sexologerne. »Det er os midaldrende, der kan se misundeligt på de unges blomstrende sexliv. Det gennemsnitlige samleje varer syv minutter og fire sekunder, men vi skal bare ikke glemme, at det mest er alt er de voksne, der ikke kan finde ud af at finde lysten og bevare den,« siger Joan Ørting.

Jakob Olrik er sexekspert og kendt fra programmet I Seng med DR2, hvor han i kraft af sin store seksuelle erfaring øste ud af tips og tricks, og ligesom Ørting mener han, at sex er en alvorlig sag:

»Igennem de seneste 10 år har vi accepteret, at sex i fjernsynet var en nærmest pornografisk fremstilling af unge stive mennesker, der knaldede i Mexico. Det er befriende, at sexråd ikke længere bare er: Gå ned på knæ — og sut den pik. Men vi mangler programmer, der tager sex endnu mere alvorligt end Sexministeriet uden at miste humoren — så grinet rammer fissen indefra,« siger han.

Netop den dobbelthed gør det nødvendigt med et program som Sexministeriet, påpeger Steen Schapiro:

»Vi lever i en dobbeltkultur. På den ene side får vi at vide, at alt er frækt, og du er nærmest kedelig, hvis ikke du er kinky og har eksperimenteret med biseksualitet eller analsex. Samtidig skal vi finde den eneste ene, være forsigtige og ikke være billige. Det afspejler sig også i tv-mediets forhold til sex — den ene retning er hedonistisk — mens den andet er følsom og nærmest kristen. Vi har Sexministeriet, der er frimodigt, og så har vi en række dramaserier, hvor det næsten altid straffes, hvis du er kinky og vover dig ud i erotisk udforskning,« siger Steen Schapiro. Det er disse tv-serier fulde af advarselshistorier, danskerne fortærer til kaffe og kage, og derfor pointerer Steen Schapiro vigtigheden af programmer, der giver råd i et tvetydig samtid:

»For jeg kan godt forstå, at de unge er knaldforvirrede med de her dobbeltsignaler.«