Læsetid 4.2514285714286 min.

Da syren kom til forstaden

Studenteroprøret nåede aldrig rigtigt til Kokkedal. Det gjorde derimod stofferne, frisurerne, tøjet, musikken og den ny omgangstone, ja alle unoderne. Også de nye forbrugsmønstre tog vi til os. Så mens studenterne fik tæv af politiet inde i København, flippede vi ud til Røde Mor. Hippien er i dag tilbage i bl.a. Peter Øvigs bog og genudgivelse af Gasolins musik
Hippier og provoer havde et meget afslappet forhold til konventioner og omgangs°©former og p?kl©°dning i begyndelsen af 1970°Øerne, som provokerede °Øborgerdyrene°Ø, der mente, hippierne skulle have et lag t©°sk.

Hippier og provoer havde et meget afslappet forhold til konventioner og omgangs°©former og p?kl©°dning i begyndelsen af 1970°Øerne, som provokerede °Øborgerdyrene°Ø, der mente, hippierne skulle have et lag t©°sk.

Susanne Mertz
26. oktober 2011

Jeg tog derud igen for et par år siden. Alt var selvfølgelig fuldstændig forandret. Ligesom alt selvfølgelig var fuldstændig, som det plejede. En forstad er en forstad er en forstad.

Der var kommet mere socialt boligbyggeri, og en indvandrerghetto er også blevet anlagt for at vise, at man er med på sidste skrig. Men hjertet af Kokkedal — de fire veje, der omkransede barndommens stump skov, fremstod for tre ud af fires vedkommende så nogenlunde intakte. Vi taler Kokkedal Stationsvej, Skovbrynet og Jellerød Parkvej, der alle til forveksling (i hvert fald med sammenknebne øjne) lignede sig selv. Kun Ådalsvej var forandret, til gengæld næsten til ukendelighed.

Der sker noget med én, når man på ny navigerer rundt i den topografi, man pinedød ikke kunne undslippe fra man var seks, til man blev en 17-18 år. Fraset kvalmen og svimmelheden er der billederne, på en og samme gang uhåndgribelige, flygtige og dog så fuldstændig konkrete og tydelige.

Og de døde banker atter på; min gode legekammerat, min vi-med-brille-og-bog-kollega Peter, ja, han boede lige dér sammen med sin bror og psykoforældre. Lige dér boede han. Det er nu snart mange år siden, han døde af leukæmi. Urimeligt, egentlig, når man sådan tænker efter. Det gør man så heller ikke ret tit.

Som lille var jeg kun sikker på ganske få ting: Én af dem var visheden om, at tingene til evig tid ville forblive, som de var. Mig og mine legekammerater ville altid være de små. Tøj var mine fætres aflagte, noget med plusfours og altid, altid noget med uld, kors, hvor jeg hadede uld.

Man blev klippet ofte, karset, som det hed. Fodbold, krig, slik og tegneserier udgjorde selve livets mening. Spillefilm var som tommelfingerregel kulørte, urealistiske og for fede. Som nu f.eks. dem om Winnetou, hvor både cowboy og indianere talte tysk. Eller dem med Tarzan (uanset hvem der nu havde rollen den uge), som tilsyneladende både kunne svinge sig i lianerne og tale med dyr.

Jeg husker stadig gyset, da jeg så Summer Holiday med Cliff & The Shadows til en søndagsmatiné nede i Rungsted Bio. Bagefter vidste jeg med sikkerhed, at bedre film aldrig var lavet. Og er der egentlig det?

Seksualitet og provoer

I Kokkedal holdt ånden fra de nøjsomme, men også optimistiske 1950'ere ved til langt over midten af det efterfølgende årti. Det kunne hverken Beatles, Ole Grünbaum eller Twiggy lave om på. Swingin' London, fint nok. Det var der ikke noget af hos os.

Vi havde godt tre lækre tøjstativer på vejen, Susanne og Marianne, (der var søstre) og så Rita, som modsat de to andre led under anfald af pludselig, men til gengæld konsekvent midlertidig venlighed. De var virkelig chicke og blev af diverse unge mænd inviteret i Dansetten i Tivoli eller ud til Place Pigalle på Bakken, hvor Sir Henry & His Butlers var husorkester. Hvorvidt de 'gjorde det' eller ej, får stå hen; på den tornefulde vej mod den såkaldte seksuelle frigørelse herskede der ingen tvivl om, at pæne piger 'gemte den' til den rette kom og gjorde dem til noget ærbart, der indebar et nyt efternavn (hans) og tituleringen frue.

Vi holdt på formerne ... der var heller ikke meget andet at holde på, thi højkonjunktur, velfærd, byggeboom og de store årgange konspirerede kollektivt om et snigmord på hele den gamle orden. Vi vidste det godt. Det lå i luften. Det første foruroligende ord, som for alvor signalerede, at den gamle orden stod for fald, var 'provo'.

Det var, så vidt vi forstod, det nogle meget skæggede mænd (provo-kvinder var der ikke så mange af), som smed tøjet ved enhver given lejlighed og viftede vildt med tissemanden. Hvilket ikke var noget kønt syn, men i høj grad noget, der kunne få blodtrykket i vejret hos visse af vejens voksne mænd.

Her begyndte man for alvor at bruge sætningen 'De skulle have nogle tæsk, alle tid hobe', (subsidiært noget med at de skulle skydes, sendes ud på heden etc.). Vi havde nu ingen provoer hos os, selv om de gutter, der stod og drak bajere nede ved købmanden hele dagen, kunne blive ret provokerende hen mod lukketid.

Cannabis og Vietnam

Hvad der gjorde større indtryk var, da Peter Belli røg i kachotten for noget snavs med noget cannabis. Han var alligevel én af vore.

Forandringerne kom snigende og rykvis. Oppe på skolen var der f.eks. et spisefrikvarter, hvor et par stykker m/k fra de store klasser havde malet sig med blomstersymboler i ansigtet. En af drengene havde tilmed pandebånd på; det dækkede et voldsomt anfald af, hvad min mor kaldte 'uren hud', noget, der til dagligt fyldte mere i vores bevidstheder end krigen i Vietnam.

De sad lidt for sig selv i skolegården, (det var forbudt under dødsstraf at opholde sig i klasselokalerne i frikvartererne; det sled simpelthen for meget på interiøret at have os løbende rundt inden døre, hvorfor det var muligt at få tæsk i al slags vejr) og var så cool, at man ligesom snappede efter vejret af ærefrygt, hvis man kom for tæt på den magiske cirkel, de havde slået om sig.

Nu husker jeg ikke lige, hvornår lærernes ret til at prygle løs på børn blev afskaffet (1967, red.), men husker til gengæld tydeligt, at de fik et par på kassen af gårdvagten. Og blev bortvist for en tid. Hvilket selvfølgelig medførte ufattelig statusforøgelse ...

Revolutionær vrede

Det store skred for mit vedkommende var, da naboens søn som den første (men ikke den sidste!) hos os bortvistes fra gymnasiet for besiddelse og indtagelse af hash. Han havde altid været borderline(ikke et ord, der var i omløb dengang, men det, der bedst dækker), en skræmmende og følelseskold dreng, topbegavet fik han 11 eller 13 i alt, undtagen i kristendomskundskab, som han nægtede at befatte sig med, hvorfor han der hentede et 03.

Han var derfor næsten altid hjemme, sad under et træ i haven og læste bøger med titler som Menneskets fordrivelse fra kunsten, Hinsides godt og ondtog Kvalme; selv læste jeg mest Jan- og Kim-bøger, selv om et mindblowingmøde med J.D. Salingers Forbandede Ungdomlå lige om hjørnet. En heftig kærlighedsaffære med lsd sendte ham lige ud i skizofrenien, permanent, skulle det vise sig.

Af årsager jeg aldrig helt har forstået, tog han mig under sine vinger. Også selv om jeg var pissebange for ham. Måske derfor. Han lånte mig bl.a. to lp-plader, som for evigt skulle forandre mit liv: Strange Daysmed The Doors og Electric Music for Mind and Bodymed Country Joe & the Fish.

Min introduktion til syrerocken, som den psykedeliske musik hed ude hos os. En hjernefræser af rang ... på linje med de første smøger og siden: den første chillum.

Det var også Niels, som han hed, der fortalte mig om den revolution, som lå lige om hjørnet. Den ville blive blodig. Som han fremlagde sagen, var det mere eller mindre dét, der var pointen med den. At svin som hans fascistiske far skulle klynges op i den nærmeste lygtepæl. Ikke min far, beroligede han mig med. Han var ikke fjenden — og en flinker fyr, tilmed.

Men det bundløse had, han nærede til sin egen far, var ikke personligt, måtte jeg forstå. Det var rettet mod borgerskabet, det forstokkede, bagstræberiske og først og sidst nærmest bevidstløse borgerskab, reaktionen, det sorte sug, apatiske og konforme mappedyr, nakkeskud var for godt for dem.

Jeg havde mareridt om revolutionen i mange år efter, tøsedreng til fingerspidserne som jeg jo er.

Kul på og afghanerpels

Men meldte mig for en sikkerheds skyld ind i DKU for at være sikker på at blive sparet, når blodbadet tog sin begyndelse. Min karriere som kontrarevolutionær tog paradoksalt nok sin begyndelse dér ... De første rigtige hippier dukkede op; der var kollektivet på Nivågård, som jeg besøgte. Der boede Hans Vinding fra Furekåben!

Superflippet. De første koncerter, Donovan i Tivolis Koncertsal (den første!), Day of Phoenix i Studenterforeningen, Maxwells i Hørsholm Hallen, Country Joe & the Fish i Fredensborg osv. Da man kunne blive medlem af Beat Forum ude i Gladsaxe for noget i retning af fem kroner i 1970, kunne vi opleve tre eller fire bands på én og samme aften; særlig minderig den, hvor vi fik Burnin Red Ivanhoe, Røde Mor og Gasolin' for ni kroner!

Gennem en massiv rus og hashtåger så tykke, at de kunne give mindelser om en mindre skovbrand. Det var tider. Når Troels Trier insisterende sang »Op med kommunismen — ned med alle de ting, som står i vejen«, kvitterede vi med et kontant »Kul på! Mere kul på!!«

For mig og mine kammerater havde nu lagt de korte bukser til fordel for cowboybukser (nej, vi kaldte dem ikke jeans), kjortler (og hvad blev der egentlig af dem?) islandske sweatere (alt sammen standarduniform for hippie wannabe's) samt naturligvis den uundgåelige afghanerpels, der lugtede grimt, uanset vejrlig, men værst når det regnede; til gengæld kunne der snildt opholde sig et mindre kollektiv derinde.

Dem lå vi på og kullede fuldstændig ud, mens Midnight Sun, Culpepers Orchard eller Kajs Camping trykkede den af. For vi lå på gulvet og rejste os kun halvt op, når der gik en chillum rundt. Det gjorde der heldigvis tit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen
Jakob Schmidt-Rasmussen

Den udbredte narkoromantik er nok 68-"oprørets" værste bidrag, blandt mange andre uhyrligheder, til samfundet og de kommende generationer.

Men i det mindste var der ikke særligt mange hashhoveder, der havde energi nok til at blive så vrede på samfundet, at de støttede stalinistisk og antisemitisk terror, som mange af de mere vågne 68'ere gjorde...

Brugerbillede for Claus Oreskov

Et knald godt tidsbillede. På en og samme gang beskrevet med den unge knægts øjebliks erkendelser, og den voksne mands tilbageskuende blik. Lækker læse oplevelse som selv Jakob Schmidt-Rasmussen mavesure opstød ikke kan kvæle!

Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen
Jakob Schmidt-Rasmussen

Gad vide, hvad der var sket med hashrygerne fra Kokkedal, hvis de havde boet i et kommunistisk land...

Men det var da kun godt, at naive, revolutionære kommunister røg sig i brædderne, for dengang var de kommunistiske lande stadig var en reel trussel mod demokratiet.

Fri hash til de autonome - og også gerne til højreradikale, der også er alt for anspændte.

Så kan vi andre måske få fred til at forbedre samfundet en smule!

Brugerbillede for johnny lang

tak for ærligheden Klaus Lynggaard!

En komment til "Narkoromantik"...egentlig et godt ord.....og så til det vigtige....hvorfor er de romantiske om deres oplevelser med bevidsthedsudvidende stoffer (for de er jo ikke romantiske omkring alkohol) ?

Et bud er måske netop den bevidsthedsudvidende del som ligner religiøse oplevelser, "zonen" hos idrætsfolk, dyb dyb glæde og kærlighed...m.m.

I årtusinder har lige netop de kreative i samfundet, og nogle spirende religiøse mystikere brugt det for at komme i kontakt med noget i dem selv, som også er noget andet.....

Måske får vores samfund igennem disse erfaringer netop vores menneskelighed og samhørighedsfølelse, og at dele af det er forbudt er et brud på den personlige frihed som vi bryster os så hårdt af........

Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg har lidt medlidenhed med de der ikke har en erfaringsmasse der gør dem istand til at anlægge en afslappet fænomenologisk betragtning på den lystige side af det i øvrigt politisk vigtige ungdomsoprør.

Brugerbillede for Tom Paamand

Som altid et hyggeligt og for os gamle genkendeligt eventyr fra dengang, hvor alt for en kort tid både blev muligt og foranderligt. Jeg boede nogle uger sammen med Hans og et par af de andre furede kåber, der åbenbart fortsat havde det bedst med livet, når de var på trip. Men var hyggeligst, når de en sjælden gang var clean...

Brugerbillede for Bill Atkins

Jakob Schmidt-Rasmussen siger:
Jeg synes ikke, at narkoforårsaget vanvid, vold, mord, kriminalitet, selvdestruktion eller selvmord er lystigt.

...det synes jeg heller ikke, så af den grund lagde jeg min energi i bekæmpelse af Vietnamkrigen.

Brugerbillede for Claus Oreskov

@ Steen Sohn. Tak for linket til Røde Mor. Den sang så jeg gerne, som Danmarks National sang, og så kunne vi i samme forbindelse, fjerne det hvide kors fra Danaborg. Som også digteren skrev:
“Gør jer frit af selvbedraget og et liv, der længst er dødt – slet det grimme kors af flaget, gør det rødt!”

Brugerbillede for Tom Paamand

Eller som Grundtvig sagde i noget der historisk var lidt i tilsvarende sammenhæng: "Tag det sorte Kors fra Graven: Plant en Lilje, hvor det stod". Leif Varmark satte for mig uforglemmelig musik til på Grundtvigsange fra 1973. Her i starten kan høres et andet nummer af gubben med Leif og Co.

Brugerbillede for Caspar Hou

Helt ærlig Klaus Lynggaard hvor gammel er du? Og hvordan kan du tilsyneladende have været ung både i 60'erne, 70'erne, og 80'erne?

Brugerbillede for Claus Oreskov

Ved et sjovt sammentraf drønede ”An die Freude” ud af radioen, da jeg læste ” Da syren kom til forstaden”. Og det var vel nok, hvad det meste bl.a. handlede om ”dengang”. Glæden er sårbar ligesom livet også er det, og den der ikke våger noget, har jo heller ikke noget at miste. Oplevelsen af at stå udenfor forstærkes af manglen på empati, og vi få den kolde følelsesløse fordømmelse som nu Jakob Schmidt-Rasmussen. Humanisten er ikke fordømmende men forstående og omsorgsful. Jævnfør Skousen & Ingemann i sangen ”Herfra Hvor Vi Står”
” Det var en ven der tog afsted lidt før de andre,
og nu sir de han kom for langt ud.
Men når der ikke er nogen der kender retningen
så er der jo altid en eller anden fyr der må stå for skud”

Brugerbillede for Karsten Aaen

Under en opgave som jeg skulle lave til en uddannelse (efteruddannelse, I ved...) gjorde jeg en del research om straffe-metoder i den danske folkeskole gennem tiderne....

Og det mest overraskende var, at det ALDRIG har været tilladt at give lussinger. At lærerne gjorde det alligevel, og ikke blev straffet for det, siger en hel del om hvordan tiden før 1967-1969 var i den danske folkeskole - og hvor stort det var da lærernes autoritære behandling af folkeskolens børn blev revet ned i de år.

Og det har således heller aldrig været tilladt at 'prygle børn' - at lærerne, og skole-inspektørerne gjorde det alligevel er så en helt anden sag. Faktisk var det kun tilladt omkring 1950-1970 at give slag med spanskrør (tyndt) - og kun skole-inspektøren kunne gøre det.
Blot lige for at sætte tingene i relief og perspektiv.

Heldgivis er det nu forbudt at slå børn, både i skolen, blev afskaffet i 1967, og derhjemme, blev afskaffet i 1997...

Brugerbillede for Tom Paamand

Tak for denne opfriske, Karsten. Og den med lussinger kan fx læses her. Jeg kan huske hvordan vi børn i tiden efter forbuddet spænede fra lærerne, mens vi råbte: Jeg melder dig - for mange af dem bankede fortsat løs. Også de "unge og progressive" på den nybyggede skole inde i byen. Til gengæld rørte den søde fru Andreassen aldrig sine elever på min foregående tid i landsbyskole, men klarede disciplinen med guldstjerner. Heller ikke fra min engelske skoletid i uniform husker jeg spanskrøret. Der var MEGET at gøre op med den gang, for uretten var voldsomt synlig.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Tak for link, Tom. Jeg kan stadig gyse og syntes, det er (var) dybt uretfærdigt, når mine ældre søskende fortæller om deres skolegang, den ene startede i i skolen i 1960 , den anden startede i 1962, mener jeg.
Også de har været vidne til at lussingerne sad løst hos lærerne, også de kan fortælle om lærerne, som i 1967-1969 forlod skolen, da de ikke længere kunne herske over dem dem autoritære lussinger.

Fra dit link http://www.folkeskolen.dk/15196/laererens-ulovlige-lussinger kan man også læse dette her:

"Af lærerinstruksen til 1814-loven fremgår det, at 'ingen Lærer maa tillade sig, hvor megen Anledning han end dertil maatte synes at have, at tiltale noget Barn i en haanende, spottende Tone, med Skjeldsord og uanstændige Benævnelser. Endnu mindre maa han tiltage sig Ret til øjeblikkeligen og efter eget Tykke at tilføie noget Barn legemlig Straf enten med Stød eller Slag'." (kilde: som ovenfor)

Måtte dagens lærere altid huske på dette.

Desuden er Dansk Skolemuseum nu lukket, nedlagt pga. af at VKO ikke længere ville støtte det. Hvorfor mon? Var det mon, bl.a. fordi det fortalte den sandfærdige historie om skolen dengang i 1950erne, i stedet for det skolemæssige ideal, bl.a. Anders Fogh Rasmussen, Bertel Haarder, og ja Pia Kjærsgaard, gjorde skolegangen i 1950erne til.....

For at vende tilbage til straffene i den danske skole, så har læreren eller inspektøren måtte afstraffe eleverne med en ferle (en slags træpind) som de slog eleverne i håndfladen med, eller birkeris eller spansk-rør. Og til sidst fra omkring 1947-1967 var det kun skole-inspektøren, der måtte bruge spanskrør på eleverne. Og så tyndt et spanskrør som muligt...

I min research stødte jeg også en mand ved navn Kaper (jeg mener han fors fornavn var Ernst?). Han udgav i 1903 en bog om hvordan skolen skulle organiseres. Deri beskriver han f.eks. hvordan han som lærer håner eleverne for ikke at have lavet deres lektier, eller kunne deres ting, og opfordrer direkte lærerne i den danske almueskole (nu folkeskole) til at gøre det samme. Det gode er at han indfører det vi nu kalder for overhøring, og mener at eleverne også skal forstå det, de læser - altså ikke kun gengive det som står i bogen, men også forstå og reflektere over det læste.

Heldigvis er de fleste lærere i dag venlige og imødekommende overfor eleverne, ligesom det heldigvis i dag er forudt at slå eleverne i skolen, præcis som det nu er forbudt at slå sine børn.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

KOM TIL RØDOVRE

Jeg synes, at Klaus Lynggaards artikel er uhyre middelmådig, i betragtning af hvad han kan levere, når han er på toppen. Min umiddelbare reaktion var, at der var præcist så kedeligt og indelukket i Kokkedal, som mine fordomme tilsiger mig at formode. Rent sprogligt er artiklen uantagelig, når emnet er så tyndt. Næh, kom til RØDOVRE, der var der gang i den. Pladetyverier med raids over hele byen var en stor trend. Ketoganer blev stjålet på apoteket en mas. Syretrips i lange baner og en hippi"mode", som for mange af de ydre frynser hurtigt forvandledes til morfinbase, heroin og amfetamin. Udskud på toppen af alle tiders væksteventyr. De holdt fast i attituden, men gik i total regression til stofudbyttede tilfælde af nogen man ikke kan nå. Jeg var der, og jeg var med på sidelinjen. Alle stoffer har en eller anden charme, men de fleste har invaliderende virkning ved overdreven og vedvarende forbrug. Du bliver som en rotte der "klikker" sig ihjel for at få stimuleret lystcentret. Hvad man må forstå omkring såkaldt narkotika er, at de alle har noget at byde på hvis man anvender dem meget restriktivt. I grunden er det narkotikas anden side (den første er afhængighedsskabelse), at jo sjældnere du anvender dem, jo større og endnu ny er oplevelsen. Ligesom med flødeskumskager og pornografi. For nu at vende tilbage til tråden, så var mange af de ydre frynser i hippiekulturen, (som langt hen ad vejen lægger for meget vægt på den enkeltes frigørelse frem for på kollektiv kamp), for hvem det gik galt, bla. ofre for det af Karsten Aaen så fint præsenterede halvfascistiske skolevæsen. Her var vi i front i RØDOVRE, der blev ikke givet ved dørene, men i bagen. Og det var altid de, som hang i skorpen med hensyn til social tilpassethed, som fik af spanskrøret, som altså kun måtte svinges af en skoleinspektør, som var den pågældende delingkvent aldeles ubekendt som andet end en flimrende autoritet (vi taler om 5-7 folkeskoler med mellem 500 og 1000 elever på hver), for slet ikke at tale om, hvad relationen var den anden vej. Som den gode gamle skarpretter i maske. Hvis disse delingkventer tillige var svage i "standpunkt", så var deres skæbne vis, og i værste fald blev de kastet fra den ene skole til den anden, måske med det sluttelige resultat at de røg helt ud, fordi de, måske i afmagt, pandede en lærer ned. Det var altid drenge! Jeg var som ung student cykelvikar i RØDOVRE, og på Islev skole havde jeg en ottendeklasse i gud ved hvad, men det var op til spisefrikvarteret, så jeg havde dem i det mindste i spisning og bordskik! En oksehudsbeklædt, helt tydeligt utilpasset, opvigler fandt det for godt, at trampe på en af det altid alt for lunkne mælk i tetraederpakning. Gæt selv hvad resultatet var. Jeg skruede min allermest autoritære bisse på, og forlangte klart og bestemt, at han hentede spand, gulvklud og -skruppe. Tør op! Javel, var det promte svar, hvorefter den unge mand rev et stort gardin med fra stangen, tørrede mælken op og smed gardinet fra sig på gulvet. Jeg var jo bare vikar, og var just selv kommet fra den samme kommunale folkeskole (Valhøj Skole), hvorfor jeg bare trak på skulderen og gik til frokost.
Som man nok kan regne ud, så gik jeg i de ældste klasser i netop den brydningsperiode, som er beskrevet i ovenstående indlæg. Tiden var skizofren. Side om side med det mest sorte og autoritære var noget nyt på vej, det havde det faktisk været siden begyndelsen af tresserne, men det mest mærkelige var at nogen af de mest "progressive" var i stand til at bruge de sorte metoder, når det kneb. Sidenhen, omkring '66-'67 begyndte der at dukke unge lærere op som absolut ikke ville gå på akkord med de sorte elementer. Desværre var der en del af disse, som ikke forstod helt hvad de var oppe imod. De blev moppet. De var forsvarsløse over for den hårdhed, ondskabsfuldhed og opfindsomhed, som som vi havde lært os mod de sorte. I løbet af et par år ændrede det sig, og det var de sorte, som fik kærligheden at føle. Vi var jo hærdede i kamp.

Med hensyn til hash vil jeg sige, at det er meget forskelligt som jeg og mine datidige venner er faldet ud, selvom vi dengang havde blandt andet et massivt hashforbrug til fælles. De fleste er blevet ganske almindelige som du og jeg, en enkelt eller tre er blevet milliardærer, et par stykker direktører og nogle er skredet i svinget, fordi de blev hooked på morfin eller speed. Så vidt jeg ved, er der ikke mange, der ryger noget særligt i dag. Jeg er nok selv den mest vedholdne.

Hvis jeg må anbefale en sang, som er indbegrebet af hippitid for mig, skal det være denne her:

Narredans

Tom Lunden, Ida Kleman, Anapurna og de andre når de er allermest lyriske. Mange af deres gode sange kunne fortjene en genkomst i disse prærevolutionære tider.

Til Jakob Schmidt-Rasmussen: Du er floskuløs. Kom med nogle argumenter.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Nu vi er ved hippietid og thylejr mm, så vil jeg godt henlede opmærksomheden på ølejrene på Vejlø, som jeg besøgte en enkelt gang i '83. Det var længe efter hippier og 68, men meget havde overlevet. Et mere velfungerende anarkistisk træf har jeg aldrig oplevet. Helt fantastisk. Ingen systemer og ingen pegefingre, og alt kørte som smurt i olie i en hel uge!

Brugerbillede for Claus Oreskov

I 60 erne udførte overlæge Einar Geert-Jørgensen, Frederiksberg Hospital, forsøg med LSD på over 500 psykisk syge patienter. Patienterne vidste i de fleste tilfælde ikke at de fik LSD. Efter de var blevet medicinerede, blev de lagt ned i en kælder på hospitalet, hvor de var overalt til hallucinationerne, ængst og afmagt. På den tid færdes jeg en del i forskellige hippi fora: Cafe Nick; Montmartre; Gammel Strand; Storkespringvandet (Se: http://politiken.dk/debat/ECE463171/ungdomsoproerets-proletarer/); de hundrede og en gemmesteder på Christianshavn (det var flere år før Christiania); Galleri 101 i St. Kongensgade og senere Bog Cafeen i Magstræde samt Huset samme sted. I dette miljø var LSD nemt at få fat på og en overgang var der meget i omløb. Almindeligvis mente hippierne at der altid skulle være en person til stade som ikke var på trip, når der blev taget LSD – helst en person som selv havde taget syre. Denne person var ligesom vejlederen og den som skulle sikre at ingen fik et bad- trip. Naivt jo vidst – men sammenlignet med Einar Geert-Jørgensens grufulde forsøg, langt mere ansvarligt. Dette var muligt i de første par år, inden markedet med stoffer gik amok – rigtige gangstere havde snuset sig frem til denne guld kalv som de ikke har sluppet lige siden. Jeg har en gammel artikel fra 66 som blev bragt i et eller andet mandeblad (desværre gemte jeg ikke navnet på bladet – dengang gemte jeg kun artiklen fordi der var et billede af mig selv) hvor vi unge fra Storkespringvandet ryger has sammen med journalisterne og fortæller om stoffets virkninger. En af personerne plæderede for at has blev frigivet, for netop at forbygge denne kriminalisering som senere kom til at præge markedet. Se så fremsynet var flere hippier allerede dengang. Nu 45 år efter er politikerne ikke endnu nået samme fornuftige og praktiske løsning.

Brugerbillede for Claus Oreskov

@ Jakob Schmidt-Rasmussen. Træd varsomt - religion er langt farligere end noget narkotika eller has. Nej pjalteproletariatets stimulans var aldrig has, men for nogle blev det druk. Drukken havde dog store begrænsninger nemlig pjalteproletarens elendige økonomi.

Brugerbillede for Kaspar Olsen

-"religion er langt farligere end noget narkotika"

Der menes vel at idioter der ikke forstår konceptet i religion er farligere end personer på narkotika ?

Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg gik i skole i 50'erne og 60'erne og sjovt nok har jeg aldrig set et spanskrør, og lussinger var sjældne ...og hvis, så blev de oftest uddelt til de socialt dårligst stillede af drengene - jeg gik på en stor skole i et udpræget arbejderkvarter og det hændte at en lærer fik sig en overhaling af en vred far i blå kedeldragt . Og vores inspektør, der var oberst i hjemmeværnet, måtte engang lide den tort at blive leet ud klasseværelset, da han mødte op for, at påtale at vi var nogle der pyntede på forsiden af BT i front mod politiet i forbindelse med demonstrationerne mod John Wayne-filmen "De grønne Baretter" i Saga Bio på Vesterbrogade. Det var tider. Men syre så jeg aldrig, selv om der var en del der senere endte som stiknarkomaner. Det var i øvrigt ofte de der også fik lussinger.

Brugerbillede for Claus Oreskov

@Kaspar Olsen. Du kan måske forklare hvad det er for et koncept i religionen vi andre ikke har forstået. Er disse personer idioter: Albert Einstein; Bertrand Russell; Sigmund Freud; Karl Marx; Jørgen Jørgensen; Hans Kirk; Martin Andersen Nexø; Viggo Stuckenberg; Hans Scherfig; Simone de Beauvoir; Albert Camus; Isaac Asimov; André Breton; Isaac Deutscher; Oriana Fallaci; Ken Follett; Nadine Gordimer; Rebecca Goldstein; Germaine Greer; Pär Lagerkvist; Stanisław Lem; Primo Levi; Arthur Miller; Alexander Rosenberg; H. G. Wells; Kurt Vonnegut; Robert Louis Stevenson; Ayaan Hirsi Ali; Che Guevara; Peter Kropotkin; Woody Allen; Luis Buñuel; Theo van Gogh; Stanley Kubrick; Roman Polanski; Béla Bartók; Hector Berlioz; Ani DiFranco; Sergei Prokofiev; Dmitri Shostakovich; Frank Zappa; Benjamin Franklin; Ernest Hemingway; John Lennon; V.Lenin; Stephen Hawking; Ivan Pavlov; L. Trotsky; Edvard Brandes; Émile Durkheim; Alfred Radcliffe-Brown; Rudolf Carnap; Noam Chomsky; Michel Foucault; Denis Diderot; David Hume; John Stuart Mill; Friedrich Nietzsche; Karl Popper; Jean-Paul Sartre; Arthur Schopenhauer; Slavoj Žižek; Emma Goldman og Jack Nicholson.
Ingen af disse højt begavede og talentfulde personer som her nævnte har fattet konceptet i religionen, og efter din definition på en idiot –så er de alle idioter!

Brugerbillede for Claus Oreskov

@ Bill Atkins. Du har været heldig. I de 6. år jeg gik i skole, nåede jeg at gå i 9. forskellige skoler. Alle proletarskoler hvor luften var tyk af lussinger, røde- øre og spanskrør. En sjov iagttagelse læreinderne gav aldrig lussinger; de slog os gerne oven i hovedet med nøglebundet, eller kastede tavlekridt i hovedet på os. I al denne mishandling lå en seksualitet gemt, som ingen snakkede om dengang. Min storesøster skulle således ned med bukserne da hun som 13 årig fik smæk af inspektøren på Tårnby Skole. Her underviste også den lokale præst, som var berygtede for sine hårde lussinger til både piger og drenge. Vi var jo proletarer, og vores drenge maskulinitet fortalte os, at det var dybt uværdigt at slå på en pige. På Pilegårdsskolen var en særlig sadistisk lærer som mishandlede små drenge. Om foråret når vi gik i korte bukser, yndede han at klemme vores hoved fast mellem benene, så vi stod foroverbøjet, og han kunne slå os på lårene ad libitum. Den lærer skete der aldrig noget – med undtagelse af en gang. En stor knægt Erling fandt sig ikke i mishandlingen og da læreren greb fat i ham og ville tvinge ham ned mellem sine ben, greb Erling fat i stodderens nosser og klemte til. Behøver jeg at sige, at den elev rørte dette afstumpede svin aldrig mere.
Jeg gik ud af skolen i 1962 og herefter skete der meget. Ja ungdomsoprører og ikke mindst Ritt Bjerregaards skolereform fra 1975.

Brugerbillede for Bill Atkins

@Claus Oreskov
Man skulle tro at vi kom fra hver vores verden. :-) Måske har det betydet noget at min skole, som jeg gik på i alle 10 år, var blevet blevet bygget i 1950 og at lærerstaben kom fra naboskolerne. De mest progressive lærer har nok været de mest villige til at flytte. Vi havde meget tidligt langhårede mandlige lærer - 66/67 - ikke at de var de bedre undervisere, slet ikke, men vi havde flere gode antiautoritære oplevelser med nogle af de unge lærer.

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Claus Overskov

-"Du kan måske forklare hvad det er for et koncept i religionen vi andre ikke har forstået"

Hvorfor i alverden skulle jeg begynde at forklare om religion på en tråd der handler om hippiekulturens glæder og sorger med stoffer?

Brugerbillede for Claus Oreskov

@Kaspar Olsen. Modsat os andre idioter så kan du nok sætte religion ind i denne kontekst – vi snakker jo om hippier, så det er nok ikke så svært! Eller er sandheden den at du ikke har noget at komme med?

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Claus Overskov

Kunne Hippiekulturen med dens Peacebudskab ikke bibringe dig forståelsen af religion via eksempelvis dit teoretiske indtag af galar og LSD og speed samt diverse sikkert højt svævende men givende "diskussionsklubber" - gør jeg mig ingen forstillinger om at kunne rette om på problemet.
Måske et aftenskolekursus i religion kunne hjælpe dig?

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Claus Oreskov

Vi kaldte den syrefri for LYNAFLEDEREN! Men som regel gik vores trips ganske fredsommeligt og fornøjeligt, omend hæsblæsende intenst, til.
Der var nogle rablere, som tog syretrips hele tiden. Det gik selvfølgeligt galt for de fleste, som prøvede. En af den blev kendt som Øksemorderen. Kedeligt tilfælde.
Nu taler du nok om proletarskoler, men det værste var vel at være proletar på en skole domineret af småborgerlighed og funktionærværdier? Hvorom alting er: Karsten Aaen har ret i, at øretæver og spanskrør ikke var noget særtilfælde helt frem til slutningen af '60erne.

Den såkaldte "war on drugs", har spillet totalt fallit, men har sikker heller aldrig haft som formål at bekæmpe stofmisbrug, så måske er den en succes ud fra ikke helt klart gennemskuelige og/eller skumle motiver. I hvert fald har du ret i, at allerede omkring 1970 var argumenterne mod forbudspolitikken klart formuleret. Man vedtog endda, at besiddelse af hash til eget forbrug (1-2 gr) ikke var strafbart, men at stoffet skulle konfiskeres ved evt. razzia. Siden fik vi nultolerancen og en tidobling af brugernes antal. Godaw-do!

Brugerbillede for Claus Oreskov

@Niels-Holger Nielsen. Mødte Øksemorderen nogle gange i Star Club på Åboulevarden; men kendte ham ikke rigtigt. Jeg syndes at hans skæbne var tragisk, og måske skal man ikke stirre sig blind på stoffer i denne forbindelse, mange andre faktorer, kan have spillet ind når det gik så galt. Jeg kendte derimod Provo Knud, hvis budskab var universal kærlighed og fred, han endte med at myrde Cola, som var en af mine personlige venner. Det er rigtigt at Knud tog en del LSD, og han havde langt fra godt af det, men det hører også med i billede, at han var psykisk syg allerede inden han sprang ud som provo, og levede et hårdt liv som bums i København. At “war on drugs”, har spillet totalt fallit giver jeg dig ret, der har ikke været den politiske vilje og mod. Fri has og fixerom er stædig løsningen. De mange ulykker med stoffer var ulykkelige, men nogle blev drevet langt ud af den forfølgelse som de omgivende samfund udsatte dem for, ikke mindst var den såkaldte ”uropatrulje” skyld i mange unge menneskers alt for tidlige død. De dårlige erfaringer er bare ikke nok til at forbyde de stoffer som ikke er farlige og som der er mange gode erfaringer med også. Der er en på denne tråd der hele tiden taler om religion og et tåget begreb han kalder ”konceptet i religionen”. Hvis vi tager religion så er det ekstremt mange på de lukkede afdelinger som lider af forskellige religiøse tvangstanker. Ligesom de største folkemord er gjort af religiøse mennesker med religionen i kufferten og alligevel er der ingne der har forbudt religion!

Brugerbillede for Claus Oreskov

@ Kaspar Olsen. Jeg tror ikke at et aftenskole kursus i religion vil bide på mig, da jeg har mødt meget få mennesker der ved mere om religion end mig selv. Nu da denne tråd er om ungdomsoprøret kan jeg betro dig at jeg faktisk redigerede ”Det indre Trip” i hippiernes eget blad Superlove dvs. jeg skrev om religion på den tid – det fortryder jeg i dag, men jeg havde jo kun gået 6.år i skole dengang så måske er jeg undskyldt. Så som du antydede er eller var jeg en idiot, men det var ikke fordi jeg ikke forstod religion, men netop fordi jeg forstod den. På den tid vandrede jeg langs Ganges og stred mig op på Himalayas bjergmassiver og jeg mødte mangfoldige: kloge koner, saduer, Swamier, hellige mænd og kvinder. Jeg deltog i alverdens seancer og kendte heksemester, teosoffer, Rudolf Steiner tilhængere, Budister i øst og vest, de okkulte og dem der dyrkede magi, jeg kom i alle de kristne kirker og klostre i Europa og Rusland, har deltaget i samtlige frimenigheds kredse som findes i Skandinavien, karismatikere af forskellige arter, kender personligt dem der dyrker Odin og Thor, har snakket med tidens mest kendte religiøse personer indenfor stor set indenfor alle religioner. I 8 år var jeg korsanger i en russisk kirke med alt hvad der hørte til med af studiekredse og pilgrims rejser og nu ved jeg med usvigelig sikkerhed at Karl Marx havde ret – religion er opium for folket.
PS: Nu hvor jeg i en voksen alder har en magistre grad i samfundsvidenskab, interessere religion mig da stædig, for nu kan jeg se den patologiske side af fænomenet.

Brugerbillede for Claus Oreskov

@Niels-Holger Nielsen. Kommer i tanke om at Psykoanalytikeren Timothy Leary anbefalede faktisk en sådan “lynafledere”, som I kaldte det, I bogen: ”Tibetan Book of the Dead - The Psychedelic Experience”. Men det kan godt være, at denne bog kom senere end jeres erfaringer med ”lynaflederen”, så der er nok tale om et ret udbredt fænomen indenfor ”stof” kulturen.

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Claus Oreskov skriver -"Jeg tror ikke at et aftenskole kursus i religion vil bide på mig, da jeg har mødt meget få mennesker der ved mere om religion end mig selv. "

Men?
En ting er at vide - noget andet er at forstå.
Det er den lille forskel der kan betyde forskellen på liv og død.
At have læst den tekniske manual er ikke ensbetydende med at man i praksis kan reparere maskinen.

Dine øvrige mange statusopdateringer på dit liv fortæller kun læseren at du har fået muligheden for at forstå religion - men at du istedet er endt med at messe mantraet; "at religion er opium for folket" hvilket sikkert er rigtigt nok hvis man anskuer folket som magthaver i Washington eller i Moskva eller i Tel Aviv eller Rom.

Men hvad er religion så for de indviede og klarsynede ?!?
Se det forstår du altså ikke og det er sikkert derfor at du på trods af dine åbenbart mange muligheder for at nå til større indsigt om religion - desværre er endt med at skovle møj om religion ind på Informations debatside - her på en tråd om Hippiekulturen.

Så når du i et indlæg ovenover skriver: -"Der er en på denne tråd der hele tiden taler om religion og et tåget begreb han kalder ”konceptet i religionen”.
Så husk lige, at du selv starter denne "religionstwist" på denne tråd med din belærende udtalelse fra igår kl. 11:13 hvor du skriver ;" religion er langt farligere end noget narkotika eller hash"
Hvorefter at jeg naturligvis gør opmærksomhed på at religion kun er farlig i hænderne på de rene idioter.
Biler er heller ikke farlige som princip - før der sidder en fuld tosse bag rattet og kører galt med bilen.

Skal jeg endelig remse nogle af de farlige grupperinger op som enten hævder at vide noget om religion eller som hævder at tilhøre en religion eller hævder have patent på en religion eller Gud kan man nøjes med at nævne Vatikanet og Israel / jøderne der har spredt meget religiøst idioti ud over hele jorden.
Hvilket netop har givet lejlighed til at alverdens tyranner fra Nero til Bush kan hævde religionens støtte til deres mordtogter - imod al sandhed.

At religion hvadenten den er sand eller falsk bliver misbrugt til f. eks krig er ikke religionens skyld lige så lidt som det er enhver bils skyld, at biler hver eneste dag med en ikke kompetent person bag rattet dræber 1000-vis af mennesker over hele jorden.

Brugerbillede for Claus Oreskov

@Kaspar Olsen. Du kan sikkert regne ud, at jeg har mødt din form for pietistisk argumentation før; om end i mangfoldige forklædninger før. Alle sammen har de den eneste rigtige spiritualitet som man kun forstå når man lære at tænke som dem, føle som dem og tro som dem. En uhyggelig form for religiøs partikularisme, som ofte forekommer i radikale sekter (som f.eks. Jehovas Vidner, Pinsemissionen osv) eller hemmelige selskaber: Rosenkreuzer; Satanister; munkeordner eller hvad de nu kalder sig. Argumentet i den religiøse partikularisme er altid det samme: ” ja det er meget godt, at du kender til religion generelt, men det er vores tro, meditation, eller kult som du må praktisere og opleve (Pietisme). Først du har du indsigt (er blevet en indviede)”. Er du klar over hvor mange religiøse forkyndere der hævder dette argument – de tæller millioner. Alene i Indien er der over en million hellige mænd. Det er altså komplet umuligt at realisere alle disse sekters religiøse potentiale. Kravet om deltagelse i kulten som du også lægger vægt på er altså et generelt fænomen. Samtid sker der en ekskludering som du også er forfalden til: alle de kendte religiøse personer er falske profeter, der er kun få virkelige indviede og i sidste ende er der kun en der kender den religiøse sandhed - Kaspar Olsen. Alt dette er trivielt, og som sagt jeg er stødt på denne form for religiøs agitation så mange gange at jeg kan argumentationen i søvne. Hvad der derimod ikke er trivielt er, at lige meget hvor mange indvielser, sandheder, kilderen i hjertet (eller skridtet), meditationer, bønner, pilgrimsrejser ud i verden eller ind i kroppen helt ind i navlen så er der ingen endelig åbenbaring, ingen universal sandhed ingen Gud eller Satan. Det eneste som bliver tilbage er selve søgen, den tomme tro, den tomme transcendens (som også er en indbildning) eller den meningsløse kult. Umberto Eco giver en ganske god beskrivelse af denne religiøse ”sandhed” i et essay ”Det irrationelle i går og i dag” i bogen ”Hvordan det ender hvordan det begynder”. Heri redegør han på eminent vis for hvordan religiøse ”sandheder” (eller som i dit tilfælde religiøse åbenbaringer), altid henviser til en ny sandhed eller gåde, som så igen henviser til en ny sandhed, og sådan uendeligt ligesom i en matroska dukke. Den endelige sandhed udebliver, af en ganske indlysende grund – der er ingen guddommelig sandheder. Imidlertid kan der godt eksistere subjektive sandheder, men de er kun gældende for den der tror på den, de har ingen universal værdi.
Når jeg hævder at religion er farligere end noget kendt narkotika så kan jeg henvise til historiske begivenheder f.eks.: hekse brændinger; religiøse krige og folke udryddelser, negerslaveriet (der var religiøst begrundet) de mange der er spæret inde med religiøst vanvid som diagnose osv. Jeg forholder mig til noget konkret, som du afviser igen ved hjælp af en religiøs partikularisme. Du siger nemlig at alt dette har viseligt fundet sted, men det blev udført af mennesker som ikke var værdige repræsentanter for religion. Jamen når religionens fremmeste repræsentanter ikke er repræsentative nok, hvem er så – nå jo igen Kaspar Olsen. Når du frakender religionernes repræsentanter (paver, præster, munke, nonner, profeter, mullaher osv) deres repræsentantskab svare, det til at hævde, at Adolf Hitler ikke var repræsentativ for nazismen.
PS: Jeg takker hver dag livet, Stalin og købmanden nede på hjørnet for at jeg ikke, som du siger, har forstået religion. Samtidig er jeg glæd for at være en idiot, for mig en hæders titel og hermed er vi tilbage i hippie tiden: http://www.youtube.com/watch?v=Tg1k_G6fRpQ

Brugerbillede for Claus Oreskov

@ Kaspar Olsen. Lige en ting – når du skriver: ” jøderne der har spredt meget religiøst idioti ud over hele jorden”, mener du så også lille Sara på 6 oppe på 3´sal?

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Claus Oreskov skriver - "Lige en ting – når du skriver: ” jøderne der har spredt meget religiøst idioti ud over hele jorden”, mener du så også lille Sara på 6 oppe på 3´sal?"

Hvis du har flere uhyrlige beskyldninger så skriv dem nu,så vil jeg svare på dem og dine foregående indlæg senere når jeg får tid.

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Claus Oreskov

Jeg har desværre ikke tid til at kommentere meget på dine fordomme og alle dine andre fejlopfattelser som du gør dig omkring religion i dit indlæg fra 14:24.

Af dømme af dine udtalelser på pt. flere tråde om hippietiden forstår læseren at du interesserer dig for Stalin Lenin og kommunisme og Marx.
Du sætter derved dig selv i bås som "en politisk hippie".
Ikke den slags folk som jeg normalt gider diskutere særligt meget med.
Jeg har nemlig aldrig haft problemer med at finde den form af politisk styre som gavner flest mulig mennesker.
Derfor mener jeg også idag at kommunisme er et interessant eksperiment der burde afprøves en dag.
Kina og Sovjet fejlede eksperimentet.
Bl.a grådighed og forventeligt pamperi kom i vejen.

Det interessante for "en politisk hippie" kunne vel godt være forsøget på at forstå at religion KAN indeholde matricen til det optimale politiske styre.
I et sådant tilfælde falder dine "religiøse ikoner" uværgeligt igennem.
Stalin og Lenin og Marx og Mao er i en sammenlignelig religiøs kontekst kun at regne for "falske profeter" sammen med især det pamper-slæng som de styrede Rusland og Kina sammen med.
Derfor - kommunisme burde seriøst afprøves en dag.
Der er derfor heller ingen fortsat grund til at du står "på din russiske vodkakasse på dit politiske hjørne" og råber uhyrlige beskyldninger over mod min "prædikestol".
Politik er hurtigt overvejet og fundet,
hvor religion indeholder et intessant mysterie der batter.
Du har afvist al seriøs opfattelse af religion med nogle få ord og lidt ofte hørte formularer og fordomme, det er din beslutning, så hvad er der at skændes om.
Bortset fra at hippietiden om ikke andet burde have lært dig tolerance og givet dig indsigt nok til at forstå at politik og religion har det tilfælles at fænomenerne kun er farlige med de forkerte ledere eller paver og præster ved magten.

Brugerbillede for Leopold Galicki
Leopold Galicki

Kaspar Olsen,

Du skriver:

” Jøderne der har spredt meget religiøst idioti ud over hele jorden.”

Det følgende er ikke noget forsvar af den jødiske religion, da jeg personligt mener, at jødisk religion er lige så fin og lige så slem som alle andre religioner. Selv om jeg meget lidt ved om religion/religioner, kan jeg dog tilføje det elementære brudstykke af viden om den jødiske religions historie og væsen, nemlig at den jødiske religion aldrig for alvor har været en missionerende religion, som f.eks. katolicismen eller muhamedanismen. Derfor kan du bruge den ene hånds fingre til tælle de millioner jøder som er religiøse, og du skal have en skov af hænder for at have alle de fingre som du skal bruge til at tælle de millioner mennesker som er troende katolikker/protestanter og muslimer.

Du prøver at belære Oreskov om noget, som du seklv slet ikke har forstand på.

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Leopold Galicki skriver : -"Du prøver at belære Oreskov om noget, som du seklv slet ikke har forstand på."

Forkert opfattet - Hvad Oreskov eller du mener om religion eller jøder og Biblen er mig for så vidt ligegyldigt.
Det ankepunkt jeg har på Oreskovs udtalelser er at han udtaler sig kategorisk om religion som værende farlig.
Men religion eller politik eller biler er ikke farlige i sig selv. Disse fænomeners farlighed afhænger modsat atombombers konstante farlighed f. eks af hvordan man udøver religion - politik eller kørsel i bil.

Og når jeg MENER at Israel / jøderne har spredt meget religiøst idioti ud over hele jorden er det det gamle jødiske testamente i særdeleshed jeg sigter på.
En ting er at kristendommen og katolicismen baserer sig på netop det gamle (OG på) det nye testamente.
Noget andet er at det præsteskab mm. der varetager katolicismen og kristendommen ikke forsøger at korrigerer for de åbenlyse forkerte teser om Gud der florerer på jorden grundet på netop teksterne i det gamle testamente og som derved forårsager et konstant "religiøst idioti" på jorden.

Ethvert forsøg fra indsigtsfulde - men ikke-kirkelige kredse på at fjerne eller decimere dette "religiøse idioti" undermineres og modarbejdes konstant (mere eller mindre synligt) af personer med afsæt i både katolicisme kristendom og den jødiske tro.
Såvidt mine iagttagelser.

Brugerbillede for Leopold Galicki
Leopold Galicki

Kaspar Olsen,

Kasper Olsen,

Den forstår jeg ikke. Når du mener, at der er religiøs idioti i det gamle testamente, er det så ikke en kategorisk og en overdommerudtalelse om en bestemt bestanddel af den religionarv man har i dag?

Selvfølgelig kan man forholde sig kritisk til denne arv, enten som helhed – det gør Oreskov – eller til bestanddele af den – det gør du. Men hvordan kan du dog mene, at kun Oreskovs udtalelser om religion er kategoriske?!

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Leopold Galicki

I dette tilfælde har jeg benyttet mig af muligheden for at kritisere det gamle Testamentes afgjort forkerte teser om Gud.
Det kan jeg gøre, fordi jeg kan skimte en bedre religion uden alle disse forkerte teser som indtil videre kun har medført så meget vold og mord og menneskeofringer i århundreder på det gamle testamentes alter.
Det er på tide at vinke farvel til det religiøse idioti på jorden der understøttes massivt af netop det gamle Testamente og dets samlede præsteskab .
Om jeg skal kaldes overdommer af den grund generer mig ikke.

Men måske mener du, at man ikke må kritisere det gamle Testamente for dets løgne og fejl og mangler ???

Brugerbillede for Leopold Galicki
Leopold Galicki

Kasper Olsen,

Du må gerne kritisere hvad som helst, naturligvis inklusive Det Gamle Testamente og hele dets præsteskab, som du udtrykker det.

Informations debatfora har, mener jeg, et højt niveau, i modsætning til mange andre debatfora, ikke kun i Danmark. Derfor kan man forvente, at ens kritik er konstruktiv, mao. har substans i sig, og at man ikke blander ens religiøse præferenacer og overbevsininger som argumenter. Inkvisitionsepokaen er forlængst forbi, trods alt.

Nu mener du, at Det Gamle Testamente har ”forkerte teser om Gud”, og "har medført så megen vold og mord og menneskeofringer i århundreder". Det er svært, nej det er umuligt at debattere med dig. Du må meget gerne have din opfattelse af den rigtige gode religion og ikke mindst den rigtige Gud.

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Leopold Galicki

Giver en akademisk diskussion om religion overhovedet nogen mening?

I en sådan diskussion klinisk renset for den personlige oplevelse og stillingstagen til religion bliver det blot til en kamp på ord og argumenter - udtænkt af alle andre personer end dig selv.
Er det den slags diskussion du foretrækker at deltage i sender Gud dig sikkert en af dagene et par forvirrede Jehovas Vidner som du kan invitere ind på en kop Gevalia, hvorefter I kan få en god diskussion om Biblens ord.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Kasper Olsen

Det kunne da også være dig, som fik besøg af Jehovaerne. Det fik jeg tit i forne tider, da jeg boede på kollegie, men jeg bød nu ikke på Gevalia, kun på en sludder om de bedste argumenter. Der var ingen dommer, så det endte altid uafgjort.