Læsetid: 5 min.

Tænk på miljøet, når du læser denne mail ...

Med den digitale revolution foregår en stadig større del af vores liv på nettet. Det medfører ophobning af gigantiske mængder data på servere over hele kloden. Data, der både fylder, forsinker og forurener. Måske internettet alligevel ikke er så grænseløst, som vi tror
Med den digitale revolution foregår en stadig større del af vores liv på nettet. Det medfører ophobning af gigantiske mængder data på servere over hele kloden. Data, der både fylder, forsinker og forurener. Måske internettet alligevel ikke er så grænseløst, som vi tror
22. oktober 2011

De fleste har prøvet at modtage en e-mail med en lille opfordring i bunden: 'Tænk på miljøet, før du printer denne mail'.

Men blot fordi man undlader at printe på papir fremstillet af dyrebar finsk nåleskov, er den hellige grav langtfra velforvaret. Vores digitale færden sætter nemlig dybere og dybere aftryk i den virkelige verdens økosystem. Den energi, som globalt bruges på at opretholde den digitale infrastruktur, er enorm.

Hver eneste kilowattime, som bruges til at holde hjemmecomputeren tændt og på nettet, forårsager energiforbrug på en halv kilowattime på servere et sted på kloden. Og den mængde elektricitet, der årligt bruges på at rundsende spammails, med alt fra nigeriabreve til reklamer for penisforlængende medicin, kunne dække to millioner amerikanske husstandes energiforbrug. Alligevel er der ikke megen bevidsthed om internettets miljøbelastning.

»Folk ved selvfølgelig godt, at computere kræver strøm. Men der kommer jo hverken røg op af den bærbare, af mobiltelefonen eller af kontoret, når vi er på nettet. I stedet kommer røgen op af skorstenen på de elværker, der leverer energi til de hostingcentre, som behandler de her utrolig store mængder data. Men vi mærker det ikke, så vi kan overhovedet ikke fornemme, at der skulle være et miljømæssigt problem« siger Kåre Jelling Kristoffersen, der er seniorkonsulent i it-virksomheden Lector, der rådgiver virksomheder i at håndtere deres dataforbrug. Han påpeger, at it står for en lige så stor andel af den globale årlige CO2-udledning som flybranchen, nemlig to procent.

»Alle kan jo se, at det koster energi at flyve en jumbojet til Mallorca. Men at vores it-systemer forurener, er en overraskelse for mange.«

Data, data, data

Samtidig stiger det globale behov for datalagerplads med svimlende 60 procent om året.

En stor del af væksten finder sted hos hostingfirmaer, der har specialiseret sig i at opbevare enorme mængder data på store harddiske, og som er tilkoblet virksomhederne via internettet.

»Hostingfirmaerne kan også ligge i et helt andet land. Jeg har besøgt et, og det ligner nærmest en industrivirksomhed. Det er kæmpe haller fyldt med servere, der skal nedkøles med store kølerør. Det ligner et slags bryggeri,« siger Kåre Jelling Kristoffersen.

20 procent af den globale datamængde er velordnede data, der eksempelvis lagres i tabeller hos banker, børser og teleselskaber. Det er den slags virksomheder, som Lector arbejder med at organisere 'datanulvækst' for, så der slettes lige så mange data, som der tilføjes.

»De har efterhånden lagret så mange data i finansverdenen, at deres systemer er ved at sande til,« siger Kåre Jelling Kristoffersen.

Broderparten af datamængden — de 80 procent — er dog et sammensurium af løse filer som fotos, tekstdokumenter og videoer fra virksomheder og private. En stor del er såkaldt digitalt skrald. Det kan for eksempel være de milliarder af mails, som læses og glemmes, men som for al fremtid optager plads. Det kan også være gamle datingprofiler, forældede nyheder eller Youtube-hjemmevideoer, som ingen ser.

I takt med at netforbindelserne bliver bedre, og flere opretter profiler på sociale netværk, hvor foto og video uploades i en lind strøm, vil der være et stærkt stigende behov for lagerplads.

»40 procent af alle virksomheder gør intet for at rydde op, men beholder i stedet al data til evig tid. Det betyder både udgifter til dataopbevaring, men giver også et problem med at håndtere og finde rundt i de store mængde data. Og det skaber også et miljøproblem, uanset om virksomhederne bekymrer sig om det eller ej,« siger Kåre Jelling Kristoffersen.

Så mens vi med stadig større appetit mæsker os i det digitale samfunds frugter, er vi knap så opmærksomme på de miljømæssige konsekvenser af vores netvaner.

»Jeg tror ikke, der er mange, der tænker it og miljø sammen. Det er ikke kommet ind på lystavlen,« siger lektor Inge Røpke, der forsker i teknologi og bæredygtigt forbrug ved DTU.

Nettet er grænseløst

Hun påpeger, at vi som forbrugere har visse »symbolhandlinger«, som vi udfører, når vi skal pleje vores grønne samvittighed. Det kan være økologiske indkøb eller at købe en bil, der kører langt på literen.

»Vi er også så småt ved at opdage, at vi ikke bør flyve så ofte, og at vi måske burde holde lidt igen med kødspiseriet for miljøets skyld.«

Listen af symbolhandlinger omfatter dog endnu ikke vores digitale adfærd, mener Inge Røpke:

»Der er jo ikke ret mange, der tænker: 'Gad vide, om det bruger noget energi på en eller anden server, når jeg nu oploader mine billeder til Facebook'.«

Kåre Jelling Kristoffersen mener, at vi i mange år er blevet opdraget til at se internettet som et grænseløst univers, hvor de almindelige fysiske love ophæves.

»Dengang vi havde de første hjemme-pc'er, som ikke var på internettet, kunne man jo se, når harddisken blev fyldt. Så måtte man sidde og slette og sortere. Men i dag ligger den mail, man læser på sin laptop, på en server med masser af plads. I netværkssamfundet er der en følelse af, at der er uendelig plads til rådighed. Og at det er gratis.«

Kapløb

Men udviklingen er ikke gratis for miljøet. For selv om der forskes i at udvikle mindre miljøbelastende servere og computere, anslår en rapport fra Greenpeace, at vi fra 2007 til 2020 vil opleve en firedobling i antallet af pc'er, så der i 2020 vil være fire milliarder apparater.

»Der er et kapløb i gang, for samtidig med at teknologien bliver mere energieffektiv, producerer vi mere og mere data. Der skal noget radikalt til, hvis vi skal ændre adfærd. For vi gør det ikke af os selv,« siger Inge Røpke.

I diskussionen om internettets miljøbelastning, er det dog vigtigt at medregne, at en stor del af de services, som nettet tilbyder, erstatter andre handlinger, der ofte ville have en endnu større effekt på miljøet. Det er for eksempel mindre miljøbelastende at læse avisen på nettet end at køre i kiosken i sin firhjulstrækker og købe en trykt avis, som man smider ud dagen efter.

En væsentlig pointe, mener Kåre Jelling Kristoffersen og tilføjer:

»Men hvor der ikke er planlagt flere nye flyruter, så er vores it-verden og netværkssamfund i rivende udvikling de næste år.«

Han forudser, at der på sigt vil blive stillet miljøkrav til virksomheder om at slette forældede data.

»Der er jo også lovgivning om, at man skal skrotte sin gamle bil. Man kan ikke bare klippe pladerne af den og efterlade den på gaden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"20 procent af den globale datamængde er velordnede data, der eksempelvis lagres i tabeller hos banker, børser og teleselskaber. Det er den slags virksomheder, som Lector arbejder med at organisere ‘datanulvækst’ for, så der slettes lige så mange data, som der tilføjes."

Det lyder som noget vrøvl.
Data-tætheden i harddiske stiger eksponentielt (og følger indtil videre Moores lov). For 20 år siden havde jeg en 60 MB harddisk, nu har jeg en på 2 TB, så det er ca 35000 gange så meget på kun 20 år. Det nyeste nu hedder 3 TB og næste år 4-5 TB.
Det er derfor noget totalt vrøvl at sige at man skal slette sine data for hvis du mangler plads idag så udskift din harddisk i morgen med en større.

Endvidere er det vandvid for et firma at slette data. Det kan nemlig være en guldmine som kan 'data-mines' senere. Dvs. man kan analysere data på nyt på et senere tidspunkt og måske finde nye muligheder for at tjene penge på de data. Selvfølgeligt skal man ikke have noget totalt ubrugeligt (som f.eks. 1000 kopier af den samme film) liggende, men ellerss så behold da resten.

og hvis vi snakker til hjemmet, så sluger disken jo det samme strøm hvadenten den er kvart eller halv eller helt fuld.

Anne Marie Pedersen

Men måske man skulle skrive sig de her pointer bag øret og hive dem frem næste gang politikerne bræger op om behov for mere registrering og overvågning af borgere.

John Rohde Jensen

Elforbruget og den deraffølgende udgift er faktisk en væsentlig parameter for, hvor man placerer datacentre i verden. Derudover er ydeevne pr kw blevet en væsentlig parameter for salg af servere. Specielt fordi enerien skal fjernes igen vha køling så effektivisering tæller to gange i energiregnskabet.

Næste problem er artiklens løsningsmodel om at smide overflødig data væk. Hvad er overflødig data?

Overflødig data er det, som det viser sig at man ikke fik brug for. Tricket er at, afgøre på forhånd, hvad der senere bliver brug for. Men jeg er sikker på at jeg kan sende hele bunken til forfatteren, så skal han nok afgøre hvad der er relevant ;-)

Mht den ubegrændsede on-line storage
så er det en ren joke. Jeg har omkring 8 gig hos Google, men det er totalt umuligt at finde en ny computer med under 100 gig disk. Rent stråmands argument.

Ja, IT bruger en del el, men branchen arbejder faktisk ret seriøst på at reducere problemet. Det er mere end, hvad man kan sige om artiklens forfatter.

Brian Pietersen

jeg bruger mere strøm end det koster at købe en avis hver dag.

internet er på mange punkter værdiløs, hvis jeg ikke studerede og var tvunget til at være på nettet, så tror jeg ikke jeg havde internet.

det kan nemt undværes.

John Rohde Jensen, de fleste af os har oplevet, at harddisken crashede. I den sammenhæng opdagede vi, at relevant lagring kom tilbage, mens en masse, der alligevel var overflødigt, gik tabt.

...og som fysisk ligger på et par diske i den gamle sovjetstat Nagorno-Karabakh måske, hvor adgang til deres data ikke koster mere en et par dollars for Mr. Anderson med den fine texas-russiske accent.

Nå, folkens. Så bliver vi snart nødt til at droppe videokonferencerne og tage flyveren til møder i stedet, så vi kan spare på it-energiforbruget.

Arj, oprigtigt talt, så synes jeg, at den artikel er noget sjusk. Man kan ikke umiddelbart sammenligne flytrafik med it. Dels kan man bruge "grøn strøm" til it, mens flyene stadig kun kan flyve på fossile brændstoffer. Og dels er det noget sjusk at lade som om, det her er en ny opdagelse. Indsatsen for at spare på strømmen ude i datacentrene er enorm, og jeg mener helt klart at det er mere energi-effektivt at gemme sine data i skyen end hvis vi hver især skulle gemme dem på hjemmeservere. Hvis vi er ti mennesker, der deles om en harddisk på 1TB et sted derude, så bruger vi væsentligt mindre strøm, end hvis vi hver har en 200GB-disk kørende derhjemme til de samme data. (nej, det er ikke en regnefejl. Vi ville næppe allesammen fylde vores 200 GB harddisk op.)

Det beskrives som et problem, at data måske ligger i et andet land, og det er da rigtigt nok, at så er der en del ekstra laserkanoner, der skyder data rundt i verden - men samtidig betyder det også, at man kan lægge data og regne-arbejde et sted, hvor strømmen ikke koster CO2-udledning. Der har f.eks. været meget snak om at bygge store datacentre i Island, der jo nærmest har gratis strøm og køling. (Det er aldrig virkelig blevet til noget, for folk er naturligt nervøse for at jordskælv og vulkaner hiver lysledere over og isolerer data deroppe - det er sket før og kan ske igen.)

Kan da kun anbefale alle husstande til, at købe certificeret vindstrøm hos sit elselskab. Har selv skiftet strøm, så mit hjem nu forsynes via vindmøller.
Det koster en lille smule ekstra lige nu, men det er småpenge, ca 150 kr. ekstra på årsregningen.

Så se nu at komme i gang frem for bare at snakke, valget er dit. Jo flere der køber sin strøm som vindstrøm, des mere vil der investeres fra el-selskaberne i dette. Samt det er rart at vide, at man ikke bruger olie og kul.

Artiklen er ikke andet end reklame for Kåre Jelling Kristoffersen og hans konsulentarbejde. han laver øejensynligt 'greenwashing' for firmaer så de kan se grønne ud ved at sige til deres kunder at de skam sletter unødige data og derved sparer på strømmen.

Kåre Jelling Kristoffersen, lyder som en der overhovedet ikke har styr på IT. Han snakker om at han 'engang har været i et datacenter', og at 'det ligner et bryggeri'. Halå?

Som jeg skrev før så stiger kapaciteten i harddiske eksponentielt og hurtigere end vi kan fylde dem. Hvis jeg som virksomhed f.eks. har 100 stks 1 TB diske (= 100 TB lager, det er altså ret meget) og har brug for mere lager, tja så udskifter jeg bare alle diskene med 2 TB diske og har nu fordoblet min kapacitet. Til næste år udskifter jeg med 3 eller 4 TB diske osv. Oveni hatten så bruger de nyere 2TB diske mindre strøm så det er ren gevinst.
Det er spild af tid (og energi!) at bruge kræfter på at vurdere hvilke data der skal slettes (som en anden også kommenterer), når lagerkapacitet i diskene nærmest stiger hurtigere end vi kan fylde dem.

At datacentrene er i vækst har ikke noget at gøre med at firmaerne ikke sletter data. Der er forskel på en server og noget lager.

Jakob Johannsen

"Han forudser, at der på sigt vil blive stillet miljøkrav til virksomheder om at slette forældede data."

Hvem har givet denne mand spalteplads?

Brian Pietersen

Torben skov

hvis det ikke var pgr af universitetet , så havde jeg ik brug for internet, når jeg kan, så er det væk, jeg synes generelt ikke det er pengene værd.

Henrik L Nielsen

@ Lars Poulsen

Det er heller ikke pengene værd.

Men jeg må give dig ret i at slette data ikke er løsningen. Dét kræver dage foran computeren. Især hvis man også skal se porn. Dernæst, så ved man aldrig hvad man kommer til at mangle i morgen. Lidt lige som rodeskuffen, hvor reglen er at man mangler det når det er smidt ud.......

@ Lars Poulsen,.
Undskyld hvis jeg har misforstaaet, men det du antyder er da netop den vaerste form for konsumerisme.
..Hvis harddisken ikke er stor nok, saa smider jeg den ud og koeber en stoerre..

Det maa du kunne goere bedre.. :)

Hvis vi ikke opdager problemerne i tide, skal de nok vælte ned over os - sådan som f.eks. finanskrisen. Ikke John Houbo Pedersen?

- Og hvad gør vidensmennesket den dag der bare ikke længere er strøm til alle apparaterne?

Videnssamfund?

Bare andre lande laver det hårde beskidte indistruelle arbejde. . . Eller de evnesvage gør det, eller straffefangerne. . .