Læsetid: 8 min.

Vinduerne mod verden skal åbnes

Regeringsgrundlagets formulering om, at kunsten skal tilskynde til økonomisk vækst, bør man ikke tage alt for alvorligt, siger den nye radikale kulturminister Uffe Elbæk. Det vigtigste er at få gjort op med 10 års borgerlig kulturpolitik. Der skal luftes ud efter værdikampen
Kulturminister Uffe Elbæk (R) er oprindeligt uddannet socialpædagog i 1982. Han har de seneste 30 år været en respekteret iværksætter i alternative (kunst)miljøer.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) er oprindeligt uddannet socialpædagog i 1982. Han har de seneste 30 år været en respekteret iværksætter i alternative (kunst)miljøer.

Jakob Dall

12. oktober 2011

Da Per Stig Møller i 2010 flyttede fra Udenrigsministeriet til Kulturministeriet, medbragte han et gammelt mødebord, der angiveligt havde tilhørt den tidligere generalguvernør på De Dansk-vestindiske Øer, Peter von Scholten. Med bordet ønskede den konservative minister at sende et signal om, at man med ham ved roret havde sikret fortiden en plads i nutiden. Nu er Per Stig Møller selv fortid, og det gamle mødebord er sendt retur til Udenrigsministeriet. Ind på kontoret i Nybrogade er i stedet rykket en ny radikal kulturminister og et designerbord af moderne tilsnit. Tiderne er skiftet — og hvis Uffe Elbæk får sin vilje, skal der ikke kun ændres på møblementet i ministeriet. Der skal også luftes ud.

»Jeg synes, vi de seneste 10 år har oplevet, at man kulturpolitisk har lukket vinduerne mod omverdenen, samtidig med at loftet er begyndt at sænke sig. Vi skal igen have højt til loftet, og vi skal have åbnet vinduerne mod verden,« siger Uffe Elbæk og hælder lidt kaffe op i den danskdesignede Ursula-kop på bordet foran sig.

Solen strømmer ind ad vinduerne og spreder lyse i det dybtrøde kontor. Han fortsætter:

»Jeg synes, 00'erne på mange måder var farvet af, at der var et markant støtteparti, som var med til at præge ideologien. Nu har vi fået en ny regering, som har en meget mere fællesskabsorienteret og mangfoldig tilgang til verden, og som har forståelse for, at danskerne kommer i mange forskellige former og udtryk. Der findes mange forskellige danmarksfortællinger, og mange forskellige måder at leve sit liv på — og det skal kulturpolitikken afspejle.«

—Betyder det, at der nu skal føres værdikamp med omvendt fortegn?

»Jeg bliver helt træt, når jeg hører ordet værdikamp. Jeg synes, det er mere interessant at se på, hvordan vi får en respektfuld samtale med dem, vi er uenige med. De seneste 10 år har været kendetegnet af en massiv blokpolitik, og en dem-og-os-retorik. Den nye regering har nogle andre holdninger, vi prioriterer anderledes.«

—Hvad vil det konkret sige?

»Jeg synes, vi på det kulturpolitiske område kan lære meget af den måde, Sverige og England har tænkt mangfoldighedsstrategier på. For eksempel har BBC haft en meget klar mangfoldighedsstrategi, og vi bør også forpligte DR til at blive endnu tydeligere på det område.«

—DR's forpligtelse til at fremme integrationen er netop blevet skrevet ud af den seneste public service-aftale. Til gengæld er DR blevet forpligtet til at fremme den kristne kulturarv — hvordan ser du på det?

»Jeg vil ikke sige, præcis hvad der skal stå i den nye public service-aftale, men jeg vil gerne sige, at det er vigtig, at DR igen får ambitioner med hensyn til at afspejle mangfoldigheden i det danske samfund. Og så har jeg vist sagt det så pænt, jeg kan, på nuværende tidspunkt.«

Uheldig formulering

Den 57-årige Uffe Elbæk er bedst kendt for sin fortid i det aarhusianske iværksættermiljø. I midtfirserne var han med til at grundlægge kulturorganisationen Frontløberne og seks år senere iværksætteruddannelsen KaosPiloterne, hvor han var skolens første rektor fra 1991 til 2006. Han har siden skrevet adskillige bøger om iværksætteri i kreative miljøer og bl.a. stået i spidsen for den internationale sportsbegivenhed for homoseksuelle, World Outgames.

Som kulturminister får han nu ansvaret for en kulturpolitik, der ifølge regeringsgrundlaget skal »tilskynde til økonomisk vækst«. Men hvorfor skal kunsten pludselig til at tjene et økonomisk formål?

»Det skal den heller ikke,« siger Uffe Elbæk.

—Men hvad menes der så med formuleringen?

»Nu har jeg jo ikke siddet i det sorte tårn og formuleret regeringsgrundlaget, men jeg tillader mig at tolke på det: Kunstens berettigelse er kunsten selv, og den skal hverken hægtes for en eller anden erhvervspolitisk strategi eller bedømmes i forhold til, hvilken vækstfaktor den kan have. Det er min holdning.«

—Men du er vel forpligtet på ordlyden i regeringsgrundlaget?

»Ja, men det er sådan, jeg forstår ordlyden. Når det er sagt, så er det klart, at kultur og kunst jo godt kan indgå i frugtbare samarbejder med erhvervslivet, og jeg har også ambitioner om at få skabt flere arbejdspladser inden for den kreative industri — ligesom jeg i øvrigt er sikker på, at også Ole Sohn som erhvervsminister har.«

—På hvilke områder kan man forestille sig det ske?

»Der er flere forskellige bud. Filmområdet er et potentielt område, specielt hvis man kobler det med spilindustrien. Et andet område er modebranchen, som altid har været inspireret af kunsten og kulturen. Men jeg er sikker på, at vi de kommende år vil se helt nye virksomheder og arbejdspladser skyde op, som vi slet ikke kan forestille os nu. Hvis man for 25 år siden havde fortalt canadierne, at deres største kultureksport i i 2011 ville være Cirque du Soleil, havde de næppe troet på det,« siger Uffe Elbæk, der dog understreger, at han i udgangspunktet er skeptisk over for at tildele oplevelsesøkonomien alt for vide rammer.

»Det er vigtigt at sige, at jeg hele vejen op gennem 00'erne faktisk var skeptisk over for kultur- og erhvervsstrategien, fordi jeg syntes, den var for meget på virksomhedernes præmisser. Jeg har hele tiden haft en kritisk tilgang til oplevelsesøkonomien og på min egen måde sat hælene i, når jeg kunne mærke, at kunsten blev sat foran et projekt, der egentlig ikke var kunstens.«

— Alligevel står der i regeringsgrundlaget, at kunsten skal tjene som økonomisk vækstfaktor, mens det slet ikke nævnes med ét ord i det borgerlige regeringsgrundlag fra 2007. Betyder det, at I vil føre en mere liberalistisk kulturpolitik end de borgerlige?

»Nej, det vil vi ikke. Jeg havde et glimrende møde med Socialdemokraterne i formiddag, og jeg skal have endnu et møde med SF i eftermiddag. Og vores holdning er fuldstændig klar: Kunst og kultur skal ikke ses som noget, vi gør, for at noget andet kan ske.«

—Så der er bare tale om en uheldig formulering?

»Det vil jeg sige.«

Ikke ét ord om kultur

Under sin timelange åbningstale i Folketinget talte Helle Thorning-Schmidt både om økonomi, klima, sundhed, udlændinge, EU og fattige danskere. Hun nævnte både Grønland og Færøerne, Israel og Palæstina, men ikke én gang i sin 4.994 ord lange tale nævnte statsministeren kunst og kultur. Det nye regeringsgrundlag runder også kun emnet flygtigt, og de 100 millioner kroner, som S-SF før valget lovede at pumpe ud i kulturlivet, har aldrig nogensinde fundet vej til virkeligheden. Tilsyneladende er det et stedmoderligt barn, den nye radikale kulturminister har fået forældremyndigheden over. Men sådan ser Uffe Elbæk ikke selv på det.

»Det gør jeg faktisk ikke. Det er rigtigt, at regeringsgrundlaget indeholder mange åbne formuleringer. Men det betyder bare, at vi har en mere åben bane at spille på. Selv har jeg to fokusområder: Hvordan øger vi kvaliteten af kulturen? Og hvordan skaber vi forandring? Og da der ikke er kommet flere penge, kræver begge dele klare prioriteringer.«

—Så hvem skal have flere penge, og hvem skal have færre?

»Jeg har tidligere sagt, at det er et problem, at den klassiske musik får så forholdsvist meget mere i støtte end den rytmiske. Det er rigtigt, at det klassiske område har nogle andre produktionsvilkår, men hvis vi ønsker at fremme noget midt i et økonomisk nulsumspil, så skal der prioriteres — og dén dialog skal jeg nu have med de andre politiske ordførere,« siger Uffe Elbæk.

Selv om den nye kulturminister kun har beklædt posten i en uge, har han allerede påkaldt sig mere opmærksomhed end de fleste andre ministre i regeringen. Allerede i valgkampen lancerede han sin såkaldte Marshallplan, der indeholder en række konkrete og vidtgående kulturpolitiske forslag til, hvordan man kan prioritere anderledes end i dag: Luk Det Kongelige Teaters Gamle Scene, reducér støtten til symfoniorkestre og kirkemusik og nedlæg radioens FM-bånd, lød blot nogle af forslagene. Siden har Uffe Elbæk haft travlt med at lægge afstand til sin plan ved at understrege, at han dengang udtalte sig som radikal folketingskandidat og i dag taler på hele regeringens vegne.

Men han mener stadig, hvad han skrev, siger han.

»Min opgave som minister er at skabe fælles løsninger. Men jeg er faktisk glad for, at jeg nåede at komme ud med min Marshall-plan inden valget. For de udfordringer, jeg skitserer i planen, eksisterer jo stadig, og nu kan alle mine kolleger se, hvad jeg tænker, før de selv kommer med deres bud,« siger han.

— Mange er interesserede i at vide, om du er institutionernes mand eller vækstlagets mand. Altså, vil du tage fra de store institutioner og give til de skæve græsrodprojekter?

»Museerne står med ryggen mod muren — Nationalmuseet har ikke engang råd til at ansætte tilstrækkeligt med sikkerhedspersonale, også folkebibliotekerne har problemer. Jeg har stor respekt for den bærende kulturelle infrastruktur og den kollektive hukommelse. Men på den anden side: Hvis der ikke er udvikling og gode vækstbetingelser for den næste generation, så er det også et problem. Fortiden må ikke kidnappe fremtiden. Så derfor bliver vi nødt til at finde plads til begge dele.«

—Men vil du øge bevågenheden på de kulturelle vækstlag?

»Det synes jeg, vi skal. Noget af det allerførste den tidligere regering gjorde, var at nedlægge Kulturministeriets udviklingsfond, som jeg selv i en periode var formand for. Den gav støtte til projekter, der var så på kanten af de traditionelle genrer, og som man derfor ikke havde nogen tradition for endnu. Men den nedlagde man, og det har været et problem de seneste 10 år, for alle de projekter, der går på tværs af genrer, falder nu ned mellem stolene. Jeg siger ikke, at udviklingsfonden skal genoplives fra de døde. Men vi bliver nødt til at have et støttesystem, der afspejler de skabelsesprocesser, der er uden for det her ministeriums mure.«

Kunst er udemokratisk

—En undersøgelse, Megafon for nylig lavede for Politiken, viste, at over 50 procent af danskerne vil skære i støtten til opera og ballet, der hver får mere end 1.000 kroner i tilskud pr. tilskuer. Er det ikke et problem, når kunststøtten føles udemokratisk?

»Jeg synes, det er uheldigt, hvis vi skal til at stemme om kunst. Så var der i hvert fald meget kunst, der aldrig ville blive realiseret. Kunst er jo fantastisk udemokratisk. Det, jeg ønsker, er, at vores ballet og opera skal kunne måle sig på internationalt niveau. Og skal den dét, så koster det penge.«

—Den tidligere regerings store værdipolitiske projekt var kulturkanonen. Hvad synes du om det projektet?

»Jeg oplevede det som et politisk projekt, der ville skrive Danmark ind i en ideologi, der handler om, at vi tænker og er på en særlig måde. Hvis man udfordrer den tankegang, kan alle se, at den ikke holder. Men det var et vigtigt projekt for Brian Mikkelsen.«

—Men ikke for dig?

»Jamen, prøv lige at kig ud ad vinduerne,« siger Uffe Elbæk og peger i retning af Thorvaldsens Museum, der henligger i sol på den anden side af Gammel Strand.

»Hvor producerede Thorvaldsen sine værker? I Rom. Kunsten har altid været international og blandet sig, men pludselig skulle vi til udelukkende at fokusere på, hvad der skete inden for de danske grænser. Det var det, vores børn og unge skulle lære om. Det, synes jeg, er at snævre vores selvforståelse alt for meget ind.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tine Sørensen

Vill nu hellere have set et billede af bordet, som havde tilhørt Peter von Scholten. - end billedet af Uffe, der åbner et vindue....
Uden dermed at give udtryk for, at være konservativ, bagudskuende eller traditionalist. - Men måske var det smukt?!

Tom W. Petersen

Fint nok med et interview med kulturministeren. Men han er slemt vag, når det kommer til det konkrete.
Og:
"Som kulturminister får han nu ansvaret for en kulturpolitik, der ifølge regeringsgrundlaget skal »tilskynde til økonomisk vækst«. Men hvorfor skal kunsten pludselig til at tjene et økonomisk formål?
»Det skal den heller ikke,« siger Uffe Elbæk.
—Men hvad menes der så med formuleringen?
»Nu har jeg jo ikke siddet i det sorte tårn og formuleret regeringsgrundlaget, men jeg tillader mig at tolke på det: Kunstens berettigelse er kunsten selv, og den skal hverken hægtes for en eller anden erhvervspolitisk strategi eller bedømmes i forhold til, hvilken vækstfaktor den kan have. Det er min holdning.«
—Men du er vel forpligtet på ordlyden i regeringsgrundlaget?
»Ja, men det er sådan, jeg forstår ordlyden. "
Det er da et højst opsigtsvækkende udsagn - eller burde være det!
Det er klart, at formuleringer kan tolkes. Men her kalder ministeren det at tolke at sige nøjagtig det modsatte af ordlyden - og samtidig fralægge sig ansvaret for den.
Gælder ordlyden i regeringsgrundlaget eller gælder det ikke?
Og kan regeringen leve med en kulturminister, der i fuld offentlighed, som her, direkte undsiger regeringen, som han er medlem af?

P.s.: Jeg sympatiserer ikke med "ordlyden", men med kulturministerens undsigelse af den.

Søren Kristensen

Hvis man læser regringsgrundlaget ligesom man læser grundloven, altså ikke tager hvert ord, endsige sætninger, for pålydende, men så at sige transformerer indholdet ind i nutidig kontekst og selv lægger resten til, så kan man, med lidt god vilje godt få pengene til at passe. Man skal huske på at alt afhænger af øjnene der ser, ikke mindst når det gælder kunsten.

Tine Sørensen

"Kunsten skal "tilskynde økonomisk vækst""....

Jeg symptiserer bestemt heller ikke med hverken formuleringen eller den grundholdning, den synes at repræsentere. Men UE's tolkning af den kan da ikke kaldes "slemt vag".... Tværtimod forekommer den mig at være ret begavet.
Ville være interessant at vide hvem der har trumfet den formulering ind i regeringsgrundlaget......
Det lyder som en statsbetalt propaganda- bestilling!!!

Johnny Berthelsen

Det bliver som beskrevet i regeringsgrundlaget.
Intet er helligt når der skal propaganderes for vækst, selv om vi allerede bruger fire gange så meget som planetens økologi kan bære. Det lader sig kun gøre så længe vi kan udnytte den tredie verden, og det lakker mod enden for kineserne er mere effektive til at udnytte.
Grøn vækst er blot en ny måde for spekulanterne og industrien at ødelægge verden.