Nyhed
Læsetid: 5 min.

Afrikansk film under udvikling

Filmindustri. Der er ikke strøm endsige biografer mange steder i Afrika. Alligevel er det vigtigt med en lokalt forankret filmindustri, mente paneldeltagerne på den afrikanske filmfestival Afrikamera
Hverdagsliv. I den tunesiske film ’Les secrets’ lægges der ikke fingre imellem, når kvinderne skildres i både fattigdom og som moderne unge smukke mennesker med smart tøj, høje hæle, drinks, kys og sex. Den er blot én af de mange film fra Afrika, der skildrer hverdagslivet, som blev vist på den afrikanske filmfestival Afrikamera.

Hverdagsliv. I den tunesiske film ’Les secrets’ lægges der ikke fingre imellem, når kvinderne skildres i både fattigdom og som moderne unge smukke mennesker med smart tøj, høje hæle, drinks, kys og sex. Den er blot én af de mange film fra Afrika, der skildrer hverdagslivet, som blev vist på den afrikanske filmfestival Afrikamera.

Fra filmen

Kultur
1. december 2011

Film er lige så vigtige for mennesker som andre basale fornødenheder

Pedro Pimenta, DOCKANEMA, Mozambique

Bevæger man sig ind i afrikansk film, bevæger man sig samtidig ind i alle mulige historier, der afspejler de problemer — men også muligheder — som findes på kontinentet: Kløften mellem det traditionelle og det moderne, at leve imellem kulturer, korruption og den overvældende mangel på basale ressourcer. Men man møder også historier om livsglæde og kreativitet, kommunikation på tværs af religion og kultur, om daglige udfordringer, kærlighed og en god portion humor.

Hvert år i november byder filmfestivalen Afrikamera, der foregår i Berlin, på et indblik i disse problemstillinger — set fra en afrikansk synsvinkel. Festivalen er skabt ud fra et ønske om at bringe afrikanske samtidsfilm tættere på et europæisk publikum. Og det må siges at være lykkedes. Festivalens besøgstal er steget støt, siden de første film kørte over lærredet i 2008, og samtidig er det lykkedes den at skabe et forum, hvor instruktører, producenter og andre involverede kan mødes med filmfolk fra andre afrikanske lande og fra Europa. Det handler om at favne samtidens Afrika og skabe grobund for inspiration og udveksling.

Florian Wachinger, der er ansvarlig for filmfestivalens markedsføring, forklarer: »Det er en politisk beslutning fra vores side at medtage hele det afrikanske kontinent, inklusive de arabiske lande i nord. Vi ønsker at vise, hvordan afrikanerne selv ser kontinentet.«

Modig film

Pègase, åbningsfilmen på dette års udgave af Afrikamera, var således en marokkansk produktion, der via historien om en ung kvindes kamp mod undertrykkelse i et patriarkalsk samfund behandler temaer som vold og incest. Filmen udmærker sig ved både at være modig og en æstetisk fornøjelse.

Ifølge Moussa Sawadogo, der leder Afrikamera, er Pègase»blot et af mange eksempler på dynamikken og mangfoldigheden i de marokkanske filmproduktioner. Instruktøren og producenterne har vist, at det er muligt at lave en god afrikansk film uden EU-støtte«.

Nu er det ikke, fordi folk er kede af, at der kommer hjælp udefra. Men med penge følger ofte et ønske om en vis grad af indflydelse, og der kan sættes spørgsmålstegn ved retten til at skildre egne forhold. Men opmærksomheden omkring Pègasehar gjort, at mange afrikanske filmmagere nu vender blikket mod Marokko for at få deres film produceret.

Filmfestivaler i Afrika

Hvor filmskabere i Marokko altså får nogen statsstøtte, ser det anderledes ud i mange andre afrikanske lande. Biografer er der heller ikke mange af. Til gengæld er der de senere år blevet etableret en række afrikanske filmfestivaler, som bekræfter tendensen til, at der rundt om i verden er en stigende interesse for afrikanske film.

For at understrege betydningen af de afrikanske filmfestivaler valgte Afrikamera i år at sætte fokus på dem. Moussa Sawadogo sagde i sin åbningstale, at »disse festivaler, og de mennesker, der er involveret i dem, arbejder for et positivt billede af Afrika, men de giver også — helt konkret — mange, mange mennesker en mulighed for at arbejde«.

Ved siden af filmene, der spændte vidt både genre- og kvalitetsmæssigt, bød Afrikamera på en paneldiskussion med repræsentanter fra en række afrikanske filmfestivaler og under ledelse af Dorothee Wenner, som ud over at lave dokumentarfilm og skrive om afrikanske film, også fungerer som programlægger på filmfestivalen i Berlin.

Panelet diskuterede blandt andet, hvordan der kan skabes et bæredygtigt filmlandskab i Afrika, så filmene kan komme ud til et større publikum. Filmfestivalerne, samt de få filmskoler, der er at finde i enkelte lande, er stort set den almindelige afrikaners eneste mulighed for at se samtidsfilm fra og om Afrika og — ikke mindst — eneste mulighed for selv at lære at lave film.

Historisk pligt

De film, der ofte bliver populære blandt almindelige afrikanere, er dem, der indeholder folkelig oplysning. Som f.eks. en af de kortfilm, Jacques Rutabingwa havde taget med til Afrikamera fra Rwanda Cinema Center.

Filmen handler om en ung mand, der søger lykken i byen, men ender som chauffør og husven for en rig kvinde, der smitter ham med hiv. Filmen minder mest af alt om en dansk undervisningsfilm fra 1970’erne og vil ikke have en chance hos et europæisk publikum.

Den tunesiske Les secretskunne man derimod sagtens forestille sig køre over lærredet i en europæisk biograf. Filmen, der var valgt af Annie Djamal, programkoordinator ved filmfestivalen i Kartago i Tunesien, behandler kløften mellem et arkaisk og et moderne Tunesien; igen en arabisk fortælling om kvinders forhold og om incest. Og der lægges ikke fingre imellem, hverken når den lukkede verden, de tre portrætterede fattige kvinder lever i, skildres, eller når de moderne unge smukke menneskers verden med smart tøj, høje hæle, drinks, kys og sex skal vises.

Djamal forklarede efterfølgende, at »de mange tabuer i filmen har chokeret mange tunesere. De intellektuelle, derimod sætter stor pris på den«.

Således er der ikke kun forskel på de film, der bliver vist og skrevet om i Europa, og de film, der vinder udbredelse i Afrika. Også inden for de enkelte lande er der forskel på, hvilke film der er interessante for hvem.

»Ikke alle film er skabt for et internationalt orienteret publikum,« sagde Pedro Pimenta, der kommer fra dokumentarfilmfestivalen DOCKANEMA i Mozambique:

»Det springende punkt er, hvordan vi får skabt et marked for de små produktioner, ikke fordi vi nødvendigvis kan lide dem, men fordi det er vores historiske pligt.«

En ny model

Spørgsmålet om produktion og biografer kan synes ligegyldigt i forhold til, at der i mange landdistrikter i Afrika slet ikke findes strøm. Og set fra det perspektiv er der også langt til de markeder, hvor film finder deres midler. Men film af, om og for afrikanerne spiller en vigtig rolle for kontinentets selvforståelse og udvikling, og til paneldiskussionen på Afrikamera var der bred enighed om, at den lokale forankring i de enkelte afrikanske lande skal udbygges.

F.eks. er den unge generation er flere steder begyndt at se filmproduktion som en forretningsmulighed. Men da der ikke er megen brandingværdi at hente i de små filmproduktioner, ser lokale forretningsmænd indtil videre ikke de store muligheder i at sponsorere dem.

Det gør til gengæld store internationale virksomheder, hvis sociale ansvarlighed hele tiden er til diskussion. Virksomhederne leder simpelthen efter det sted i Afrika, hvor det næste store marked opstår — omkring 2030-40, forventer man.

Dorothee Wenner udtrykte dog stor skepsis over for internationale firmaers indtog på den afrikanske filmscene. I hendes optik handler det om retten til at skabe film uafhængig af virksomhedernes indflydelse.

I den forbindelse gjorde hun opmærksom på et nyt tiltag, Moloko, der er en uafhængig onlineplatform for afrikanske filmfolk, skribenter, producenter og andre interesserede. Molokos vision er at bakke op om eksisterende netværk, både i og uden for Afrika, samt at fungere som udvekslingsportal for den afrikanske filmindustri.

Med udsigten til et uafhængigt forum for afrikanske film er der således håb om, at afrikanere selv kan skabe film for og om Afrika.

 

 

Mette Schwarz Sørensen er antropolog og passioneret omkring afrikansk film

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her