Læserbrev
Læsetid: 4 min.

Bogdebat

Læserbreve
Kultur
18. november 2011
BogForum. Hvilke muligheder er der for, at bogmessen kunne tage en anden form? En læser har et bud.

BogForum. Hvilke muligheder er der for, at bogmessen kunne tage en anden form? En læser har et bud.

Omskåret fra afverdenen

Finn Holten Hansen

Kære Vinn,

Din smukke overskrift, Omskåret fra afverdenen, stammer faktisk fra BBC’s danske afdeling, som ophørte i august 1957. Jeg var på det sidste hold, fra 56-57, og historien cirkulerede dengang i redaktionen. Den fik fornyet liv, da vi fik besøg af en tidligere kollega, kendt som manden med de syv koner. Det var nemlig ham, der engang i 1948 kom til at fyre den snagvendte ytring af i aftenens nyheder: ’I Galilæa er et jødisk kompagni omskåret fra afverdenen.’

Manden hed Martin Melsted og var ledsaget af kone nr. 5 eller 6. Det pikante ved anekdoten er måske, at Melsteds døbenavn var Rau Levysohn.

Anekdoten forgrenede sig i DR i årenes løb, eftersom mange gamle BBC-folk fortsatte karrieren der. Men det var altså ikke Ib Rehné Cairo, der fyrede den af.

Svar:

Kære Finn Holten Hansen,

Jeg har historien — fortalelsen — fra op til flere medarbejdere i DR, der alle sammen har angivet Ib Rhené som ophavsmanden, men når du siger, at den er af endnu ældre dato, har jeg selvfølgelig ingen grund til at tvivle på det. Kan man forestille sig, at Ib Rehné simpelthen har citeret en allerede gammel, intern vits?

Mange venlige hilsner

Bent Vinn Nielsen

Hvad skal vi med en kultbørnebog?

Kamma Ankjærø, Århus C

Der er langt fra »Sov, mit barn, sov længe« til »Sov nu, for satan«. Den første titel er Chr. Richardts enkle, smukke vuggevise fra 1861, men i dag er der måske ikke småbørn, der falder i søvn, mens deres mor »rører vuggens gænge«?

Den anden er ifølge en tv-nyhed fra september titlen på en børnebog oversat fra engelsk Go the Fuck to Sleep. Bogen udkom tidligere på året i USA og blev en kæmpesucces. Desperate forældre, der kæmper med at få deres børn til at falde i søvn, kan nu få afløb for deres frustration ved læsning af bogen, som er blevet kaldt en »kultbørnebog«.

Bogen er blevet oversat til dansk af rapperen Per Vers og er en parodi på traditionelle børnerim.

Hvad skal vi med en kultbørnebog? Er det kun forældrene, der har brug for at få afløb for deres frustration? Kan børn ikke også have grund til at blive desperate?

En klog landmandskone sagde: »Selvfølgelig kan man opdrætte kyllinger kunstigt, men de kommer til at mangle klukket.« Er det ikke også det, små børn kommer til at mangle, hvis de hver dag tilbringer for mange timer i en daginstitution? Er det for at kompensere for det, at de holder sig vågne om aftenen?

Engang hed det: »Små børn skal være i hænder«. Det er gode ord til eftertanke for desperate forældre, for i daginstitutionen er der »ikke hænder nok«.

Hvornår holder man op med at forurene sproget med ord som »fuck« og »satan« — i særdeleshed, når det drejer sig om børn?

En anden bogmesse

Ole V.G. Olesen-Bagneux

I debatindlægget i Information »Hvad med Ordkraft, Ole« (d. 11-nov-2011) bruger Ove Hesselbjerg Rasmussen og Evanthore Vestergaard min kronik »En bogmesse uden glitter og fjas?« ligeledes i Information (d. 04-nov-2011) til at promovere litteraturfestivalen Ordkraft, som de er professionelt engagerede i.

»Sandheden er, at mange detaljer i Olesen-Bagneux vision allerede eksisterer« — nemlig i Ordkraft, påstår Rasmussen og Vestergaard. Ordkraft er en fantastisk gave til Aalborg, men det er ikke den bogmesse, jeg har foreslået.

Det foreslåede er en bogmesse, hvor der ud over gæster KUN er forlæggere og biblioteksmedarbejdere.

Den skal rejse mellem større byers biblioteker, der således på skift åbner sig for lokalbefolkningen på en ny måde. Nemlig med en række stande, hvor man kan spørge til, hvad de enkelte forlag udgiver og hvorfor. Svarene skulle gives af forlæggere og biblioteksansatte. Det kunne blive til samtaler, hvor læsere kunne få så dyb indsigt i forlagenes bøger, at de trofast holdt sig orienterede om nyudgivelser. Så man virkelig forstod, hvilken særlig ambition der drev forlag som eksempelvis Vandkunsten og Tiderne Skifter.

Forskellen fra alle andre litteraturfestivaler, bogmesser, digtoplæsninger og alt muligt andet, er altså den, at der kun skulle være forlæggere og biblioteksmedarbejdere med i denne bogmesse. Intet ville forstyrre. Ingen forfattere, ingen kendisser, ingen scener, ingen rampelys, ingen events, ingen interviews, ingen autografer, ingen hurlumhej. Kun bøger.

For kulturformidleren er det fristende at give op og hævde, at en antikommerciel, antioplevelsesøkonomisk bogmesse ikke har demokratisk potentiale. For man bliver politisk mistænkeliggjort, hvis man vil holde markedskræfterne væk fra kulturen. Konservative, venstrefløjen og de midtersøgende har glemt, hvad de mente om kulturpolitik før markedets triumf. Nemlig at kunsten ikke kan leve på markedsvilkår, fordi nutiden ikke kan vurdere, hvilken skønlitteratur der har blivende værdi, og hvilken faglitteratur der kommer til at påvirke verden mest.

Skal vi diskutere substans, er det ikke nok at lave en overfladisk kritik af mit forslag for at promovere sit eget. Så hvad med mit forslag, Ove nthore?

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her