Læsetid: 6 min.

Er digitale medier en gevinst eller en forbandelse for demokratiet?

Borgernes forhold til politikerne præges verden over af større og større mistillid. Kan de digitale medier bibringe mere dialog og direkte deltagelse, eller vil magtfulde velorganiserede interessegrupper underminere det repræsentative demokrati? På en konference i New York gav en række eksperter deres bud på, hvordan teknologien vil påvirke de politiske institutioner
At de digitale sociale medier har haft en vigtig funktion under Det Arabiske Forår, er eksperterne enige om. Men hvordan den nye teknologi vil påvirke de politiske institutioner, er der mere diskussion om. Her er det egyptiske aktivister, der deler vidnesbyrd, fotos og video fra protesterne i Kairo.

At de digitale sociale medier har haft en vigtig funktion under Det Arabiske Forår, er eksperterne enige om. Men hvordan den nye teknologi vil påvirke de politiske institutioner, er der mere diskussion om. Her er det egyptiske aktivister, der deler vidnesbyrd, fotos og video fra protesterne i Kairo.

Ed Ou

29. november 2011

NEW YORK — »Hvordan skal vi genopbygge Island efter finanskrisen — hvilke strategier skal regeringen anvende, og hvordan skal den nye forfatning se ud?«

De spørgsmål stillede den islandske regering islændingene, efter at landet reelt gik rabundus for tre år siden. Borgerne kunne kommunikere direkte med politikerne på en ’brainstorming-platform’, et digitalt diskussionsforum, hvor borgerne, ikke politikerne, havde initiativet.

Da den palæstinensiske premierminister, Salam Fayyad, skulle sammensætte sin regering blev spørgsmålet lagt ud på Facebook. Politikerne benyttede sig af crowdsourcing(at få inspiration til at løse en opgave ved at dele den med en åben gruppe mennesker via internettet).

I Det Hvide Hus har USA’s præsident Obama lige lanceret en åben digital platform, hvor han beder amerikanerne fortælle, hvad regeringens prioriteringer bør være i det kommende år.

Tre eksempler på en ny, digitalt drevet udvikling, der kan forandre verden og give os nye former for demokrati og politisk deltagelse. Som Beth Noveck, tidligere Deputy Chief Technology Officer og chef for Obamas White House Open Government Initiative, siger til Information, så går udviklingen »væk fra fortidens lukkede hierarki hen imod et mere åbent, kommunikerende samfund i fremtiden.«

Et helt nyt spil

Noveck uddyber, at verdens ledere er ved at indse, at »det at fortælle deres egen historie ikke er tilstrækkeligt. De er nødt til at engagere sig i en løbende dialog, hvor forskellige stemmer, der tidligere har kæmpet for at blive hørt, nu spiller en aktiv rolle, som ikke bare ændrer reglerne, men spillet selv.«

Information mødte Noveck ved Club de Madrids 10-års konference ’Digitale teknologier for demokrati i det 21. århundrede’ i New York.

Konferencen fokuserede på nye former for borgerdeltagelse; fra lokal konfliktmægling til sociale netværks betydning i samfundsforandringer som det arabiske forår over nye former for mobil teknologi til netværksbaseret journalistik. Der alt sammen har »demokratiseret informationsmængden, øget gennemsigtigheden og reduceret barrierer for enkeltpersoner til at fortælle deres historier«, som det hed i indkaldelsen til konferencen.

Men hvordan vil den nye teknologi påvirke de politiske institutioner? Vil demokratiet udvikle sig til en ny, digitalt inspireret model?

Flere af konferencedeltagerne påpeger faldgruber, som potentielt kan underminere det repræsentative demokrati. Canadas tidligere premierminister Kim Campbell siger til Information, at hun personligt finder det svært at afgøre, hvor repræsentative magtfulde grupper på internettet er:

»De, der ytrer sig mest og højest, bør ikke automatisk have forrang i et demokrati. Den minoritetsbeskyttelse, der ligger i princippet om repræsentation, kan ikke lige overføres til internettet. Ytringsfrihed består ikke kun i at beskytte de mennesker, vi kan lide, men også de mennesker, vi virkelig ikke kan lide,« siger hun, og fortsætter:

»Da jeg var justitsminister, baksede jeg med en lov, hvor Canadas oprindelige folk krævede deres eget retssystem. De brugte i høj grad de sociale medier som platform og fik megen opmærksomhed, men jeg mener, at det var min pligt som politiker at sige nej. Vi har brug for en straffelov, hvor de overordnede principper gælder for alle canadiere, og så skal der i loven naturligvis være rum og plads til en kulturel følsomhed og beskyttelse af mindretal.«

Blot et redskab

Clay Shirky — netguru, forfatter og professor i interaktiv kommunikation ved New York University’s afdeling for journalistik — er delvist enig med Campbell.

»Mange mennesker synes at tro, at hvis politikerne bare lyttede til borgerne, ville disse på en eller anden måde give svarene. Men det er ikke tilfældet. Snarere vil vi se en myriade af uenigheder og argumenter komme op til overfladen. Sociale medier er blot et værktøj.«

Han kommer også med et eksempel.

»Præsident Obama er i krig i Afghanistan, og USA står midt i den værste økonomiske depression i moderne tid. Men spørger du borgerne på hans nye interaktive webside, burde hans vigtigste prioritet være sikringen af medicinsk marihuana! Det er jo åbenlyst ikke den vigtigste problemstilling for USA lige nu, men der eksisterer en meget stærk interessegruppe, hvoraf nogle er en del af det demokratiske parti, der ønsker at skubbe sagen højere op på dagsordenen. Sociale medier kan bruges til at måle omfanget af den diskussion, men de kan ikke bruges til at beslutte noget i demokratiet som sådan.«

At lytte og mødes IRL

Susan Pointer er tidligere Europa-direktør for Amazon.com og arbejder nu i London som Googles direktør for Public Policy & Government Relations i henholdsvis Europa, Mellemøsten og Afrika.

Hun siger, at vi skal »være forsigtige med at være på udkig efter perfektion. Vi kan ikke skabe et perfekt demokratisk samfund via internettet. Vi kan åbne for deltagelse, men vi har langt igen. Lige nu opererer regeringerne fortsat meget med en top-down-model. Men en ’nedefra og op’ kan være lige så nyttig, og udfordringen er, hvordan man forbinder disse to modeller for politisk deltagelse.«

Pointer mener, at verdens regeringer burde tage sig mere tid til at lytte.

»Der er en tendens til, at de ikke ønsker at starte noget, hvis de ikke kan forudse udfaldet. Jeg synes, regeringerne skulle koncentrere sig om at bygge gode digitale rammer, så skal borgerne nok komme. Vi skal tale mindre om teknologi og mere om invitationer til dialog.«

Norges tidligere statsminister Kjell Magne Bondevik har en kommentar til Pointers synspunkt:

»Direkte demokrati via internettet kan helt sikkert bruges bedre i fremtiden, men folkehøringer er fortsat nyttige. Den bedste kontakt for en politiker er stadig ansigt til ansigt. Et kig i hinandens øjne, ikke ind i skærmen på din computer eller iPad eller smartphone. Det er mennesker, der har værdierne, drømmene og ideologierne, ikke maskiner,« siger han og tilføjer:

»Jeg vil også gerne advare om, at selve anonymiteten af en blog eller internettet kan føre til mere hadefuld tale, misbrug og chikane. Lad os huske at bruge den digitale teknologi som en god tjener, ikke som en dårlig herre.«

Dysfunktionelt system

Den sidste person, Information taler med på konferencen, er Ariana Huffington, stifter af verdens mest læste internetavis, Huffington Post. I dag er hun præsident og chefredaktør for mediegiganten AOL Huffington Post Media Group.

Hun siger: »Jeg ser et kæmpe hul, alt efter hvilken side af hegnet du befinder dig på, en dyb mistillid til regeringer og politikere over hele verden. Uanset om det er en socialistiske regering i Spanien eller en konservativ regering i Paris. Du kan simpelt hen mærke vreden fra folk på gaden. De nuværende politiske systemer er blevet dysfunktionelle. Se bare på præsident Obama. Han har stået foran smuldrende broer, lige siden han kom til magten. Nu vil han genvælges, men det bliver svært, han har ikke gjort noget for at ændre magten.«

Hun fortsætter:

»Ikke fordi alt er negativt. På positiv-siden tror jeg virkelig på, at de digitale teknologier giver mennesker helt nye muligheder for at organisere sig lokalt. Vi ser det regionalt i Kina. Vi så det i Iran, hvor styret følte sig presset til at lukke helt ned for internettet og invitere nogle få udvalgte journalister til området.«

Ariana Huffington ser muligheder for den såkaldte borgerjournalistik, som er en af de oplagte muligheder for at imødegå den tillidskrise, hun taler om:

»Vi har 25 millioner arbejdsløse eller underbeskæftigede i dette land. Vi har svært ved rigtigt at rumme det. Hvad betyder det egentlig? Borgerjournalistik giver os flere data, flere visninger, mere viden end før, hvor vi bare lige sendte et par journalister ud. Nu får vi ansigter på. Det er muligt, at selvudfoldelse er den nye underholdning, men det er bedre for demokratiet end mennesker, der blot sidder passivt og ser tv.«

Hun tilføjer:

»Vi taler om dialog. Men hvordan kan man sikre, at den digitale samtale ikke blot er en enorm mængde af mennesker, der skriger til hinanden? Drevet af klik og infotainment? Vi ser fortsat en masse politikere handle, som om de har løsningen, længe før diskussionen overhovedet er begyndt. Vi må kræve, at mennesker med magt bruger deres indflydelse på at ændre dette.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"På positiv-siden tror jeg virkelig på, at de digitale teknologier giver mennesker helt nye muligheder for at organisere sig lokalt."

Er det nu også det, de gør? Jeg har læst andre kommentarer i britiske dagblade, hvor påstanden nærmest er den modsatte. De digitale fællesskaber er nemlig rasende uforpligtende i sammenligning med de fællesskaber, hvor folk mødes rent fysisk. Folk glemmer simpelthen at se hinanden eller så er de lokale gratis indendørs mødesteder sparet væk. Mange tror, at chat er nok.

Men internettets storslåede politiske manifester er oftest blot papirtigre. Derfor har vi tilsyneladende en masse "bevægelser" i dag. Men i virkeligheden er der tale om fusere og netdebatter uden mål og med. De uforpligtende fantasier trives fint, men den kollektive handlekraft har det ikke for godt.

Save a child with just one click. Nej, vel?

Michael Skaarup

IRL = In real life. - alt hvad der foregår på internettet og i digitale medier er IRL
AFK = away from keyboard. Er når vi ikke længere mødes digitalt men fysisk.

modsat af top-down, er ikke nedefra og op men bottom-up ((fra)bunden og op).

generelt tror jeg ikke at internet og digitale medier, giver mere eller mindre demokrati. - De er bare.
Det er derimod hvordan internettet og digitale medier, bruges der kan afgøre hvorvidt internet og digitale medier sikre eller forringer demokratiske samfund.

Pt. synes jeg ikke at demokratiet i "demokratiske" lande er blevet forbedret grundet internet og digitale medier, men jeg anerkender at internet og digitale medier, har givet folket stemmer, i udemokratiske lande.

Digitale medier kommer til at stille andre krav til de politikere vi vil vælge. I tyverne betød radioen at en bestemt type politikere, der forstod at bruge mediet, nåede ud til folket, eksempelvis Hitler, Mussolini og Churchill. Da fjernsynet kom til blev den oratoriske begavelse udskiftet med kvaliteter som fremtoning og skuespilkunst. Senere blev medierne monopoliseret og pengemagten kom til at bestemme hvem der skulle promoveres i politik. (Det er derfor nærmest hyklerisk når Kim Campbell i artiklen udtaler: »De, der ytrer sig mest og højest, bør ikke automatisk have forrang i et demokrati.«)

Jeg tror internetmediet sammen med mobiltelefonen vil betyde muligheden for en fastholdelse af politikerne på deres ord - nettet er skriftligt og et formidabelt historisk arkiv, samt en øget mobiliseringsevne blandt aktivister - senest afprøvet langs Middelhavets kyster.

Henrik Brøndum

Information har jo den suveraent bedste net-debat i Danmark - men alligevel sker det at den skejer ud (og ja jeg har selv leveret et par indslag jeg fortroed).

Men der er da stadig enkle muligheder for forbedring:

En frivillig registrering (mod betaling) som identificeret debatoer. Mange deltager jo anonymt - og det er ikke saa vaerdifuldt.

Samtidig burde laeseren kunne vaelge om man vil se baade identificerede og anonyme debatoerers indlaeg.

Annegrethe Rasmussen er en af de faa journalister der svarer paa kommentarerne - mere af det tak - og ogsaa gerne mere fra Debatredaktoeren.

Og saa det med at fortryde - en sletteknap saa man kan fjerne/rette sine skaevere/stavefejl.

John Vedsegaard

Jeg mener at alle former for informationsteknologi fylder alt for meget i vores hverdag.
Det er da rigtigt at man dermed har en masse nye muligheder, men bruges de fornuftigt - nej vel. Måske burde begrebet informationsteknologijunkie indføres, teknologi for teknologiens skyld er måske en anelse skørt, men det er vel det der sker. Se bare på det fuldstændigt latterlige billetsystem der nu skal indføres.

Robert N Gjeertsen

På Politiken skal man nu opgive CPR-nr der bliver tjekket i det Amerikansk-drevne person-register for at deltage i debatten !!
Fordi en eller anden truede en frelst overklasse anti-ryger sundhedsfascist med en dumme-flad ...

Robert N Gjeertsen

Hvad er der lige 'latterligt' ved det nye billetsystem ?
Det er da hamrende betryggende at Staten nu ved hvem der rejser hvor og hvornår !

Det kommer vel meget an på, hvad man mener med demokrati. Etymologisk set betyder "demokrati" jo slet ikke folkestyre (demos archos) men folkemagt (demos kratos).

Har folket fået mere magt af de sociale mediers fremkomst. Om det kan der vist ikke herske tvivl. Dissidenter har aldrig haft et bedre talerør end nu eller mulighed for med at følge med i verdensudviklingen i realtid, ligesom de nok heller aldrig har været så tæt forbundne på tværs af tid og rum som tilfældet for mange er i dag. Der har heller aldrig været ligeså gode muligheder for massemobiliseringer og konsekvenserne af dette kan ses tydeligt. Vi så det i Iran hvor der blev mobiliseret i ganske omfattende grad via Twitter. Det samme er fortsat tilfældet i Ægypten. Occupy X bevægelsen og Los Indignados er flittige brugere af Facebook og mulighederne for deling af links til videoer, artikler og analyser som styrker sagen og skaber en art crowdsourcet gensidig oplysning må siges, at være ensbetydende med forøgelse af den folkelige magt, idet information er magt når der handles på den. Vi er desuden blevet givet væsentlig bedre værktøjer til at se magthaverne efter i kortene, som blandt andet Wikileaks viste. Det er de gode nyheder.

De dårlige nyheder er, at den åbne struktur også skaber ganske god grobund for misinformation, nonsens og flaming. Samtidig har det givet efterretningstjenester en gave man ikke skal undervurdere. Hvad der tidligere var enormt ressourcekrævende arbejde med at kortlægge grupperinger og afdække personrelationer kan nu, med lidt dygtig databasevirksomhed, skaffes meget hurtigt og har en høj grad af pålidelighed, fordi de fleste simpelthen ikke har fattet informationsteknologiens omfattende muligheder for overvågning, kortlægning og undergravning af sociale bevægelser og fuldstændig gratis forsyner verdens efterretningstjenester med information om deres interesser, politiske overbevisning og omgangskreds.

Er der kommet mere folkestyre ud af de elektroniske mediers fremkomst. Ikke det store. Det har i de fleste stater ikke været ensbetydende med en større indlemning af befolkningen, at man nu har langt større mulighed for at høre folket, hvilket i øvrigt har været muligt siden midthalvfemserne. Politikerne har godt nok Facebook-profiler og Twitter-konti, men det er jo mest dem som i forvejen stemmer på dem eller finder deres politik sympatisk som er inde i varmen og man har da også mestendels indtryk af, at der for de meste er mere er tale om envejskommunikation end tovejskommunikation. Det kan endvidere hurtigt komme til at virke som en sut dyppet i opium, at magthaverne hævder at lytte til befolkningen i højere grad, selvom det overhovedet ikke er tilfældet.

"Har folket fået mere magt af de sociale mediers fremkomst. Om det kan der vist ikke herske tvivl."

Jo, det kan der. Det er lige netop denne tvivl artiklen handler om.

Occupy X er flittige brugere af Facebook. Og? Facebook gør dem sandelig ikke til en mere vægtig social bevægelse end fansiden "Kan denne ananas få flere fans end Sydney Lee?". Se på Danmark engang. Stenkold som rådhuspladsen er Occupy X. Men sludret, dvs. chattet, linket til alt mulig mystisk og drømt stort og tåget, det bliver der. Og det rykker overhovedet ikke. Det er uforpligtende som klik med musen. Hvis folk brugte al den energi, der bliver lagt i chat ude på gaden i stedet, så ville verden se anderledes ud.

Illustrationen til denne artikel siger alt. Folkene på billedet er samlet fysisk, ikke blot på nettet. Er det reelt og forpligtende samvær eller er det den der lille maskine med æblet på, der bevæger dem? Jeg mener helt klart det første.

@Vibeke Nielsen
Hvis folk brugte al den energi, der bliver lagt i chat ude på gaden i stedet, så ville verden se anderledes ud.

Ja, så ville vi ende i noget der ligner Cph Distortion med urinstank over hele byen.

Vi kan ikke undvære den politiske samtale og den endnu bedre den skriftlige dialog, som de digitale medier nu giver "alle" mulighed for at deltage i.

Bill Atkins

Problemet er, at chat ikke er politisk samtale, men sludder og småsnak, samt hovedløs linking til alverdens mere eller mindre mystiske kilder, ofte af særdeles populistisk karakter. Og chatten tager energien. Den bliver en erstatning, ikke blot for handling på gaden, men også for den reelle politiske samtale. Man kan ikke sludre sig til forandringer. Man kan blot fordrive tiden med sludder.

"Er digitale medier en gevinst eller en forbandelse for demokratiet?"

Nok, hverken eller.

Men den meningsudveksling, der sker, kan være meget berigende og være med til at flytte noget i samfundet.

At debatter nogen gange løber lidt af sporet og at fordomme kan fylde lidt vel meget, belyser jo også en side af virkeligheden, som det sikkert er ganske sundt at få frem.

Og til spørgsmålet om nettet er uforpligtende? Er vel helt og aldeles op til den enkelte debatør.

Og afslutningsvis, så hersker der vel ingen tvivl om at nettet er kommet for at blive og at både pressen og poletiker, holder øje med hvad der rører sig på nettet.

Så konklusionen,set herfra hvor jeg står, må blive at digitale medier har medindflydelse på demokratiet.

Og at den indsigtsfulde pressemand og politiker kan få en del forærende ved at følge vigtige debatter og at medborger får mere medindflydelse.

Og lige en ting om medindflydelse, menesker uden medindflydelse, reagerer ofte meget voldsomt når de endelig gennemtvinger at blive hørt.

Verden er i øjeblikket vidne til en del revolutionær ligende tilstande, hvor mange menesker verden over ikke oplever at have haft medindflydelse.
Det arabiske forår, Occupy bevægelsen, med flere.

Da jeg tog internettet i brug i 1998, som novice, gik det inden 2 uger op for mig, hvilken betydning det havde og hvilken virkning denne betydning ville eksponere.

Noget, som ikke nævnes i artiklen eller af debattørerne, er virkningen af den tankekraft nettets deltagere mobiliserer sammen, men at der foregår mobiliseringer er anført i fænomelogien.

Hidtil centraliseret folke-/statsstyring afløses af distribuerede tankeagenter, der med nettet fletter tanker og flytter virkninger. Det er i sin vorden og vi mangler at koble energidelen på. Når det sker, vil industri og produktion i kendt skikkelse forsvinde og afløses af redskaber, der styres ligeså behændig som vi ser debatten former sig just nu. Dette er ikke udi fremtiden, men lige om lidt. Helt anderledes og derfor ubekendt.

Perspektivet anvender hverken penge, politik eller papir, hvilkes aktuelle krise afspejler en snarlig ukendt fornyelse blandt vi mennesker. Gamle metoder forkastes frem for nye, hvor nettet og tanken er redskaberne, der baner vejen og danner evolutionspringet.

@Vibeke Nielsen

Nu, chatter jeg ikke selv, men du har nok ret. Om digitale medier har betydning for demokratiet er jeg derimod ikke i tvivl om. Alene den massive overvågning og cencur verden over taler sit tydelige sprog.

Konklusion
Digitale medier er ideologogineutrale og -immune. Så, ja demokratiet er i fare. At det er sådan skyldes ideologi er som administrativt redskab er nærmest er en klovn i sammenligning med digital behændighed,

Det nemmeste og mest dækkende svar til spørgsmålet: ”Er digitale medier en gevinst eller en forbandelse for demokratiet?”, er ja.
Artiklen peger på, at crowdsourcing allerede er en del af nutidens politiske platform, så et mere relevant spørgsmål er efter min mening, hvordan sikrer vi, at digitale medier bliver en gevinst og ikke en forbandelse for demokratiet?
Jeg fandt ideen med ”folketænketanke” god, men opgav hurtigt at følge med, da de virker lidt forvirrende på mig. For mange forslag, der vil kræve for meget af min tid for at tænke dem igennem og komme med velovervejede bud. Jeg tænker langsomt!
Jeg kunne derimod godt finde det interessant at sætte ind på nærdemokratiet. Vi har i Danmark verdens måske mest velorienterede, mest initiativrige og ansvarlige befolkning, og dog er den enkelte borgers demokratiske indflydelse i dag nok den mindste i de 150 år, vi har haft demokrati i Danmark.
Sognerådet er væk, de forholdsvis lokale kommuner er væk, amterne er nærmest ekspeditionskontorer.
De enorme summer, der hidtil er smidt i offentlig EDB er primært til kontrolfunktioner. Hvordan kan alle oplysninger om borger arbejde sammen, hvordan kan firmaer indgive data til kontrolsystemer om stort set alt. Hvordan kan undervisning i alle landets undervisningssystemer ensrettes og samles ind.
Det, der mangler, er et system, hvor borgerne kontrollerer systemerne i stedet for systemerne kontrollerer borgerne.
Hvis alle de folk der har udviklet kontrolsystemer de sidste 20 år i stedet blev sat til at udvikle et elektronisk sogneråd kunne vi måske blive førende i EDB-demokrati, vi har i DK allerede cpr. nr. for alle og NemID for de fleste, så grundlaget er godt.
Et elektronisk sogneråd kunne varetage opgaver som fortov, snerydning, parker, lokalplaner, Børnepasning og skoler op til 3. klasse. Tingstedet bliver en computer og der kan f. eks være møde en gang om måneden. Afstemninger kan med NemID sagtens spredes ud over 14 dage og du kan stemme i dit sogneråd fra en kamelryg i Kalahariørkenen.
Der vil blive behov for en skatteudskrivelse til ”sognet”, der selvfølgelig kan lægges i rammer fra staten, men man kan også håbe på, at folk hellere vil leve i lidt dyre kommuner, som er veldrevne, end i billige kommuner ud specielt gode faciliteter eller en ekstremt dyr kommune.
Der vil også komme et behov for en egentlig orientering om nærområdet, enten som traditionel avis eller netavis, med egentlig journalistik i stedet for reklamer og politirapporten, der efterhånden var lokalavisens bud i en hård døskamp.

@Elis Vejvad

Hej.

Du skriver om tankekraft og evolutionspringet.

Da jeg som novice startet op med nettet,så jeg det som en semi kunstigt kollektiv bevidsthed, og havde egenlig en del modstand på det.

Men som tiden er gået er jeg begyndt at se det du kalder for tankekraft, som feltterorien. Hvor menesker kommer, er der felter med et indhold, og med nette kommer der ord på dette indhold.

Evolutionspringet, ser jeg som springet til den kolektivebevisthed.

På almindeligt sprog, når vi får talt sammen og delt indsigter, forløses mange konflikter inden de bliver til konflikter i den ydre verden og da det foregår ude på det store net, som i nogen grad må kunne ses som kollektiv bevidsthed, må den kollektive bevidsthed blive mere bevist.

Vi har i mange år set spin i pressen og fra politisk sidde og vi ser også spin på nettet som selvfølgelig også kan misbruges, eller manipoleres med, men bevistheden vokser og med den voksende bevisthed, bliver spin, nemmere gennemskueligt

Så for mig at se er nettet også med til at få luget ud i nogle af de uhensigtsmæssige ting ved den demokratiske model.

Dette vil selvfølgelig have konsekvenser for den demokratiske model, som vil blive nødsaget til at omstrukturere sig, men det ser jeg kun som et gode.
Ingen stive strukturer har nogen sinde kunnet klare sig og naturen har heller ikke en eneste stiv konstant, alt er i bevægelse og i forandring.

Jeg tror løsningen er at lade sig overvåge, men selv sætte rammerne. Det er den 'linje' der er en mulighed.

Indirekte er det en gevinst for demokratiet, da oplysning er blevet normen, selv for folk med ringe muligheder.

Overvågning kom ikke med internettet, så det er nok i andre kasser der skal ledes.

Hands on democracy -er ikke uden risiko. Hvis forandringer kommer for hurtigt, og for random, så løber vi ind i andre problemer.

Processen for beslutningen af mindre væsen, end den reelle beslutning. Så politikerne har redskaberne, de bruger dem bare ikke.

Det rigtige spørgsmål er: hvordan bliver vi bedre til at administrere information. Bl.a ved meningsudveksling, så gruppemøder for ministre kan sagtens blive frugtbart. Det er ikke borgerne der skal aktiveres, men politikerne.

Det ellers så gode eksempel med om "den økonomiske depression" eller "medicinsk marihuana" burde være Obamas vigtigste prioritet dutter jo ikke i Danmark. Her er det Folketinget, der sætter dagevis af til meningsløse debatter om, hvad der tilfældigvis er på forsiden af aviserne. I de danske medier vil et muntert skænderi om marihuana altid vinde over at få løst økonomiske problemer.

Hvis den til enhver tid siddende opposition kan finde lidt mudder at kaste med og dermed hindre regeringens projekter, vil det få altid få forrang. Danske politikere har et opmærksomhedsniveau som 5-årige børn. Den banalisering behøver vi ikke indblande Twitter for at skabe. Så burde jeg optimistisk tilføje, at det kun kan blive bedre med øget borgerinddragelse. men...

Annegrethe Rasmussen

Mange tak for alle de interessante, konstruktive og fremadrettede kommentarer!
Især fandt jeg de konkrete forslag fra Peter Knap anvendelige i mit fortsatte arbejde med, hvad man (måske) kan bruge den nye digitale teknologi til.
Alt godt
Annegrethe Rasmussen

@jens bruus

Jamen, nettet er semi efter min opfattelse.
Uanset om det medvirker til tankefællesskabets bevidsthed eller ikke, så viser nuets forandringer at det er i spil og kan (vi-)ses på nettet.

Især de sidste 2 år har fremvist stigende global bevidsthed og i takt dermed er kritikere, skeptikere og specialister gledet meget ud af mediebilledet.
Før da var info på nettet for det første mere bagudrettet og for det andet fyldt med meget mere vildledende info.

Især inden for det sidste år har det været en fornøjelse hyppigt at blive præsenteret websites med konsistent og bred information, der aspekterer tidens forhold og konsekvenser. Af lægfolk med levende interesse.

Dette skyldes at folk kender og erkender, ser og indser, så viser de hele billedet. Vi spreder vores lys til alle. Det imponerende er at den koordinering, der foregår, er spontan intuitiv.
Så selv om US slukker for nettet, slukkes vi ikke. Men det sker ikke, for så mister magten kontrollen med folk. Så den dag nettet går ned og slukkes, er dagen hvor magten er kollapset.

Aske Christiansen

Jeg skriver mig på listen af forsigtige optimister. Kritikken der lyder at vi "samles på internettet i stedet for ude i "virkeligheden" (sic.)" er forholdsvis gammeldags.
Internettet og globaliseringen har ændret meget i vores opfattelse af tid og rum, og hvis vi stadig sidder fast i den holdning at en demonstration, det er altså noget der foregår på rådhuspladsen/christiansborgs slotsplads/integrationsministeriet, så synes jeg det er på tide at vi åbner øjnene.
Demonstration betyder "at vise noget", og "noget" kan også vises på internettet!
Som en ganske informeret mand siger her http://orecomm.net/videos/ , så ville ingen have troet at den ekstremt manuelle og mikroskopiske produktion af løbesedler, skønlitteratur og vestlig rockmusik ville spille nogen som helst rolle i soviets fald. Alligevel havde det indflydelse. Hvorfor skulle så ikke internettet og det mylder af idéer, protester og diskussioner der udfolder sig, have en reel indflydelse? Et virkeligt kritisk potentiale? Vi ændrer vores måder at tænke på, nedefra, uden at have det som målestok at vi kræver denne og hin reform. Målestokken er mentaliteten, netop det element der er (eller burde være) demokratiets suveræn.

Aske Christiansen

Det blev måske mindre forsigtigt end tilsigtet, jeg ser, ligesom flere her, en lang række problemer med en ukritisk optimisme til deliberativt e-demokrati. Men fra hvor jeg sidder er størstedelen af de forhindringer praktiske, og grundlæggende set overkommelige.
Hvis nogen i øvrigt ser videoen ovenfor, så hop 11 minutter ind, ellers er det bare ventetid...

Mht. Politiken så har forstået det sådan at Politiken nu tjekker alle kommentarers adresse? i folkeregisteret.
Hertil er at sige

Og jeg mener faktisk ikke at Politiken må bede om folks cpr.nr - blot for at udfylde en kommentar eller skrive i en blog på deres webside. Så vidt jeg ved er dette en overtrædelse af dansk, og europæisk data-lovgivning?

Og ja, jeg har godt både hørt og læst om US Congress som vil forbyde stort set alt gratis på nettet, f.eks. vil denne nye lov, hvis den bliver vedtaget, forbyde streaming af musik, forbyde streaming af film, og det værste forbyde streaming af klip fra hvad der undet et opfattes som computerspil......slut med gameplay videos fra Skyrim eller spil som Dragon Age...eller spil som Angry Birds eller Minecraft.

Notch som bl.a. står bag Mohjang og dermed bag soillet Minevraft er imod denne her lov, da han mener, at netop det at spillet blev eksponeret via f.eks. Youtube har været medvirkende til at dets succes.

Og folkeregisteret i Danmark er da ikke amerikansk-drevet?

efterlyser også en "fortryd knap" her på Information.!

hvis 1/2 million er for umodne/prægede, til at kunne gennemskue det polittiske spil.!-
og 1/2 million stadig ikke bruger nettet, ja så er 1/5 i kke med.-
globalt er der langt flere der aldrig kommer med i vores drømme scenario.-

venligst kl.-

Mogens Johannesson

Lidt off topic mht. minecraft.

'Notch' er virkelige en mand med nogle rigtig gode meninger - jeg tror virkelig også at Youtube, Facebook og lign. har gjort en del for hans Minecraft spil. Man kan bare se det danske Minecraft forum, det har aldrig været markedsført og er alligevel utrolig populært.