Interview
Læsetid: 5 min.

Mod det feminine univers

Antony Hegarty fra Antony and the Johnsons og videokunstneren Charles Atlas er klar med deres længe ventede film 'Turning', når CPH: DOX for niende gang slår dørene op til årets dokumentarfilmfestival. Information har mødt dem for at tale om motivationen bag filmen
Antony på scenen under 'Turning'-turneen.

Antony på scenen under 'Turning'-turneen.

Charles Atlas.

Kultur
9. november 2011

Hans stemme er som silke. Den samme inderlighed, der præger hans musik går igen i hans tale. Hans perfekte engelsk og hans bevægelser er lige så blide som hans håndtryk. Antony Hegarty er samtidig omkring 193 cm høj, og hvad man kunne kalde 'godt i stand'.

Charles Atlas er det modsatte. Han er ikke særlig høj, slank og med en stemme, der indikerer, at den cigaret, han slukker før interviewet, ikke er den første. I modsætning til Antonys lange sorte hår er Charles' hår kridhvidt bortset fra bakkenbarterne, der er farvet orange.

Deres forskellige fremtoning til trods springer lighederne til gengæld hurtigt i øjnene, når man ser på deres kunst.

Den 62-årige Atlas er mere eller mindre synonym med moderne dans, som forekommer i langt størstedelen af hans film.

I en 40-årig periode har han produceret tæt på 200 film, videoer, installationer, kostumer og lys til diverse koncerter.

Kendetegnende har været et fokus på det intime, gentagelsen og det usagte. Og netop det intime sprog er, hvad der kendetegner Antony Hegartys sang og musik.

Med Antonys unikke stemme som det helt store trækplaster gav den Antony & The Johnsens den eftertragtede britiske musik pris Mercury Music Prize i 2005.

Den pris åbnede samtidig mulighed for en stor Europaturné i 2006. Det er i den turné, Turning tager sit afsæt.

For som et supplement til Antony and the Johnsons' musik valgte Antony at indgå et samarbejde med Charles Atlas.

Udgangspunkt er et værk af Atlas fra 2003 — Instant Fame— hvor Atlas via sine særlige videokunstneriske bearbejdninger laver portrætter af diverse New York-kunstnere, mens de står på en plade, der drejer rundt.

Den idé blev overført til turneen, hvor man igennem koncertens 13 numre ved hvert nummer ser en ny kvinde på scenen.

Kvinderne står helt stille og drejer rundt hele nummeret igennem, mens deres ansigter vises på en storskærm bag orkesteret.

Her bearbejdede Atlas via diverse effekter det visuelle indtryk.

Turning består kort fortalt af en vekselvirkning mellem Antony & The Johnsons sange, kvindernes optræden på scenen, behind the sceneklip og interview, hvor Antony interviewer de forskellige kvinder om, hvad der kendetegner dem som person.

Interview, hvor spørgsmålet om kønsidentitet, der er centralt i Antonys eget liv, ofte ligger som et tema, dog uden nogensinden at blive eksplicit formuleret. Det er et tema, men det er ikke hovedtemaet.

En tilskyndelse

Det virker, som om Atlas og Hegarty med Turning gerne vil fortælle en større fortælling omkring identitet i al dens mangfoldighed end den, der knytter sig snævert til det transseksuelle.

Identitet som en menneskeret, der kolliderer med samfundets behov for stereotyper og etiketter. Der er dog samtidig en vis melankolsk stemning i Turning, der netop refererer tilbage til de ar på sjælen, outsideren sjældent undgår.

»Melankoli. Jeg har altid hadet det ord. Det er så statisk. Hvilket jeg ikke synes kendetegner filmen. Men ... hvis der skulle være en himmel, hvis jeg skulle være et sted i 100.000 år ... så ville jeg gerne bare kunne se Turning-portrætter. Det er så smukt,« siger Antony Hegarty.

»Det har altid handlet om skønhed,« siger Charles Atlas.

»Der er et element af paradis over det. Hvilket jeg også altid stræber efter i min musik. Også selvom udgangspunktet er et forsøg på at komme ud af en krise. At vise, at man via en genskabelsesproces kan finde frem til paradis. Ideen er at sætte fokus på en person på scenen, give vedkommende et tilflugtssted, et helle, hvor han eller hun kan genfødes — hvor han eller hun kan genopstå som hele mennesker. Hele ideen med rotationen er, at den skaber noget, får noget frem i personen. Det er en opfordring til at blomstre. At stole på lyset, hinanden, os alle sammen,« siger Antony Hegarty.

Der er et element af håb i det — en bevægelse opad, som man også oplever det i din musik?

»Ja. Meget af min musik er meget langsom, derfor skal den hele tiden løfte sig. Hvis beatet falder, dør musikken. Nøglen til at spille en ballade er at tænke den som drum n bass i sit indre. Det skal være en tilskyndelse,« siger Antony Hegarty.

I Turningkommer den tilskyndelse ikke kun fra musikken, men også fra de kvinder, der udgør en stor del af filmen. Eller, om man vil, personer, der ikke nødvendigvis er født som kvinder, men som indefra og ud altid har været netop det. Det er da netop også deres kvindelighed og visuelle fremtræden, som Antony har udvalgt dem efter.

»Det er grundlæggende kvinder, som jeg er visuelt fascineret af,« forklarer Antony Hegarty og fortsætter:

»Mit kriterium ved castingen var, at alt skal bevæge sig mod det feminine. Det er det, alt hvad jeg gør, handler om. Men jeg vil ikke nødvendigvis have filmen bundet op på det. Folk må komme med deres billede af, hvad filmen handler om.«

Til din koncert i Danmark i september i år berørte du også bevægelsen mod det feminine, og du henvendte dig også til publikum for at høre deres tanker. Hvad ligger bag den tilgang?

»Jeg vil gerne betyde noget, indgå i en dialog. Jeg vil gerne hjælpe. En hjælp, der selvfølgelig er forhåndsindtaget af nogle temmelig ekstreme holdninger. En af de vigtigste ideer, jeg har i den sammenhæng, er, at vi skal have kvindeligt lederskab i alle områder af samfundet. Det kunne virkelig hjælpe verden,« siger Antony Hegarty.

Feminint herredømme

Turninger i flere sammenhænge et samarbejdsprojekt. Ikke kun mellem Charles Atlas og Antony samt de roterende kvinder: den har også været det i selve produktionen af filmen, hvor amerikanske Turning FILM LLC og danske Bullitt Film har coproduceret.

Nybrud

Charles Atlas ser den form for samarbejde som unikt.

»Det har været en meget åben, intuitiv måde at arbejde på, samtidig med at man skulle være følsom over for de andre og det, de kommer med. Det er faktisk sådan, kreativitet fungerer bedst. Jeg søger den slags muligheder. Den måde at kombinere musik, film og installation på er ny for mig og ikke noget, jeg har set før. Så det virker nyt i forhold til, hvordan man kan filme en koncert og give den oplevelse videre,« siger Charles Atlas.

Kommer vi til at se flere af den slags samarbejder jer to imellem?

De griner begge og ser næsten lidt genert på hinanden.

»Vi laver nok ikke Turning igen, men måske noget andet. For mig er det her noget, der virkelig betyder noget. Det er meget intenst. Det her er vores hjertenære værdier, og vi er derfor naturligvis meget begejstrede for nu at skulle dele dem,« siger Antony Hegarty.

Antony og Charles ser kærligt på hinanden og griner igen.

—Det virker som om, filmen betyder en hel del?

»For os gør den. Nu må vi se, hvordan andre reagerer på den,« siger Antony Hegarty.

 

'Turning' (Danmark, USA, 2011, 82 min.) Instruktør: Charles Atlas & Antony. Lyd: Peter Albrechtsen, Jacques Pedersen. Klip/Edit: Åsa Mossberg. Musik: Antony. Medv.: Antony and the Johnsons. Producer: Vibeke Vogel, Lucy Sexton. Produktion: Bullitt Film, Turning Film, Beofilm. Forpremiere fredag 11. november på CPH: DOX. Engelsk uden undertekster.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her