Forfatterne tager selv styringen

Stadig flere forfattere vælger at udgive deres bøger uden om traditionelle forlag. Tilhængere mener, udviklingen kan rykke ved magtbalancen i branchen. Skeptikere frygter, den vil åbne for en ladeport af amatørisme. Men alle er enige om, at ingenting er, som det plejer
Forlagsgiganter som Gyldendal får stigende konkurrence fra selvudgivere, der enten er trætte af forlagenes nåleøjne eller ikke kan se nogen økonomiske fordele ved at lade andre udgive dem.

Forlagsgiganter som Gyldendal får stigende konkurrence fra selvudgivere, der enten er trætte af forlagenes nåleøjne eller ikke kan se nogen økonomiske fordele ved at lade andre udgive dem.

Brian Berg
11. november 2011

For otte år siden forlod fagbogsforfatteren Karsten Pers den etablerede forlagsverden. Han var træt af den stedmoderlige opmærksomhed, han fik fra de etablerede forlag, træt af ikke at have kontrol med sine egne rettigheder, og træt af ikke at kunne gøre, som han ville. Til gengæld var han usikker på, om han kunne klare friheden som selvudgiver uden et forlag at læne sig op ad og skælde ud på. Men det kunne han. Hans mest populære bog til vordende forældre, Babykalenderen, er for længst blevet en nyklassiker, som jævnlig gæster bestsellerlisterne og siden 2003 har solgt i over 30.000 eksemplarer.

»Magtbalancen mellem forfattere og forlag er ved at rykke sig. I dag har forfattere alle muligheder for selv at udgive, markedsføre og sælge deres værker på de forretningsbetingelser, de selv finder mest hensigtsmæssige. Sådan var det ikke for bare få år tilbage,« siger han.

Og det er en mulighed, som stadig flere forfattere får øjnene op for. I 2008 overhalede antallet af print on demand-titler for første gang antallet af konventionelt trykte bøger på det amerikanske marked. I Danmark har den førende leverandør af digital bogproduktion Books on Demand (BoD) mere end tredoblet antallet af danske titler siden 2006.

De nye selvudgiver-forlag blander sig ikke i indholdet, men koncentrerer sig udelukkende om at facilitere bøgernes tilblivelse. Alle, der ønsker at udgive en bog, kan altså gøre det. Og det er for mange en tillokkende tanke. Sammen med journalist og forfatter Abelone Glahn stiftede Karsten Pers for nylig oplysningsbevægelsen NewPub, der skal øge kendskabet til, hvordan man udgiver sine egne bøger, og i tirsdags holdt bevægelsen sit første seminar for over hundrede interesserede deltagere ved et udsolgt arrangement i København.

»Efter 600 år med trykpressen og 250 år med danske forlag er der nu en teknologi og et marked, som tillader, at forfattere kan publicere uden om forlagene. Det er ikke et mål i sig selv, men det er godt, at forfatterne har fået flere muligheder at vælge imellem — og nu er de så småt ved at opdage det,« siger Karsten Pers.

Gør-det-selv-forlag

Også Bolette R. Pallesen mærker tydeligt interessen. Efter at have været redaktør på Politikens Forlag i knap ti år, sagde hun sidste sommer sit job op for med egne ord at skabe »et danskbaseret alternativ til den etablerede forlagsverden.«

»Jeg har i mange år siddet i det gamle system og set, hvordan det er blevet sværere og sværere for bøger at finde vej ud til læserne, fordi det kommercielle fokus er blevet så snævert. I branchen taler man konstant om, hvordan man bedst opretholder status quo — og jeg fik bare lyst til at udfordre hele plejer-mentaliteten,« siger hun.

I sidste måned lancerede hun derfor et gør-det-selv-forlag, hvor ingenting er, som det plejer. Gopubli.sh, som forlaget hedder, er en åben platform, hvor alle og enhver gratis kan udgive deres egne bøger som enten e-bøger eller print on demand. Forfatterne sætter selv prisen, og hvis ingen køber bogen, forbliver det gratis. Skulle der derimod komme skub i salget, nupper Bolette R. Pallesen 30 procent af prisen, hvilket efterlader 70 procent til forfatteren selv. På de fleste almindelige forlag er fordelingen i bedste fald på 15/85 i forlagets favør. For Bolette R. Pallesen er der tale om et demokratisk projekt.

»Der er meget interessant litteratur, der aldrig udkommer, fordi det bliver sorteret fra på forlagene. Men hos os er der ingen, som sidder og siger: Din bog er ikke god nok. Alle kan lægge deres ting ud, og det betyder blandt andet, at det vækstlag, som de etablerede forlag jo skal leve af i fremtiden, hos os kan få mulighed for at prøve sig selv af.«

Demokratisk projekt

Ifølge Bjarke Larsen fra branchetidsskriftet Bogmarkedet er der ingen tvivl om, at selvudgivelse er på fremmarch i branchen. Men han er kritisk over for selvudgivernes kvalitetsmæssige potentiale.

»På den ene side er selvudgiver-fænomenet en demokratisering af publiceringsprocessen, fordi forfatterne slipper for at skulle krybe igennem alle de snævre nåleøjer hos forlagene. På den anden side er de mange små nåleøjer jo også en kvalitetsgarant. Og hvis du ikke som forfatter slipper igennem, kunne det jo være, forlagene havde en pointe, og at det ikke var dig, der var et miskendt geni,« siger Bjarke Larsen.

Han mener, forlagene stadig spiller en vigtig rolle som kvalitetsgarant, og af samme grund vil selvudgivelsesbølgen aldrig for alvor komme til at ryste de etablerede forlag.

»Det er meget naturligt, at man ser en opblomstring og begejstring over de nye muligheder, men så sætter der en realisme ind om et par år, når alle de dårlige erfaringer begynder at sprede sig i miljøet,« siger han.

De store følger trop

Men dén pessimistiske fremskrivning er Bolette R. Pallesen uenig i. Tværtimod vil forfatterne i stigende grad komme til at gå deres egne veje, fordi de kan se de mange personlige fordele i selv at udgive, mener hun.

»Der er mange mindre forfattere, som oplever, at de alligevel selv skal markedsføre deres bøger, og så kan jeg faktisk godt forstå, at nogle af dem siger: Jamen, hvis jeg alligevel laver alt benarbejdet, hvorfor skal jeg så aflevere de fleste af mine procenter til forlaget i stedet for at høste fortjenesten selv,« siger hun.

Men det er ikke kun de små forfattere, der har opdaget fidusen ved at selvudgive — også bestsellerforfatterne har meldt sig på banen. Seneste danske eksempel er forfatteren Peter Øvig, der forud for udgivelsen af sin nye hippiebog indgik et økonomisk kompagniskab med Gyldendal, som betyder, at de digitale udgaver af bogen nu bliver udgivet af Hippieselskabet, hvor ejerandelene er ligeligt fordelt mellem Peter Øvig, Gyldendal og selskabet Empatii. Og også i udlandet har flere store forfattere taget springet, fortæller Bjarke Larsen.

»For eksempel har J.K. Rowling i England besluttet selv at stå for e-bogsalget af sine Harry Potter-bøger, simpelthen fordi hun ikke kunne få en tilstrækkelig attraktiv aftale med sit forlag,« siger Bjarke Larsen, der mener, vi de kommende år vil se flere lignende eksempler herhjemme — men revolutionen vil udeblive.

»Forfatterne har fået et ekstra kort spillet i hånden, som rykker ved magtbalancen til forfatterens fordel. Men man skal ikke overdrive betydningen af det, for man må også spørge sig selv: Hvor mange forfattere har reelt evnerne og lysten til at gå solo? De fleste er jo blevet forfattere, fordi de elsker at skrive og ikke fordi, de elsker at holde tekniske møder om e-bogs-formater og markedsføringstrategi.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Ifølge Bjarke Larsen fra branchetidsskriftet Bogmarkedet findes der grundlæggende tre typer af selvudgivere:

• Amatøren, der til sin 80-års fødselsdag gerne vil fortælle slægtens historie og få den trykt i 50 eksemplarer, som kan deles ud til gæsterne ved fødselsdagsfesten.

• Forfatterspiren, der går rundt med en drøm om at blive forfatter og tjene penge på det, men som gang på gang har fået afvist sit manuskript hos de store forlag.

• Bestsellerforfatteren, der er blevet så stor, at han har råd til selv at tage den risiko, som er forbundet med at forvalte sit, udgive og distribuere forfatterskabet. Der er flest amatører, færre forfatterspirer og få bestsellerforfattere. rbs

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Det betyder, at anmeldelserne er nødt til at være langt mere konkrete - ikke mere bukdahlks ævl, tak.

Der må også være basis for freelancekorrrekturlæsere og freelanceredaktører.

De bedste anmeldere kunne f.eks. engang i mellem forsøge sig som redakterer for forfattere, der vil udgive egne bøger som e-bøger.

Flere oversættere burde også forsøge sig på egen hånd.

De kunne f.eks. starte med at oversætte mesterværker, hvor copyrightet er udløbet og som endnu ikke er oversat til dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten  Pers

For 15 år siden var jeg med til at starte landets første web-kommunikationsvirksomhed. Den gang kunne selv de mest fremsynede af os ikke forestille os den totale revolution internettet allerede nu har betydet for vores kultur. Det er slet ikke slut - hvor gerne nogen end vil det.

Den udvikling Jakob Schmidt (forrige kommentar) forestiller sig, er såmænd allerede virkelighed. Og det vil blive meget synligt i de kommende år.

Jeg tillader mig at lægge et link til www.newpub.dk hvor forfattere strømmer ind for at dele erfaringer om nye de mange muligheder forfatterne står med.

anbefalede denne kommentar