Læsetid: 4 min.

Hvorfor må mørke ikke spille hvide roller?

I tv-serien 'Broen' er Saifs far grønthandler på Nørrebro, og han bekymrer sig om bandekriminalitet og familiens ære. I 'Borgen' er Amir personificeringen af den integrerede indvandrer, som når til tops i det politiske spil og har nosser til at sige fra. Men hvor er de brune sikkerhedsvagter, bibliotekarer, klimaeksperter, journalister og andre 'kedelige hvide roller' på dansk tv?
Indvandrertyper. Dar Salim spiller rollen som det positive eksempel på integration; politikeren med anden etnisk baggrund, som viser både karakter og mandsmod. Men på sin vis er det en rolle, der er lige så stereotyp som den kriminelle indvandrer, mener skuespilleren Hassan Preisler, der selv blev castet til rollen, men valgte at sige nej tak.

Indvandrertyper. Dar Salim spiller rollen som det positive eksempel på integration; politikeren med anden etnisk baggrund, som viser både karakter og mandsmod. Men på sin vis er det en rolle, der er lige så stereotyp som den kriminelle indvandrer, mener skuespilleren Hassan Preisler, der selv blev castet til rollen, men valgte at sige nej tak.

10. november 2011

»Hvis der skal ske noget, må vi fucking selv tage hånd om det, mand.«

Iklædt hættetrøje og dynejakke diskuterer Saif selvtægt med sin far, Muhammed. De står i faderens grønthandel på Blågårdsgade på Nørrebro, og i baggrunden lyder der afdæmpet arabisk musik. Man kan næsten dufte korianderen. Scenen er fra et aktuelt afsnit af DR's dramaserie Broen, et afsnit, som senere eskalerer i en konfrontation mellem politiet og nørrebroske indvandrere. Den iltre stemning lever helt op til fordommene om Saif, Muhammed og alle de andre rødder derude.

Vi har set den stereotype fremstilling af mænd og kvinder med anden etnicitet i alt fra Taxaog Rejseholdettil Ørnenog Den som dræber. Til gengæld skal man have luppen frem for at finde mørke i 'hvide' roller. Men er det ikke helt naturligt at skrue op for stereotyperne i fiktion? Fiktionen er jo uskyldig. Eller hvad? Hvis man spørger Rikke Andreassen, der forsker i kommunikation ved Roskilde Universitetscenter, bør den have et opdragende ansvar.

»De fleste etniske danskeres primære kilde til information om samfundet er medierne. Nyheder såvel som fiktion. Hvis de etniske minoriteter kun vises i roller som undertrykte eller kriminelle, har vi svært ved at danne andre billeder,« siger hun.

Hun mener ikke, at de danske public service-medier tager det alvorligt, at de laver fjernsyn for en befolkning, der består af mænd og kvinder, seksuelle minoriteter, handicappede, og som altså også er etnisk mangfoldig.

Ud over de mange eksempler på den småkriminelle indvandrerkliché med kioskge-sjæft på Nørrebro, tyk mellemøstlig accent og uoverskueligt mange fætre, er der en anden brun på dansk tv. Det er helten. En rollemodel, der er nået til tops i samfundet på trods af sin etnicitet. I Forbrydelsenhavde vi gymnasielæreren Rama, og i Borgenhar vi den afgående miljøminister Amir.

Skuespiller Hassan Preisler var til casting på netop Amirs rolle, men endte med at afslå, fordi han ikke kunne stå inde for skildringen af den farvede politiker. Casterne beskrev Amir som utroværdig, ikke-intellektuel og magtsyg — og så var han i øvrigt den eneste ikke-etniske dansker i serien.

»Jeg kunne ikke acceptere at tage rollen. Både fordi Amir, som de havde tænkt ham, var fremstillet meget fordomsfuldt, men også fordi det var den eneste farvede rolle. Jeg savnede balance,« siger han, men påpeger, at han kender Dar Salim, der spiller Amir, og at han ikke er i tvivl om, at Salim har lagt stor sjæl og professionalisme i jobbet. Han hævder ligefrem, at Salim har gjort Amir mere betydelig og mere kompleks, selv om han ikke har kunnet slippe uden om klichéerne om indvandreren som skørtejæger med et ømt punkt for store biler.

Karikatur uden modvægt

Men er det ikke naturligt at dyrke klicheerne i fiktionen? Det mener i hvert fald kirkeminister Manu Sareen (R), der blandt andet har skrevet en serie klichémættede børnebøger om nydanskeren Iqbal Farooq, hvor han selv er blevet beskyldt for at tegne klicheerne for tydeligt op. Sareen mener dog også, at klicheerne skal have modvægt, og således gør han et stort nummer ud af at overkarikere alle sine karakterer. Både politiet, den »fuldstændig sindssyge« skolelærer, den nationalistiske underbo, grønthandleren og altså indvandrerfamilien.

Samme alsidige fremstilling savner han i tv-dramaet.

»Når de etniske danskere karikeres, er der altid en modvægt. Når Dansk Folkeparti karikeres i Borgen, har vi modvægt i mainstreamdanskerne. Men det har vi sjældent, når indvandrere karikeres,« siger han og fortsætter:

»Det er vigtigt at have nogen at spejle sig i. Det betyder rigtig meget, at man føler sig gengivet rigtigt, især hvis man i forvejen føler sig som minoritet,« siger Sareen, der selv er født i Indien og opvokset på Amager.

Stereotyperne lever videre

10 procent af danskerne er af anden etnisk herkomst. I København er tallet 25 procent, og på de københavnske skoler taler vi om næsten en tredjedel af eleverne.

»Man skal afspejle den befolkning, man laver fjernsyn for. Derfor skal man caste etniske minoriteter i roller, hvor det ikke har nogen betydning, at de er etniske minoriteter. De helt almindelige 'hverdagsroller',« siger Rikke Andreasen fra RUC.

Det er sociolog og forfatter Aydin Soui enig i. Han beskæftiger sig med medier, medborgerskab og minoriteter, og han forklarer, at det faktisk går rigtig godt med integrationen i Danmark. Middelklassen blandt etniske minoriteter er eksploderet, og de ikke-etnisk danske kvinder uddanner sig bedre end de etnisk danske mænd.

»Hvis ikke dén virkelighed kommer til udtryk i tv-drama, er det et problem. Så lever stereotyperne videre, og det går ikke op for hr. og fru Danmark, at virkeligheden har ændret sig. Men det kræver, at både nyhedsmedierne og dramamedierne dækker udviklingen,« siger han.

Rikke Andreassen kan kun huske ét eksempel fra dansk film- og tv-historie, hvor en åbenlyst ikke-etnisk dansker er castet i en hverdagsrolle. Det er i Hella Joofs En kort, en lang.

»I en af filmens sidste scener sidder der en sort kvinde ved skranken i lufthavnen, og hun siger til hovedpersonen, at han lige kan nå flyet, hvis han skynder sig. Der bliver ikke spillet på hendes hudfarve, for det er fuldstændig lige meget, om hun er sort eller hvid,« siger hun.

Til gengæld skildrer filmen seksuelle minoriteter så fordomsfuldt, at det gør helt ondt, påpeger hun. Men det er en anden historie.

Saif og Muhammed fortsætter deres gerninger i Broennogle uger endnu, men det bliver uden skuespiller Hassan Preisler som seer. Han har taget konsekvensen og slukket for DR og TV 2's dramaproduktioner og i stedet flyttet sit tv-kiggeri til amerikanske kanaler og de danske kanaler, han mener, at Information vil kalde 'trash-tv'.

»Jeg tror simpelthen ikke på DR's og TV 2's tv-drama længere,« siger han. »Jeg synes, det er utroværdigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Både mørke og hvide spiller vel nogenlunde den rolle på scenen eller filmlærredet i fiktionens verden, som de spiller i den virkelige verden, hvis fiktionen skal minde om virkeligheden?

Ulf Pilgård er da f.eks en fremragende hvid skuespiller, men han ville næppe virke så overbevisende i rollen som Idi Amin, som en fremragende sort skuespiller Forrest Whittaker gjorde f.eks.

God artikel, som kunne udløse endnu en hel serie:

Hvorfor må "mørke" ikke være ansat på INFORMATION:

INFORMATION, et studie i en arbejdsplads renset for "mørke":

123 redaktionelle medarbejdere - hvor mange er "mørke"?

45 i bestyrelse, direktion, chefredaktion, bladsalg&service, annoncer, regnskabsafdeling, EDB, Internet, Events, reception & Service - hvor mange er "mørke"?

Hvor er de "brune" bestyrelsesmedlemmer, chefer, journalister, sælgere, regnskabsfolk, IT-nørder og receptionister på INFORMATION?

Jeg savner balance!

Torben Petersen

Jamen, det er da også for galt. Hvorfor ikke en eskimo i rollen som Shylock, en blegfis som Othello, eller to unge fra Charlottenlund som Porgy og Bess.

Læser denne her - og pludselig slår det mig: Hvorfor snakker vi ALDRIG om vietnamesiske og kinesiske indvandrere på denne måde.

Måske fordi lige netop de grupper har alt for travlt med at sørge for, at deres unger klarer sig godt i skoler, gymnasier og uniteter til at kere sig om ligegyldig symbolpolitik.

Ja - og hvorfor spiller Gwyneth Paltrow aldrig Malcolm X?

Det er sateme et godt spørgsmål - for et cafe latte segment, som er skideligeglade med euro-krise, eksploderende arbejdsløshed, et EU, der falder fra hinanden etc etc...

Jeg ved ikke lige med rollerne på tv, men jeg har da hørt mindst en arkæolog studerende udtale sig om udgravningen i Københavns midte; dte var i forbindelse med Metro-projektet. Og han havde altså et udenlandsk klingende navn og talte perfekt dansk, fordi helt sikkert er født og opvokset i Danmark.

Mht. vietnamesiske og kinesiske indvandrere har de travlt med en ting: at snyde og bedrage de danske myndigheder for skat, snyde fødevare-myndighederne mm. Det kan nemlig godt være, at de her indvandrere, de arbejder, men de gør det under uhyrlige forhold og til en meget lille løn. Når politi mm. laver razziaer er det jo stort set de her butikker man går efter - og når Fødevarestyrelsen afslører det de kalder restauranter som snyder med rengøringen mm. - ja så er billederne jo ofte fra de her familie-ejede grillbarer og restauranter: Og ofte ejet af thaier, kinesere og vietnamesere - og ofte skylder ejerne store beløb til den kinesiske mafia, triaderne.

Og så har I da vist glemt Dejan Cukic som også er indvandrer, og som startede sin karriere i Pusher? - senere kom han jo til at spille en rolle i tv-serien Nicolaj og Julie og nu spiller han en rolle i en aktuel ny dansk romatisk komedie.

Ang. indvandrerne og biler har Manu Sareen jo selv joket med, at BMW'em, som ministerbil, gik til indvandreren, og der en rød (mener jeg?) Jeg tror det er fordi han fik Lykke Friis's ministerbil, og hun skulle jo bare have en rød ministerbil, en BMW, så vild med Tyskland som hun er. Desuden er Lykke Friis da vist også indvandrer? Har hun ikke en tysk far eller tysk mor? I Landsbyen, altså i DR-serien Landsbyen, var der da vist også en bokser, som havde anden etnisk baggrund.

Jeg vil også godt gøre opmærksom på at i dag er der altså ingen der løfter et øjenbryn, når Manu Sareen udtaler sig om noget eller når Naser Khader gør det - eller når Øzlem Cekic gør det.Det var der altså både i 1980erne og i 1990erne, men i 00'erne kom vi, som danskere, og som nation, til at acceptere, at politikere også kan have mørkt hår, mørkere hud, sort hår og brune øjne. Og være født udenfor landets grænser - eller af tyrkiske, syriske eller armenske forældre.

Ang. TV2's amerikanske serier, så mener jeg da bestemt også, at de er fordomsfulde og fyldt med klicheer. Hvis man tager f.eks. Beverly Hills 90210, så har familien Walsh en latino ansat som stuepige, skurkene i serien er stort enten alle sorte eller latinoer. Og der er vist en latino-lover, Gabriella's mand, som dog til sidst lige har en affære og som hun derfor bliver skitl fra. Jeg erindrer ikke at have set en sort kvinde have en affære eller et frohold til en hvis mand i den her serie eller omvendt. Til gengæld er det korrekt, at der findes sorte (undskyld, afro-amerikanske) politi-betjente og andre 'etniske' skue-spillere i de her roller.

Hvis man f.eks. kigger på Grey's Anatomy (som interessant nok ogås er en lærebog i medicin ;) )
så kan man se, at både læger og sygeplejersker er afro-amerikanere, og asiater, dvs. fra Kina, Thailand, og Vietnam. Men Grey's Anatomy kommer på TV3, mener jeg.

Hvis vi igen går tilbage til TV2, så har vi en serie som Dharma&Gregg. Her er der stort set ingen afro-amerikanere (sorte) med, så vidt jeg kan se. Det er der til gengæld i Kongen af Queens, men kun som staffage ser det ud til og kun som en slags modvægt til den dumme white trash King of Queens, Doug Heffermann. Og selv i en serie som Will & Grace var der meget få sorte med - så vidt jeg husker.

I Sex & The City (bl.a. vist på TV3 i flere omgange) er sorte mænd vist med, men kun for at danne modvægt til de pæne hvide mænd, og for at Miranda kan få sort chokoladestang (ja,.undskyld udtrykket, men serien lægger altså op til det ;) ). Eller sagt på en anden måde. Sorte mænd eller mænd fra andre lande, dvs mænd med andre hudfarver end toner af hvid eller rosa, er ikke interessante i Sex & the City's sammenhæng, medmindre det er for at opfylde en kvinde-drøm om at være sammen med en stor svedende sort ---- mand, der kan 'komme længere ind end nogen mand har være før'. For nu at udtrykke det på den måde og for nu at citere Robert? da Miranda slår op med ham på trappen.

Og jeg kan simpelthen ikke huske om der sidder afro-amerikanere eller asiater bag skranken i de her serier; for mig at se er det ligegyldigt. Det, som ikke er ligegyldigt er, hvordan man portrætterer f,.eks. afro-amerikanere eller asiater i tv og på film - især hvis vi taler om en hovedrolle eller en (stor) birolle. Og her står klicheerne i kø, både i danske og i udenlandske film og serier.

Har skrevet en mail til artiklens forfatter, Rasmus Elmelund, og forespurgt om ikke det kunne være en interessant vinkel at titte en lille, bitte smule indad!

Ingen store forhåbninger herfra - han er oppe imod 99,9% "hvide" kollegaer, som er 100% for en retfærdig verden hvor herkomst ikke har nogen betydning og alle har lige muligheder, bortset ansættelse som "ikke-bleg" på INFORMATION - Godness Me!

I himlen hvor ville jeg dog gerne vide hvorfor den mest über-humanistiske og frelste avis af alle, ikke tager del i vores allesammens fælles samfundsmæssige ansvar, og ansætter medarbejdere af 1., 2., 3., 4., generations indvandrere på avisen.

Hypokration!

@ Karsten Aaen.

Jeg synes du skal forlade tasterne og fokusere på din deltagelse i "vild med dans" på lørdag.

Mage til idiotisk forsøg på at udtrykke en mening ses sjældent!

Oh, heaven!

Kommer det ikke an på om der er nogen journalister som har anden etnisk baggrund? Og det tror jeg måske næppe du finder. Jeg er min karriere som underviser af indvandrere kun mødt en; en indvandrer som var journalist fra sit hjemland. Og som måtte flygte fra dette hjemland da han skrev om noget og også skrev noget som ikke passede landets magt-havere.

Stort set alle indvandrer-familier ønsker for deres døtre og sønner at de bliver enten a) læger eller b) ingeniører. Derfor er der så mange unge kvinder fra indvandrer-familier der studerer til læge, fordi meningen er, at de skal bruge deres uddannelse til at forsørge familien, når de flytter hjem igen (altså til det land familien oprindeligt kom fra...)

For kort at vende tilbage til Naser Khader: Da han fortalte sin familie, at han ville studere et politisk fag (politik) på universitet, advarede de ham og sagde at han hellere skulle blive læge. For det er jo farligt at lufte meninger, ifølge hans syriske familie. Folk i Syrien kan bogstaveligt blive slået ihjel :( for at sige deres mening.

Og derfor finder man sikkert ikke mange journalister som har det der i Danmark opfattes som anden etnisk identitet....

Man kunne muligvis også se et problem i, at der er forholdsvis få hvide med i Cosbyfamilien + , men hvorfor skulle man dog det, hvis man ikke absolut vil have et problem?

Nu kommer vild med dans altså ikke på lørdag og jeg er ikke deltager. Jeg ser ikke engang det vrøvlede og tåbelige program.

Og jeg påpeger blot, at TV2 og TV3 amerikanske programmer ikke er spor bedre når det kommer til at stille klicheer i kø end TV2 og DR er. Og at det ikke er interessant at se end dansker med anden etnisk baggrund sidde bag en skranke; langt mere interessant er det at fokusere på hvordan medierne portrætterer personer af anden etnisk baggrund hvis de f.eks. har en hoved-rolle eller en bi-rolle...

Racistisk artikel.

Beklager at måtte sige det, men jeg er lige fået slettet en lille finte til solarie-debatten, - pr. moderator eller via tipperi, who knows ? - der ikke i alvorstung hudfarve-optagethed når dette til sokkeholderne.
Faktisk gjorde bemeldte finte lidt 'nar' af den slags. Nej det var heller ikke pænt gjort i så kropsoptagede tider.

Søren Kristensen

Hvis man satte sig for at skildre virkeligheden, ville man jo hurtigt blotlægge hvordan den mørke del af befolkning laver rigtig meget af det kedelige og beskidte arbejde, mens den hvide overklasse og nogle enkelte udvalgte mørke tager sig af alt det sjove, det intellektuelle og økonomisk fordelagtige. Men det duer bare ikke at inddrage det fordi denne, i andre sammenhænge nok så relevante, problematik alt for nemt stjæler billedet fra de konflikter manus retter sig mod.

I en tv-serie er man nødt til at skære tingene ud i pap og så må den succesfulde mørke helt og den undertrykte grønthandler gøre det ud for hele spekteret mere eller mindre vellykket integration.

Heldigvis ser vi dagligt i medierne velfungerende mørke middelklassemennesker udfolde deres talenter som nyhedsoplæsere, studieværter, eksperter af enhver slags og andet godtfolk.

Alt i alt synes jeg skildringen af livet på Borgen matcher meget godt den virkelighed jeg mener at kende. I Broen er der en fysisk handicappet kvinde på avisredaktionen og en alternativt begavet kvinde i hovedrollen. Men ok, måske mangler der et par betjente af anden etnisk herkomst. Men hvem ved, måske er gerningsmanden sort?

Det er meget sjovt at se hvordan alle dem med, hvis man skal dømme ud fra deres navne, har pæredansk baggrund, har så kloge meninger om hvor ligegyldigt den her debat og artikel er.

At dreje det ind på at Othello så skal spilles af en hvid kvinde og om der er sorte med i Will Og Grace, er jo en total afsporing af debatten.

Pointen er, at især DR i og med at de er en public service kanal, men også TV2, har et ansvar for hvordan de fremstiller tingene. Bidrager de til de negative stereotyper eller forsøger de at gøre os allesammen lidt klogere på hinanden?

Det er jo ikke kun når det kommer til fiktion at det er relevant. Jeg havde for eksempel en gang et møde med blandt andet en af de personer der er nævnt i artiklen og en redaktør på en stor dansk avis. Der blev jeg fortalt, at når man vælger ikke at bruge etniske minoriteter i voxpop, altså når man spørger almindelige danskere på gaden om tandlægepriser osv, så er det fordi at det vil skabe fokusforvirring. Altså hvis hr og fru Jensen lige pludselig ser en med mit udseende, udtale sig om manglen på arbejdskraft, så mener man at de vil blive forvirrede fordi jeg ikke taler om integration, bander, islam eller andet i den stil.

Er det ikke en total undervurdering af læsere og seere? Og selv hvis det virkelig befandt sig sådan, så handler det vel bare om at tage det første skridt, sådan så vi om 5 år ikke længere bliver forvirrede.

Jeg søgte for nyligt ind på Satireholdet på DR. De skulle bruge 8 og jeg blev nummer 9. Der sagde jeg til dem at jeg synes de skulle have taget mig fordi jeg var den eneste udlænding. Redaktøren spurgte om man skulle have lavet positiv særbehandling og jeg sagde klart ja! Jeg er imod det hvis de tager Faysal nede fra gaden, udelukkende fordi han er brun, men når de står overfor to kandidater og de begge to er lige gode, så synes jeg at de burde tage den med indsigt i nogle forhold som de ikke har, der kan spille på nogle ting som de ikke kan, osv. Og vigtigst af alt, der kan give et spejl og en stemme til den TREDJEDEL af Kbh's borgere der ikke ser sig selv NOGEN STEDER.

Men hvis jeg siger at jeg føler mig underrepræsenteret i tv, i biograferne, i komedieshows, i den intellektuelle debat, så kan den hvide 50årige mand sige at det er noget pjat. Og det ved han jo alt om, fordi han har læst og skrevet en masse om det.

Jeg håber da også at den her debat er total ligegyldig om 10 år, men i dagens Danmark og efter at have set kommentarerne i INFORMATION, ikke Nationen, så mener jeg at den er mindst ligeså vigtig som fr 10 år siden. Desværre.

Det var mig der kom ind på på om der var sorte med i Will og Grace - som en slags kommentar til Hassan Preisler som ikke længere ser TV2 og DR TV. Alene af den grund, at der ikke er etniske minoriteter i hverken TV2 eller DR TV. Jeg påviser så blot, at der ej heller måske er etniske minoriteter i hverken Will & Grace eller Dharma & Gregg, og at de, hvis de er der, er udtryk for klichéfyldte fordomme om hvordan f.eks. sorte, eller indere, eller latinoer er....

Og så kan man altså ikke se af folks navne om de lyse i huden eller mørke i huden, vi er faktisk mange efterhånden som er adopterede i det her land. Og har en (meget) mørkere hud end danskere har flest...

Og for at være mere endnu mere tydelig: Man kan sagtens have en sort dame siddende bag skranken når folk bestiller billet eller have en etnisk udseende dame være f.eks. bibliotekar. Og ja, det er da bestemt et fremskridt hvis man har det, men man risikerer jo netop at fastlåse etniske minoriteter i disse etniske markører som f.eks. damer bag skranker, bibliotekarer, og kassedamer i Netto...

Min ambition er højere end det; etniske minoriteter skal have en plads i film og serier som både hovedroller og biroller.

Et eksempel er f.eks. den norske serie AF1?, som bl.a. sendes på Ramasjang, og nogle gange sendes på DR1 også lørdag morgen. Et andet eksempel er en tysk serie, hvor moderen har giftet sig med en tyrkisk mand, og hvor man følger de kultur-konflikter, der opstår som følge af det. (kan desværre ikke huske hvad serien hedder, men det er en ungdoms-serie...)

Tyskland har også lige netop fejret 50-året for de første tyrkiske gæste-arbejdere der ankom - med gode, solide, sobre udsendelser i både ZDF, ARD og NDR. og i Tyskland, Sverige og Norge findes der faktisk journalister med f.eks. tyrkisk eller kurdisk baggrund.

Jens Overgaard Bjerre

Hvor er arbejderklassen overhovedet i tv?

De er og bliver den højere middelklasses legeplads og de aner ikke hvad der foregår i de lavere klasser.

Hans Jørgen Lassen

Hvorfor er der ikke lavet en fjernsynsserie om vestjyske kartoffelavleres dagligdag?

Et sørgeligt forsømt emne.

For min skyld kunne man gerne lade hovedpersonen være kvinde, sort somalier, lesbisk, rødhåret, kejthåndet, vegetar og blind på det ene øje.

Hans Jørgen Lassen

Zaki skriver:

"Det er meget sjovt at se hvordan alle dem med, hvis man skal dømme ud fra deres navne, har pæredansk baggrund, har så kloge meninger om hvor ligegyldigt den her debat og artikel er. "

Se det er jo racisme, så det basker. Har man et dansk navn, så kan man bare klappe i.

Hans Jørgen Lassen

Man møder ofte samme indstilling eller en tilsvarende, som Zaki her giver udtryk for, i debatter om kønsroller og den slags. Mænds meninger er på forhånd diskvalificeret.

Hans Jørgen Lassen

Rikke Andreassen mener, at fjernsynet bør have et opdragende ansvar.

Hvorfor dog det? Fjernsyn er jo ren underholdning. Jeg skal sateme da ikke opdrages af fjernsynet. Må jeg blive fri!

Hvad er det dog for en syg og nedladende indstilling?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Rikke Andreassen mener, at fjernsynet bør have et opdragende ansvar."

I fjernsynets barndom, var forestillingen at mediet kunne bidrage til befolkningens oplysning og dannelse. Eventuelt kaldet opdragelse.

Ganske vist er mediet en-sidig idet kommunikationen kun går én vej, men følgelig var det også nogle værdige diskussioner værd, at finde en demokratisk model for hvordan mediet kunne bruges positivt (og af hvem).

Personligt finder jeg nutidens TV-udsendelse meget oplysende og lærerige. Af samme årsager som vores fælles åndsbeslægtede ven, Groucho Marx ;-)

Der findes dog nogle udsendelser, på DRK og lejlighedsvis på DR2, som er oplysende. Resten holder jeg mig fra. Der er ingen grund til at lade sig fornedre og fordumme.

@Hans Jørgen Lassen

Meget sjovt hvordan du udelukkende forholder dig til den første paragraf jeg skriver, men intet af substansen i min kommentar. Udover det misforstod du hvad jeg skrev. Jeg mener ikke at du ikke har ret til en holdning, det har jeg heller ikke skrevet noget sted. Jeg synes bare det er sjovt hvordan en som dig kan neglicere at jeg kan se nogle af de her ting som et problem der er relevant at diskutere. Du pointerer lige bagefter min pointe ved at sige: "Hvorfor er der ikke lavet en fjernsynsserie om vestjyske kartoffelavleres dagligdag?"
Hvis du ikke mener at det er relevant, så dig om det. Men nægter du mig min ret til at diskutere det? Den der sætning svarer jo lidt til at sidde i en debat om forholdene for bønderne i Chiapas regionen i Mexico og så lige pludselig udbryde: Hvad med indvandrerne i Danmark, de har det jo også hårdt!
Temmelig malplaceret må man sige. Jeg ved udemærket godt at det var ironisk ment, men gør det at du ikke er interesseret i et givent emne det irrelevant?

Og hvis du gerne vil have en debat, vil du så ikke være sød at forholde dig til substansen af min kommentar så vi ikke skal diskutere absurditeter?

Mht. udsendelsen om de vestjyske kartoffel-avlere er der faktisk lavet sådan en udsendelse - af ARD. (eller NDR eller ZDF)

Der kan man nemlig engang imellem være så heldig at se en udsendelse som omhandler hvordan folk lever. Her i dag var der faktisk en udsendelse om et par som havde en fåre-farm nær Lünebürger Heide.
Udsendelsen blev sendt på NDR kl. 15.15 i dag.

Ang. mediet og dets udbredelse af demokratisk vej havde man i DR i 1980erne noget, der hed Bånd-værkstedet, hvor man som seer kunne skrive ind og få lov til at lave et tv-program. Og se det sendt. Hvad der egentlig blev af det, ved jeg ikke?

Stig Rasmussen

Zaki har skrevet denne charmerende tekst , kan ikke helt sætte det sammen med et ønske om at deltage i dansk kultur:

"Det ikke mit problem at jeres kultur er så "uindbydende/Selv hvis jeg spiste svin/drak vin/leved efter at enhver er sin/Ville dansk kultur stadig ik være min/For min diin er islam og jeg er muslim/og min passion er alt for stor for det her land, derfor skriver jeg rim/. "