Læsetid: 5 min.

Kritik af avocado-jeg’et

Fem af de nominerede værker til Montana-prisen er skrevet i jeg-form, men alle seks værker lægger afstand til jeg’et som en sjælfuld kerne
25. november 2011

Der er et påfaldende fællestræk ved fem ud af de seks bøger, som i år er blevet indstillet til Montanas litteraturpris. De er alle skrevet i jeg-form.

Hvad angår de lyriske værker, Pablo Llambías’ Monte Lema og Janina Katz’ Skrevet på polsk, er det måske ikke så overraskende, at de opererer med et lyrisk jeg. Selv om den såkaldte ’centrallyrik’, hvor centrum for digtet er et inderligt følende og oplevende jeg, for længst er anfægtet og udfordret også af lyrikken selv, hænger jeg’et stadig ved. Men hvad er det så for et ’jeg’?

Askejeg og sonetjeg

Hos Janina Katz kan man bemærke, at jeg’et i første omgang er undladt. Bogens første vers lyder: »Sidder under et ungt æbletræ/ begloet af krigen«. Der står ikke »Jeg sidder«. Og som digtet fortsætter, benævnes den under æbletræet siddende vekselvis i tredje og første person: »Et barn«, »Lille Eurydike«, »Hvem har knuget mig ind til sit bryst?« Måske en måde at indfange det forhold, man kan have til sit tidligere ’jeg’ på: hverken helt mig selv eller helt en anden, hverken nogen eller ingen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu