Det franske cinematek er vores spirituelle hjem.
Sådan sagde Martin Scorsese, da han i 2005 var til indvielsen af det franske cinemateks nye hjem i en monumental bygning af Frank Gehry i Paris’ 12. arrondissement. Siden Henri Langlois grundlagde Cinemateket i 1936, har det været en vigtig institution for ikke blot det franske, men det internationale filmmiljø. Cinemateket har en stor samling af dokumenter og objekter med filmhistorisk værdi og restaurerer løbende klassiske værker i en samling, som med over 40.000 film er en af verdens største. Samtidig er Cinemateket med mere end 2000 visninger hvert år en aktiv biograf for både nyt og gammelt, det franske og det fremmede. Det var i Cinematekets Palais de Chaillot, at de franske nybølgeinstruktører i sin tid forelskede sig i værker fra verden udefra som kontrast til det, de betragtede som en lokal produktion af kedelig ’cinéma du papa’.
Film bag facaden
Man fornemmer ikke umiddelbart filmhistoriens vingesus i Cinematekets nye hus i rue de Bercy, som i Gehrys flotte linjer mere ligner et moderne kunstmuseum end et filmhus. Til gengæld er der god plads til samlingerne, et omfattende bibliotek og videotek, en velassorteret boghandel og tre biografsale. Når man kommer bag facaden, er det enorme hus fyldt med film. Tager man f.eks. elevatoren til 11. sal, kan man for tiden gå på opdagelse i en stor udstilling om tilblivelsen af Fritz Langs mesterværk Metropolisfra 1927. Udstillingen bygger på materiale fra det franske og det tyske cinemateks samlinger, og man kan bl.a. sammenligne udvalgte scener fra filmen med det oprindelige manuskript og komponistens partitur. Et række fotografier dokumenterer den omfattende tilblivelsesproces, men frem for alt tilbyder udstillingen et indblik i den visuelle inspiration bag og det omfattende arbejde med at skabe de billeder, som stadig bjergtager. Mange af skitserne er kunstværker i sig selv. Man kan falde i svime over selve størrelsen af produktionen — med 311 indspilningsdage (og tres nætter!), 750 spillere og et manuskript på 548 sider fordelt som 406 tableauer — men især det minutiøse arbejde med at perfektionere visionen og hvert enkelt billede fascinerer.
Burton on the road
Billetten til særudstillingen om Metropolisgiver også adgang til den permanente udstilling, som har fokus på filmens barndom. Her kan man udforske de mange tidlige forsøg på at skabe levende billeder, men der er også markante kostumer eller legendariske rekvisitter, som f.eks. robotten fra Metropolis.
Og var man ikke lige på Museum of Modern Art i New York og se den store Tim Burton-udstilling i 2010, kan man glæde sig til, at den snart laver comeback lidt tættere på. Metropolis-udstillingen kan ses indtil slutningen af januar, hvorefter Tim Burton-udstillingen etableres i de samme lokaler og åbner den 7. marts.
Man kunne gode unde det danske filmmuseum og cinematek lignende lokaler til at tematisere og levendegøre udvalgte dele af samlingerne eller til at huse legendariske udstillinger fra udlandet. Det er skønt at se film, men det er også spændende at gå på opdagelse bag værkerne, når rammerne og formidlingen er i top.
Udstillingen Metropolis kan ses i det franske cinematek, 51 rue de Bercy indtil den 29. januar 2012. www.cinematheque.fr.
