Læsetid: 2 min.

Modstandskamp kender ingen alder

Haskell Wexler drejede en af sluttressernes mest betydningsfulde film, og nu slutter den 89-årige dokumentarist, filmfotograf m.m. sig til kampen mod kapitalismen
17. november 2011

Medium Cooler utvivlsomt en kryptisk filmtitel for dem, der ikke er bekendt med medieteoretikeren Marshall McLuhans begreber. Men takket være Haskell Wexler forbinder ikke mindst 1968-generationen ordene med noget aldeles håndgribeligt, nemlig (gade)kampen mod moralsk anløbne magthavere.

Med en blanding af fiktion og fakta skildrede Wexler i Medium Coolen afgørende episode i nyere amerikansk historie: det heftige sammenstød mellem politiet og modstandere af Vietnam-krigen under Demokraternes kaotiske konvent i Chicago i 1968. Flash forward til 2011, hvor både Wexler og oprørstrangen mod samfundets mest magtfulde lever i bedste velgående. Los Angeles Times rapporterer, at den 89-årige filmmager nu har rettet linsen mod Occupy L.A., filmbyens version af Occupy Wall Street.

Wexler synes endda at have højere tanker om nutidens oprør end om sluttressernes:

»Denne bevægelse er en trussel mod selve systemets kerne. Der var intet i ’68-oprøret, der beskæftigede sig med et finanssystem, som er uforeneligt med demokratiet,« siger han, men nævner også, at de to protestbevægelser deler sans for et opmærksomhedsskabende teater- og show-element.

Flabet åbningsreplik

Wexler benytter denne gang de digitale medier som affyringsrampe, og drager fordel af, at optageudstyr anno 2011 er langt mere diskret end i Medium Cool-dagene. Han forklarer til L.A.-avisen, at et lille digitalt kamera virker »mindre truende og mindre professionelt« på folk, og at de derfor er mere villige til at udtale sig, end hvis de stod over for et stort filmhold.

Ikke at der var trængsel omkring demonstranterne i Occupy-bevægelsens tidlige fase: »Der skete ting og sager i New York og også her i L.A. i ugevis, før de konventionelle medier begyndte at udvise interesse,« siger Wexler, der tydeligvis stadig brænder for sagen: »Mit arbejde holder mig i live — at have et kamera, en idé og en trang giver mig stor tilfredsstillelse.«

Faktisk er den utrættelige filmmand selv blevet til dokumentarfilmstof, da to kolleger er i færd med at lave en portrætfilm om ham. En af dem fortæller, at Wexlers sympati med de demonstrerende ikke forhindrer ham i at udfordre dem på deres holdninger. Således brugte han denne noget flabede åbningsreplik over for fire midaldrende Occupy-deltagere: »I ligner da ikke ligefrem ræverøde typer!« Så såre Wexler præsenterede sig, forsvandt den anspændte stemning imidlertid, da demonstrationsdeltagerne viste sig at være fans af hans værker.

Wexlers filmfotografiske gerning har indbragt ham to Oscars, den ene passende nok for filmen Bound for Glory(1976), der handler om folk-musikeren Woody Guthrie. En mand, som i høj grad delte Wexlers venstreorienterede synspunkter og sociale indignation: Guthries guitar bar trods alt ordene ”This machine kills fascists”, og man har lov at antage, at hans berømte sang This Land is Your Landklinger med fornyet aktualitet i Occupy-bevægelsens øren.

Mindst en af Wexlers optagelser fra Occupy L.A. er frit tilgængelig på Youtube.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu