Læsetid: 3 min.

Nørderne har taget magten

'Det Elektriske Barometer' fejrede søndag aften nørdernes hævn. Efter 25 år i æteren er lytterne ikke længere de deprimerede, fremmedgjorte og ensomme teenagere. De er trendsætterne
det elektriske barometer
15. november 2011

Det Elektriske Barometer er en stemning. Det er følelsen af at blive forstået. Af at der findes nogen derude, der har det præcis på samme måde.

Før internettet havde man nemlig svært ved at tro det. Før nettet var en musikinteresseret, fremmedgjort og melankolsk teenager i provinsen helt alene. Og et par radiotimer om ugen fik man lov til at svælge i det.

Teenageværelset fyldtes med et fællesskab, og var ikke længere kun et tilflugtssted, men også et frirum.

Et sted, hvor voksne mennesker lyttede til en teenagers stormfulde forelskelser og uoverskuelige frustrationer uden at le overbærende.

Et sted, hvor man blev respekteret, og musikken blev taget seriøst. Det sted fejrede søndag aften sin 25-års fødselsdag i DR Koncerthusets Studie 2.

Og det var tydeligt at afkode på de fremmødte, at verden har ændret sig markant siden dengang i midthalvfemserne, hvor overtegnede var fast barometerlytter.

Disse smukke unge mennesker var både mode- og selvbevidste. Stilsikkerheden var en slående kontrast til den triste og på ingen måde stilskabende postpunkede sorte usikkerhed, der prægede denne skribents garderobe i teenageårene. I dag findes fællesskaber som Det Elektriske Barometer mange steder på nettet. Kernepublikummet skriver i dag musikblogs selv. De opdager selv det nye fra Brooklyn.

De fremmedgjorte er blevet de fremmedgørende. Det er nørdernes hævn. Og de fejrede sig selv søndag blandt andet med covernumre af de traditionsrige Godnatsange fra barometeret.

Tre sange, der afsluttede den alternative musikhitliste og lytterbrevoplæsningerne med en omfavnelse.

Christian Hjelm, der er forsanger i bandet Figurines ramte stemningen bedst med sin version af Sort Sols »Når solen stikker af«.

Måske fordi Gasolins »Som et strejf af en dråbe« og Kashmirs »Splittet til atomer« er meget svære at gøre efter.

I hvert fald lykkedes det ikke helt for henholdsvis Elou Elan og Ane Trolle. To andre barometerdarlings, der havde fået æren af at versionere en af godnatsangene. I løbet af aftenen spillede både gamle, eller i hvert fald knap så nye som de nyeste, og nye barometerbands. Choir of young believers, Vinnie Who, Thulebasen og Oh No Ono spillede alle mindre sets.

Lidt som en familie

Da Oh No Ono første gang entrerede Barometerlisten, lød de ikke som de oplagte elektrikere med deres psykedeliske pop. Heller ikke ifølge dem selv.

Fra scenen i Studie 2 fortalte vokalist Malthe Fischer, at de ikke følte sig som barometermateriale, og da de blev bedt om at lave et covernummer af en sang fra barometerets 25 år lange hitlistehistorie, så valgte de én, der også virkede som et barometervildskud — nemlig Underworlds 90'erhit »Born Slippy«. Og hvilket cover.

Et bevis på, at der bestemt også er sket noget med den danske musikscene siden barometerets fødsel. Oh No Ono havde tilføjet deres upbeat tempo til Underworlds dystre og monotome lyd. Et nummer, der igen kan bringe Oh No Ono ind på den liste de ellers ikke er materiale til.

I mellem de små sets blev der holdt dedikerede og dybfølte taler til Barometeret af den tidligere vært Christoffer Emil Bruun, af Anders Lund Madsen og af dj Djuna Barnes.

Førstnævnte havde i aftenens anledning iklædt sig en slidt hættetrøje med bandnavnet Düreforsøg påtrykt. Düreforsøg lå på listen dengang i 90'erne, da Christoffer Emil Bruun var vært, og selvom de forlængst er gået i opløsning, så var de altså til stede i ånden søndag aften. Og faktisk også i kødet — i skikkelse af forsangeren fra Thulebasen, Nis Bysted, der var en del af Düreforsøg dengang.

Barometeruniverset er på den måde lidt ligesom en familie. Den slags, man valgte til, når ens egen ikke fattede en skid. Og som med så meget andet familie, så slipper man det aldrig helt, og der opstår en øjeblikkelig forståelse, når værterne Lucia Odoom og Alicia Jordanova læser breve op fra ulykkeligt forelskede lyttere, der bare har behov for at føle sig set og hørt.

For selv om fællesskaberne er flere, så er det at være melankolsk og musikinteresseret teenager sikkert lige så forfærdeligt i dag, som det var da Det Elektriske Barometer kom til for 25 år siden. I dag er det det bare med stil.

Det Elektriske Barometers 25-års fødselsdag, Koncerthusets Studie 2, Søndag aften

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Melankoli hører ungdommen til og er en ambivalent sindsstemning der kan få et nederlag til at føles næsten som en sejr, ikke mindst hvis der kommer en sang eller noget ud af det. Evnen til melankoli svinder med alderen, men det gør behovet for den heldigvis også.