Læsetid: 4 min.

En rystende sygehistorie

Vibratoren kom til verden for at aflaste læger, der blev trætte af at vaginalstimulere deres kvindelige hysteri-patienter med fingrene. Det viser den premiereaktuelle komediefilm ’Hysteria’. Her følger historien om verdens mest populære sexredskab og om klitorissens senere sejr over den mandsfikserede lægevidenskab
Kvindens sygelige ’hysteri’ udgjorde et lukrativt marked for læger i slutningen af: Patienterne hverken døde eller blev helbredt, men vedblev at opsøge behandling igen og igen. Her er det en afbildning af en af hysteriets faser fra det franske sindssygehospital La Salpetrière fra 1881.

Kvindens sygelige ’hysteri’ udgjorde et lukrativt marked for læger i slutningen af: Patienterne hverken døde eller blev helbredt, men vedblev at opsøge behandling igen og igen. Her er det en afbildning af en af hysteriets faser fra det franske sindssygehospital La Salpetrière fra 1881.

Mary Evans Picture Library

30. november 2011

I 1880’erne erklæres 40 procent af alle Londons kvinder ramt af den altomsiggribende kvindelidelse ’hysteri’. Symptomerne tæller alle former for uklædelig opførsel samt sære længsler og frustrationer. I dag vil vi, uden at rømme os, kalde lidelsen for liderlighed. I Victoriatiden var fænomenet officielt set sygt.

Tanya Wexlers premiereaktuelle britiske komedie, Hysteria (2011), beskriver dette mærkværdige tidspunkt i seksualitetshistorien:

»Som vi jo ved, kan kvinden ikke få nydelse uden det mandlige organ,« forsikrer den anerkendte kvindelæge, Dr. Dalrymple (Jonathan Pryce), sin protegé, den yngre doktor Mortimer Granville (Hugh Dancy).

Hans hånd, smurt i æteriske olier, bevæger sig frem og tilbage i underlivet på en kvindelig patient, der tydeligt eksalteret vrider sig frem og tilbage, indtil ’vulvamassagen’ når sit lægelige endemål: ’paroksysmen’.

Bag filmens spøjse fortælling om hysteri og Mortimer Granvilles opfindelse af underlivsvibratoren ligger en særegen (seksualitets)historie, der senere får klitoris som (befriende) hovedperson.

Den vandrende livmor

Allerede i det andet århundrede konkluderede den græske læge Galen, at ’hysteri’ skyldtes seksuel afholdenhed. Blandt andre medicineren Avicenna foreslog i 900-tallet en ’gnubbekur’, og siden har lægevidenskaben tilbudt diverse mere eller mindre hårdhændede underlivsbehandlinger mod lidelsen. I sin forskningsbog om vibratoren, The Technology of Orgasm (1998), som Hysterias manuskriptforfatter, Stephen Dyer, har ladet sig inspirere af, tilskriver historiker Rachel P. Maines de kuriøse hysteri-behandlinger ’androcentriske’ definitioner af sex. Sex udgøres, set fra et sådant mandsfikseret synspunkt, af mandens penetration af og udløsning i kvinden.

»Fordi den androcentriske forestilling om seksualitet var tænkt som en nødvendighed for en patriarkalsk ægteskabsinstitution og retfærdiggjort af den vestlige lægevidenskab siden Hippocrates, kunne man ikke altid ’helbrede’ den ’sygdom’, som kvindekønnet led under i dette dominerende seksuelle paradigme,« forklarer Maines.

Dette forklarer, ifølge Maines, hvorfor det var socialt og etisk acceptabelt at tilbyde kvinder orgasmer på lægebordet. Kvindens behov blev sygeliggjort, fordi det intet havde at gøre med sex. Dertil var masturbation at betragte som syndigt og, potentielt farligt — et overlap mellem religiøs askese og lægevidenskab, som har præget den vestlige masturbationshistorie i århundreder. Og så var ’hysteriet’ et lukrativt marked for læger: Patienten hverken døde eller blev helbredt, men vedblev at opsøge behandling igen og igen. Og igen.

Striden om klitoris

Nært knyttet til vibratoren er klitorissen: Den lille følsomme luns med 8.000 fortættede nervebaner har været et pseudovidenskabeligt stridspunkt i århundreder. Den er omdrejningspunkt for diskussionen om selve meningen med det kvindelige kønsorgan og seksualitet som sådan. For hvorfor sidder klitorissen ikke dér, hvor forplantningen foregår? Er den en vildfaren rest eller et bevis på, at seksualitet fra naturens side er mere end reproduktion?

Sigmund Freud knyttede i 1895 kvindeligt hysteri til en psykisk fremfor fysisk lidelse. For Freud var klitorissen en barnlig nydelsesknap, knyttet til den falliske fase.

»Ved skiftet til voksen femininitet bør klitorissen helt eller delvist overlade sin følsomhed, og derved sit formål, til vagina,« siger Freud i sin forelæsning om det feminine i 1933. Den franske prinsesse og Freud-discipel Marie Bonaparte (1882-1962), der siden hjalp Freud på flugt fra nazisterne, skriver videre i sin essaysamling De la sexualité de la femme (1953), at kvinden kun bør føle nydelse ved penetration, og at hendes mål må være at fokusere al rar følelse væk fra klitoris og op i reproduktions epicenter: vagina. Klitorissen er for hende en ’rest’ (en uudviklet minipik), og med Freud ræsonnerer hun, at de kvinder, der klynger sig til den klitorale nydelse, er lesbiske med uforløste moderkomplekser.

Selv fik hun opereret klitorissen tættere mod vagina for at opnå større nydelse under det androcentriske samleje. Det mislykkedes.

Langt fra vagina

»Så sent som i 1970’erne forsikrede lægelige autoriteter mænd, at fik kvinden ikke orgasme under heteroseksuelt samleje, så måtte hun lide af fysisk eller psykisk svækkelse«, fortæller Rachel P. Maines i sin bog.

Men med 1960’ernes mere åbne seksualvidenskab blev klitorissen også et led i kampen for kvindefrigørelse og seksuel frihed.

Gerard Damianos verdenskendte pornokomedie Deep Throat fremsatte i 1972 det (for visse mænd) drømmescenario, at en kvinde har sin klitoris gemt »langt nede i halsen«. Selv om filmen langt fra er traditionelt kvindefrigørende, fejrer den klitorissen som kilde til kvindens nydelse og betragter altså netop seksualitet og lyst som noget, der er løsrevet forplantningsproceduren.

Siden da har vibrator og klitoris været nære venner i cirka hvert andet amerikanske hjem, viser undersøgelser. Trods det afviste den amerikanske højesteret i 2007 en høring, der ville udfordre et forbud mod salg af vibratorer som sexlegetøj i en række sydstater. I staten Alabama, hvor våbensalg i øvrigt er tilladt, er salg af sexlegetøj stadig forbudt. Den eneste måde at rekvirere et eksemplar af verdens mest populære sexredskab på er, ganske passende, vibratoren og Hysterias seksualhistorie taget i betragtning, ved til købet at medbringe: en lægeerklæring.

Hysteria har biografpremiere i biografer over hele landet i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Vi kan grine af det nu. Men måske det stadig er værd at huske på, hvordan videnskabelig viden om køn har det med at ændre sig over tid...

Michelle Poulsen

Uff, tænk at lade sig operere for at fjerne klitoris - det får mig til at tænke på omskæring, pu ha. Jeg tror jeg netop ville blive hysterisk hvis jeg ikke kunne få orgasme. Forstår ikke at kvinder ikke selv opdagede hvordan man med hånden kan stimulere sig selv til orgasme, og ligefrem opsøgte læger? Mystisk.

Michelle Poulsen

Uff, tænk at lade sig operere for at fjerne klitoris - det får mig til at tænke på omskæring, pu ha. Jeg tror jeg netop ville blive hysterisk hvis jeg ikke kunne få orgasme. Forstår ikke at kvinder ikke selv opdagede hvordan man med hånden kan stimulere sig selv til orgasme, og ligefrem opsøgte læger? Mystisk.

Lad os ikke glemme at da Kinsey i 1948 eller 1949 udgav sin bog om Sexuality in the Human Male, ja der var ingen, der sagde noget, men da han i 1953 eller 1954 faktisk påviste, at kvinder var og lige så liderlige som mænd (og ofte mere), ja da brød al helvede løs - og alle de kristne mørkemænd kom op af jorden. Og manede dette for dem at se spøgelse i jorden...

Majbritt Nielsen

Michelle Poulsen
Jeg tror du glemmer noget. Dengang var det en synd at mastubere. Både for mænd og kvinder. Og det var fordi at mandens sæd gik til spilde og det var en synd.
Så selv om det er mandens sæd der gik til spilde. Var der jo ike nogen grund til at lade endnu en måde at kontrollere kvinder på, lade gå til spilde.
Så det var en synd for dem også.

Man kan jo også læse at det var i ramme alvor ment at kvinder helt skulle afskære sig fra orgasme ved samleje. Da det jo ikke var nødvendig.
Så tro da sørens at de havde brug for en ventil til at få udløsning.
Når manden sikkert var af samme mening som kirke og psykologen Freud.

Så når en læge så kan hjælpe med udløsning, så så kan det jo ikke være bedere. For det var ikke en synd. Men en behandling.
Ikk?

Prøv at læse Karsten Aaens indlæg, det viser jo netop dobbeltstanarden. Mænd måtte gerne og forventes ikke kunne styre sin impulser. Hovrimod kvinden dælme ikke måtte have nogen. ;)