Nyhed
Læsetid: 5 min.

Digterne løb med opmærksomheden

Lyrikken trives normalt i de nederste litterære vækstlag uden for mediernes søgelys, men i 2011 trådte lyrikerne frem på den store scene og gjorde krav på både salgstal og sildesalat
Lyrik. Digterne Ursula Andkjær Olsen og Søren Ulrik Thomsen har ligesom flere andre digtere haft et godt år.

Lyrik. Digterne Ursula Andkjær Olsen og Søren Ulrik Thomsen har ligesom flere andre digtere haft et godt år.

Sofie-Amalie Klougart.

Kultur
23. december 2011

Gyldendal-direktør Johannes Riis måtte gnide sine øjne, da bestsellerlisten for marts måned landede på hans skrivebord tidligere i år. Ingen i det gamle forlagshus havde nogensinde forestillet sig, at en digter, der ikke havde ladet høre fra sig i ni år, skulle kunne forvise en af Danmarks mest populære krimiforfattere fra førstepladsen. Men nu stod det skrevet sort på hvidt, med tørre tal i snorlige kolonner: Krimikongen Jussi Adler-Olsen havde abdiceret og overladt tronen til digteren Søren Ulrik Thomsen.

»Det vakte stor jubel herinde,« siger Johannes Riis. »Jeg kan ikke huske, hvornår en lyriker sidst har solgt så mange eksemplarer, men det er mange år siden. Jeg troede faktisk, den slags hørte fortiden til.«

Det er en gylden regel i forlagsbranchen, at digte ikke sælger. De fleste samlinger udkommer i nogle få hundrede eksemplarer og lever deres eget liv i den litterære undergrund, hvor de dyrkes af de allerede omvendte og udveksles som alternativ valuta i en litterær bytteøkonomi — men mainstreampublikummet, markedsføringskronerne og medieopmærksomheden forbliver uden for rækkevidde. Sådan plejer det at være. Men der findes undtagelser — og 2011 blev undtagelsernes år.

Det begyndte med en prisregn: Montanas Litteraturpris gik i begyndelsen af året til Pia Juul for digtsamlingen Radioteatret, senere blev Janina Katz’ digtsamling Skrevet på polsk nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og endelig valgte nobelpriskomiteen for første gang i årtier at tildele verdens mest eftertragtede litterære udmærkelse til en lyriker, nærmere bestemt til Sveriges store nationalpoet Tomas Tranströmer.

Men det var kun begyndelsen. 2011 blev nemlig også året, hvor en række højprofilerede danskere digtere atter lod høre fra sig, og dét med stor succes: Jørgen Leths første digtsamling i fem år Hvad er det nu det hedder udkom i oktober og er allerede blevet trykt i 1.600 eksemplarer, Thomas Bobergs Hesteæderne 2 fra september er trykt i 2.600 eksemplarer, Ursula Andkjær Olsens Samlede digte fra november i 1.500 eksemplarer og Klaus Rifbjergs Stederne fra december i 1.800 eksemplarer. Og så er der naturligvis højdespringeren over dem alle, Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl, der siden den udkom i marts måned er blevet trykt i hele ni oplag svarende til 20.600 eksemplarer.

Læselyst og skrivekløe

Johannes Riis er forsigtig med at tolke de høje salgstal som en modreaktion mod det krimimættede bogmarked.

»Men jeg kan forestille mig, at der under den strøm af underholdningslitteratur, som dominerer bogmarkedet i øjeblikket, er opstået et behov for en mere koncentreret og eftertænksom form — og dér må man sige, at blandt andet Søren Ulrik Thomsens digtsamling er gefundenes fressen. Den rummer både eftertænksomhed og mod til at gå ind i vanskelige livssituationer, og dét er der åbenbart akkumuleret et behov for at læse om,« siger Johannes Riis.

Men lyrikkens popularitet viser sig ikke kun i publikums læselyst; den viser sig også i forfatternes tiltagende skrivekløe. Parallelt med den øgede medieopmærksomhed, prisregnen og de sporadisk tårnhøje salgstal er en spirende underskov af nye forfattertalenter også begyndt at udforske den litterære subgenre.

»Der foregår i øjeblikket en synkron bevægelse,« siger redaktionschef på Rosinante Jacob Søndergaard.

»Det er selvfølgelig glædeligt, at de hæderkronede navne får flotte priser og sælger mange bøger, men det er kun en mindre del af det samlede billede. Hvad der er vigtigere er, at der samtidig er grøde i den yngre lyrik. Der er simpelthen flere, der er begyndt at skrive digte igen — både på Forfatterskolen og uden for.«

En af de yngre forfattere, som med stor succes har kastet sig over genren, er digteren Julie Sten-Knudsen. Hun debuterede i år med digtsamlingen Hjem er en retning, som Informations seniorkritiker Erik Skyum-Nielsen kaldte for en af »årets lyriske lykkeoplevelser«, og som Gyldendal allerede har måttet genoptrykke i endnu et oplag, fordi man havde »undervurderet markedet«, som Johannes Riis formulerer det. Det er litterære debuter som denne, der får redaktionschef Jacob Søndergaard til at tro på en lovende fremtid for lyrikken. Selv har hans forlag Rosinante langet i omegnen af 4.000 eksemplarer af nobelprisvinder Tomas Tranströmers samlede værker over disken i årets løb.

»Om man kan tale om et decideret lyrikboom, ved jeg ikke. Men interessen for lyrik er i hvert fald større, end den har været de sidste ti år,« siger Rosinanteredaktøren, som mener at kunne spore en litteraturhistorisk dialektik i den tilbagevendende interesse for lyrik.

»Når man har haft en lang periode med interesse for den store realistiske roman — og det må man sige, vi har haft — så kommer der på et tidspunkt nogle yngre mennesker, som vil noget andet. Jeg tror, at lyrikken er på vej ind i et nyt årti nu, hvor der vil blive skrevet flere væsentlige digtbøger af yngre lyrikere, som også vil brede sig ud på nye og andre udgivelsesplatforme. Lyrik er jo meget velegnet til elektroniske medier, og man kan håbe, at flere vil komme til at udnytte den mulighed,« siger Jacob Søndergaard.

Nye småforlag

Trangen til at løsrive sig fra de etablerede forlag er allerede til at få øje på. De seneste år er en række små, nye lyrikforlag piblet op af den litterære undergrund med navne som Hurricane, After Hand, Forlaget 28/6, Arena, Basilisk, Bebop og Forlaget Hjørring.

Mange af dem er rent idealistiske foretagender med små midler, men med stor vilje til at tænke nyt, tage chancer og tilbyde nye muligheder for yngre lyriktalenter.

»Der udkommer ekstremt mange småudgivelser i de her år — ikke alene på de små alternative forlag, men også på internettet, hvor lyrikken har vist sig meget livsdygtig,« siger dr. phil og ph.d. Peter Stein Larsen fra Aalborg Universitet.

For to år siden udgav han sin doktorafhandling om moderne dansk lyrik, Drømme og dialoger, hvor han argumenterer for, at der — på trods af den lyriske genres generelt lave salgstal — er mere lyrik i omløb, end der nogensinde har været. Meget af den poesi, som produceres, udkommer bare ikke i bogform, men udfolder sig i stedet i sociale sammenhænge lige fra liveoplæsninger og performanceshows til blog-universer på nettet.

»Lyrikken har mange måder at vise sin levedygtighed på — ikke bare i form af digtsamlinger, men også i form af oplæsninger, rapkulturen og synteser med både billedkunst og musik. Det er en genre, der i dén grad er i stand til at forandre sig og tilpasse sig tiden og de nye medier,« siger Peter Stein Larsen.

Selv om han mener, at salgstal er den mindst interessante måde at anskue lyrikkens betydning på, glæder han sig alligevel over, at digterne i år for en gangs skyld fik lov til at træde ud i rampelyset.

»Hvis man skal sige det lidt højtideligt, synes jeg, det er en sejr for den litterære kvalitet, at en digter som Søren Ulrik Thomsen har solgt i 20.000 eksemplarer. Mediernes bevågenhed er som regel på slagkraftige genrer som krimien og biografien — men det er jo gerne lyrikerne, der står for den sproglige fornyelse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Rude Hvid

Kan varmt anbefale "Rystet spejl." :-)

Bjarne Bisgaard Jensen

Det samme her. Det er rart at der kommer noget ordentlig modvægt til krimigenren, som fylder alt for meget i det litterære rum

Per-Olof Johansson

‎- egentlig handler det jo om at feltet er bredt 'der udkommer ekstremt mange småudgivelser i de her år' - men de navne som finder vej i artiklen er dem, der netop ikke er småudgivelser....hvis bredden ikke var der, ville der ikke være behov for et 'Poesiens Hus' og støtte til det - men behov er der https://www.facebook.com/groups/38259815744/?notif_t=group_activity#!/gr...

Husk nu, at edigtsamlinger findes. Også edigtsamlinger, som ikke findes på tryk.

Fra eget værksted:

http://bit.ly/krabats-ebutik - tillad mig reklamen; rene ebøger anmeldes ikke i dette land.

Vi er så meget
vi ved så lidt
ét blik er nok
så ved vi dét.

- SUT, Nye digte 1987.

Johan Lau Munkholm

"Trangen til at løsrive sig fra de etablerede forlag er allerede til at få øje på. De seneste år er en række små, nye lyrikforlag piblet op af den litterære undergrund med navne som Hurricane, After Hand, Forlaget 28/6, Arena, Basilisk, Bebop og Forlaget Hjørring."

Info:

Forlaget Arena - stiftet i 1953
After Hand - stiftet 1973
Forlaget Bebop - stiftet 1974
Forlaget Basilisk - stiftet 1983

(!)

Michael Kongstad Nielsen

Jeg fik ikke "Rystet spejl" i julegave. Så nu må jeg ud og købe den.

Der er så vidt jeg kan se ingen sammenhæng mellem trenden omkring selvudgivelser og småforlag - og så trenden omkring stigende salgstal for en lille håndfuld lyrikudgivelser.

Den generelle udvikling omkring udgivelser handler om teknologisk udvikling. Der har altid - ikke mindst på lyrikfeltet - været en afdrift fra de store forlag. I dag er det bare blevet meget nemt og billigt selv at udgive. Det gælder også krimier

På den anden side har det altid været rasende svært at klare sig uden dem, idet markedsføringen er en kæmpe opgave og idet en stort forlag er lig med et anerkendt forlag. Den forhåndsanerkendelse må forfatteren opdyrke andet sted. Den kommer ikke med omslaget på bogen, hvis den udkommer som selvudgivelse eller på et lille forlag. Medmindre det lille forlag formår at tilknytte forfattere, der i kraft af priser og legater kommer anstigende med statsanerkendelse. Og dermed styrker sit omdømme.

Dette gælder faktisk også krimier. En selvudgivet krimi er utrolig svær at få folk til læse - og at sælge.

Der er kort sagt utrolig meget branding i det her.

At digte nu kan massesælges handler nok nærmere om, at de står fremme "på slikhylden" i storcentret og supermarkedet, hvor de førhen var "gemt af vejen" i specialforretninger. Jeg erindrer Søren Ulrik Thomsen digte for nogle år siden i min lokale Kvickly. Solgt side om side med manequin dukker og hvad de ellers fra centralt hold havde valgt som sællert. Men jeg er sikker på, at hvis en selvudgiverdigter havde stået på den samme slikhylde - så var hendes/hans digte sikkert også blevet solgt i langt flere eksemplarer end ellers.

Lone Christensen

Har lige hentet mit eksemplar of 'Rystet spejl' frem....vil med glæde genlæse den...:-)

Som det allerede er blevet påpeget har Rasmus Bo Sørensen tydeligvis ingen anelse om, hvad han taler om, når han nævner forlagene After Hand, Bebop, Basilisk, for slet ikke at tale om Arena, som "nye lyrikforlag". De er meget lidt nye og absolut ikke specifikt "lyrikforlag". Undertegnede er netop i gang med et større projekt om Arena, der bl.a. handler om, hvordan Arena ikke anerkendes i litteraturhistorien og generelt ikke kendes af nogen. Denne artikel bekræfter, i hvert fald i anekdotisk forstand, at der stadig findes et stort sort hul, der hedder receptionen af Arena.

må i øvrigt indrømme aldrig at have forstået nogen som helst blandt digtere.

Til Kim: den kommentar skal enten have lov at forblive ensom, eller også skal den uddybes voldsomt for at opnå nogen som helst form for værdi.

bla.a. , med broby johansens ord: at reklamer er de væsentligste digtformer, i markedsøkonomier

@Kim Gram

Interessant. Meget endda.

Hvor stammer det Broby-Johansen citat fra?

Michael Kongstad Nielsen

Broby-Johansen kunne nu selv skrive digte:
http://www.litteratursiden.dk/analyser/broby-johansen-rudolf-blod

Men han var givet vis sur markedsøkonomierne, der hæmmede digterkunsten så meget, at der kun var reklamer tilbage.

Sjovt i øvrigt med digterne. I gamle dage var en digter en stor og berømt forfatter. Nu er en digter en lille smal en. Lyrik, kalder man det - det kommer af den græske lyre. At kunne spille på sådan en giver de stemnings- og sindbilleder, der skal til, for at kunne se virkeligheden.

- Åh, nu digter du, siger man dog om en, der ikke holder sig strengt til virkeligheden eller sandheden.

Michael Kongstad Nielsen

Er du helt sikker på, at det var derfor han angiveligt (jeg ved endnu ikke hvor) udtalte det, som Kim Gram hævder?

Mig bekendt hedder lyrik såmænd bare lyrik, fordi det oprindeligt blev fremført mundtligt til tonerne af lyrespil. Det der med lyrens funktion som metafor for poesiens skabelse af stemning og sindbilleder, tror jeg er noget, du digter til. Lyrikken var på den tid episk, altså fortællende. Med oprindeligt mener jeg ikke, hvordan alle de former, som kan ligne nutidens poesi, har fremtrådt, men blot lyrikken i den kultur, hvor ordet "lyrik" har sin oprindelse. Når du stiller det op, som du gør, svarer det lidt til at lægge alle mulige spændende fortolkninger ind i den praktiske betegnelse "guitarist".

Men man kan måske sige, at når det kvantitative bogsalg og digtenes kvalitative betydning stilles op, som om det var to sider af samme sag - jamen så er digtene reklamer...for bøger, der kan sælges nede i Kvickly som årets julegaveidé side om side med fodmassagebade og chokoladeæsker.

Michael Kongstad Nielsen

Nej, det er jeg ikke. Jeg gætter bare.

Om lyrik. Ja, det er muligt. Jeg tror nu nok der var noget særligt følelesbetonet, stemningsbetonet over lyrikken, der altså blev fremført til tonerne fra lyrespil. Selvom den var episk. Se også "den gamle" ordbog ODS:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=lyrik

Med hensyn til guitaristen skal man ikke tage fejl af, at der er fanden til forskel på, om et digt ledsages af guitarspil eller ej. Nå, men det er nok noget andet.

Ok. Din fortolkning af digtene som reklamer havde jeg ikke kunnet regne ud, men du er inde på noget spændende der, noget der kradser. Jeg tror nu mest på den teori, du vist kom med længere oppe, at man kunne sætte hvad som helst på "slikhylden" lige før kassen, som kunne blive en bestseller.

Jeg prøver jo også bare at tolke på, hvad Broby Johansen mon kan have ment, nu da jeg endnu ikke kender konteksten. Jeg venter spændt.

Men ja, det kunne være spændende at eksperimentere med, om man kunne storsælge de smalleste af de smalle selvudgivende digtere, hvis man kører dem helt op til kassen og markedsfører dem som årets gaveidé ude i Bilka, i Illums, Magasin, Bog og Idé, Irma osv. Jeg tror det. Og jeg synes egentlig det er lidt ærgeligt for litteratur og lyrikdebatten, at Rasmus Bo Sørensen ikke kan se de mekanismer og behandler dem i sin artikel.

Måske er det ikke så fint at debattere marked og salgstricks, når man debatterer de "fine" genrer? Er man bange for at få den højtbeåndede genre lyrik til at fremstå som vulgær, hvis man skriver om den som en vare, der handles på de samme præmisser som alle andre varer?

Hvorfor kommer jeg til at tænke på en god ven, jeg engang havde, der kunne fortælle, at hans meget fortravlede far skyndte sig ned på tanken, da han opdagede at hans søn var blevet student samme dag - og kom tilbage kort efter med den bedste gave, han lige kunne finde i farten - en pose matadormix?

Med min guitarist-analogi prøver jeg bare på at sige, at lyrik ikke nødvendigvis fremkalder noget særligt. Begrebet siger ikke noget om, om lige netop dette digt kan gøre noget bestemt for folk eller ej, fx fremkalde sindbilleder eller skabe stemning. Lige som man ikke kan vide om en guitarist spiller smukt eller elendigt, rock eller spansk ved blot at benævne hende "guitarist". Man ved blot at hun rent praktisk spiller det der strengeinstrument.

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke Nielsen - jeg tror det også (det der med at
sælge på branding og servering). Hvordan man får Bilka og de andre til at hoppe på, det er spørgsmålet. Man kommer ikke uden om omtale. Derfor er aviserne så vigtig en del af "fødekæden". Det ved de godt, men ingen snakker højt om det. Omtale, interviews, anmeldelse, billeder og reklamer - sådan foregår det, og avisernes interesse er jo, at de også skal sælges.

Hvis en lille stakkels, smal lyrikker - lad os kalde ham Klodshans - kunne få smidt slæverne inden for ved en fejl og blive omtalt et par gange, og han kommer ind på indkøbschefens kontor hos COOP´s og siger, sikken en dejlig varme I har, I steger nok hanekyllinger i dag, så kunne det være chefen ville sige: - dig vil jeg have, vi sætter din digtsamling frem ved kassen i en uges tid, sælger den, er du købt.

Kulturstof kan sagtens være mere end hovedløs reklame: http://www.information.dk/283899

Dermed indrømmet, at kulturstof ofte er det.

Altså hovedløs reklame.

@vibeke nielsen

det citat var ( undskyld ) efter huskeren, det står vist i broby johansens værk: testamente.

Tak, Kim Gram.

Testamente er hermed reserveret på biblioteket.