Baggrund
Læsetid: 4 min.

Drengen fra ghettoen på dannelsesrejse

Situationskomedie. ’Rap fyr i L.A.’ blev Will Smiths store gennembrud, og den på sin vis ganske seriøse serie gav desuden begrebet ’farve-tv’ nye betydninger
Kultur
29. december 2011
Charmerende. Titelfiguren i komedieserien ’Rap fyr i L.A.’ spilles af rapmusikeren Will Smith, hvis vindende væsen er et stort aktiv, skønt hele skuespillerholdet har charme i spandevis.

Charmerende. Titelfiguren i komedieserien ’Rap fyr i L.A.’ spilles af rapmusikeren Will Smith, hvis vindende væsen er et stort aktiv, skønt hele skuespillerholdet har charme i spandevis.

Der er mange måder, hvorpå man kan tage fat om alvorlige emner som afroamerikansk selvforståelse og vigtigheden af sammenhold og selvrespekt. I komedieserien Rap fyr i L.A., der blev sendt fra 1990 til 1996, og hvis første to sæsoner nu udkommer på dansk dvd, lykkedes det at kombinere disse ret tungtvejende størrelser med sprælsk underholdningsværdi. Præmissen er et klassisk fish out of water-scenarie: En person havner i et nyt og fremmed miljø, hvilket fører til komiske kultursammenstød. Som regel lærer begge parter noget af hinanden undervejs.

Dommeren og lømlen

Underholdningsindustrien har aldrig været bleg for at genbruge succesfulde koncepter, og man noterer sig, at komikeren Eddie Murphy, få år før serien blev søsat, spillede en strømer fra det kuldslåede Detroit, som rusker op i det snobbede Beverly Hills.

Det var selvfølgelig i Frækkere end politiet tillader-filmene, og i Rap fyr i L.A. er det så en graffitimalende og hiphop-smart teenager fra et råt Philadelphia-kvarter, der af sin bekymrede mor sendes i sikkerhed hos en onkel og tante i det stenrige Bel Air-kvarter i Los Angeles.

Titelfiguren spilles af rapmusikeren Will Smith, hvis vindende væsen er et stort aktiv, skønt hele skuespillerholdet har charme i spandevis. Will Smith — som figuren også hedder i serien — er intelligent på en usleben og uakademisk måde, kåd, karismatisk, flabet og ikke just autoritetstro. Sidstnævnte to karaktertræk bringer ham løbende i konflikt med familiens overhoved, Philip (James Avery), som næppe tilfældigt har en vældigt autoritativ profession, nemlig dommer.

Philip repræsenterer det lange, seje træk og de øvrige klassiske, støvede dyder, som også fyldte godt i komedieserien Cosby og Co. (1984-1992). Selvdisciplin og hård arbejdsmoral har gjort det muligt for Philip og hans familie at bo i et palæ i et af nationens mest eftertragtede områder. Den amerikanske drøm gælder skam også for afroamerikanere, lader serien os dermed vide.

Et stærkt team

Med sit omfangsrige korpus, sin for længst forsvundne hårpragt og tendens til selvhøjtidelighed er patriarken et oplagt offer for Wills skarpe tunge. Men onkel Philip og hans livsværdier gøres aldrig for alvor til grin. Tværtimod.

I et afsnit, hvor serien undtagelsesvist skilter med sin underliggende seriøse dagsorden, aflægger Wills biologiske, men lidet forbilledlige far en kort visit i Bel Air. Da han så endnu engang sjofler sin forældrerolle, står det klart, at der er brug for en mand af principfaste Philips støbning til at levere de faste rammer og den positive indflydelse, der kan forhindre, at Will fjanter sig vej ind i arbejdsløshedskøen.

Man kunne for så vidt sige, at Will og Phil tilsammen har hele personlighedspakken: Førstnævnte skal lære, at slagterhundscharme ikke gør det alene her i tilværelsen — knofedt, langtidsplanlægning samt et vist mål af selvhøjtidelighed må der også til! Og sidstnævnte, at det ikke er så farligt at grine lidt ad sig selv en gang imellem.

Rap fyr i L.A. tager dermed langtfra entydigt parti for Wills ungdommelige respektløshed. Det handler om klassiske værdier, herunder familieværdier, men på en mere elegant og mindre sentimental måde end i Cosby og Co.

Serien har dog en reel hip-faktor i form af sporadiske meta-jokes, som når en replik henviser til den succesfulde rapkarriere, den ægte Will Smith sideløbende med serien holdt i kog.

Black but not proud

Seriens anden hovedkonflikt udspiller sig mellem Will og hans jævnaldrende fætter Carlton (Alfonso Ribeiro), som synes at have travlt med at distancere sig fra alt, hvad der hedder afroamerikansk kultur. I modsætning til Will er den fysisk akavede Carlton ikke det mindste streetwise, han klæder sig på en fimset-konservativ facon og taler et opstyltet overklasse-engelsk renset for ord som »man«, »yo« og »aight«.

En mulig synsvinkel på dette er, at Carlton på problematisk vis forsøger at komme frem i tilværelsen ved at imitere de succesrige hvide mennesker, Bel Air er så rig på. En anden, at Will opererer med en lovlig fastlåst forestilling om, hvad det indebærer at være (en cool) afroamerikansk mand.

Hvorom alting er, banker et hjerte af guld bag Carltons ufrivilligt komiske fremtoning, og et usandsynligt venskab opstår mellem ham og Will. Mindre sympatisk er Carltons ældste søster Hilary (Karyn Parsons), en narcissistisk supermaterialist, som ikke har taget til sig farmand Philips ’yde før du kan nyde’-filosofi — eller gjort sig større tanker i det hele taget.

Den anderledes kvikke og lidt tomboy-agtige yngste søster Ashley (Tatyana Ali) er til gengæld tryllebundet af Wills eksotiske gadeattitude. Til faderens bekymring, selvsagt.

Seriens livtag med identitets- og race-spørgsmål fuldendes af familiens sorte, britiske butler Geoffrey (Joseph Marcell) — eller »G«, som Will anerkendende kalder ham. I lighed med Will byder Geoffrey nemlig hierarkiet trods med en stadig strøm af sarkastiske kommentarer, og dermed er han på en og samme tid radikalt uformelle Wills modsætning og sjælefrænde.

 

De to første sæsoner af ’Rap fyr i L.A.’ udkommer på dansk dvd den 10. januar. Alle seks sæsoner kan fås på blandt andet engelsk dvd via amazon.co.uk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her