Interview
Læsetid: 5 min.

Grafisk roman udråbt til visuelt mesterværk

Kernen i ’Habibi’ er seksuelle traumer, og historien afspejler en skyldfølelse, som Craig Thompson selv har haft over at være mand i en verden, hvor mænd udnytter kvinder. Amerikanske og britiske anmeldere skamroser bogen
Kultur
30. december 2011
Kernen i ’Habibi’ er seksuelle traumer, og historien afspejler en skyldfølelse, som Craig Thompson selv har haft over at være mand i en verden, hvor mænd udnytter kvinder. Amerikanske og britiske anmeldere skamroser bogen

WASHINGTON DC—Det tog tegneren Craig Thompson seks hele år at tegne sin nye grafiske roman Habibi. Han havde en intention om enten at lave en magisk fantastisk historie eller en ikke-fiktiv historie, og han mener selv, det endte »midt imellem«, fordi han i Habibi behandler samtidige, aktuelle emner i et fantastisk univers, der væver sig sammen med både Biblens og Koranens myter.

En af hans intentioner var at gå imod det billede af islam, som medierne bragte efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.

»Islam blev gjort til fjenden i medierne, og jeg ser det sådan, at der efter 9/11 kom et nyt, fordomsfuldt blik på Østen fra Vestens side,« fortæller han, da vi mødes i Brooklyn. Han bor fast i byen Portland i Oregon, men havde netop taget hul på sin lange bogturné i forbindelse med udgivelsen af Habibi.

»Jeg vil gerne bryde nogle af barriererne ned mellem ’dem og os’, fordi det er kunstige konstruktioner af øst og vest. I virkeligheden er der langt flere ligheder end forskelle, både mellem religionerne og mellem mennesker i al almindelighed,« påpeger han.

36-årige Craig Thompson er en spinkel mand med lange, mørke øjenvipper over et blidt blik. Han fik allerede sit gennembrud i 2003 med den selvbiografiske En dyne af sne, der handler om en ung fyr fra et kristent, fundamentalistisk hjem, som forelsker sig i en pige på en bibelcamping. Det er en historie om at bryde ud af det fængsel af tro, som forældrene har lukket ham inde i, men det er lige så meget en historie om det magiske ved den første store kærlighed. En dyne af sne modtog en lang række priser, blandt andet to Eisner Awards, og den blev en bestseller i mange lande.

Nu har Craig Thompson så gjort det igen. Skabt et værk, som anmelderne står i kø for at skamrose. Washington Posts anmelder, Michael Cavna, har kaldt Habibi for »et visuelt mesterværk«, engelske The Independent taler om bogen som »kreativitetens triumf«, og i Financial Times kunne man læse, at »Habibi« er »udført med enorm empati og noget, man i tidligere tider ville have kaldt for guddommelig inspiration«. Redaktøren af magasinet Graphic Novel Reporter mener ligefrem, at Habibi er den bedste grafiske roman i dette årti, og at Craig Thompson har sat helt nye standarder for fremtidige grafiske romaner.

Hellige ord og vulgære billeder

Habibi er på alle måder et stort værk. Det er en 670 sider lang civilisationskritik; et eventyr, der både i form og indhold har hentet inspiration i den arabiske verden. Bogen væver Biblens og Koranens myter sammen med temaer som seksuelle traumer, magtmisbrug, kvindefjendskhed, racisme, imperialisme og udnyttelse af naturens ressourcer. Det er en stor mundfuld, men Craig Thompson mener, det hele hænger sammen, og det får han det også til i sin bog.

Kontrasten mellem de smukke billeder og det voldsomme, alvorlige indhold er slående, og det er meget bevidst.

»Jeg beskæftiger mig ofte med sammenstillingen af det grimme og det smukke, det hellige og det profane,« fortæller han.

Det er noget, han har taget med sig fra barndommen. Han voksede op i en kristen, fundamentalistisk familie, hvor bøger, musik og tv blev censureret af forældrene med hård hånd. Musikken var kristen, bogen var Biblen, og tv var der næsten intet af. Noget af det eneste moderne, som Craig og hans bror blev præsenteret for, var dårlige, kristne tegneserier.

»I kristendommen er der en tradition for at markedsgøre troen, at omdanne den til popkultur og ting, du kan købe. Det er det, som Habibi er født ud af: en blanding af hellige bøger og trashy tegneserier,« siger han.

Kernen i Habibi er seksuelle traumer, og historien afspejler en skyldfølelse, som Craig Thompson selv har haft over at være mand i en verden, hvor mænd udnytter kvinder.

Bogen begynder i en bagende ørken i Wanatolia, en verden, hvor menneskene lider under tørken. Den niårige Dodola bliver solgt til ægteskab med en ældre mand, en skriver, der tager hendes mødom, og det er blot begyndelsen til et liv, hvor kvinders kroppe er ejede af mænd. Dodolas ægtemand bliver slået ihjel, og hun bliver solgt videre på et slavemarked, indtil hun flygter med den sorte dreng Zam, som hun tager sig af. Dodola skaffer mad til dem ved at prostituere sig, og Zam overværer på et tidspunkt, hvordan Dodola bliver voldtaget, hvilket siden får ham til at kastrere sig selv, fordi han ser sin lyst til Dodola som et udtryk for brutalitet og perversion. De to bliver adskilt og finder siden sammen igen. I en periode er Dodola en del af en ondskabsfuld sultans harem og skal som en anden Sheherazade underholde sultanen for at overleve. Under hele historien ligger miljøkatastrofen og truer, og fra det Tusind og én nats-agtige univers bevæger historien sig over i en moderne verden, hvor naturen er ødelagt af forurening, og hvor menneskene kæmper om retten til det rene vand, der er tilbage.

Flydende energi

Craig Thompson brugte lang tid på research før han begyndte at tegne.

»Jeg havde fra begyndelsen den her idé om at skrive om to børneslaver, en prostitueret og en eunuk, og derfor læste jeg en del om østafrikansk og arabisk børneslaveri, der fandt sted 700 år før vores egen holocaust her i staterne. Det drev mig ind i Tusind og én nats verden, som jeg læste i Richard Francis Burtons oversættelse.«

Det var samtidig med, at Craig Thompson blev interesseret i orientalisme på grund af Vestens reaktion på terrorangrebet i 2001. Han lærte sig det arabiske alfabet, læste koranen og studerede arabisk kunst og litteratur.

»Jeg blev meget tiltrukket af det arabiske skrevne sprog, fordi det er så smukt, flydende og musisk. Arabisk kalligrafi er ord, du kan se på og nyde visuelt alene for den flydende energi, der er i dem.«

Det er noget, han i høj grad udnytter i Habibi. Kalligrafien er integreret i de sort-hvide billeder og arabiske ornamenter bruges som smukke rammer om både tekstbokse og billedfriser.

»Efterhånden som jeg arbejdede mig ind i det, syntes jeg, at historierne fra biblen og koranen var mere interessante end dem fra Tusind og én nat. Jeg blev mere og mere interesseret i de religiøse historier og i, hvor ens religionernes myter er,« fortæller tegneren.

Men selvom han har brugt biblen og koranens myter for at vise, at menneskene og deres tro ikke er så forskellige endda, så handler historien grundlæggende ikke om religion.

»Den handler nok mest om mennesker, der udnytter andre mennesker—om det så er gennem slaveri eller gennem globaliseringens mekanismer, hvor fattige lande udnyttes til at berige de i forvejen velhavende lande,«siger han.

 

’Habibi’ er ikke udkommet på dansk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her