Nyhed
Læsetid: 4 min.

It’s all about the money

Rockmusik har fra sin fødsel været så tæt forbundet med kapitalismen, at vi slet ikke bemærker, at det offentlige nu også kapitaliserer på musikken. Musik er på en og samme tid økonomisk afhængig af forbrugersamfundet og kunstnerisk afhængig af opgøret med det
Vega på Vesterbro i København er ifølge lektor ved Roskilde Universitet Fabian Holt et  godt eksempel på  nutidens professionelle, kommercielle spillested.

Vega på Vesterbro i København er ifølge lektor ved Roskilde Universitet Fabian Holt et godt eksempel på nutidens professionelle, kommercielle spillested.

Rune Johansen

Kultur
20. december 2011

Er det for musikkens skyld, at Københavns Kommune i samarbejde med Real Dania Fonden bygger en multiarena i København? Næppe. Er det for musikkens skyld, at Københavns Kommune har valgt den multinationale liveunderholdningskoncern Live Nation til at drive arenaen? Næppe.

»Det er en vigtig milepæl, at vi nu har sikret økonomisk bæredygtig drift af arenaen. Hermed er vi et skridt nærmere en færdig arena, der kan tiltrække vækst og investeringer til hovedstaden,« sagde Københavns borgmester Frank Jensen til Børsen, da samarbejdet med Live Nation blev offentliggjort.

Ifølge lektor ved Roskilde Universitet med speciale i musik og eventkultur Fabian Holt er det blot seneste eksempel på, at offentlige institutioner i stigende grad ser musik som en vækstgenerator: »Det repræsenterer et systemskifte. Interesser i kultur som en del af samfundsøkonomien er blevet institutionaliseret. På et højere niveau end tidligere bruges musik strategisk som et økonomisk og politisk redskab. Et af de første skridt på mu-sikområdet var oprettelsen af Vega under Kulturby 96, og en mere rendyrket kommerciel interesse er nok Music Export Denmark og Musikzonen. I samme periode har man set multiarenaer skyde op i mange byer. Den udvikling er med til at legitimere det nyliberale syn på musik, og det er præget af en fascination af musikkens forskellige værdier for forbrugeren og dens rolle som kommerciel løftestang,« siger Fabian Holt. Han forsker i disse år i livemusikkens kommercielle udvikling, både ud fra strategiske og kritiske perspektiver, bl.a. med antologien Musical Performance and the Changing City (udkommer i 2012). Fabian Holt understreger, at kapitalisme er en kompliceret størrelse, men nævner den internationale udvikling i byernes rockklubber som et konkret sted, hvor der er sket væsentlige forandringer.

Scenens nye rolle

»I mange storbyer er mange små rockklubber lukket og dermed også de sociale scener, som befolkede dem. I stedet har man groft sagt fået nogle større koncertklubber, hvor publikum får en næroplevelse af livemusik, men ikke en bredere social oplevelse eller en fællesskabsfølelse om en musikscene. I Danmark er opfattelsen af spillestedet som en slags kulturhus under pres, fordi driftsomkostninger og publikumsinteresser peger i retning af det mere markedsdrevne spillested.«

Han peger på Vega som eksemplet på nutidens professionelle, kommercielle spillested: »Det er spillestedet for det, jeg kalder byens nye borgerskab. Vega på Vesterbro appellerer med sin musikprofil og sit brand til den nye middelklasse i København. Undersøgelser har vist, at Vesterbro var det sted i København, der ændrede sig mest i 1990’erne, hvis man ser på vækst i indkomst og uddannelsesniveau. Og Vega har udviklet deres profil i forhold til den nye middelklasses interesser.«

Og det kan man sådan set ikke bebrejde dem, mener Fabian Holt:

»Det betyder blot, at det bare ikke er stedet, hvor musikken udvikles. Den gamle rocklub med en social scene omkring sig havde en anden rolle.«

Og den tendens kan man understøtte med nedslag andre steder i musikudviklingens geografiske historie. I Chicago i 1990’erne opstod det, vi i dag kender som indierocken. Chicago var dengang midt i en urbanisering, men huspriserne var stadig meget lave sammenlignet med for eksempel New York. Det lokkede musikere og andre kunstnere til og skabte grobund for et meget kreativt musikalsk miljø, der ikke var afhængig af de professionelle distributører og arrangører, og det skabte en helt ny bølge inden for den rytmiske musik.

Kompleks påvirkning

Det samme skete i begyndelsen af 00’erne i Brooklyn New York, men allerede nu er gentrificeringen slået igennem dér, så den kreative puls er ved at rykke til Queens. I Europa har Berlin været gennem en lignende udvikling.

»Da Muren faldt var der virkelig mange tomme bygninger og billige, ja, i nogle tilfælde helt gratis boliger. Kunstnerne kom til og skabte det kreative miljø, som Berlin er kendt for i dag. Men i dag er den elektroniske scene præget af byens gentrificering. Man møder ikke bare op et spontant aftalt sted med egne drikkevarer. Nu er der dørmænd, kendte DJ’s og dyre drinks, og også i Berlin er kommunen blevet strategisk involveret i musik og kulturelle events,« fortæller Fabian Holt. På den måde er musikscenen meget letpåvirkelig af social forandring i byen.

Fabian Holt mener, at der er en ny attitude hos den generation af musikere, der er vokset op i den gentrificerede by efter det nyliberale systemskifte: »Hvor den første generation af indierock på de gamle rockklubber var antikommercielle, så er den nye generation af musikere generelt mindre skeptiske over for kommercielle projekter som eksportstøtte og medvirken i reklamer. Den nye generation må jo også leve med de nye spilleregler for at overleve som musikere. Men de er måske ikke altid så bevidste om de komplekse implikationer, det har. Et sponsorat kan virke enkelt, men hvordan påvirker det musikernes tilgang til kunsten og langtidsplanlægning? Jeg siger ikke, at sponsorater og vækstmotiveret offentlig støtte er dårligt. Jeg siger blot, at påvirkningen på det kunstneriske plan er enorm kompleks og én, som man ikke nødvendigvis kan se, når man står midt i det.«

Serie

Kapitalisme 2011

Seneste artikler

  • Kritik af vulgaritet og grådighed

    13. januar 2012
    Vil man forstå, hvad kapitalismen har betydet for litteraturen, kommer man ikke uden om at gå tilbage til dengang, den slog igennem. Vi har nemlig vænnet os til den; det, der forfærdede Balzac, accepterer vi i dag som et vilkår
  • Da kongerne holdt op med at beskytte de svage

    10. januar 2012
    Virtuelle penge og vækst på kredit er ikke et moderne fænomen. At bruge penge, man ikke har, har altid været hjørnesten i økonomien. Det nye er, at vi har opbygget et system, der beskytter kreditoren, ikke debitoren
  • Kunsten er nyliberalismens guldkalv

    10. januar 2012
    Trods et par magre år efter finanskrisen er samtidskunsten stadig en integreret del af den neoliberale kapitalisme. Måske neoliberalismen og samtidskunsten simpelthen er skabt for hinanden?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Elgaard Andersen

"I Chicago i 1990’erne opstod det, vi i dag kender som indierocken."

Ha, det er da vist en historieskrivning, jeg ikke har hørt før. Virkeligheden er som alle andre historiske udviklinger noget mere kompliceret.

I øvrigt findes de sociale scener jo stadigvæk. Bl.a. er der adskillige forskellige scener i Ungdomshuset, og i Mayhem holder de fanen højt for alskens eksperimenterende. Mig bekendt er der lignende i andre danske byer. 1000fryd i Aalborg fungerer da i hvert fald stadig på den måde.

Alexander Julin Mortensen

Thurston Moore stillede spørgsmålet tilbage engang i 70'erne, og nu spørger jeg igen; Hvad har rockmusikken at gøre med ungdomskulturen, når den bliver kapitaliseret af større pladeselvskaber med mere?

Mikkel Sørensen

God artikel! der beskriver en i bourdieusk forstand klassisk feltdynamik...
jeg har tilladt mig at kommentere artiklen her: http://kunstsociologisk.blogspot.com/