Læsetid: 2 min.

Manden bag ’Easy Rider’ i krinoline

Ny biografi om Bo Widerberg tegner et levende portræt af den ’jävla excentriske’ instruktør og hans ofte turbulente tilgang til at få mere lyst og liv på lærredet
15. december 2011

Mens biografien om Zlatan sætter e-bogsrekord på Malmös kommunebibliotek og udnævnes som bogen, som vil få unge mænd til at læse, kan man finde andre gode biografier fra det svenske, som ikke helt har haft samme, imponerende gennemslagskraft. Tidligere på året udgav journalisten og forfatteren Kurt Mälarstedt Regi, foto, klippning: Jan Troell, som sammen med en vedlagt dvd med 17 kortfilm giver en omfattende indføring i Troells univers.

Senest har Dagens Nyheters filmkritiker Mårten Blomkvist udgivet en massiv biografi over Bo Widerberg, som han kalder det, hvor han tegner et levende portræt af både manden og hans film. Mårten Blomkvist er gift med Bo Widerbergs datter Nina og har derfor haft en særlig motivation for at skrive bogen og ikke mindst adgang til unikt materiale. Resultatet er en underholdende skildring af Bo Widerbergs liv, fra han vokser op som arbejderklassedreng i Malmö, til han bliver en del af det svenske kulturliv, først som romanforfatter og siden som instruktør af bl.a. Ravnekvarteret, Ådalen 31 og Manden på taget.

Lysten bag værket

Widerbergs indtog filmscenen som provokatør med det lille stridsskrift Visionen i svensk film fra 1962, hvor han bl.a. kaldte Ingmar Bergman Sveriges Dalarhäst mod verden. Han ville have film med liv i, og hans debut Barnvagnen blev i 1963 et forfriskende pust af nybølgebrise i det svenske. Efterfølgeren Ravnekvarteret regnes af mange som en af de bedste svenske film nogensinde, og Blomkvists bog skildrer bl.a. udfordringen i at skulle følge op på et tidligt mesterværk.

Biografien er fyldt med produktionshistorier og anekdoter, som tager én ind på livet af filmenes tilblivelse og giver indtryk af, hvordan Widerbergs ønske om at dyrke det intuitive og spontane tit var en udfordring for folk omkring ham. Det fremhæves, hvordan lysten helst skulle drive værket, og hvordan lyst også er et centralt tema i hele film såvel som udvalgte karakterbeskrivelser i hans værk. Ikke kun erotisk lyst som i hans sidste film, Lærerinden, men også andre lystfyldte sanseoplevelser, som at man skulle kunne dufte det nybagte brød i Elvira Madigan.

Normbrud

Widerbergs film er også præget af et klasseperspektiv, som Blomkvists analyser får skrevet fint frem, samtidig med at de detaljerede produktionshistorier kommer bag nogle af filmenes markante stiltræk. Det er tit tankevækkende, hvor tilfældigt ting bliver, som de bliver. F.eks. havde Widerberg oprindelig forestillet sig noget helt andet musik til Elvira Madigan end den klaverkoncert af Mozart, som nu er uløseligt forbundet med filmen. Hans arbejde med modlys og undereksponering på samme film byggede på en bevidst intention om at bryde med tidens technicolor-normer, mens andre visuelle valg blev truffet, fordi kameraet helst ikke skulle være for tæt på og forstyrre den kun 16-årige Pia Degermark, som han havde castet til hovedrollen efter at have set hende i et blad.

Blomkvist beskriver Elvira Madigan som Widerbergs »Easy Rider i krinoline«, og beskrivelsen af dens tilblivelse er blot en af mange gode grunde til at kaste sig over de 557 sider om den jävla excentriske Widerberg i juleferien.

 

 

Höggradigt jävla excentrisk. En biografi över Bo Widerberg af Mårten Blomkvist. Norstedts. 557 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu