Interview
Læsetid: 6 min.

Manden bag protestmasken

Masken, som bæres af aktivister over hele verden, stammer fra den grafiske roman ’V for Vendetta’: ’Jeg har vænnet mig til, at nogle af mine fantasifostre siver ud i den fysiske verden,’ siger figurens skaber
Masken, der ligner en smilende Guy Fawkes, har i år været et fast indslag ved Occupy-demonstrationer i New York, Moskva, Rio, Rom og andre steder.

Masken, der ligner en smilende Guy Fawkes, har i år været et fast indslag ved Occupy-demonstrationer i New York, Moskva, Rio, Rom og andre steder.

Andrew Burton

Kultur
9. december 2011

Tegneserieforfatteren Alan Moore bliver normalt ikke overrasket, når hans kreationer får et liv uden for den trykte side. Hans tegninger fra 1980’erne og 90’erne har været en tur gennem Hollywoodmaskinen, aldrig til hans store tilfredshed, og er blevet forvandlet til T-shirts, badges og slagord: »Jeg har vænnet mig til, at nogle af mine fantasifostre siver ud i den fysiske verden,« siger den 58-årige forfatter.

Men Moore er i de seneste år blevet overrasket over, hvor populær en bestemt maske er blevet, navnlig i 2011, hvor den er blevet båret til demonstrationer i hele verden. Masken, der ligner en smilende Guy Fawkes, blev skabt af Moore og kunstneren David Lloyd til serien V for Vendetta fra 1982. Plastikmasken er merchandise til en ret dårlig filmatisering fra 2006. Ikke desto mindre har den i år været et fast indslag ved Occupy-demonstrationer i New York, Moskva, Rio, Rom og andre steder, protester mod regeringen i bl.a. Athen og ved G20- og G8-møderne i London og L’Aquila i 2009. Julian Assange optrådte for nylig iført masken. Og i november blev den på en måde officielt udråbt til symbol på en udbredt følelse, da kunstneren Shepard Fairey udskiftede portrættet af Obama i sit berømte Hope-billede med en demonstrant, der er iført masken.

Romantiske protester

Moore, der er en reserveret mand med filtret, gråt hår og et stort skæg, fortæller i telefonen om sin forbløffelse over og tilfredshed med, at hans værk er blevet et så vigtigt symbol for moderne aktivister: »Jeg tror, at jeg, da jeg skrev V for Vendetta, inderst inde tænkte, at det ville være dejligt, hvis disse ideer rent faktisk kom til at betyde noget. Når man så begynder at se, at den fri fantasi trænger ind i den virkelige verden, føles det besynderligt. Det føles, som om, at den karakter, jeg opfandt for 30 år siden, på en eller måde er sluppet ud af fiktionens rum.«

V for Vendetta handler om Storbritannien som et diktatur i 1997, dengang næsten to årtier ude i fremtiden. Befolkningen er deprimeret og gør ikke meget modstand. Vi følger den snakkesalige V, en udklædt selvtægtsmand, og hans lærling, den forældreløse Evey, mens de plager magthaverne med voldelige modstandshandlinger. V bærer en maske, som han aldrig fjerner, han har bleg hud og røde kinder, et blyantsmalt skæg og halvt lukkede øjne over et uudgrundeligt smil: »Jeg forsøgte at gøre figuren kryptisk,« siger Moore. På et tidspunkt belærer V Evey om, at melodrama er en vigtig del af modstandskampen: »Masken er meget operaagtig. Den skaber en atmosfære af romantik og drama. Det er hensigtsmæssigt, for demonstrationer kan jo ellers være meget opslidende og ret triste.«

Solgte sit barn

Kritikere af protesterne har ironisk bemærket, hvad mange demonstranter også modvilligt har måttet indrømme: Vendetta-maskerne er blevet en lukrativ sidegesjæft for medieselskabet Time Warner, der ejer rettighederne til Moores figur. Anonymous-gruppen (international lederløs bevægelse baseret på den fri tilgang til og udveksling af information — også kendt som en hackerbevægelse, red.) er derfor efter sigende begyndt at importere masker direkte fra fabrikker i Kina, mens demonstranter ved en demonstration til fordel for Julian Assange i Madrid bar hjemmelavede papkopier af masken. Men en del af indtægterne fra de mere end 100.000 solgte masker om året, tilfalder Time Warner. Irriterer det Moore? »Jeg synes, at Time Warners forsøg på en balancegang virker komisk,« siger han. Moores kontakter i tegneseriebranchen har fortalt ham, at salget af masker er blevet til en hovedpine for virksomheden: »Det er lidt pinligt at være et selskab, der drager fordel af protesterne mod store virksomheder. Det ønsker de ikke rigtig at blive forbundet med. Alligevel kan de ikke modstå pengene, det ville være i modstrid med alle deres instinkter,« klukker Moore: »Jeg synes, at det er mere sjovt end irriterende.«

Han har et vanskelig forhold til Time Warner, der ejer såvel DC Comics, som udgav V for Vendetta som grafisk roman, og Warner Brothers, der stod bag filmatiseringen.

Moore ønskede at få sit navn fjernet fra rulleteksterne og måske endda fra fremtidige udgaver af tegneserien. På det tidspunkt blev Moore spurgt af en interviewer, om han ikke risikerede »at smide barnet ud med badevandet«, og gav et svar, der burde lamineres og sendes til alle kunstnere, der overvejer at sælge deres værker til Hollywood: »Jeg ejer ikke barnet mere,« sagde Moore. »Efter en munter aften viste det sig, at jeg havde solgt det til sigøjnerne, som havde tvang det til at prostituere sig. Af og til sendte de et billede af mit barn, som hun nu så ud, og allernådigst sendte de mig også en del indtægterne.«

Profetisk eller cool

Moore siger, at V for ham er indhyllet i »en sky af bitterhed«. Men som følge af nutidens protester har han for første gang i årevis kunnet tænke tilbage på historien med en vis, forsigtig glæde: »Jeg har ikke selv et eksemplar af bogen, men når masken nu er overalt, har det fået mig til at tænke over, hvorfor denne figur har indprentet sig i den offentlige fantasi.«

Han kan selv få øje på paralleller mellem fortællingens dystopi og verden i dag. Bogen forudsagde f.eks. udbredelsen af overvågningskameraer, og Moore er særlig tilfreds med en del af plottet, som forudsiger den slags internetbaseret opposition, der har gjort grupper som Anonymous og Julian Assanges WikiLeaks til så vigtige aktører i protesterne: »Grunden til, at V’s korstog mod staten i sidste ende lykkes, er, at staten er afhængig af et centraliseret computernetværk, som han er i stand til at hacke. Det var ikke en oplagt idé i 1981, men det forekom mig at være noget af den slags, der ventede os i fremtiden.«

»Jeg har ingen særlig forbindelse eller ophavsret til, hvad demonstranterne laver, og der er vist heller ikke meget, der tyder på, at de er fans af mig eller af V for Vendetta,« påpeger Moore påpasseligt. I sidste ende kan brugen af masken måske koges ned til den simple kendsgerning, at den »ser cool ud«.

Historiens bølge

Moore ved også godt, hvor galt det kan gå, når fiktionen får ben at gå på. Sidste år gik en sindsforvirret mand amok med et skydevåben på en skole i Florida og spraymalede symbolet V fra tegneserien og filmatiseringen på en væg, inden han begik selvmord: »Det var en forfærdeligt, meningsløs hændelse,« siger han. »Jeg føler ikke, at jeg bærer ansvaret for det, men ...«

Han gør ikke tanken færdig, men giver udtryk for sin tro på, at V-masken vil fortsat vil være et redskab til fredelige protester: »For øjeblikket virker det på mig, som om demonstranterne træffer de rigtige moralske valg i protest mod den latterlige situation, som bankerne, store virksomheder og de politiske ledere har bragt os i.«

Medskaberen af V for Vendetta, David Lloyd, har indrømmet at have været til en demo i New York for at se maskerne i brug. Moores egen aktivisme har derimod begrænset sig til »jamren på den lokale pub«, og han kan ikke se sig selv med en maske. Men han nærer sympati for demonstranter, og det gør ham tydeligvis stolt, at så mange mennesker — måske ikke »99 pct.«, men dog bemærkelsesværdigt mange — har skabt så meget postyr: »Det ville nok være bedst, hvis myndighederne accepterede, at det her er den nye situation, at der bliver skrevet historie. Historien udvikler sig i bølger. Generelt er det bedst at flyde med på disse bølger og ikke forsøge at bremse dem. Det håber jeg, at verdens ledere vil indse.«

© Guardian & Information 2011. Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fawkes blev aldrig henrettet. Han kastede sig ned fra stigen der førte op til galgen, brœkkede nakken og narrede derved bødlen og alle de borgere, dommere og andet godtfolk der var mødt op for at se ham dø. Man har vel lov til at vœre stœdig.

Så ringe er filmen nu heller ikke, eller måske er det bare Natalie Portman som redder den.

Alan Moore er en af verdens største kunstnere. Han skulle dagligt interviewes i Information. Nej, vent, han skulle være chefredaktør på Information!

V for Vendetta - Faktisk er det en ret god film, hvis den ses på storskærm/biografen med surround sound og ikke hjemme i studerekammeret på 21" mono... Og Natalie Portman spiller en grumme god gang skuespil, ja der er næsten tale om et teaterstykke.
Den er følelsesladet, ja, men det er jo også en grum fortælling.

Occupy forsøger at afdække en række af de samme løgne, som i V for Vendetta, hvor anonymiteten i brugen af masken faktisk spillede en stor rolle for, at folk til sidst turde gå på gaden.
Læg dertil en række fede "ka-booms", især til sidst, hvor "the tube" virker som et effektivt rørpostsystem...

Men smag og behag er self. subjektivt. Jeg kan jo også godt lide Occupy "something-something"-bevægelsen, men det er der jo nok andre, der ikke kan. Når man kalder en film for elendig, så begrund det da.

Det engelske sprog i den film er noget af det lækreste, jeg kan huske at ha' hørt – Prøv at slukke for skærmen og lyt! Wow.

Tobias Haahr Lorenzen

Jeg føler også, at det vigtigste at kommentere i denne artikel, er fejlen han begår ved at kalde V for Vendetta filmatiseringen for dårlig. Nu har jeg ikke læst bogen, men efter hvad jeg kan læse mig frem til ud fra artiklen, så virker det jo til at de tematisk og motivmæssigt ligger meget tæt på hinanden - og eftersom at filmen er en af de bedste jeg har set og (jvf. Kristian Bevan foroven) hørt fra 0'erne, så må det vel siges at være en god filmatisering. Idéen med en filmatisering er jo ikke bare, at gengive romanen, men derimod at udvælge de dele der fungerer på film og omskrive noget andet, så man stadig kan se, hvor det kommer fra. Ingen instruktør med respekt for sit fag (og dermed ingen gode nok til at lave en film som V for Vendetta), ville tage imod opgaven uden en hvis form for kunstnerisk frihed.

Jeg har nu godt nok aldrig forstået forbindelsen mellem fredelige demonstrationer og Guy Fawkes.

Tobias Haahr Lorenzen

Og så vil jeg gerne påpege at brugen af maskerne kun ser "cool nok ud" på baggrund af de ting den fører med sig. Anonymous og alle der kender lidt til internetmemes kender også til EFG. EFG står for Epic Fail Guy og er et meme der blev skabt på www.4chan.org/r/. Kort sagt handler det bare om at sætte en tændstiksmand med Guy Fawkes-maske i en situation, hvor det går dårligt for ham. Internt, ja, internettet er internt og det er humoren ofte også. Så kan man ellers analysere sig frem til hvorfor det er sjovt osv., men det er der ikke nogen på 4chan der har gjort - eller, det er der sikkert, men så er man jo alligevel newfag.
For mange, er alt hvad der sker på internettet "for the lulz", bare for sjov. og det var EFG også. Det var referencerne til V også, men med tiden er det jo så blevet lagt visse konotationer til det, især Anonymous brug af maskerne har ført til at masken har fået medbetydning af noget oprørsk, frihedskæmpende og en kamp for rettigheder.

Forresten er det forkert at anse Anonymous som en gruppe. Det er bare folk, der deler holdning og handlekraft, der har forstand på hacking, folk der lige fik forklaret hvad de skulle gøre for at hjælpe og folk der bare sidder bag deres computer og troller. For at forstå internettets karakterer, surf lidt på www.knowyourmeme.com