Baggrund
Læsetid: 6 min.

På besøg i mørkets hjerte

Hos Saxo Bank er man ikke bange for at kalde sig selv kapitalister — og for at have fuld fart på - med Formel 1-biler, ekstravagante kunstværker og brølende bjørne. Banken lever primært af at facilitere valutahandel, og det er der ikke noget suspekt i, fortæller handelschefen, da Information var på besøg i kapitalisternes domicil i Hellerup
På trading-etagen i Saxo Banks hovedsæde har hver medarbejder op til otte computerskærme at holde øje med. Her farer valuta- og aktiekurser op og ned. Tyren i baggrunden er en rigtig udstoppet tyr, som brøler højt, hvis det er en succesrig dag for banken med kursstigninger på markedet. Er det en død dag for handlen, brøler en udstoppet bjørn ud i rummet.

På trading-etagen i Saxo Banks hovedsæde har hver medarbejder op til otte computerskærme at holde øje med. Her farer valuta- og aktiekurser op og ned. Tyren i baggrunden er en rigtig udstoppet tyr, som brøler højt, hvis det er en succesrig dag for banken med kursstigninger på markedet. Er det en død dag for handlen, brøler en udstoppet bjørn ud i rummet.

Sofie Amalie Klougart

Kultur
28. december 2011

Domicil. Det er det eneste ord, der kan bruges til at beskrive Saxo Banks hovedkontor i Tuborg Havn i Hellerup — en enorm glasbygning med skæve vinkler og udsigt over Øresund.

Domicilets centrum er en stor, rund åbning gennem alle etagerne og sikrer ovenlys. På tredje sal — ud fra rækværket — står en lille forskræmt dreng på en svømmehalsvippe. Han skal til at springe — ned mod det hårde stengulv i stueetagen. Drengen på vippen er kun et af Saxo Bank-domicilets mange kunstværker.

I receptionen hænger to store Kvium-malerier og på gulvet — under drengen på vippen, står en Christian Lemmerz skulptur. Men også to Formel 1-biler. Ikke modeller, rigtige Formel 1-biler:

»Det er vist for at signalere, at der er fart over feltet,« siger pressechefen, Kasper Elbjørn, som tager imod Information og kører os med en glaselevator op til domicilets hjerte: trading floor på fjerde sal — stedet, hvor alle handlerne går igennem.

Glasvæggen ind til handelschef Claus Nielsens kontor er prydet med Saxo Banks syv grundværdier, som alle udspringer af Ayn Rands kapitalismehyldest, romanen Atlas Shrugged, som også ligger i flere eksemplarer rundt omkring i huset — som en slags bibel:

»Rationality, Independence, Integrity, Honesty, Justice, Productivity, Pride.«

»Man kan faktisk godt bruge det i det daglige. Hvis man sidder i et møde, kan man spørge: ’Er det egentlig overhovedet rationelt, det vi foretager os nu’,« forklarer Claus Nielsen. Bag ham hænger to Hornsleth-malerier og på gulvet står en cykel fra det cykelhold, som banken sponsorerer.

Ikke skældsord

Hos Saxo Bank er kapitalisme alt andet end et skældsord. Bankens stiftere og direktører, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, er blandt de meget få danske erhvervsledere, der åbent bruger ordet.

De har, siden Saxo Bank blev grundlagt i 1992, valgt at have fuld fart på. Og de turde dyrke den ekstravagante stil med firmafly, dyr kunst og højt til loftet. Derfor er banken nærmest blevet et symbol på den rendyrkede liberalisme og kapitalisme:

»Vores direktører har jo flere gange selv sagt, at de er kapitalister. Det er deres stil. Men det vi laver, er sådan set ikke anderledes, end hvad man laver i markedsafdelingerne i de fleste almindelige banker,« siger Claus Nielsen og indleder en rundtur på trading floor.

Trading floor overvåges af to udstoppede dyr — en bjørn og en tyr. Ikke modeller — en rigtig bjørn og en rigtig tyr. De symboliserer de to typer markeder. »Bear-market — når kurserne falder, og der er udbredt pessimisme på markedet, og Bull-market — når kurserne stiger, og der er udbredt optimisme på markedet.

»Hvis vi kan se, at det er en rigtig beary day fra morgenstunden, så brøler bjørnen her,« siger Claus Nielsen og peger ned på de store højttalere, som udgør den sokkel, bjørnen står på.

— Seriøst?

»Ja, men det er meget højt, så jeg vil ikke gøre det nu,« siger Claus Nielsen. For der arbejdes intenst på trading floor.

Unge mænd sidder foran skærmene i det store kontorlandskab. Nogle iført jakker og slips, andre i jeans og T-shirt. Bag sine otte computerskærme sidder Egemen Kaya fra Tyrkiet. Han er i valuta-afdelingen, som står for omkring 70 procent af Saxo Banks omsætning.

Hans øverste venstre skærm er fyldt med små bokse med kurser. Dollar over for yen. Dollar over for pund. Dollar over for kroner. Kurserne fiser op og ned. Lige nu er dollarkursen 568,72, men de sidste decimaler ændrer sig konstant.

Prisen på skærmen er den bedste pris, som Saxo Bank lige nu kan få hos en af de store, internationale banker. Hjemme sidder private kunder så og køber og sælger: »Det er sådan set det samme, som når du går ned i Nordea på Christianshavn og veksler 10.000 kroner til dollar, fordi du skal på ferie i USA. Her får man bare ikke dollar i hånden, når man køber dem,« siger Claus Nielsen og holder en lille pause.

»Hvis du så kun har brugt for 7.000 kroner på din ferie og veksler de resterende 3.000 tilbage, når du kommer hjem, så risikerer du også, at kursen i mellemtiden er faldet eller steget,« siger han.

Hos Saxo Bank betaler man ikke noget gebyr, når man handler valuta. Bankens fortjeneste ligger i forskellen på købs- og salgs-kurserne. Derfor tjener banken en lille smule hver gang, der går en handel igennem. Lige nu er der 8.850 kunder, der er logget på Saxo Trader, som programmet hedder, og dagligt faciliterer banken omkring 200.000 handler.

»Wrrrrrrrrrr,« lyden af en Formel 1-bil, der drøner forbi, breder sig ud fra de otte skærme.

»Det er sådan en lyd, der kommer hver gang, der går en stor handel igennem,« forklarer Claus Nielsen.

Kort efter kommer lyden af et kasseapparat. Det er en kunde, der vil have Egemen til at sælge, hvis dollarkursen falder markant i løbet af de næste timer:

»Han skal måske til et møde og vil ikke risikere, at kursen er en helt anden, når han kommer tilbage. Derfor vil han have os til at sælge for ham, hvis den når ned under et vist niveau.«

Foreløbig er dollarkursen faldet til 568,54.

»Så havde du tabt 18 øre på hver dollar, hvis du havde købt dem før.«

Gearede investeringer

18 øre er til at overse, men tabene kan selvsagt også være alvorlige — og de eneste, der ikke risikerer at tabe penge på valutaspekulationen, er Saxo Bank, for det er kunderne selv, der handler og foretager investeringerne på handelsplatformen.

Lidt længere oppe mod udsigten over Øresund, ikke langt fra to store motorcykler, sidder Casper Andreasen bag otte computerskærme, som tilsyneladende er standard i Saxo Bank.

Han er i aktie-afdelingen, hvor man blandt andet tilbyder gearede produkter — det vil sige, at kunden låner penge af Saxo Bank til deres investeringer. En kunde behøver således kun at lægge 10.000 kroner for at købe aktier for 100.000 kroner. Den slags er selvsagt farligt, for så kan man investere mange penge, selv om man kun har en brøkdel af dem:

»Vi gør meget ud af at sikre os, at kunderne er godkendt til at handle de produkter, de ønsker,« siger Claus Nielsen. Men derudover er det på eget ansvar:

»Men hvis man køber en ny bil, der kan køre meget stærkt, og det så går galt oppe på Helsingørmotorvejen, så kan man jo heller ikke bagefter gå ned til bilforhandleren og sige: ’Det var jer, der solgte mig den her bil’.«

»Hvad med silver,« råber en kollega, som sidder bag sine otte skærme på den modsatte side af gangen. »Den har jeg ikke med,« svarer Dan Larsen ovre fra valuta-afdelingen.

Men der er dog kunder, der har ment, at Saxo Bank har været lige kække nok — og været skyld i, at de tabte penge.

Banken er ikke blevet dømt for at gøre noget ulovligt, men har dog fået tre påtaler fra Finanstilsynet. Men generelt får de få kundeklager, fortæller Claus Nielsen:

»Vi rådgiver ikke. Vi faciliterer bare handlerne. Vi har en dialog med tilsynsmyndighederne i de lande, hvor vi har kunder, og vi har nogle standarder, vi skal overholde, og det gør vi. Blandt andet skal kunderne godkendes, inden de kan handle hos os. Derudover har vi nogle ret skarpe og transparente priser.«

— Men en alfons faciliterer vel også bare prostitution, hvis man skal være lidt grov?

»Jeg er ikke så vild med den metafor. Men uanset hvad man gør, så vil der jo finde prostitution sted. Vi sørger for, at handel med valuta og aktier gøres på en transparent måde,« siger han.

Grib mig, hvis jeg falder

I det hjørne af trading floor, hvor bjørnen og tyren står, kan man kigge ned gennem etage-åbningen til stueetagen — og tydeligt se drengen på vippen, som kigger skræmt ned mod stueetagens hårde flisegulv. Kunstværket er lavet af den dansk-norske kunstnerduo, Elmgreen & Dragset: »Den hedder Catch me should I fall,« fortæller Claus Nielsen.

»Det er nemt nok at gå op ad trappen, men når man kommer ud på vippen og kigger ned, er det straks noget andet. Den handler om at gå fra barndom til voksenliv. Fra angst til mod — og fra det passive til det dynamiske. Derfor synes jeg, den passer ret godt ind i banken.«

Serie

Kapitalisme 2011

Seneste artikler

  • Kritik af vulgaritet og grådighed

    13. januar 2012
    Vil man forstå, hvad kapitalismen har betydet for litteraturen, kommer man ikke uden om at gå tilbage til dengang, den slog igennem. Vi har nemlig vænnet os til den; det, der forfærdede Balzac, accepterer vi i dag som et vilkår
  • Da kongerne holdt op med at beskytte de svage

    10. januar 2012
    Virtuelle penge og vækst på kredit er ikke et moderne fænomen. At bruge penge, man ikke har, har altid været hjørnesten i økonomien. Det nye er, at vi har opbygget et system, der beskytter kreditoren, ikke debitoren
  • Kunsten er nyliberalismens guldkalv

    10. januar 2012
    Trods et par magre år efter finanskrisen er samtidskunsten stadig en integreret del af den neoliberale kapitalisme. Måske neoliberalismen og samtidskunsten simpelthen er skabt for hinanden?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

-"Catch me should I fall."

Saxo bank og dens kunder bør som klassiske kapitalister have lov til at falde uden at blive grebet af staten - hvis det skulle gå den vej.
Sådan er livet jo den hensynsløse Ayn Rand kapitalist-jungle.

Jens Overgaard Bjerre

Kviums malerier viser som regel menneskekroppe, som er fuldstændig ude af proportioner. Og det passer vel meget godt til Saxo Banks ideer om samfundet og deres købte folketingsparti.

Velkommen til det nye 1930-årti.

Læg mærke til at Karl Marx skelner mellem work (virke) og labour (arbejde). Og det er netop 'labour', altså det hårde, slidsomme arbejde, Karl Marx mente, at kaoitalismen skulle og ville frigøre os fra. Ikke virke, som også kan oversættes som dagsværk, altså det virke, den id (gerning), vi gør i løbet. Ikke for andre, men for os selv. Labour gør vi, fordi vi får penge for at gøre det.

Mht. Kim Fournais og Lars Seier Christensen mener jeg at have hørt, læst eller set, at de netop startede som det der i 1990erne hed sidegade-vekslerer, altså drev deres forretning på en måde, så de snød kunderne, så vandet drev. Og er der ikke noget med at Lars S.C. er fly(g)tet til Schweiz ? - måske for at undgå udlevering til Danmark. Fordi Finans-myndighederne vart lige ved at stævne Saxo Bank for noget ulovligt?

Men Saxo Bank har da fundet en dejlig ansvarsfri måde at drive forretning på - alt er alle andres skyld åbenbart. Det er ikke deres skyld, hvis kunden med 20.000 kr. vælger at investere i aktier for 200.000 - og det så går galt for kunden. Åbenbart er det heller ikke deres skyld, hvis en kunde (en investor) taber mange på at kursen går op eller ned på en valuta.

Hvorfor spuirgte Information ikke om Saxo Bank handler med derivater, altså om saxo Bank indgår væddemål, på om kursen på f.eks. den danske krone eller det engelske pund eller US dollar går op eller ned. Eller om de gør det samme med firmakurser f.eks. Carlsberg....

Menneskets første ret og pligt er at bruge sine evner og få sine grundlæggende behov opfyldt.

At 'arbejde' betyder blot at være slave for at skabe mere vækst, hvilket betyder højere profit for virksomhedsejerne - vedvarende nye modeller af legetøj og tøj holder så folk i gang, der samtidig er deres opfattelse af vækst. Ikke alene forhindrer det mennesket i at leve, det ødelægger også jordens økosystem.

Der er intet galt i handel, problemet opstår når man kan finansiere og sponsorere valgkampagner og politikere, for så kvækker de ikke andet end de borgerskabets behov, kommer vi af med det, bliver politikerne nødt til at føre politik på vegne af befolkningens behov - se det ville være folkestyre.

Lad os så få det demokrati ...

Niels-Simon Larsen

I og for sig en udmærket oplysende artikel, men jeg mangler noget. Hvorfor ikke stille spørgsmålet: ”Mener I virkelig, at det kan fortsætte, og at der ikke er grænser for vækst?”
De vil selvfølgelig svare, at det må man spørge politikerne om, men så skal de bare have spørgsmålet en gang til.

Ser jeg på alt det, der ellers skrives i Information, burde det spørgsmål altid stilles, for de væsentligste artikler handler om det. Det burde det også i alle andre medier.

Måske er der det problem, at vi alle (mere eller mindre) har lært, at vi skal holde os til sagen, og sagen er endnu ikke blevet et spørgsmål om overlevelse. Kun en biting – endnu.

Fra artiklen:

»Man kan faktisk godt bruge det i det daglige. Hvis man sidder i et møde, kan man spørge: ’Er det egentlig overhovedet rationelt, det vi foretager os nu’,« forklarer Claus Nielsen.

Sikke dog en filosof!

Benovelsen for deres kunst vil ingen ende tage, og det blev aldrig rigtigt til mere.

Én verdensvaluta!

"Banken er ikke blevet dømt for at gøre noget ulovligt, men har dog fået tre påtaler fra Finanstilsynet ..." !

April 2010 politianmelder portugisisk finanshus Saxo Bank for bl.a. valuta- og aktiekursmanipulation, og Finanstilsynet undersøger banken.

Juli 2010 politianmelder Finanstilsynet Saxo Bank bl.a. for at facilitere hvidvask af narko- og terrorpenge.

December 2010 politianmeldes banken af kunde bl.a. for bedrageri og mandatsvig.

Marts 2011 får banken advarsel af Dubais finanstilsyn (Dubai !) for at facilitere hvidvask (nordafrikanske diktatorpenge).

September 2011 - gruppesøgsmål i USA mod banken og JP Morgan for manipulation med prisen på "silver" gennem fingerede handeler.

Megen røg uden brande ?

(Juni 2010 - jobskaberen Lars Christensen flytter til Schweitz af bekymring for udviklingen i Danmark).

Martin Haastrup

Jagten på evig vækst og succes - Fame, fortune and finances - Dope of The Millenium. Ødelægger og ensretter flere mennesker liv end alverdens krige tilsammen.

Hvis de så bare selv ville betale prisen...

Jeg tror ikke det vil vare så længe nu, før man vil se tilbage og ryste på hovedet over hvor gammeldags og primitivt det egentlig er. Outdated. Væddeløbet
om alt du kan eje. Pyramidespillet om at altid være den første største smarteste hurtigeste rigeste.

Drømmen om den materialistiske illusion om verdensfilisteriet.

*Filister :spidsborger, småborgelig, snævertsynet person -
*Filisteri: spidsborgerlighed, åndløshed,
*Filistrøs: Spidsborgerlig, åndløs, prosaisk
*Prosaisk: hverdagsagtig, nøgtern, åndløs oa.

Niels Engelsted

Ikke alene har de udstoppede bjørne og tyre, men nu også udstoppede politikere.

Og ja, så virker det lidt søgt at han anvender en "filosof" (hvis man kan kalde Ayn Rand for en sådan) og nogle af hendes power coach (eller hvad sådan noget bliver kaldt nutildags blandt chefer der er med på moden) udtryk som et forsøg på at intellektualisere sig selv og sit virke.

Samt at den måde han beskriver det på får det til at lyde som om at det bare er "fluffery" for journalisten og at han ikke har tænkt en dyt videre over begreberne ud over når han bruger den som fængende coachingudtryk overfor sine medarbejdere og journalister.

Martin Haastrup

The nonproductive nonproducers.
Nullernes nørdede nasse-prinser.

En mærkelig fascination: Sidde der i sit elfenbenstårn og tro sig almægtig ved at have overblik over al verdens økonomiske bevægelser, ventende på en chance for at fange guldfisken.

Som narcissis der aldrig fik nok af at sidde og betragte sit eget spejlbillede.

Så verdensfjernt - Drømmeagtigt - trist - tomt...Dødt

Saxo Banks syv grundværdier: Rationality, Independence, Integrity, Honesty, Justice, Productivity, Pride [mine kursiveringer]. De aner jo ikke, hvad de taler om. Hvordan kan integritet og retfærdighed være kompatible med kapitalismens parasitiske adfærd?

John Houbo Pedersen

Casino økonomi, de handler vel også med derivater og andre financielle instrumenter.

Niels Engelsted

Ayn Rands forvirrede pubertetsfilosofi, som Lars Christensen af egen lomme har udgivet og udbredt til bankens kunder og ansatte, belærer os, at det er de store stærke enere i erhvervslivet, der som Atlas bærer samfundet og alle de mange nassere, der råber på velfærd. (Nu gentaget af Simon Emil og kuglestøderen, og 180 grader, som vekseleren også har udgivet for egen lomme.)

Men som det hedder i Rands magnus opus Atlas Shrugged, en dag blev Atlas træt af alle de små menneskers utaknemelighed og gik i strejke. Så kunne nasserne lære det! Uendelig ulykker fulgte selvfølgelig, da Rands Asger Åmunder vendte ryggen til de ulykkelige. Man ser for sig, hvordan unge liberale ved natlampens skær har siddet og godtet sig ved denne hævnfantasi, der nemt slår Larsons Mænd der hader kvinder, og selvfølgelig er filmatiseret med Gary Cooper.

Havde det været propaganda, havde det været rimeligt genialt, fordi det behændigt vender virkeligheden på hovedet.

Den virkelige Atlas, der bærer verden, er selvfølgelig alle arbejdende mennesker, og de virkelige parasitter, er selvfølgelig finansmoguler som Christensen, der tjener penge--ikke på investering i produktion--men på spekulation, der lænser andre mennesker for deres værdier. Hvis den virkelige Atlas virkeligt shrugged, ville disse parasitter flyve af, som lopperne af en hund.

Men det er i virkeligheden ikke snedig propaganda men tomhjernet bavl, og det ses tydeligst af, at disse mennesker selv tror på det! Mere tomhjernet kan det næppe blive.

Jens Toft Ravn Pedersen

Efter læsning af en sådan set interessant artikel om et poppet bankdomicil fyldt med popkunst og pengeglade bankers får jeg usigeligt lyst til at genlæse en artikel om det skrabede, fysiske arbejdsmiljø nede på CERN (på ing.dk). Der nede har man ikke brug for andet end de videnskabelige projekter til at holde gejsten oppe.

http://ing.dk/artikel/124659-ung-fysiker-cern-er-charmerende-paa-sin-ege...

Længe leve det faktum, at der findes unge som meget gerne vil ofre en fyrstelig hyre for at kunne få lov til at at presse deres hjerners kapacitet i en grad som LANGT LANGT LANGT overstiger iagttagelsesevnen af ændringer af valutakursers fjerde decimal.

Lad os som nation bede til, at vi ikke, lige som i USA, når det punkt hvor alt for mange af de dygtigste nyuddannede vælger bankverdenen frem for naturvidenskab og ingeniørkunst.

@Jens Toft Ravn Pedersen: Din kommentar varmer mig, fordi jeg i den finder åndelig genklang.

Af uddannelse er jeg teoretisk fysiker - noget jeg føler mig priviligeret ved at være, fordi det skænker mig en vedvarende mulighed for at finde glæde i noget, der ligger langt ud over her og nu. Giv mig stilhed og en blok papir og en kuglepen, så kan jeg være ganske godt 'underholdt'.

Hvis ikke disse i mine øjne åndeligt-forarmede fjerde-decimals (for nu at lege lidt med din formulering) slipsefyre og deres liges adfærd var så ødelæggende for solidariteten og hermed udsigten til fred og fordragelighed på denne planet, så er det bestemt ikke udelukket, at jeg ville kunne opbyde medfølelse med dem - for lide det må de et eller andet sted gøre - fremfor lede ved deres adfærd.

Jens Toft Ravn Pedersen

@ John Fredsted

Jeg er helt enig med dig: hvert eneste møde med åndelig genklang ud i interessen for naturvidenskab varmer!

Godt nytår!

Med venlig hilsen

Et godt nytår også til dig.

Man kan ikke være et ærligt dumt svin.

Det er en logisk selvmodsigelse.

Som om det skulle være muligt for et dumt svin at tage point på (i det mindste) at være ærlig. Skulle vi synes bedre om Stalin eller Nixon, hvis de stod inde for, at de var ligeglade med, at deres politik slog hundredetusinder af mennesker ihjel?

Hvis et dumt svin påstår at stå ved sine 'dumsvinsagtige' gerninger, så er det (altså) løgn.

For hvis han virkelig forstod, hvad han gjorde - og mener at stå inde for - så ville han (straks) holde op.

Man bliver da snydt så det driver af hr. Saxo: hvis man taber 18 øre, når kursen bevæger sig fra 568,72 kr til 568,54 kr- per dollar. Siger Claus Nielsen. Man skulle rettelig kun tabe 0,18 øre, for kursen er citeret som den danske kronepris per 100 dollar. 1 dollar koster 5 komma et eller andet i kroner i disse dage.
De fleste kommentarer om Saxo er nok rigtige, men hvor ville det være befriende, hvis der læstes korrektur på talangivelser. Ikke mærkeligt, at skolebørn ikke kan hitte ud af det, når de læser slige mærkværdigheder.