Læsetid 7 min.

Polygamiets opgør med det magiske 2-tal

Hvorfor skal staten bestemme, hvor mange mennesker du kan indgå i et forpligtende kærlighedsforhold med? I USA brager debatten om polygami derudad. Og måske kunne vi herhjemme med fordel udfordre monogamiets definitionsret, hvad angår familien
Kody Brown og hans fire koner Meri, Janelle, Christine og Robyn og deres til sammen 17 børn er omdrejningspunktet i  reality-tv-serien 'Sister Wives'. At familien springe ud som polygame på amerikansk tv har bl.a. medført en politiefterforskningssag og en fyring.

Kody Brown og hans fire koner Meri, Janelle, Christine og Robyn og deres til sammen 17 børn er omdrejningspunktet i reality-tv-serien 'Sister Wives'. At familien springe ud som polygame på amerikansk tv har bl.a. medført en politiefterforskningssag og en fyring.

16. december 2011

»Hvad bliver det næste? Bigami?« Sådan svarede sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk, Henrik Højlund, da han i sidste måned blev bedt om sit bidrag til den intense debat om kirkelige vielser af homoseksuelle.

»Hvis den endelig skulle handle om ligestilling, skulle det så stoppe her? Så er muslimernes flerkoneri f.eks. jo også et lige så ligeberettiget krav. Eller bigami, hvor de med lige så stor ret kan hævde, at det er kærlighed,« lød den retoriske afvisning til TV 2 News.

Henrik Højlund mente nok, at snakken med dette glidebane-argument dermed var lukket eftertrykkeligt.

Men hvad hvis den faktisk først lige er gået i gang? I hvert fald er spørgsmålet homoægteskaber i USA i stadig stigende grad blevet kædet sammen med diskussionen om gruppeægteskaber, polygami eller bigami.

Her har interessegrupper, der spænder fra fundamentalistiske mormoner over muslimske grupper til ateistiske fritænkere i åbne forhold, arbejdet for at få det polygame ægteskab anerkendt i amerikansk lovgivning. De homoseksuelle organisationer i USA har ikke været udelt begejstrer for at få rodet ’polygami’ ind deres kamp for lige rettigheder, og partycrashing (at invadere en fest uden at være inviteret) er et ord, der ofte er dukket op.

Men det ændrer ikke ved at to spørgsmål har fået en prominent plads i det amerikanske debat: Når man nu har gjort op med den ene halvdel af det traditionelle dogme ’én kvinde og én mand’ i ægteskabet, hvorfor så egentlig stoppe der? Hvis staten ikke skal bestemme, hvem vi må elske, hvorfor må den så afgøre hvor mange vi må elske i en forpligtende form?

Køns- og seksualitetsforsker Marie Bruvik Heinskou fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet ville hilse den debat mere end velkommen i Danmark.

»Begrænsning af rummet for lyst og kærlighed er jo helt fundamentalt for disciplineringen af det moderne menneske. Derfor er det afgørende, at vi bliver ved med at diskutere statens rolle i enten at blokere for eller understøtte fleksible familieformer. Det gælder også for det polygame ægteskab,« siger Marie Bruvik.

Antropolog Miriam Koktvedgaard Zeitzen, ph.d. ved Københavns Universitet, er mere forbeholden, men ville også finde debatten interessen.

»Monogamiet er jo en grundpille i hele den måde, vi har valgt at organisere samfund i vores del af verden, og den stikker også bl.a. via kristendommen dybt i vores moralske forståelse. Det er derfor en dybt følsom debat, der i sidste ende handler om den svære størrelse moral.«

Forskel

Men det er ikke kun på universiteterne eller hos organisationerne, at interessen for polygamiet er stigende i USA. To af de helt store tv-seriesucceser i det seneste par år kredser om selvsamme livsstil. Først kom fiktionsserien Big Love, der følger en mormonsk familie blandt andet igennem en opslidende retssag, og sidste år kom så ’den rigtige vare’ da tv-kanalen TLC fik lov til — indtil videre i to sæsoner — at følge med i den 20 personer store familie Browns liv i realtyserien Sister Wives.

Miriam Koktvedgaard Zeitzen har i en årrække forsket i polygami. Hun har også bemærket den stigende interesse. Kunne den vise sig i Danmark i kølvandet på den nye debat om, hvor højt der er til loftet i folkekirken?.

»Der er nogle grundlæggende forskelle. Diskussionen herhjemme har handlet om en revision af de kirkelige ritualer og derved været en til dels teologisk diskussion. Mens diskussionen i USA er langt mere af juridiske karakter. Den handler om, at hvis ægteskabslovgivingen kan udvides til at handle om to af samme køn, kunne man jo i samme omgang åbne op for en bredere definition, der kan rumme flere,« siger Miriam Koktvedgaard Zeitzen. Modargumentet er, at der er grundlæggende forskel på antallet af ægtefæller og typen af ægtefæller.

»Med homoægteskaber udfordrer man jo ikke det monogame udgangspunkt, og det kræver derfor ikke nogen stor juridisk ændring.«

Og mens det i USA primært handler om mormonernes krav om retten til at praktisere den familieform som deres religion tilsiger, handler debatten, i det begrænsede omfang den overhovedet eksisterer her, i Danmark og resten af Europa stort set udelukkende om muslimske minoriteter.

»Det åbner jo for en hel anden diskurs generelt om indvandring og islam men også om, hvorvidt vi kan have særlove for særlige grupper. Det betyder også, at ethvert argument for polygami kan mødes med argumenter om den måde, det ofte praktiseres inden for islam.«

Vær ærlige

Og de polygame kristne fik akademisk assistance fra uventet sted, da den amerikanske filosof og feminist Martha Nüssbaum publicerede et regulært kampskrift for gruppeægteskabet. Her i stiller hun spørgsmålet: Hvad er egentlig den vidensmæssige basis for den vestlige verdens modstand mod polygami? For hvis der ingen er, så hav da i det mindste respekt nok for de kristne mindretal, indvandrere med anden religiøs eller kulturel baggrund, og de stadig flere mennesker, der ønsker mulighed for den ene eller den anden ’moderne’ familieform til at indrømme, at modstanden er moralsk og kun moralsk baseret, lyder budskabet.

Så ville andre have mulighed for at svare igen. Og det gør Martha Nussbaum:

»Ser man på mormonernes historie, viser den en dyb menneskelig tilbøjelighed: At man dænomiserer en ny gruppe, der er anderledes end en selv se den i lyset af allerede eksisterende fordomme og kategorier inden for køn og seksualitet. Tænk på antisemitismen, tænk på islamofobien, tænk på hadet mod og foragten for bøsser og lesbiske«.

Kvindeundertrykkende?

Et af de typiske argumenter mod polygami er, at det i sig selv er kvindeundertrykkende.

Miriam Koktvedgaard Zeitzen mener ikke, at det er så mærkeligt, da der ofte er sammenfald mellem samfund, der praktiserer polygami og samfund med en strengt patriarkalsk samfundsopbygning med begrænsede rettigheder til kvinder.

»Men vi må holde fast i, at institutioner ikke undertrykker. Det gør mennesker. Det kan altså ikke i sig selv været et argument mod at åbne for ægteskaber mellem flere, at de ofte ender undertrykkende for kvinden,« siger Miriam Koktvedgaard Zeitzen.

Martha Nussbaum tager argumentet endnu længere. Hun mener slet ikke, at der er i USA er tilstrækkelig viden til at afgøre om, den mormonske minoritet er hverken mere eller mindre kvindeundertrykkende end andre grupper. Faktisk mener Martha Nussbaum at kunne påvise, at kvinder i mormon-samfundet i USA faktisk tidligere nød større rettigheder på en række områder. Bl.a. fik kvinderne i mormonstaten Utah stemmeret allerede i 1871, 49 år før den blev sikret for i hele nationens kvinder.

Som hun skriver: »Selvretfærdige amerikanere skyndte sig at stigmatisere det mormonske ægteskab som særlig ’patriarkalsk' mens de ukritisk fortsatte med at være del af en institution — monogamiet — der var så mandsdomineret at kvinder, meget langt op i historien, tabte al ret til ejendom hvis de blev skilt.«

En mand, flere kvinder

Ser man rundtomkring i verden betyder polygami også i praksis flerkoneri. Kun tre steder i verden, primært i Asien, har traditionen form, at kvinder tager flere mænd. En forklaring er, at mænd ikke vil dele kvinder af hensyn til afgørelsen af faderskab ved afkom. En anden er, at det traditionelt har været mænd, der har haft indkomst og derfor har haft muligheden. Men sådan behøver det jo ikke at være, mener Miriam Koktvedgaard Zeitzen.

»Skulle vi ændre lovgivningen herhjemme, hed det naturligvis, at muligheden var der for begge køn. Og måske betyder ligestillingen også, at der var et fåtal af kvinder, der kunne fristes. Men det ville sikkert medføre et endnu større ramaskrig. Vi har en lang historisk tradition, hvor mænd har faste elskerinder, som de i en vis grad har en økonomisk relation til. Det er noget nyt at tænke kvinder i den rolle.«

Men hvorfor skal vi overhoved diskutere polygami — ud over når der dukker de sjældne sager op som f.eks. den om den danske Irak-tolk i 2007, der ikke kunne få begge sine koner med til Danmark? Det skal vi, fordi vi måske kunne finde nogle svar på vores egne dårligdomme, mener Marie Bruvik.

»Vi har lidt en automatreaktion, der lyder, at det er kvindeundertrykkende med flerkoneri, men vi overser nogle ting, hvis vi kun begriber det inden for en patriarkalsk ramme, ser vi ikke den solidaritet og tryghed, som de store familiefællesskaber med flere voksne giver,« siger Marie Bruvik Heinskov.

»Hele fundamentet i heteronormativiteten er, at to mennesker får et par børn, men det er jo bare ikke virkeligheden. Alle steder er det hele mere komplet og sammensat i dag.«

Vi lever i praksis helt anderledes end vores lovgivning tilsiger. I et liv med skilsmisser, delebørn, elskere og venner, der får børn med venner, heteroseksuelle par, der danner familier med fire forældre osv. Og det er jo ikke fordi kernefamilien trives i allerbedste velgående, så hvem ved, om mange ikke kunne blive lykkeligere mennesker, hvis mulighederne for fællesskab blev flere, spørger Marie Bruvik.

— En familieform, der normalt fremstilles som ’primitiv’ som f.eks. de muslimske familier i Europa, kunne faktisk være en kur mod en del af de moderne lidelser, vi bokser med.

»Den repræsenterer jo den kollektivitet og solidaritet, som det individualiserede samfund savner. Stadig flere giver jo udtryk for at føle sig enormt alene med opgaven at skabe deres gode liv. Jeg er ikke romantisk i forhold til denne livsform, der er sikkert en række andre problemer, men den er i hvert fald en mulig ramme for et fællesskab, hvor man værner om hinanden. «

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten Hansen

Hvis man vil indføre flerkoneri så må man selvfølgelig også indføre flermanderi.

Foregår det helt ad frivillighedens vej og er de arveretlige forhold afklarede, så er det vel ikke værre end at have 1 ægtefælle + et antal elskere/elskerinder .

Eller hvad ?

Brugerbillede for Per Jongberg

Hvis en nu lige lægger alle de der religiøse kvababbelser til side et øjeblik ...

Når man indgår i boligfællesskab, indgår som medejer af fælles formuegoder, sætter børn i verden sammen og måske giver afkald på egen uddannelse og karriere af hensyn til fællesskabet, osv, bør/ skal der naturlig (dvs synes jeg) opstilles en fornuftig juridisk kontrakt omkring fællesskabet og partnernes gensidige forpligtigelser. Det bør lovgivningen beskæftige sig med ... ikke med om der indgår to eller ti i fællesskabet.

Vi er da noget et stykke siden Danske Lov af 1683, men der er stadig et stykke vej til en rationel og velfungerende lovgivning ... især i forhold til beskyttelse af de svage parter i et fællesskab, der brydes op ... indtil sådan ca. nu børn og kvinden (eller mere generelt parten uden uddannelse eller karriere).

... og til de med religiøse kvababbelser, jamen de kan jo bare lade være med at indgå i "flersomheder". Elementært, non ?

Historien kan vist dog ikke påvise, at "troende" i nogen særlig høj grad afholder sig fra "flersomheder" i form af f.eks. elskerinder og børn udenfor ægteskabet , men måske "troende" foretrækker at deres hang til "flersomheder" ikke belastes af juridisk formulerede ansvarsforhold ? Usmageligt, yes ?

Og præsteskabet ? De har intet med det her at gøre, og hvis de mener, at de har, så har de gjort det rigtigt skidt indtil nu. De nuværende love beskytter ikke særligt godt de svage parter. Nej vel ?

Brugerbillede for Kim Gram

kirken leverer folkets opium,
og vel for mindsanten at forsøge at skjule også det,
fører kirken sig nu frem som fortaler for
( hetroseksualitet ) de almindeligeste kønslivsretninger;

men de er folket jo i forvejen forsynet med,
på de områder er folkets opium temmelig overflødigt at tilføje;
det som de mangler er: communisme.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Folk har da lov til at indrette sig på den måde, de mener er bedst for dem. Hvorfor skal samfundet, staten, inddrages

Og ja, polygami er kvinde-undertrykkende, forstået på den måde, at kvinderne overhovedet ingen rettigheder i forholdet. De skal bare gøre som alfa-hannen siger og ellers er det ud. Og hvor skal en kvinde gå hen hvis hun ønsker at blive skilt fra sin mormon-mand. I USA er der jo sikkert færre steder at gå hen for en mormon-kvinde end for alle andre kvinder. Og dertil kommer, at manden ofte gifter sig med den anden eller tredje kvinde, uden at første hustruen synes om det, eller at hun modvilligt går med til det, fordi hun ved, at hun ellers ryger ud. Og hvem bestemmer mest blandt de fire hustruer - 1.hustruen eller 4.hustruen.

Problemet med mormon-ægteskaberne er jo ikke, at de bliver gift med fire kvinder, men at kvinderne ofte er deres -hold nu fast - kusiner, eller fætres døtre, eller niecer. Dette fører til indadvl - et andet problem ifht. mormonerne er de påstår at deres tro giver dem lov til at gifte sig med 12-14 årige piger, ikke 18-årige kvinder. Og ifht. Big Love-serien, som jeg bl.a. har set lidt på svensk tv1, er det jo ofte konens søster, som lige bliver mandens 2. ellere 3. hustru. Og interessant nok er det ofte lillesøsteren til konen altså - hvorfor mon?

Måske I skulle prøve at læse nogle af erindringerne fra de personer i f.eks. Kina som har været 5. eller endog 10. hustru til en (rig) mand. Ifht. muslimerne må en mand have 4 koner, hvis han ellers kan forsørge dem alle på en gang, der må ikke gøres forskel. Det betyder at hvis f.eks. 1.hustruen får et dyrt guldur til 10.000 kr. skal de 3 andre hustruer have gaver for akkurat det samme beløb. Kun meget rige mennesker har således råd til at holde 4 hustruer.

Og uanset hvor mange hede seksuelle (lad os nu bare være realistiske her og kalde det for hvad det egentlig handler om) drømme en mand har om at kunne klare 3-4 kvinder på en nat bliver det jo ved drømmen. Underforstået at en mand slet slet ikke kan klare så mange kvinder seksuelt - uanset hvad pornofilmene ellers påstår.

Og igen:
Hvis folk har lyst til at bo i et menage a trois eller menage a quatre eller cing eller whatever, så skal de gøre det. Og i Danmark er langt de fleste par jo efterhånden ikke gift i dag.....det er sådan set noget der først kommer når man køber hus og får børn og sådan noget. Men hvis et par f.eks. har lyst til en husven, så findes der jor scor.dk hvor de kan annoncere, eller hvis et par f.eks. har lyst til et andet par seksuelt, så findesder jo swingerklubber rundt omkring i det ganske danske land. Eller folk kan jo bo med deres elsker og elskerinder.

Skuespilleren Tilda Swinton bor i de italienske bjerge med sin ældre mand, og et ungt par....Og så kan man jo tænke sit...

Brugerbillede for Jan Aage Jeppesen
Jan Aage Jeppesen

Hvorfor i det hele taget blande staten ind i hvem og hvor mange der frivilligt har valgt at leve sammen og få børn med hinanden?

De eneste valide grunde er vel, at ægteskab og skilsmisse har økonomiske og formueretlige konsekvenser og fordi ansvaret for at sikre børnenes tarv bliver endnu mere diffust end det allerede er.

Brugerbillede for Per Jongberg

@ Karsten Aaen spørger :

"Hvorfor skal samfundet, staten, inddrages?"

Svaret giver han selv længere nede sin tekst :

"… det er sådan set noget der først kommer når man køber hus og får børn og sådan noget. "

Og trediepart har naturligvis også interesse i at kende til indgåede forpligtigelser ifm en "to-eller flersomhed" ... så en eller anden form for "tinglysning" ville være passende.

Brugerbillede for Per Jongberg

Jeg glemte ...

... en passende juridisk kontrakt omkring en "flersomhed" ville formodentlig selv i dag kunne stables på benene af en god advokat, men der er vist spørgsmål især omkring børnene, der ville blive lettere at klare ved en passende lovgivning. Det ville sikkert også blive billigere med et passende lovgrundlag ... der samtidigt fjernede ordet "ægteskab" fra lovteksterne.

Brugerbillede for Kaspar Olsen

Tak for billedet der ledsager artiklen fordi det formår at bekræfte mine værste fordomme om kvinders manglende evne til at leve lykkeligt i Polygami.
Og Øv - fordi biledet også formår at give mig helt nye fordomme om, at kvinder aldeles ikke er lykkelige i Polygami.

Er det ikke nemt at se at den yngre kvinde i rødt i midten af billedet er Hot?
Og at kvinden foran hende er nr. 2 i kvindehierakiet og sandsynligvis også sidder på pengekassen?
Og at den fede kvinde bag disse to foruden at trænge til en omfattende slankekur (uden fisk) også ser ud til at overveje et lystmord med sikkert arsenik og kniv på den selvfede patriark og den hotte chick?
Og at kvinden bagerst i billedet til venstre - ser ud som om hun er pissetræt af at skrælle kartofler til alle de andre kvinder og 17 børn - hver emeste dag?

Brugerbillede for Jørgen Munk

Polygami for begge køn vil medfører det rene rod. Peter er gift med Hanne som er gift med Jens som er gift med Hans som er gift med Ulla. Er Ulla gift med Peter? Her i England kan man skatte frit overfører midler mellem gifte. Man kan lige se et firma hvor 400 gifter sig. Fed skatte fidus.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Hvorfor skulle staten blande sig? For fanden den blander sig i alt andet! Hvor meget slik du spiser, om du skal ryge, køre bil, etc., er det her ikke bare endnu et udslag af politisk korrekthed?

Brugerbillede for Martin Jeppesen
Martin Jeppesen

For mange mennesker som bor sammen kan minimere mange af deres basale behov, f. eks. gennem fællesspisning. Og så har de jo sikkert også brug for færre fladskærme, køkkentilbehør, møbler og hvad der nu ellers hører til et sundt overforbrugsliv i den vestlige verden.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Ja det er squ da sikkert udfra fotoet, hvem der bestemmer hvad familien skal se på tv og det er ikke kvinderne. Bortset fra det, så hvert menneske sin fladskærm, det må være en menneskeret. Men diskussionen er typisk for USA, man sk... på menneskerettighederne generelt, men så snart noget er et religøst spørgsmål så kører rullen.

Brugerbillede for Anonym

Undskyld mig - Hvad er formålet med at indgå "ægteskab" når nu "ægteskab" betyder et juridisk bindende tilsagn mellem en mand og en kvinde.
Hvorfor kan man ikke bare leve på en "alternativ" måde og så kalde det noget helt andet.
Skulle jeg acceptere at "liberalister" kaldte sig "socialister" bare for ligestillingens skyld ?
Fordi visse mænds pikke styrer deres ejermænd - skal de så have juridisk sikkerhed for at de kan omgive sig med flest mulige huller, de kan proppe dyret i efter dyrets forgodtbefindende ?

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Er der forøvrigt nogen, der har hørt om Mormon familier, hvor det er en kvinde med flere mænd. Jeg har ikke! Det her smager langt væk af, at kvindeundertrykkelse skal institunaliseres, folk kan jo bare flytte sammen i en slags kollektiv, hvis de vil det, så kan kvinden eller manden for den sags skyld jo bare skride, hvis det er. På den ene side beder man staten om at blande sig udenom, på den anden side siger man at staten skal blande sig og sanktionere bigami, det er lidt selvmodsigende! Jeg tror det handler om nogen vil have "hånd og halsret" over nogle andre. Men okay nu er det religion og så er folk ligeglade med alle andre rettigheder, forstå det hvem der kan!

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

I fakta-boksen står følgende fakta at læse:

"I Danske Lov af 1683 står: ’Hvilken Ægtemand eller Ægtekvinde, der indlader sig med en anden i Ægteskab, bør at miste sin hals’."

Tillad mig at gøre opmærksom på, at den bestemmelse gælder ikke længere. Så det er altså ikke et faktum, selv om det står i fakta-boksen.

Bigami er ganske vist stadig strafbart, jf. straffelovens § 208, men det er jo ikke noget problem. Hvor der er en vilje, er der en vej, og man kan bare lade være med at indregistrere sine mænd eller koner. Og så er det ikke strafbart. Det er kun indregistreringen, der er ulovlig. Ikke samlivet.

Så hvad er problemet?

Ja, det er jo klart, hvad pointen med ovenstående artikel er. Det er at sørge for lidt pikant underholdning til folket, underholdning af den mere kulørte slags. Det er sgu ikke at rejse et alvorligt og reelt ideologisk eller politisk problem.

Næh, lir og underholdning i den billige afdeling.

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

de fleste mennesker kan slet ikke dele med andre, så to, er nok og vil altid blive det normale, og det har intet med religion at gøre, det har noget med mennesker at gøre.

Brugerbillede for Carsten Hansen

Kim Gram.

Så skal vi mandfok måske til at kæmpe mod de andre hanner i nærområdet, for at skrabe så mange hunner til os, som muligt ?.

:-)

PS. Og husk at drikke godt med kaffe (Til territorie-afmærkning)

Brugerbillede for Thomas Dahl

Min påstand er at polygami er konfliktskabende.
Traditionelt har polygami altid betydet 1 mand flere kvinder og ikke 1 kvinde flere mænd.

Konsekvensen ved at 1 mand kan holde harem er at de mænd som ikke kan anskaffe sig en livsledsager/ægtefælle ikke har muligheden for at forplante sig og derfor må søge seksuel tilfredsstillelse eller sit behov for forplantning opfyldt andetsteds eller på anden måde end hvad samfundet typisk tillader.

Dvs. at en mand uden mulighed for at få en kvinde må benytte sig af enten prostitueret eller voldtægt for at få opfyldt sine umiddelbare seksuelle behov og skal han anskaffe sig en ægtefælle/livsledsagerske vil det blive nødvendigt at 'stjæle' hende fra en anden mand eller ved at kidnappe/erobre hende gennem krigshandlinger.

Kulturer som tillader polygami har typisk også været militært aggressive, imperialistiske og konfliktskabende med deres naboer pga. store mængder af unge mænd uden anden mulighed for at skaffe sig kvinde end gennem kvinder taget som krigsbytte, ansporet af de mænd som i forvejen har flere kvinder for at skaffe dem af med konkurrerende hanner.

Polygami er i sin natur konfliktskabende og man behøver ikke at se længere end til den vilde natur for at se konflikterne mellem hannerne i arter hvis forplantningsstrategi er polygami.

Tilladelse af polygami kan kun lede til flere voldtægter og anden form for konflikt og bør aldrig tillades.

Brugerbillede for Carsten Hansen

Flerkoneri havde sin berettigelse for mange år siden, hvor mændene faldt som fluer, i krig.

Skal vi indføre noget lignende i dagens Danmark, så kan det kun gå op hvis vi indfører flermanderi i samme moment.

Ellers bliver der jo overskud af mænd !!

Personligt foretrækker jeg så en tre-fire kvinder ved min side, frem for at dele en kvinde med tre-fire mænd !

;-)

Brugerbillede for Kim Gram

altså:
mere sådan:
kommunisme i kulturen, darwinisme i naturen.
end omvendt.

men capitalisterne og liberalisterne har tilsyneladende travlt med, af hensyn til pengene,
at bytte om på det ellers så selvfølgelige.

Brugerbillede for Elis Vejvad

Jeg kender da en mand der flyttede sammen med 5 kvinder. De lejede en hel opgang.

Mormomoner er en institution og det er det kristne ægteskab ligeså - struktur og kontrol.

Helt grundlæggende afgør jeg selv hvad og hvornår et interessefællesskab interesserer mig. Det gælder ligefra at ophøre med at leve og til at leve med X antal andre, fuldstændig bestemt af forhold og behov.
Den nuværende lovgivning kommer helt på tværs af individets bevægelighed og ensretter og strukturerer. Man kan meget vel have tidligere kirken og senere andre ideologier mistænkt for at rationalisere individers ressourcer og dirigere dem med udnyttelse for øje - 'det sociale fængsel'.

Jeg mener at et rigt samfund burde annullere al lov om samkvem og samtidig indstille sig på at følge op hen ad vejen som samliv ændrer sig mellem folk.
Selv om folk tilsyneladende i starten ville bruge flere ressourcer på hinanden, ved jeg af erfaring, at værdierne i den indbyrdeshed, vil berige de enkelte på hver sin måde, så der er bedre potentiale i overskudet udadtil.

Der ligger således en vitalitet gemt, som ville gavne samfundet på mange måder. det kræver blot at samfundet indrettes nuanceret og fleksibelt. Eksempelvis er arbejdsmarkedet nødt til at indstille sig på variabel ydelse såvel i tid som person.
Samfundsstyring og lovgivning skal ikke operere som et kontrolorgan for folk, men lave, styre og ændre rammer i takt med aktivitetsfrekvensen.
Mange penge vil blive til få penge og finansiel cirkulation langsom, men livskvalitet og ligeså kvaliteten af ydelser vil stige markant.

Alt dette vil skabe en større fælles tilfredshed, hvor tolerancen får format til at eksponere flere og bedre valg, der igen vil stimulere den enkelte. Synergi.

Sidst og vigtigst. Alle bestemmer selv, eller hvis de vil, sammen. Også hvis de vælger klassiske modeller for samkvem. Samkvem er en kilde, der bør være åben.

Brugerbillede for Kim Gram

måske klarere:

kommunister forsøger jo ofte at påpege:
i naturen gælder darwinisme som alternativer til astrologi, men i kulturen er det kommunisme og kommunister som gælder, eller som kommer til at gælde, som alternativerne til astrologi.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Til MacSnagit (og andre der mener at det er værd at prøve) må jeg med beklagelse meddele, at det er en særdeles vanskelig situation at befinde sig i.

Jeg kender en del kenyanske politifolk - endog af katolsk kristen overbevisning - der i henhold til landets love praktiserede flerkoneri.

Kvinderne havde hvert sit hus - skulle have nøjagtigt på millimeter, hvad de andre kvinder - max. 4 ialt skulle have, både med hensyn til gaver, kød og andre madvarer, beklædning osv.
Et fuldstændigt gennemført millimeter demokrati.

Og sæt nu hvis kvinderne rottede sig sammen - sikken ballade der kunne opstå - så nej, det er ikke anbefalelsesværdigt ifølge folk der har praktiseret det. Men altså - religionen stillede sig ikke i vejen som en hindring.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Anmeldelse af 31 kommentarer - alle skrevet af mænd:

Virkelig underholdende læsning. Mænd er sågu ikke for kloge. Den eneste af de 31, der har fattet, hvor træske kvinder kan være, er Niels Mosbak:

"Sæt nu hvis kvinderne rottede sig sammen"

Forresten findes der kulturkredse, hvor skik og brug og religion foreskriver flermanderi og forbyder flerkoneri. Så kaldes det bare ikke polygami, men polyandri.

Hvor meget sjovere det så er for kvinderne, skal jeg lade være usagt. Selv skulle jeg ikke nyde noget - det kan besværligt nok at enes om delingen af territoriet med en af slagsen.

Brugerbillede for Elis Vejvad

@Grethe Preisler

Min erfaring giver dig ret i 'at mænd ikke er for kloge' - samt at de er forsvarsløse overfor en samling kvinder(der har rottet sig sammen).

Men det med at rotte sig sammen er ofte bestemt af situation og følelser og tæller individuelt uanset køn, har jeg ofte erfaret. Det kan fortolkes negativt, men er faktisk kontant bevis for at folk er engagerede og på den måde et positivt tegn på gruppedynamik.

Det pudsige er, at accepterer man, at folk rotter sig sammen, ved folk dermed, at man også besidder tolerance til at acceptere, at de opløses(når temaet ikke virker alligevel).
Dette er noget folk kan lære, når de opdager 'der er åbent'. Så det er blot et spørgsmål om at give plads til dem der skal. Nogen lærer det ikke og går deres egne vegne.

Når folk rotter sig sammen er det ofte fordi de er svage og støtter hinanden undervejs i processen, at manden er for stolt, og ikke gør så, er 'ikke for klogt'.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Jeg gider ikke engang at læse kommentarerne, ligesom jeg heller ikke har læst artiklen. Informations dagsorden er ikke min.

Brugerbillede for Kim Gram

“Sæt nu hvis kvinderne rottede sig sammen”

---------------
nogen smider så et æble med påskriften:
til den smukkeste, ind blandt dem

---------
og
Paris er vel.....værd?

Brugerbillede for Anonym

Jeg undres lidt over både artiklen og debatten som sådan.

polygami lignende kollektiver blev afprøvet i hobetal og langt de flest mennesker valgte noget helt andet bagefter.

Og den gang var der ingen der spurgte kirken eller samfundet, end sige lovgivningen, hvad de mente om den sag, det blev bare prøvet af.

Hvis nogen har lyst til at bo sammen med en flok af det modsatte køn, så er mulighederne lige så store nu, som før.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Det flerkoneri, som jeg har mødt i Nordafrika , har bestemt ikke været nogt efterlignelsesværdigt.

Jeg går 100% ind for det traditionelle ægteskab, men hvis der skal ændres, så bør det være i retning af total frihed til at formere ægteskabelige grupper, som kan bestå af flere mænd og / eller kvinder alt efter de pågældendes ønsker - det med kun at åbne for flerkoneri er 100% retarderet.

Gruppe ægteskaber vil selvfølgelig kræve en lovgivning, der regulerer hvem der ( f eks ved skilsmisse) har forældremyndighed, skilsmisseregler, arveregler , flertalsafgørelse ved ueninghed om fælles indkøb for fællesejets penge o s v - det bliver en guldgrube for advokater.

Brugerbillede for odd bjertnes

Opgøret med den magiske 'polygami' e ganske banalt, for der er tale om 'flerkoneri'. Det modsatte kendes ikke fra den ganske etnografi.
Vi har at gøre med en 'nytænkning', der civilisatorisk set er ren patriarkalsk degenerering.
Ikke væsens-forskelligt fra så megen anden pagan-romance for de svage i retnings-orienteringen.

yea, Grace Slick, afdød sangerinde og historiens vist eneste pipper ang. 'flermanderi' : .... 'i dont really see why cant we go on as three......'?
Der er så meget kvinder ikke forstår, men naturligvis kan nogle mænd 'købes' for ren sex.

Brugerbillede for Per Holm Knudsen
Per Holm Knudsen

Flerkoneri hedder korrekt: polygyni
Flermanderi hedder: polyandri

Polygami (gr. πολυγαμία polygamía, af πολύς polýs "mange" og γάμος gámos "ægteskab") er betegnelsen for et ægteskab, hvor en person er gift med to eller flere samtidig. Polygami er modsat monogami, hvor kun to er gift. Så polygami handler ikke om køn, men om antal.

Så skulle det sproglige vist være på plads ;-)

Brugerbillede for Tom Paamand

Det danske system har pragmatisk accepteret gruppeforhold. I min egen fortid med harem røg vi alle i en periode på bistandshjælp, og alle blev kommunalt registreret under "mandens" CPR-nummer. Men jeg kan sagtens se juristerne rive sig i håret, hvis et sådant gruppeforhold krævede ægteskabslignende rettigheder. Der skal vist flere overvejelser til, end blot at dele med antallet - hvem har samkvemsretten og i hvor lang tid med børnene...

Mit primære problem med de vestlige normer er ikke at få diverse muntre kombinationer registreret på Rådhuset, dem lever jeg bare ud. Men at de kristne normer i diverse FN erklæringer låser familieskab til blodsbånd og giftermål. Tidligere tiders Danmark, og meget af nutidens fjernere verden, har altid blandet kortene efter forholdene. Børn er optaget og opdraget i andres familier, hvor økonomi, plads og hjerterum gjorde det mere muligt.

Ikke mindst efter krige har de overlevende fundet sammen i familiegrupper, uden at blodsbånd afgjorde hvem der var i slægt. Disse familiegrupper er et eksisterende og langt større problem, end at få lidt bigami formaliseret - for når en sådan gruppe flygter over en grænse, vil den ofte blive brudt op af myndighederne. Heller ikke Danmark accepterer sådanne sammenbragte familier, og det vil da også kræve meget dygtige jurister at få dem indpasset i vores jødisk-kristne lovgivning - men det må gøres. Og så kan vi da godt liste polyforhold med ved samme lejlighed.

Brugerbillede for Bente Simonsen

Kasper Olsen

Apropos billedet: Ha, ha
Så er det den lyshårede kvinde i baggrunden, som bestemmer (testesteron-moster), næst i kommandorækken kommer den som sidder i forgrunden, mens den som sidder længst ude til venstre er lavest i hierarkiet og har det dårligst.
Men den rødblusede kan nemt blive den mest dominante med tiden, hun besidder stor viljekraft og stædighed.

Brugerbillede for Majbritt Nielsen
Majbritt Nielsen

Henrik Gøtke
Jeg tror det skib er sejlet.

Karnefamilien er undermineret af skilsmisser og patchwork-familier.

Suk efter de gode gamle dage, hvor farmand var patriarken.
Men regn ikke med at folk vil holde op med at blive skilt fordi det ødelægger kernefamilien. ;)