Rør blot ikke ved min gamle jul

Juletræet er fra Tyskland, stråbukken fra Sverige og misteltenen fra Storbritannien. Vores gamle danske jul er hverken særlig gammel eller særlig dansk. Men den er hamrende nostalgisk og udtrykker en kollektiv længsel efter en tid, som aldrig har været
Juletræet er fra Tyskland, stråbukken fra Sverige og misteltenen fra Storbritannien. Vores gamle danske jul er hverken særlig gammel eller særlig dansk. Men den er hamrende nostalgisk og udtrykker en kollektiv længsel efter en tid, som aldrig har været
13. december 2011

Det er den 24. december 1811, klokken nærmer sig fem, og familien Lehmann, der har til huse i Ny Kongensgade nr. 221, er få minutter fra at skrive danmarkshistorie. I dagene forinden er det rygtedes, at familien har båret et lofthøjt grantræ ind i stuerne. Nu går sladderen, at træet også skal have tændte lys på grenene, og jo mere snakken går, jo flere folk strømmer der til. Snart er hele gaden fuld af forventningsfulde mennesker, og flere har medbragt stiger, som de sætter op til vinduerne, så de bedre kan få et kig ind under gardinerne. Som en yngre slægtning til Alfred Hage, der var gæst ved den minderige julefest, senere skrev, var stemningen præget af forundring.

»Nogle troede vel, den unge Doktor og hans yndige Frue var blevet gale, siden de havde rullet Gardinerne ned og sat lys i brand paa et Grantræ. Hvad var der paa Færde? spurgtes der.«

På færde var fødslen af en ny juletradition. Martin Lehmann, der var præstesøn fra Holsten, havde taget skikken til sig gennem sin tyske børneopdragelse — og sådan er det med de fleste af vores ’danske’ juletraditioner: De er importeret fra udlandet. Eller som museumsinspektør Jens Ingvordsen fra Den Gamle By i Aarhus formulerer det: »Vores gamle danske jul er hverken særlig gammel eller særlig dansk. Faktisk er der meget lidt dansk over den jul, vi snart skal til at fejre.«

Alligevel lever forestillingen om de gamle danske juletraditioner videre i vores kollektive bevidsthed. På hjemmesiden VisitDenmark fremgår det, at »en rigtig dansk jul skal være en gammeldags jul«, og i 2008 skrev Pia Kjærsgaard (DF) et harmdirrende indlæg om IKEA’s afvikling af den gode danske julefrokosttradition og citerede Peter Fabers julesang Sikken voldsom trængsel og alarm: »Rør blot ikke ved min gamle jul,« skrev hun.

Men det er begrænset, hvor gammel en jul, vi overhovedet kan røre ved.

Nationalistisk julepynt

Den jul, vi kender i dag, er ikke mere end 150 år gammel. I årene 1810 til 1850 skabte dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det tyskimporterede juletræ. Inspirationen var international, og ritualerne hentet fra nabolandene omkring os.

»Hvor nødig vi end vil indrømme det, er de fleste af vores danske juletraditioner primært hentet fra Tyskland og sekundært fra lande som Sverige og Storbritannien,« siger Jens Ingvordsen.

Glögg, luciaoptog, halmbuk og julestjerner er alle svenske opfindelser, mens misteltenen og julekalkunen er importeret fra Storbritannien. Et af de få særligt danske ritualer er faktisk den nationalistiske julepynt, som især blev populær i årene efter 1864, hvor Danmark led sit svidende nederlag til tyskerne og måtte afstå en femtedel af sit territorium. Når vi i dag hænger trommer, trompeter og dannebrogsflag på juletræet, kan det således føres direkte tilbage til de nationalistiske strømninger, der blussede op efter 1864 og senere blev bestyrket efter afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920.

»Den borgerlige juleidyl, som vi stadig fejrer, var og er en sær blanding af kristendom, nationalfølelse og kernefamilie,« siger Jens Ingvordsen.

»Og rendyrket nostalgi,« tilføjer Britta Timm Knudsen, der er lektor ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet og forsker i begivenhedskulturer. For selv om vores juleritualer hverken er særlig gamle eller særlig danske, så har vi alligevel et stærkt nostalgisk forhold til dem, mener hun.

»Nostalgi er en interessant konstruktion, fordi det i sin kerne udtrykker længslen efter en fortid, som aldrig har eksisteret. Jeg tror, de fleste er klar over, at julen, som vi kender den, er en konstruktion — ligesom nationalismen, der jo også bygger på en forestilling om, at Danmark har eksisteret meget længe. Men det ændrer ikke ved, at vi alle alligevel deler nogenlunde samme forestillinger om, hvad der knytter sig til en ’gammel dansk jul’— og når vi fortsætter med at fejre den, er det et bevidst nostalgisk tilvalg,« siger Britta Timm Knudsen.

Hun mener, nostalgien skal ses i lyset af den tiltagende globalisering.

»De fleste af os lever et liv med mange valgmuligheder. Vi bestemmer selv, hvad vi vil lave, og hvor vi vil bo, men med mellemrum har vi brug for at synke ned i en kortvarig nostalgisk længsel efter ’de gamle dage’.«

Det kan Jens Ingvordsen fra Den Gamle By i Aarhus tale med om. De kommende uger vil godt 130.000 gæster strømme igennem billetlugerne i det aarhusianske frilandsmuseum, hvilket svarer til en tredjedel af museets årlige besøgstal. Og det er ikke kun den ældre generation, som lægger vejen forbi.

En undersøgelse, som YouGov for nylig lavede for avisen 24timer, viste, at det især er unge mellem 18 og 29 år, der går op i, om julens traditioner overholdes. Ifølge Britta Timm Knudsen er det dog ikke ensbetydende med, at de unge er konservative traditionalister. De er snarere nostalgikere — og de véd, at de er det.

»Du kan kalde det en refleksiv nostalgi eller en ønskeforestilling om en lykkelig og harmonisk jul. Når vi holder liv i juletraditionerne er det med til at nære vores forestilling om ’barndommens land’,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Tom Paamand

Fint at sætte fokus på at stort set al "dansk tradition og kultur" kun er hundrede år gammelt - og importeret. Hvis Pia bliver ked af det, kan hun jo gå til en smånazistisk solhvervsdyrkelse - der i øvrigt også er opfundet til lejligheden. Al kultur er blandingskultur, og bør revurderes og nyopfindes igen og igen, for ikke at stivne i folkekirkelig stilstand.

Nåh, mens artiklen punkterer myter, bringer der desværre flere frem. Jeg vil lige starte med den om at julens rødkuttede bedstefar skulle være skabt af en klæbrig saftfabrikant. Nej, den skrøne er blot endnu et vellykket reklame-stunt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Stråbukken fra Sverige kommer nu fra Kina. Så jeg den anden dag i et supermarked.

Som stort set al julepynt i vore dage. Ikke engang en lametta er vi i stand til at fremstille i dette land. Når et land ikke længere magter selv at lave sine lamettaer, er det fortabt. Det ved enhver nationaløkonom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Jeg har svært ved at se, hvem der skulle have grund til at føle sig truffet af disse betragtninger, over juletraditionernes oprindelse. Næppe engang Pia Kjærsgaard.

Hvad man forstår ved gammelt er jo helt relativt. Og noget der f.eks. er indført for mere end 100 år siden, er for mange mennesker meget gammelt. Og en begrænset tidshorisont gør sig især gældende, når det vedrører personligt orienteret nostalgi. En gammeldags jul vil således i den almene opfattelse typisk hentyde til noget, man kan huske personligt at have stiftet bekendskab med. Hvilket for de færreste rækker meget længere tilbage, end til bedsteforældrene. I den forstand er det noget sludder at hævde, at der er tale om en længsel efter noget der aldrig har eksisteret. Der er nærmere tale om summen af meget forskeligt, fra forskellige tider.

At juletraditionerne i overvejende grad er indført fra andre - dog især nærtbeslægtede - lande, er også en ganske triviel konstantering, som vist ikke blevet forsøgt modsagt af nogen overhovedet. Dog vil nogen (måske ikke mindst typer som Kjærsgaard og Søren Krarup) hæfte sig ved, at traditionerne især er funderet i vestlige, nordiske og kristne kulturkredse. Men det modsiges jo så heller ikke i nærværende artikel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Vores 'juleeksperter' må være mere end ultranationalistiske siden de mener - der ikke kan findes en særlig dansk jul - hvis nogle af de danske juletraditioner har deres udspring i og deles med det nære udland.

At sådanne ekstremister tilsyneladende ikke kan fatte - det udmærket kan være en dansk juletradition fx., at drikke en drik af svensk oprindelse - er ganske utroligt.

Helheden af den danske jul er særlig dansk - også selvom dele af den særlige danske jul har udenlandsk oprindelse og deles med udlandet - så findes en traditionel dansk jul, der er særegen dansk, selvsagt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

a propos nordiske juletraditioner:

Vi fejrer nu et fattigt barn
Svøbt i en krybbes strå.
Han hersker nu i Himmerig,
Så dejligt kan det gå.

Her kommer dine arme små
Fra Krig, fra sult, fra gru.
De blev korsfæstede som børn.
Kom også dem i hu.

Frit oversat og ajourført efter Nordahl Griegs digt
TIL DE ARBEIDSLØSES BARN (1937)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Stråbukken er muligvis svensk, og indtroduceret engang efter WWII, men bukkemotivet (mener jeg) er væsentligt ældre. Før Julemanden var den glade giver af gaver, var det nissens tjans, og før det blev nissens opgave (vistnok i begyndelsen af det 19. århundrede) var det bukken eller geden der havde den opgave.

At Julemandsfortællingen bliver international konsolideret til et bestemt visuelt udtryk, har i vid grad rod i en vis læskeproducents markedsføring, der begyndte tidligt i 1930'erne. Før da, er koncensus stærkt begrænset.

Det er efter WWII at de nutidige Julemands-myter opstår. Gaver fra oven, de magiske hjælpere, bopæl under Sirius/Nordstjernen, kommercialiseringen, materielle gaver (ikke immaterielle), og meget mere.

Fortællingerne om en historisk (helgenkåren) "Nikolaos" er til at grine af. En mand der delte mønter ud til fattige (via skorstenen, hvis de fattige ikke var hjemme på fattigborgen) -- good grief.

Der skal såmænd nok være et historisk forlæg af en slags, men som nævnt i artiklen -- næppe myter funderet på en enkeltperson.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Julemanden blev kristnet som helgenen "Saint Nicholas", der stjal navn og tradition fra den ældre gud Hjaldr Hnikar (også spejlet som Odin, Poseidon etc), mens "Old Nick" selv blev forvandlet til en djævlefigur af de kristne. Skorstenen kan spejles i shamanen, der på tilfrosne nætter kom ned gennem røghullet, og så videre. Tilbedelsen af Sankta Lucia - Lucifer og Lysbringer, også en god skikkelse, der blev vendt. Julemanden er på samme måde som Jesus og andre eventyrfigurer bygget oven på eksisterende folketro, hvor heltens navn i de gamle fortællinger byttes ud med et nyt. Jesus-figuren sagde og gjorde ting, som også refereres om andre mytiske skikkelser fra årtusinder tidligere.

Sådanne folkeforførende myter fortælles om danske konger, amerikanske præsidenter, kommunistiske førere - alle, der har behov for kulør. Dette sker ofte spontant og ubevidst. Jeg var til gravøl, hvor alle delte deres bedste minder om den kære afdøde. Fine fortællinger, hvor af adskillige dog oprindeligt drejede sig om helt andre personer. Men hvorfor ødelægge festen, fremover er også disse omskrivninger nu en del af den fælles myte...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Der er noget sært jantelov 2.0 over artikler som disse, der først glad og frejdigt postulerer at en dansk jul er den samme for alle danskere og at idioterne i øvrigt tror at det er noget de selv har opfundet.

Det er muligt at stråbukken er svensk, men det kunne se ud som om stråmanden er en særligt dansk juletradition på Information.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Det næste bliver vel, at disse nationalmasokister med skadefryd fratager os den illusion, at det er ærkedansk at drikke sig hamrende fuld i den mørke tid og give lysterne frit løb, som f.eks. ved julefrokoster, en tradition, der kan føres direkte tilbage til vikingetiden i ubrudt, lige linje (måske ikke helt lige).

Næh, disse lyseslukkere, i en tid, hvor vi ellers tænder lys, vil garanteret påstå, at det er noget, som kommer fra Sibirien eller Grønland eller Island eller oldtidens græske symposier, for slet ikke at tale om de gilder, Jesus afholdt sammen med sine apostle og disciple.

Og i øvrigt blegner danske julefrokoster fuldstændig i sammenligning med originalerne. Ha!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Man har jo, fra artiklens forfattere glemt mindst to ting: kravlenisser og julekalendere. Og jeg mener bestemt, at kravlenisser (i pap) er noget der oprindeligt stammer fra Danmark ligesom pap-julekalenderen gør det.

Og måske burde artiklens forfatter prøve at holde jul udenlands; jeg kan anbefale USA. Så vi han længes stærkt hjem efter sin gamle danske jul med et rigtigt træ, ikke et af plastic (selvom et sådant træ muligvis er bedre for miljøet i det lange løb?), ingen sange ved træet, ingen dans om træet, intet af det danskerne har dømt 'hygge.' Og i Frankrig og i Østeuropa spiser de fisk juleaften....

Noget man har glemt i vore dage er julestuerned med de frække julelege; de var altså meget mere frække end vore dages julefrokoster. Karle og Piger blev klædt af til de var (næsten) helt nøgne, og så blev de æltet sammen af de andre på et bord. Og dette var kirken meget imod disse julelege, så derfor forbød de dem. Indtil kirken opdagede at den hellere måtte tilbyde noget andet i stedet for.

Og vel er der rester af den gamle bondejul oppe i Salling, Vendsyssel og Thy; julen begynder nemlig først den 24. december, og derfor er der juletræ i forsamlingshuset den 26. decemeber eller den 28. december.

Mht. julebukken går jeg ud fra at dette stammer fra de gamle romere med deres saturnalier, hvor en ged eller en buk kom med gaver?

Ang. Sct. Nicolaus var han alstå biskop i det nuværende Lileasien. Og ja, han gik rundt og smed mønter (af guld) ind til folk. På den tid eksisterede vist ingen fattighuse, eller fattiggårde; det borgerlige samfund omkring 1810-1850 har fundet på dette.
For at udskille de dovne, de syge, de dumme, de ugidelige, drukmåsene, junkierne m.fl. fra de rigtige borgere.

Og hvad har Poseidon, (Neptun) havets hersker, og hersker over storme med julen at gøre?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Karsten, du kunne jo google og finde, men her er et svar på hvad den påståede, men aldrig historisk dokumenterede, biskop har at gøre med havet. Altså inden han groede skæg, købte rensdyr og lærte dem at flyve.

Spørgsmålet er vel snarere, hvad kirken har at gøre med jul - hvor jeg da heller ikke selv gaber i kirken, men bruger tiden på at ælte bondepiger. Samt at trille det store ildhjul ned ad det nærmeste bjerg. Nogen skal jo holde vort folks årtusindgamle traditioner i live, ellers straffes vi alle af guderne...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Aage Jeppesen

"Jeg tror, de fleste er klar over, at julen, som vi kender den, er en konstruktion — ligesom nationalismen, der jo også bygger på en forestilling om, at Danmark har eksisteret meget længe."

Det ender nok med at oldgranskerne finder ud af, at også Jellingestenen stammer fra Tyskland, at Danmark faktisk aldrig har eksisteret, hvorfor nationalismen er ren konstruktion og skadelig illusion. ;-)

Den eneste ægte måde at fejre Jul på er at gå tilbage til de livsbekræftende traditioner fra før kristendommen ødelagde glæden og fejringen af Vintersolhverv - med et orgie af sansetilfredsstillelse - med sorte advarsler om synd, forsagelse og evig fortabelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Aage Jeppesen

Karsten,

Nikolaus er også skytshelgen for børn og prostituerede:

"Nikolaos udviklede sig til at blive kristenhedens helligste helgen. Kun overstrålet af Jomfru Maria hyldedes han over hele kristenheden, og overskred endda barrieren mellem den katolske kirke i Vest og de ortodokse i Øst. Det er der ikke mange hellige mænd eller kvinder der har formået.

Han er skytshelgen for så forskellige samfundsgrupper og professioner som de søfarende, børnene, de studerende og de intellektuelle, slagterne og de prostituerede, de fængslede og forbryderne. Og flere til."

Typisk for kristendommen. Gud er en tre-i-en og Julemanden en alt i én! ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Nu må man jo gå ud fra at alle de importerede skikke slet ikke oprindeligt kommer fra de lande de er importerede fra fordi disse skikke er importerede til de pågældende lande fra nogle andre lande der i virkeligheden har overtaget det fra nogle helt tredje lande som når det kommer til stykket har hugget det fra et helt fjerde som har overtaget det fra........
God Jul.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Noget som altid har undret mig ved disse nationalmasokisters argumentation - er deres brug af begrebet konstruktion - dit eller dat er en konstruktion.

At noget er en konstruktion, her julen, ændrer jo ikke ved julen er - så hvad skal dette konstruktion til for - og hvilke traditioner og højtider er ikke en konstruktion i det menneskelige samfund?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Og de er vel egenlig nationalsadomasochister - da de ofte ikke regner sig som tilhørende et folk eller nation - men mener sig at indgå i en kosmopolitisk konstruktion, der søger udrydde folkeslagene og nationerne begrebsmæssigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Hellere det, end idiotien fra nationalsadister, hvis påståede folk jeg absolut ikke føler mig hjemme hos. Artiklen er egentlig bare en opstrammer til den slags skyklappede narrehatte, det tror at landegrænser definerer mennesker. Men nødtvunget har måttet erkende, at meget på deres kanoniserede pralelister over danskerier er oversat og importeret. Og hvem udover Pia er dum nok til at påstå, at juletræ er en "dansk" tradition - men det er en tradition i Danmark.

Min datter elsker sin russiske jul, og så er det da ligegyldigt for hende, hvor den stammer fra. Men for mig er det interessant, hvor meget den kristne kirke har krænket ophavsretten til andres myter, både jul og demokrati har Jesus skabt. Jeps, og Kim Il-sung skrev operaer, kunne kontrollere vejret og en ny stjerne viste sig på himmelen, for at markere hans fødsel...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Mht. JULEMANDEN, så er han utvivlsomt Jesus-barmets stærkeste konkurrent eller opponent i juletiden. Jeg citerer her en udmærket beskrivelse fra en tidligere debat på Information:

http://www.information.dk/279074#comment-433823

RNG: “Vi giver jo heller ikke børnene 300 timers indoktrinering om Julemanden og hans små hjælpere, vel ?”

HRJ: "Næppe i skoletiden, men jo. Tilmed langt mere end 300 timer.

Alle ved således alt om Julemanden. Hans udseende er velkendt. Ser man “ham” ikke afbilledet, kan man lukke øjene og fremmane den rundekindede for sit indre øje.

Adfærd og personlige egenskaber kendes. Der personificerede godhed, der aldrig straffer og altid tilgiver. Humanisten, der ikke gør forskel. Altruisten, der aldrig er egoist.

Alle kender til hans magiske venner. De flyvende rensdyr, de mange hjælpere. Alle ved han bor oppe nordpå. Oppe på toppen. Under Nordstjernen, det praktiske pejlemærke på den tid af året. Enhver ved hvad han bringer. Ud af himlen dukker han op, og på magisk vis formår han at bringe gaver fra oven.

Den inkarnerede humanisme og altruisme er fantastisk. Præcis én dag om året er mennesker i stand til at opføre sig som mennesker. At være opmærksom på andre, at droppe egoismen, at ønske fællesskabet, at bidrage til fællesskaber. Én dag om året opfører man sig som et menneske, og oplever selv om man give og ikke rager til sig, ender man med at få rigeligt. Én dag om året gider man hinanden. Man kan droppe facaden, og være “barnlig”. Lege, synge, holde i hånd, you name it. Man kan være til stede i nuet. Helt uden at man er til grin og anses for at være mere end almindeligt mærkelig.

Men al den herlighed lader sig kun gøre én dag om året. At det lader sig gøre denne ene dag, skyldes flere årsager. Dels den udefrakommende assistance med de gaver, der er centrum for begivenheden. De korporlige gaver, der er materielt til stede. Gaver, der er immaterielle (at hjælpe andre, f.eks.), er ikke gaver. De er ikke-gaver; et meningsløst koncept; et ikke-fænomen.

Men det lader sig også kun gøre én dag om året, fordi det er anstrengende at være så god. Møjen og pligterne der går forud er meget store. Rengøring, madlavning, indkøb, gaveindkøb. Dyrt er det også. Skal man være god (og det skal man) tærer man på den akkummulerede velstand, eller lader sig sætte i gæld. Planlægningen kræver til. Mobilisering af den rette sindstemning, der unikke jule-stemning, forudsætter et mentalt tilløb.

Resten af året er det ikke muligt at være altruistisk eller humanistisk i adfærd. Den gode stemning af varmt fællesskab lader sig ikke inkarnerere. Hvis man forsøgte, ville man være hinsides tossegodhed. Det er logik, at ingen har tilstrækkeligt med tid og ressourcer til at inkarnere Dagen hyppigere end et par gange pr. år.

Ønsker noget at være humanist nogen anden Dag, er man i sagens natur pladderhumanist. Et ynkeligt fæ, en galning, dybt naiv, et uansvarligt fjols. For det er ikke muligt. Det ville være selvudslettende."

x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

JULEMANDEN har mange inkarnationer, og Rasmus Bo Sørensen har ikke fået det hele med i sin kortfattede klumme. Selvom han i Peters Jul endnu ikke havde rensdyr og gaver, så var der allerede forlæg, som i højere grad ligner nutidens glade giver. KONG VINTER er således en central- og østeuropæisk eventyrfigur, som har næsten alle de efterlyste attributter - og lidt til. Her er link til en meget udbredt tysk udgave fra 1859 (oversat til engelsk):

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.gutenberg.org/files/17764/...

Også i Rusland kendes denne figur, her under navnet FADER FROST, og parallelt med Coca Colas markedsføring i USA, blev denne figur meget udbredt efter revolutionen, idet kommunisterne jo obstruerede den kristne højtid. Dette eventyr er således på mange måder midtpunktet i den sekulære vinterhøjtid, omend journalist Sergei Leskov lægger vægt på, at der er forskel på den vestlige og den østlige udgave:

"Unlike Santa Claus, who inherits the tradition of St. Nicholas, Father Frost is a complete atheist ... but Father Frost is our favorite character, which brings together left and right, atheists and believers. To the stranger, trying to understand Russia, a comparative analysis of Father Frost and Santa Claus may be the key to the Russian soul."

http://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%94%D0%B5%D0%B4_%D0%9C%D0%BE%D1%80%D0%BE...

Jeg synes i grunden, der er noget saturnalsk eller baccanalsk over begge karakterer, som de har udviklet sig. Og skikken med at fejre midvinteren på umådeholden maner går da også meget længere tilbage, hvor den bl.a. har indbefattet kåringen af en "Bønne-Konge" (BEAN KING), som allerede har påmindelser om nutidens festlige faderfigur (Ho, ho, ho):

http://www.hermitagemuseum.org/html_En/03/hm3_3_1_3d.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Sikke mange og vidtløftige kommentarer. Sikken
voldsom trængsel og alarm (Peter Faber, 1850). Artiklen vil drille os og skubbe lidt til vores vores nostalgi og glæde og følelse ved julen.For at finde noget at kritisere, kritiserer den forestillingen om, at det hele er gammelt dansk. Herregud, det vidste vi godt - og hvad så?

Men i øvrigt er der jo gammelt i den danske jul. Hvis man går længere tilbage end til den tid, hvor de fleste danske julesalmer er fra (Højt fra træets grønne top, Faber, 1848, Det kimer nu..., Grundtvig, 1817, Dejlig er jorden, Ingemannn, 1850), så er julens indhold vel mest præget af kristendommens julebudskab. Det har danskerne altså skulle høre på siden 1200-tallet. I det hele taget er det kristne islet stort i vores jul, måske også derfor næstekærligheden og hjerterne får en særlig fylde lige i den tid. Jeg ved ikke, for kommercialiseringen har også krævet sit, og den trækker ligesom i en anden retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Aage Jeppesen

@ Søren Tolsgaard

Tak for et meget velskrevet og informativt indlæg. Især denne sætning udløste en association hos mig:

"Men det lader sig også kun gøre én dag om året, fordi det er anstrengende at være så god."

- Nemlig den syngende matematikprofessor Tom Lehrs ironiske sang om "National Brotherhood Week", hvor alle amerikanere skal være gode og elske hinanden gennem en hel uge, som slutter med de forløsende ord: "Be grateful that it doesn't last all year!"

One week of every year is designated National Brotherhood Week. This is just one of many such weeks honoring various worthy causes. One of my favorites is National Make-fun-of-the-handicapped Week which Frank Fontaine and Jerry Lewis are in charge of as you know.

During National Brotherhood Week various special events are arranged to drive home the message of brotherhood. This year, for example, on the first day of the week Malcolm X was killed which gives you an idea of how effective the whole thing is.

I'm sure we all agree that we ought to love one another and I know there are people in the world that do not love their fellow human beings and I hate people like that. Here's a song about National Brotherhood Week.

Oh, the white folks hate the black folks,
And the black folks hate the white folks.
To hate all but the right folks
Is an old established rule.

But during National Brotherhood Week, National Brotherhood Week,
Lena Horne and Sheriff Clarke are dancing cheek to cheek.
It's fun to eulogize
The people you despise,
As long as you don't let 'em in your school.

Oh, the poor folks hate the rich folks,
And the rich folks hate the poor folks.
All of my folks hate all of your folks,
It's American as apple pie.

But during National Brotherhood Week, National Brotherhood Week,
New Yorkers love the Puerto Ricans 'cause it's very chic.
Step up and shake the hand
Of someone you can't stand.
You can tolerate him if you try.

Oh, the Protestants hate the Catholics,
And the Catholics hate the Protestants,
And the Hindus hate the Muslims,
And everybody hates the Jews.

But during National Brotherhood Week, National Brotherhood Week,
It's National Everyone-smile-at-one-another-hood Week.
Be nice to people who
Are inferior to you.
It's only for a week, so have no fear.
Be grateful that it doesn't last all year!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Jeg holder nu fast i den væsentlige førkristne tradition, som er et godt gedigent ædegilde, gerne i godt selskab!
Og den er vist påviseligt ældre end både Julemand og Jellingsten!?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Søren Tolsgaard:
"Mht. JULEMANDEN, så er han utvivlsomt Jesus-barmets stærkeste konkurrent eller opponent i juletiden."

"Julemanden" er kriste-lig. "Han" opfører sig som en kristen (græsk: kristus, hebræisk: messias) burde gøre.

En inkarneret altruist, der ikke gør forskel og diskriminerer, en der også belønner de lidet artige og tilgiver enhver, en der er nærværende i nuet, en der har fokus på at give i stedet for at rage til se, en der deler med andre, en der gladeligt donerer sit overskud til de der har behov (ikke samler forråd).

Pointen med kristendom er netop (burde være) at abonnenterne (de kristne) gør sig til en "kristus" eller "messias". Én stoiker der insisterer på, at følge sin samvittighed og agere sandfærdigt. Med det sigte at løfte åget af egne skuldre, og vise andre, at det er muligt at opføre på den måde, uagtet at der (naturligvis) vil blive slået hårdt ned på enhver, der nægter at adlyde autoriteter, for i stedet at følge egen samvittighed.

Julemandsmyten har (som Tom Paamands link hævder) netop rod i forestillingen om én der følger de kristne doktriner (barn af "det kristne"; én der har "det kristne" som "fader" (den, hvis vilje man gør).

Apropos det kristne og messianske, der handler om menneskets og mennesker bestræbelser for befrielse af åg, er det næppe uinteressant at betydningen af "nike laos" er: folkets frihed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Tom Paamand:

"Artiklen er egentlig bare en opstrammer til den slags skyklappede narrehatte, det tror at landegrænser definerer mennesker."

Findes sådanne 'narrehatte' som andet end kosmopolitternes konstruerede fjendebilleder?

Men ellers forekommer det mig nu ikke, at være artiklens sigte - da kosmopolitterne netop, i andre sammenhænge, bebrejder dine 'narrehatte', at de ikke ser fx. en bakongo, der er bosæt indenfor Det Danske Riges grænser som dansk - denne bakongo vil kosmopolitterne død og pine have danskerne til at opfatte som dansk.

Men når det gælder juletræ og mistelte - så har 'narrehattene' bare at fatte det skam slet ikke er en dansk juletradition - det hænger ikke rigtig sammen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Povl Thomsen

"Den jul, vi kender i dag, er ikke mere end 150 år gammel. I årene 1810 til 1850 skabte dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det tyskimporterede juletræ. Inspirationen var international, og ritualerne hentet fra nabolandene omkring os".

Fabers sang med linjen "Rør blot ikke ved min gamle jul" er skrevet i selvsamme periode - på et tidspunkt, hvor julen i bemeldte form ikke var spor gammel. Sangen var altså selv en brik i opbygningen af konstruktionen.

At sådan en konstruktion er noget, Pia K ville ønske, hun selv havde fundet på, er der vel ikke noget at sige til...

Spørgsmålet er dog, om hun egentlig har styr på historien. Under valgkampen brugte hun et slogan, der handlede om, at vi skal kende vores historie. Men i Hvem vil være millionær vidste hun ikke, at Solvognen er fundet... i hendes egen valgkreds. Hun var også i tvivl om, hvilket våben David brugte imod Goliath. Margrethe Vestager, som var hendes partner i udsendelsen, prøvede ellers at udfordre hende: Kom nu, Pia, det er dig med præsterne...

Nå, det skal nu altsammen ikke afholde nogen fra at fælde et træ og stege en and.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Lars, du snøvler som vanlig rundt i egne stråmænd, eller efter årstiden hjemmebyggede julebukke. Ingen betvivler, at der findes danske juletraditioner - de er ret svære styre udenom. Men folk af Pia Kjærsgaard-klassen tror, at alt i denne verden er opfundet ved det lokale gadekær. Juletræet er os påbudt af Jesus gennem De Hellige Skrifter, der i øvrigt blev skrevet på dansk. Og hvis vi graver dybt nok vil det vise sig, at Golgatha var Jellingehøjene.

Og dine såkaldte kosmopolitter plæderer ikke for at alle inden for de lokale kortstreger er danske, men for at ingen er fremmede - det er nærmest definitionen af begrebet. Der er en talemåde om den slags folk, at "intet menneskeligt er dem fremmed". Dette i modsætning til indskrumpede Pianister, der har det lige omvendt: "Intet fremmed er dem menneskeligt".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Lund

Ups
Artiklens forfatter har ret - og jeg har læst Københavnske Jævnførelsesregistre forkert
http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/matrikel/vester.html
fra 1806 var det faktisk netop nr. 2
fra 1859 nr. 6 ,som det også er nu.
(Når det over porten står nr. 326, er det gældende fra 1756 til 1806)
http://www.indenforvoldene.dk/ny%20kongensgade%206-8.html
Ifølge sitet Indenfor Voldene, døde Orla Lehmann i huset, men her dansede han så også om juletræet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Tom Paamand:

"Lars, du snøvler som vanlig rundt i egne stråmænd, eller efter årstiden hjemmebyggede julebukke."

(...)

"Ingen betvivler, at der findes danske juletraditioner"

Hvad skuer mit øje - en julebuk af stråmands slagsen - eftersom jeg bestemt ikke har påstået noget sådan.

"Men folk af Pia Kjærsgaard-klassen tror, at alt i denne verden er opfundet ved det lokale gadekær."

Det tror du sikkert - men som en af de værste, ja, måske den værste i klassen kan jeg bevidne, at det ikke forholder sig således - du afslører svære vrangforestillinger her. Hos dig selv.

"Og dine såkaldte kosmopolitter plæderer ikke for at alle inden for de lokale kortstreger er danske, men for at ingen er fremmede..."

Der tager du nu fejl - hvis det er mine kosmopolitter du taler om - så har de nu ret travlt med at omdefinere fremmede bosiddende i Danmark til danske. Man skulle næsten tro de ikke kan tåle, at der bor andre folk end danske i Danmark.

De fantaster du taler om her - som mener der ingen fremmede findes - har jeg ikke udtalt mig om i tråden her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

@Heinrich A. Jørgensen

[“Julemanden” er kriste-lig. “Han” opfører sig som en kristen (græsk: kristus, hebræisk: messias) burde gøre.

En inkarneret altruist, der ikke gør forskel og diskriminerer, en der også belønner de lidet artige og tilgiver enhver, en der er nærværende i nuet, en der har fokus på at give i stedet for at rage til se, en der deler med andre, en der gladeligt donerer sit overskud til de der har behov (ikke samler forråd).]

Det er vist rigtignok, at nutidens JULEMAND giver fra sig til alt og alle. Men som du selv har påpeget i en tidligere debat, kun én gang om året, fordi "det er anstrengende at være så god." Og som du også bemærkede, det handler om "korporlige gaver, der er materielt til stede. Gaver, der er immaterielle (at hjælpe andre, f.eks.), er ikke gaver. De er ikke-gaver; et meningsløst koncept; et ikke-fænomen."

JULEMANDEN er en tossegod humanist, som gør en forskel ved ikke at gøre forskel - så langt hans evner nu rækker. Af og til kan man dog føle, at gavegiveriet har noget fordærvende over sig, især når der gives til dem, som i forvejen er overmætte. Og i hvertfald blegner disse gaver i forhold til den gave, som Kristus giver - de umådeholdne gaver leder os måske endda på vildspor.

1800-tallets paralleller var i øvrigt langtfra tossegode.

KONG VINTER vurderede omhyggeligt, hvorvidt børnene havde gjort sig fortjent til hans gunst:

King Winter laughs at the sport
cries bravo! and claps his hands
and calling in haste for his man Jack Frost
he gives him these commands:
go see the papas and mammas
and bring me word what they say
have the children been good and well behaved
since last I came this way?

The King trims Christmas trees
to give to good girls and boys
with tapers and trinkets of silver and gold
and all sorts of dainties and toys
the Queen cuts twigs of birch
of birch so supple and keen
and daintily ties them up into rods
the finest that ever were seen

Soon with this word to the King
Jack Frost comes back at a trot:
good have most of the children been
but some of them have not
the King gives him the pretty trees
the Queen the rods so smart
and away goes Jack again with his load
till every house has its part

Cakes mince-pies nuts and apples
good children get from the King
you can guess what the naughty get
the rods are the only thing
oh dear mamma cries Jenny
Johnny's been good, and so have I
pray tell Jack Frost we don't want the rod
oh do ask him to put it by

Det samme gjorde DEN GAMLE JULEFAR i Peters Jul:

Hver Juleaften netop nu
naar Julegrøden koger
da vandrer - Peter - hører du!
igjennem Aftnens Taager
med store Kanestøvler paa
den gamle Jul til Staden
fra Vindvet kan man se ham gaa
paa Sneen gjennem Gaden

Et dejligt Juletræ han bær
det største vist i Skoven
Hans Skæg naar lige til hans Knæer
og paa hans Hat for oven
et lille Julelys der staar
det straaler og det skinner
paa Næsen og de hvide Haar
og paa hans røde Kinder

Og gade op og Gade ned
sit Træ han om vil bære
hvor alle bo bestemt han ved
derpaa kan vis man være
ved Husets Dør han stille staar
og lytter meget længe
han vide maa før ind han gaar
om der er slemme Drenge

Og hører han at Far er vred
imens han Træet tænder
han rokker strax ad Trappen ned
og ud paa Gaden render
men hører han at Far og Mor
er glad for deres Drenge
imens de pynte Julebord
og Lys i Træet hænge

Da ler den gamle Julefar
og ind i Stuen smutter
sit Lys fra Hatten ned han tar
det funkler og det futter
med det han hen til Træet gaar
og nikker i det samme
strax fra hvert lille Lys der staar
en klar og dejlig Flamme

Se der hvor Julen ej gik ind
hvor ej han vilde tænde
har Lysene et daarligt Skin
og vil slet ikke brænde
men der hvor Julen har dem tændt
de straale og de skinne
og derpaa har nu let man kjendt
om Julen var der inde

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Hansen

Det er det, man kalder for "kulturberigelse".

Julen er som alle andre kulturfænomener i konstant udvikling. Om få år har vi tiltaget os nye juletraditioner - sikkert adopteret fra udlandet.

I de senere år har vi jo også - inspireret af amerikanske familie- og ungdomsfilm - importeret den amerikanske udgave af Halloween. Og den er i øvrigt ikke 100 % amerikansk.

Med ris a la mande'ns danske ophav in mente, og "Nødebo Præstegård", er det dog rart at vide, at vi også selv kan finde på noget hen ad vejen :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

@Povl Thomsen

"Den jul, vi kender i dag, er ikke mere end 150 år gammel. I årene 1810 til 1850 skabte dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det tyskimporterede juletræ. Inspirationen var international, og ritualerne hentet fra nabolandene omkring os”.

Det er efterhånden næsten et dogme, at vores identitet - nu også vores jul - stammer fra den romantiske guldalder. Og der blev lanceret mange ideer og megen kunst i denne periode, i den kristne juletradition ikke mindst Grundtvigs og Ingemanns salmer, som stadig anvendes flittigt. De fleste af vore verdslige julesange stammer dog fra mere moderne tid, ligesom bl.a. julekalenderen og julemanden.

Men det bør også bemærkes, at en del af vore juletraditioner går længere tilbage i tiden. Der blev jo også holdt jul før 1800-tallet, med lys, fest og salmesang. Brorson skrev i begyndelsen af 1700-tallet julesalmer, som nu ikke anvendes meget, men stadig er værd at forholde sig til, bl.a. denne (første og sidste vers) :

I denne søde juletid
tør man sig ret fornøje
og bruge al sin kunst og flid
Guds nåde at ophøje
ved den som er i krybben lagt
vi vil af ganske sjælemagt
i ånden os forlyste
din lov skal høres frelsermand
så vidt og bredt i verdens land
at jorden den skal ryste

Halleluja vor strid er endt
hvo ville mere klage?
hvo ville mere gå bespændt
i disse fryde-dage?
syng højt i sky Guds kirkeflok
halleluja nu har jeg nok
den fryd har ingen lige
halleluja halleluja
Guds søn er min jeg vil herfra
med ham til himmerige

I 1600-tallet blev der komponeret fremragende kirkemusik i Danmark og Nordtyskland af
Buxtehude og Praetorius, sidstnævnte arrangerede bl.a. julemesser for Chr. IV (på tysk). Der findes en dansk indspilning fra Roskilde Domkirke, på nettet dog kun udenlandske:

http://www.youtube.com/watch?v=cb1cZYLDVGk&feature=related

Så vel er det muligt at levendegøre en dansk jul med rødder langt tilbage i tiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Link til Praetorius' julemesse fra 1620; indspillet i Roskilde Domkirke med Roskilde Domkirkes Drengekor og div. engelske/danske solister:

http://www.amazon.co.uk/Praetorius-Lutheran-Christmas-Gabrieli-McCreesh/...

A customers review:

"This is a synthesis of bits and pieces, to show what a Lutheran mass may have sounded like on Christmas morning. Paul McCreesh employs his own singers and players, plus the choir of Roskilde Cathedral, plus every amateur choir and choral society in the district to sing the part of the congregation. The results are spectacular, with a capital S; marvellous singing and playing. And when that big choir and all the instrumentalists and the fanfare trumpeters and drummers light up in the final great rendition of "In dulci jubilo" (Good Christian men, rejoice), you get goosebumps on your goosebumps - and then you have to dive behind the sofa to avoid being hit by the speaker cones as they come flying across the room."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Lige endnu et DANSK jule-input, fra 1900-tallet:

NINA & FREDERIK gjorde kometkarriere sidst i 1950erne, også internationalt, her i Coca Colas slipvind med endnu en advarsel om, at Santa Claus kender sine lus på travet:

http://www.youtube.com/watch?v=6izflMr_a_8&feature=related

He's making a list
checking it twice
gonna find out
who's naughty or nice
Santa Claus is coming to town

He sees you when you're sleeping
he knows when you're awake
he knows if you've been bad or good
so be good for goodness sake

Nina & Frederik fandt dog ud af, at julemanden kun er en skrøne - og sang om den triste erkendelse, nu på fransk:

http://www.youtube.com/watch?v=I78a0Shi3ck

Frit oversat til dansk af Johnny Raimer:

Du kære gamle julemand
var kun et eventyr
som i en duft af julegran
hersker i barnets juleland
og vækker vildt postyr
min illusion er bristet brat
netop en julenat
trist at man når man får forstand
mister sin tro på julemand
som retter julens glæder an

Check også lige dette link ang. østrigske og hollandske julemænds makkerskab med djævlen selv:

http://ditcentrum.nordjyske.dk/blogs/forside/archive/2006/12/06/33880.aspx

"I Danmark er julemanden sødere, og Sallings julemand, der kommer fra Frederikshavn, har slik med til alle."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Apropos udenlandsk julehugge, kan internet-radio-stationen Soma FM (fra San Francisco) anbefales. Denne har adskillige streams (kan modtages med internet-radio eller computer software), og en tidsaktuel kanal kaldet Xmas in Frisco, med undertitler "not for the easily offended". Et festligt mix af galskab, bizarre arrangementer, fjollerier, kreativt kitsch og meget andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Tonny Lindsten

Hvis det ikke interesserer dig, hvor og hvornår vore juleskikke stammer fra, forbliver dit bidrag til emnet naturligvis temmelig indskrænket, men tak for din melding og hyg dig alligevel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Jeg vil i øvrigt fremhæve som karakteristisk for min egen jul, at jeg har taget den (sikkert amerikanske) ide med et plasticjuletræ til mig. Muligheden for genbrug sparer ressourcer, desværre er det dog svært at finde ét, der er pænt designet. Tilsvarende spiser jeg som vegetar helst nøddesteg, en "gammel" hippietradition fra 70erne. Og det der med gaverne ser jeg gerne indskrænket til et lavt niveau, især muligt, når der ikke er småbørn i sigte. Traveture og gerne om muligt skøjteløb, selskabslege og god musik, gerne med rødder langt tilbage i tiden, er for mig væsentlige ingredienser i julen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Jeg læser at "julelege" og "julestuen" går langt tilbage i tiden, Chr. den 4 prøvede sammen med de gejstelige at forbyde den, eller rettede det blev forbudt at afholde julestue. Det bliver vel også forbudt at holde jul i Danmark på et tidspunkt, det er jo ikke helt i overensstemmelse med den protestantiske arbejdsetik som jo er på hæftig fremmarch i disse tider. Tænk på hvor meget arbejde man kunne nå, hvis man ikke "julede"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Mads Kjærgård:
"Det bliver vel også forbudt at holde jul i Danmark på et tidspunkt, det er jo ikke helt i overensstemmelse med den protestantiske arbejdsetik som jo er på hæftig fremmarch i disse tider."

Tværtimod. Yule-festen er en geni-streg. Ingen chefstrateg der ønskede af rodfæste pligtetik, viljeløshed og afmagt, kunne have fundet på et snedigere koncept.

Dels kan man æde, drikke og hore og opføre sig generelt uansvarligt og selvdestruktivt i optaktsfasen. Det skyldes vores hedenske og primitive ur-ophav. Det kan vi minde os selv og hinanden om. Ligesom vi kan minde os selv om, at dette års hovedpiner, bondeanger og selvforskyldte konflikter pga. egne dumheder, minder påfaldende om tidligere års erfaringer. Men så har vi for udlevet vores patologiske behov, for at opføre os som vi er blevet bildt ind at vores forfædre, vikingerne gjorde. Minus voldtægterne og skalleflækningerne, men ellers den slemme gamle Yul præcis som vores forfædre fejrede den. Jo, det er ganske vist præcist som i (meget) gamle dage... (not).

Når tiden for pseudo-kristmessen nærmer sig, må bukke-manerer aflægges, som som et andet får (ligesom de andre får) må man tilslutte sig den docile flok. Væk med vikingemanerer, saturnaliefester, djævelskab. Hornene i panden har haft sin tid, og nu skal den næste fest forberedes. Én fest, hvor engleagtig adfærd (a/k/a kedsommelig docilitet) er i højsædet. Optakten til denne fest involverer forskellige afladsordninger, så der kan rådes bod på dårlig samvittighed og opbygges lidt social kapital. Der skal gøres et forsøg på at lade op til at man kan opføre sig menneskeligt i godt et halvt døgns tid.

Det viser sig dog for langt de fleste (måske så godt som enhver?) at det er muligt én dag om året ikke at være en egoistisk skiderik, men at dele opgaver, at være nærværende, at være hensynsfuld og opmærksom overfor andre, at gide familiemedlemmer, at investere tid på at glæde andre. Måske fordi man høster gevinster for investeringer straks. Det bliver jo ofte rart, livsbekræftende, meningsfuldt osv., at opføre sig civiliseret og humant...

Undersøgelser viser, at det børn værdsætter mest ved julen, er netop det rare samvær og nærvær. De fysiske gaver er sekundære. Med andre, er den gave man giver dem, en dags nærvær og opmærksomhed. En dag, hvor hakkeordenen og undertrykkelse af lavere rangerende væsener er suspenderet. En dag, der for mange forbindes med meningsfuld adfærd, og et berigende og lykkeligt samvær.

Dette faktum får dog ikke megen presse. Åbenbart er statistikbureauerne der udspyer meningsløse tal og påstande ad nauseum til pøbelen, mere optaget af at levere hvad deres betalende kunder har bestilt af hjernevask, end at informere om noget essentielt. Hvert år kan befolkningen deltage i novembers bekymringer om juleforgældelsen vil matche tidligere år, og glædes sammen med købmændene og ågerkarlene, når julefreden kan sænke sig besked om, at konsumptionen endnu engang har overvåget tidligere års.

Klimaks er én dag hvor kommunisme fejres verden over i små, ægte kommunistiske enheder (ikke at forveksle med: verdenskommunismen). Én dag, hvor human adfærd er normen. Én dag, hvor enhver bestræber sig på at opføre sig menneskeligt.

I optakten til den ene dag, der gøres til en fest for human adfærd, har fokus formodentligt være noget malplaceret. Likviditeten er formodentligt dalet, og/eller gælden øget. En ny skyld(ighed) er blevet påtaget, i misforstået antagelse om at godhed og lykke ikke er selvskabt, men må købes. Slaveåget tynger lidt tungere end før, i bytte for glæden ved en kortvarighed oplevelse af, hvordan et liv uden åg og skyld kunne være.

Den moderne jul ER en inkarnering af pligtetik og slavementalitet i sin mest docile form. Det er et perfekt setup, fyldt til randen med underbevidst hjernevask der fastholder pøbelen i skyldighed.

Julen bliver ikke forbudt. Det forbliver at være en officiel begivenhed, hvor enhver i praksis er pligtig til at deltage på de dikterede markeds vilkår, med mindre man vil opfattes som kold, kynisk og nærig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nicolai Hansen

Jeg synes det er ærgeligt, at de folk, henholdsvis Jens Ingvordsen og lektor Britta Timm Knudsen, der er inde over artiklen, generaliserer og materialiserer julen, hvor den i virkeligheden skal forstås som en social aktivitet. Jeg tror ikke, det er luciaoptog eller glögg, der definerer danskernes jul. Dog indrømmer jeg, at de er vigtige i det, de skal ses som redskaber i en større social sammenhæng, der kontekstualiserer en bestemt måde at være sammen på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Povl Thomsen

@ Søren Tolsgaard 01:46

Du har da ganske ret - jeg hyggede mig blot med tanken om, at netop den sang, Pia K brugte i en debat om et formodentlig ret moderne fænomen: julefrokosten på arbejdspladsen, var en del af den nationalromantiske konstruktion, der blev bygget flittigt på i denne guldalder. Sangen med linien om "vor gamle jul" vier et vers til juletræet, som var et hidtil ukendt fænomen på disse breddegrader blot nogle og tredive år før sangen blev skrevet.

anbefalede denne kommentar

Sider