Nyhed
Læsetid: 4 min.

Rystende krigsfilm overrumpler kritikerne

Instruktørdebut med barsk skildring af folkemordet i Bosnien, der allerede har sendt chokbølger gennem Balkan
Instruktørdebut med barsk skildring af folkemordet i Bosnien, der allerede har sendt chokbølger gennem Balkan
Kultur
21. december 2011

Angelina Jolies navn har været synonymt med sexappeal i længere tid, end de fleste filmstjerner almindeligvis kan håbe på, men den 36-årige oscarvinders status som en af Hollywoods mest karismatiske kvindeskikkelser er ved at ændre sig. Hendes rystende debut som instruktør med filmen In the Land of Blood and Honey er blevet mødt med så uventet og overvældende kritikerros, at der nu aftegner sig en så godt som sikker fremtid for skuespillerinden — ikke foran — men bag kameraet.

Filmen, som netop har haft premiere i New York, er allerede blevet hædret med en Stanley Kramer-pris, der tildeles for filmiske værker, som sætter forbilledlig fokus på uretfærdighed og sociale spørgsmål. I sidste uge blev den ydermere indstillet til en Golden Globe. Og i skarp kontrast til den kritikernedsabling, som var den fremherskende reaktion på Madonnas, en anden megastjernes, nylige debut som spillefilmsinstruktør (med filmen W. E.), har Jolies film af kritikerne fået skudsmål som et autentisk forsøg på at informere og underholde.

»Det bliver allerede klart inden for de første par minutter af In the Land of Blood and Honey, en barsk og brutal skildring af folkemord og etnisk udrensning i Bosnien-Hercegovina i begyndelsen af 1990’erne, at dette er et seriøst værk og ikke en debuterende skuespillerinstruktørs forfængelighedsværk,« skrev The Hollywood Reporter.

Kontroversielt plot

Selv om Jolies film trods alt næppe har stof i sig til at blive decideret mainstreamhit som følge af sit kompromisløse fokus på Eksjugoslaviens brutale krigsår, har instruktørens åbenlyst høje ambitioner og engagement i det vanskelige projekt allerede fået produktionsselskaber til at spekulere over, hvad hendes næste skridt kan blive.

Den store succes, hendes historie har fået — den er filmet i to forskellige udgaver, en på bosnisk, en på engelsk, og optaget i Ungarn og Bosnien over kun 42 dage — synes i nogen grad at være kommet bag på Jolie. Hun skrev manuskriptet på kun en måned »som undskyldning for at komme af med nogle af mine frustrationer over det internationale samfund og den manglende retfærdighed«, har hun udtalt til magasinet Marie Claire. »Det faldt mig bare aldrig ind, at andre mennesker nogensinde ville se eller læse det.«

Jolie har besluttet at udsende filmen på bosnisk først, med engelske undertekster. Fra fredag i denne uge kan den ses i udvalgte amerikanske biografer. Til Europa kommer den først i begyndelsen af 2012.

Projektet har langtfra været nemt at realisere for Jolie. Undervejs er hun blevet beskyldt for at misbruge sin rolle som goodwill-ambassadør for De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, for at have plagieret sin historie fra et tidligere forlæg og for kommerciel spekulation i de ulykker, som overgik tusindvis af voldtægtsofre i den krig, der rev Jugoslavien fra hinanden i 1990’ernes første halvdel.

Og ganske uagtet at nogle af de overlevende fra de grusomheder, der blev begået omkring byen Sarajevo under konflikten, har udtalt deres klare støtte til filmen efter at have set forhåndsvisninger af den, lyder der nu opfordringer til, at filmen bliver forbudt.

Branislav Dukic, præsident for Republika Srpskas Forbund for Eksfanger, har udtalt til journalister, at han »bliver voldsomt vred over, at serberne igen og igen skal udråbes som de største skurke« og svoret, at han og andre medlemmer af hans organisation ville lobbye kraftigt for, at den lokale regering i det serbisk administrerede område af Bosnien forbyder filmen.

Omdrejningspunkt for filmens kontroversielle plot er forholdet mellem den voldtagne bosnisk-muslimske lejrfange, Ajla (spillet af Zana Marjanovic) og den serbiske soldat, Danijel (spillet af Goran Kostic). I juli 2010, da overlevende ofre under stor mediebevågenhed forsamledes for at markere 15-års-dagen for massakren på 8.000 mænd og drenge i Srebrenica, vakte nyheden om, at Jolie og hendes partner, Brad Pitt, turnerede rundt i det østlige Bosnien for at researche til en film om ’voldtægtslejre’ forargelse og mishag. Til dette bidrog misvisende forlydender om, at Jolies manuskript handlede om en kvinde, der forelsker sig i sin voldtægtsmand.

Stort researcharbejdet

Men filmen, hvis budget var på 13 millioner dollar, og hvori der medvirker både serbere, bosniske muslimer og kroater, har en langt mere nuanceret historie at fortælle.

Historier om voldelige konflikter har altid interesseret Jolie, der er netop vendt hjem fra Libyen og tidligere har spillet Mariane Pearl, hustru til den myrdede journalist Daniel Pearl, i filmen A Mighty Heart (2007). »Jeg har altid været tiltrukket af krigsfilm,« udtalte hun for nylig til avisen USA Today. Hendes far, skuespilleren Jon Voight, vandt sin oscar for at spille en handicappet Vietnam-veteran i antikrigsfilmen Coming Home (1978), en af de første film, som tog denne for USA så smertelige konflikt under filmisk behandling.

Hun sagde også til USA Today, at hun gerne ville instruere igen, hvis hun fik chancen. »Hvis jeg får lov, hvis de vil have mig, så vil jeg gøre det igen. Men jeg er stadig ret genert over for det,« sagde hun.

Anklagen for plagiat har Jolie afvist som noget, »næsten alle film kommer ud for«. Det påståede plagierede værk skulle være bogen The Soul Shattering (2007) af James Braddock, en forfatter, der også kendes under navnet Josip Knezevic. Han har sagsøgt Jolie og producenterne af hendes film med påstand om, at de har krænket hans ophavsret.

Men Dino Mustafic, en bosnisk film- og teaterinstruktør, siger til The Observer, at han ud fra sine samtaler med kolleger, der har bidraget til filmen, må konkludere, at filmen er blevet til under et minutiøst researcharbejde og under udfoldelse af stor ansvarlighed og forsigtighed fra instruktørens og manuskriptforfatterens side.

 

© The Observer og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu skal man ikke underkende serbernes skyld eller ansvar for dette her, men er sandheden ikke snarere, i hvert fald også den, at det hele startede en forårsdag i 1991, da Kroatien og Slovenien (med Tysklands, og dermed EU's velsignelse) besluttede sig for at forlade den jugoslaviske stat.

Det er trist, hvis det er nu igen skal stå frem er at serberne var de 'onde' mens kroaterne og i mindre grad de bosniske muslimer var de 'gode'.

Som jeg dog kan forstå på artiklen 'angelina jolie går i krig' synes filmen dog at vise hvad der sker med gode mennesker, når de bliver indfanget af en slet og ond krig.

Nu kan man vil næppe forlange, og det er heller ikke realistisk, at en enkelt film skal fortælle hele historien. Filmen skal vil først og fremmest lære os af vores fejltagelser.

på alle måder prisværdigt, at et menneske, der får priviligeret indsigt, har en intention om at bruge den indsigt kunstnerisk. Lad os dog se, hvad hun har fået ud af d
et <3

Nu mere højre-drejet anmelderne er, nu mere negative er de.

Særligt er der forargelse over den underliggende kritik af FN, at muslimer fremstilles som værende blandt dem der (også) blev udsat for overgreb og - min favorit - at Angelina Jolie har misforstået "Romeo og Julie".

Jeg foretrækker helt klart anmeldelser skrevet af kunstinteressede og intellektuelle film-nørder fremfor folk med et politisk projekt.