Læsetid: 4 min.

Sejlads med indtrykning

Ystad-Rønne. Selv blev jeg ikke søsyg. Det gjorde de ubekymret sludrende herrer heller ikke. Vi sad ret op og ned. For at være på den sikre side bør man måske tilbringe året 2012 på samme måde. Ret op og ned indtil det er overstået
Ystad-Rønne. Selv blev jeg ikke søsyg. Det gjorde de ubekymret sludrende herrer heller ikke. Vi sad ret op og ned. For at være på den sikre side bør man måske tilbringe året 2012 på samme måde. Ret op og ned indtil det er overstået
30. december 2011

Man skal sidde ret op og ned, med hævet hoved, og man skal blive siddende. Det er det råd mod søsyge, som jeg fik for mange år siden af en erfaren sørejsende. Aldrig nogen sinde, lyder rådet videre, give efter for skibets bevægelser, ikke følge dets vuggen i bølgerne, man skal tværtimod, med hele sin krop, modsætte sig enhver bevægelse og enhver rytme.

Det er selvfølgelig ikke det eneste råd mod søsyge, der findes. Nogle lægger sig ned, så vidt det kan lade sig gøre, for det er det råd, de har fået. Gud i vold, må de tænke, mens de ligger og skvulper, med maveindhold og det hele, med skibet. Om den ene eller den anden metode, eller mulige andre, er den bedste, ved jeg ikke.

Indtrykning i skibsskrog

Jeg har aldrig været søsyg. Da jeg var barn led jeg af køresyge, meget endda. Bare lugten af indvendig bil gav mig kvalme. Men søsyg — nej. For nylig havde jeg lejlighed til at følge det gode råd mod lidelsen i praksis. Jeg skulle til Bornholm, med den nye katamaranfærge mellem Ystad og Rønne.

Vejrudsigten var ikke god, den talte om blæsende kuling med vindstød af stormstyrke. En vis antydning af mulig orkan, var der også. Mine bornholmske værter var bekymrede på mine vegne, tag hellere en søsygepille for en sikkerheds skyld, sagde de. De ved vel bedst, tænkte jeg, de har erfaringen, så jeg gjorde, som de sagde.

Afgangen fra Ystad var forsinket en times tid. Det skyldtes, fortalte kaptajnen over højttaleren, en »indtrykning« i skibsskroget, da færgen anløb havnen kort tid forinden.

En indtrykning, javel. Det gode, gamle udtryk bule er nok gået af brug, tænkte Deres sproginteresserede sørejsende. Færgen, fortalte kaptajnen videre, afventede tilladelse fra Søfartsstyrelsen, før den kunne sejle igen. Der var også et spørgsmål om forsikring, der lige skulle afklares.

Sådan en »indtrykning« af skibsskroget er ikke nogen bagatel, forstod man. Men ok, så kunne man da spise sig lidt mad i fred og ro i færgens appetitlige cafeteria, uden bølgegang, inden afsejlingen. Ikke noget med en fuldfed bornholmerøl til maden, for det middel mod ’transportsyge’, man var blevet overtalt til at tage — to timer før den ønskede virkning, som det hed på pakningen — kunne medføre ubehag og sløvhed ved samtidig alkoholindtagelse. Og jeg har ikke gæstet Bornholm så tit, at jeg syntes, jeg kunne tillade mig at møde op i sløv tilstand.

Man tænker naturligvis visionært fremadrettet, det er sådan en vane, man har. Det kommende år, tænker man, bliver det at sammenligne med en times ufrivilligt ophold i Ystad havn, med helt ok mad, men ingen øl. Med indtrykket skibskrog. Og derefter en vuggende færd over Østersøen i en splinterny katamaranfærge, bygget i hs. kongelige højhed, kronprinsesse Marys fædreland, hvor der overalt er sparet på vægten, så fartøjet kan holde en fart på, hvad der svarer til 75 kilometer i timen — i gunstigste fald i magsvejr.

Hvis det skulle vise sig at blive tilfældet, vil år 2012 blive et lidt voldsomt år, med høj søgang, men på den anden side ikke nogen egentlig katastrofe.

Ret op og ned

Da færgen endelig sejlede fra Ystad havn, gik det sådan set meget godt. I fem-seks minutter. Derefter fik en landkrabbe som mig at føle, hvad tre meter høje bølger — i gennemsnit! — vil sige.

Fartøjet buldrede af sted, stærkt vuggende, ruderne i cafeteriet blev rislet over af skummende Østersø, dåsebajerne i kølemontrerne væltede ud på gulvet — som vist hedder ’dørken’ til søs. Præcis som når man flyver, og ikke føler sig helt tryg ved flyets bevægelser, holdt man godt øje med personalet.

Så de nervøse ud? Havde de prøvet ’det her’ før? De virkede nu rolige nok, men det kunne jo være en komedie, de opførte for ikke at gøre os passagerer skræmte? Ja, hvad ved man. Når ingenting må veje noget, syntes man ærlig talt, at hele fartøjet knagede lidt rigeligt.

Spinkle materialer, tynde, tynde plader, sikkert glasfiber af en slags — kunne de overhovedet holde til sådan en sejlads? Hvordan var det egentlig, det var med Titanic, kunne den ikke synke, eller hvad?

Jeg blev siddende, hvor jeg sad. Jeg sad ret op og ned, med hævet hoved, og skulle sandelig ikke have noget af at lade mig friste til at følge skibets mildt sagt æggende rytme. Jeg holdt godt fast i den rest kaffe, der var tilbage i min kop, efter at naturkræfterne havde skvulpet det meste ud på det kønne cafeteriabord. Jeg kunne se, at jeg ikke var den eneste, der havde fået det råd at sidde ret op og ned, det var der mange, der gjorde. Rolige mænd, der talte ubekymret, sludrende, til deres kvinder, der lænede sig ind over bordet og gav sig Gud i vold.

Jeg gav mig god tid til at se på disse ubekymret sludrende mænd. Helt så ubekymrede var de nu heller ikke, deres sludren var også mest henvendt til dem selv, business as usual, eller hvad de nu prøvede at bilde sig selv ind.

Jeg så ikke nogen brække sig, men jeg hørte det. Og man kunne lugte det. Det mest imponerende var næsten personalet, der med sløv rutine, vaklende og vuggende, gik rundt med spand og klud for at tørre op efter folk. Arbejde er arbejde. Og nogen skal jo tørre bræk op, så længe der er nogen, der brækker sig. Sådan er det bare. Selv blev jeg endnu engang ikke søsyg. Det gjorde de ubekymret sludrende herrer heller ikke. Vi sad ret op og ned. For at være på den sikre side bør man måske tilbringe året 2012 på samme måde. Ret op og ned, indtil det er overstået.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer