Læsetid: 6 min.

’Jeg vil takke verdens bedste akademi’

Dansk film sejrede i stor stil, da de europæiske Oscars, European Film Awards, blev uddelt lørdag aften i Berlin. Ud over priser til Susanne Bier og Lars von Trier og deres film, blev Mads Mikkelsen hædret med en pris for sin samlede indsats i og for europæisk film. Information fulgte i hælene på den populære skuespiller i timerne inden prisoverrækkelsen
Mads Mikkelsen var eneste dansker i Berlin, der var sikker på at vinde på forhånd. Han havde nemlig vidst  i to måneder, at han ville blive tildelt en ærespris for sin indsats i film over hele verden. Han var taget til Berlin midt under indspilningerne af Thomas Vinterbergs nye film ’Jagten’, hvor han spiller sammen med blandt andre Susse Wold. Udover ham vandt Lars von Triers ’Melancholia’ prisen for bedste film og Susanne Bier for bedste instruktør for ’Hævnen’.

Mads Mikkelsen var eneste dansker i Berlin, der var sikker på at vinde på forhånd. Han havde nemlig vidst i to måneder, at han ville blive tildelt en ærespris for sin indsats i film over hele verden. Han var taget til Berlin midt under indspilningerne af Thomas Vinterbergs nye film ’Jagten’, hvor han spiller sammen med blandt andre Susse Wold. Udover ham vandt Lars von Triers ’Melancholia’ prisen for bedste film og Susanne Bier for bedste instruktør for ’Hævnen’.

Axel Schmidt

5. december 2011

»Jeg er din største fan, Stellan, det ved du. Det er sandt, at du slog mig ihjel i min første film i udlandet (Kong Arthur, 2003, red.), og siden har du været som en tiptipoldefar for mig.«

Der bliver både grinet og knebet en lille tåre, da den danske skuespiller Mads Mikkelsen lørdag aften gik på scenen i Tempodrom i Berlin for at modtage en ærespris ved de årlige European Film Awards (EFA), den europæiske Oscar, hvor dansk film i øvrigt henter store priser, blandt andet Bedste Instruktør til Susanne Bier for den allerede Oscarbelønnede Hævnen og Bedste Film til Lars von Triers Melancholia.

Den svenske skuespiller Stellan Skarsgård, der selv har vundet prisen med det lidet mundrette navn European Achievement in World Cinema 2011, introducerer sin danske ven og kollega med en tale, der laver sjov med Mikkelsen og priser hans kvaliteter som skuespiller.

»Det er ikke dit gode udseende, fordi du ser ikke godt ud. Du har et interessant ansigt,« siger Skarsgård med et smil om grunden til, at han gerne ser danskerens film, også de dårlige.

»Jeg tror heller ikke, det handler om dine ekstraordinære evner som skuespiller eller din dedikation eller generøsitet, der får mig til at sidde dér i mørket. Jeg tror, at det er uforudsigeligheden i dine personer. Du finder de irrationelle, små detaljer, så man ikke ved, hvad der kommer til at ske (...) Jeg sidder dér i mørket, og jeg ser på dig og lytter til dig, og jeg bliver suget ind i dit ansigt og ind i dine øjne, og jeg er meget lykkelig.«

Det er til stående bifald, at Mikkelsen indtager scenen og falder Skarsgård om halsen, inden han holder sin takketale. En tale, han har forsøgt at skrive, siden han dagen før fløj til Berlin og prisuddelingen sammen med sin kone og to børn og sin agent, Ulrich Møller-Jørgensen, men som skuespilleren få timer inden selve overrækkelsen stadig ikke har fået styr på.

My Precious (prisen)

Der er mange officielle forpligtelser, der skal klares, når man er en populær skuespiller med James Bond, De Tre Musketerer og mange andre udenlandske og danske film på cv’et og ovenikøbet skal have en stor pris ved Det Europæiske Filmakademis årlige fejring af europæisk film.

Jeg har fået lov til at skygge Mads Mikkelsen i nogle timer, og lørdag begynder hans dag kl. 14 med interview med både den danske og den udenlandske presse.

Mange spørgsmål går igen i løbet af interviewene: Er der noget særligt ved at lave europæiske film i forhold til amerikanske film?

Ikke rigtig, svarer han, det handler mere om de mennesker, der laver de enkelte film.

Er Mads glad for at spille skurkeroller i udenlandske film? Ja, for skurkeroller er de mest interessante, men han vil da også gerne prøve at have helterollen.

Hvad får ham til at sige ja til en film? Honorarchecken, nej, spøg til side, historien skal være interessant, og der skal være energi i instruktøren og kemi mellem vedkommende og Mads.

Er han glad for at skulle modtage aftenens European Achievement in World Cinema 2011-pris? Ja, han er glad og stolt over, at nogen har set hans arbejde og gerne vil belønne ham for det — også selv om han ikke kan huske prisens præcise navn og foreslår, at man i stedet kalder den My precious.

At få et stykke af Mads

Ulrich Møller-Jørgensen sidder med under samtlige interview.

»Det plejer han ikke,« siger Mads Mikkelsen på et tidspunkt — men Ulrich Møller-Jørgensen siger ikke noget. Da jeg spørger, om ikke det er meningen, at han som en rigtig Holywoodagent skal blande sig i journalisternes spørgsmål, svarer han,

»Mads klarer sig meget godt selv, synes du ikke!?«

Og jo, det gør han. Skuespilleren er i godt humør, svarer beredvilligt og grundigt på alle spørgsmål, er alvorlig og sjov og formår at charmere de mennesker, han taler med. Det virker, som om han faktisk trives med at være på.

Indimellem undrer man sig dog over hvorfor, for alle vil have et stykke af Mads Mikkelsen. Filmfolk vil hilse på ham og fortælle ham, hvor god han er. Almindelige mennesker vil have taget et billede sammen med ham. Og autografjægere vil have ham til signere det ene billede efter det andet. Mads kan ikke forlade sit hotel, hvor alle de europæiske filmstjerner bor, uden at blive overfaldet af dem.

»Det er de samme 20 mennesker, og hver gang skal de have signeret en ny stak ting,« siger han, da vi står ude bag hotellet, der lader ham bruge køkkenindgangen, når han skal ryge en af dagens mange cigaretter. De stiller endda paraplyer til rådighed, så han ikke bliver våd, når han skal ryge.

Men han erkender også, at det er en del af arbejdet at stå til rådighed, og han taler ofte om, at han er privilegeret at have så succesfuld en karriere med den synlighed, det indebærer. Omvendt bruger han mange kræfter på at holde sin familie ude af rampelyset.

Klokken er 15.30, og Mads skal videre til en biograf et sted i byen, hvor den tysk-franske tv-station Arte holder forpremiere på en dokumentarfilm om den danske skuespiller.

En helt almindelig fyr

Der er lidt usikkerhed omkring, hvad det er, Mads skal, og Ulrich Møller-Jørgensen forsøger at finde ud af det — uden dog at blive meget klogere på arrangementet.

Men afsted tager vi i en af EFA’s officielle biler. Vi ankommer til biografen og når at se de sidste 10 minutter af filmen, hvor Mads og hans storebror, Lars Mikkelsen — der også er skuespiller — går rundt på Nørrebro og fortæller historier om deres opvækst og Mads’ første teaterrolle.

»Det var nok det dårligste teaterstykke, der nogensinde er blevet spillet i Danmark,« siger de samstemmende.

Der er bifald til Mads, da han efter filmen svarer på spørgsmål sammen med portrætfilmens instruktør, Jean Boué.

Boué afslører, at han da han første gang mødtes med Mads, ikke vidste, hvem han var, og ikke havde set nogen af hans film. Men nogle fortalte ham om denne danske working class hero, og det fascinerede ham.

Mads fortæller, at han ikke selv har set hele filmen, men hans kone har, »og hun synes, at jeg ryger mange cigaretter.«

Publikum griner — han har dem i sin hule hånd — og så svarer han på nogle af de samme spørgsmål, han svarede på tidligere på dagen.

Et par af biografens ansatte vil gerne have autografer og taget billeder sammen med Mads. Han stiller op med et smil og en kvik bemærkning, inden bilen kører os tilbage til hotellet. I bilen siger Mads, at fordi det går så godt med at svare på spørgsmål, skulle hans takketale om aftenen måske bare være: »Nogen, der har spørgsmål?«

En stor, stor ære

Klokken er snart 17, og Ulrich Møller-Jørgensen, hvis rolle er indpiskeren og beskytterens, insisterer på, at Mads skal op og skifte tøj til aftenens prisuddeling. Jeg spørger til talen, men Mads ved endnu ikke, hvad han vil sige.

Det er først flere timer senere, da klokken nærmer sig 22, og EFA er i fuld gang, at jeg får det at vide — sammen med alle de andre i salen — da Mads går på scenen efter Stellan Skarsgårds morsomme introduktion.

»Det er nu, jeg ønsker mig, at jeg var en af de nominerede, som sidder dernede og venter, og så bliver mit navn råbt op, og jeg kan virke overrasket, ’Hvad, mig?!’ Og alle kan sige: ’Det er så sødt. Han er så forvirret, at han ikke ved, hvad han skal sige.’ Men problemet er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige, selv om jeg har haft to måneder til at forberede mig i (...) Så jeg kan ikke sige meget andet end det samme ord, som alle andre bruger, og som vel trods alt også er det bedste ord: Tak. Mange, mange tak. Det er utroligt, når andre end ens familie og bedste venner rent faktisk ser ens film. Så jeg vil gerne takke akademiet. Verdens bedste akademi. Det er en stor, stor ære.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu