Læsetid: 3 min.

100 år men i høj kurs

Der er fødselsdagsudstillinger i både Danmark og Japan. Finn Juhls møbler er igen i produktion, og de eftertragtede originaler koster nemt 10 gange så meget som de nye. De sjove faconer gør ham tidløs og salgbar nu til dags
Populært. Pelikanstolen, som er et af Finn Juhls mest populære design, står permanent på kunstmuseet Ordrupsgaards café. Det er en stol, der også appellerer til det unge segment, der kombinerer den med Ikea og ølkasser.

Populært. Pelikanstolen, som er et af Finn Juhls mest populære design, står permanent på kunstmuseet Ordrupsgaards café. Det er en stol, der også appellerer til det unge segment, der kombinerer den med Ikea og ølkasser.

26. januar 2012

Udstillingerne står i kø omkring Finn Juhls 100-års-fødselsdag 30. januar. Det er både på Trapholt i Kolding og på Ordrupgaard, der har hans eget hus som del af ejendommen, på Designmuseum Danmark, som opbevarer Finn Juhls tusindvis af tegninger, og i Tokyo, hvor firmaet Onecollection udstiller møbeldesignerens værker.

Finn Juhl fylder 100. Han døde i 1989, var dansk arkitekt, verdensberømt møbeldesigner og rumkunstner, og hører til generationen af danske stoletegnere, som i 1940’erne og 50’erne underviste i fornuftig møblering af den nye beskedne, moderne familiebolig. Men hans egne stole var alt andet end billige.

Onecollections direktør Henrik Sørensen overtog sammen med sin kompagnon rettighederne til møblerne i 1998:

»Dengang var der ingen, der kendte Finn Juhl, i alt fald ikke hvis du spurgte folk på gaden. Arne Jacobsens og Wegners stole var kendte, fordi de hele tiden havde været i produktion, men Juhls møbler blev ikke produceret efter 1960. Ikke før vi så prøvede. Og nu er det en kæmpesucces, specielt i Japan. Men dengang for 13-14 år siden var det op ad bakke.«

Masser af humor

En nyproduceret Pelikan-stol, som er et af Finn Juhls bedst kendte design, koster 29.500 kroner. Og hvis man vil have en original fra dengang, den blev tegnet i 1940, skal man af med ca. 400.000 kroner. Til trods for aldersforskellen på 70 år og en 10 gange højere pris, er de lavet på fuldkommen samme måde med polstersyning med krumnål, og samme fine træarbejde. De bliver i dag lavet i Japan, men polstringen foregår herhjemme.

Hvorfor kan I bedre sælge hans møbler nu, end da I startede?

»Benarbejde og kulturelle fremstød. Og så har Juhls polstermøbler en kæmpe appel lige nu. De bløder andre møblers strenge linjer op, og så er der meget humor i dem ...«

Har yngre mennesker råd til en Pelikan-stol?

»Det tager de sig i alt fald, for den tricker i et betonmiljø og i blandet selskab med Ikea, arvestykker og ølkasser.«

Kunsthistorie

»Der er ikke noget galt i at tegne møbler, som viser, hvor meget forstand man har på, hvad der er lavet gennem tiderne i England og Kina. Men jeg har altid med mit barnlige sind syntes, det var sjovere at tegne selv, med mine egne farveblyanter.«

Det er den ældre møbelguru og professor Kaare Klint, Finn Juhl sigter til i en privat båndoptagelse og derefter kritiserer for altid at have tegnet stive, tunge formalistiske ‘op og ned’-møbler uden magelighed eller kropslig forståelse for hældninger og vinkler.

Finn Juhl (1912-89) er på det tidspunkt 73 år og fortæller med lidt skinger gammeldags Frederiksberg-accent sin yngre kollega Jarl Heger om gymnasietiden:

»Min stemme egnede sig absolut ikke til sang. Men det gjorde, at jeg jævnligt blev væk fra sangtimerne og i stedet for gik på Glyptotekets antiksamling og bibliotek. Da min gymnasierektor greb mig i det, sagde jeg, at jeg havde haft hovedpine. Men Glyptotekets direktør var så venlig at rådgive mig med hensyn til at studere kunsthistorie. Og rektor fandt det så, bortset fra nødløgnen, heldigvis i orden, at jeg svigtede sangtimerne.«

Det blev nu ikke til kunsthistorie, men i længden til møbler, enfamiliehuse, udstillingsarrangementer og indretning af 35 SAS-terminaler verden over. Og det hele startede i 1937 med studenterjob på Vilhelm Lauritzens tegnestue ved projekteringen af Radiohuset i Rosenørns Alle og Lufthavnen i Kastrup.

FN-salen

Det kan man godt se på den måde, Finn Juhl siden tegner indretningen og møbleringen af Formynderskabsrådets sal ved den nye FN-bygning i New York på. Dagen før indvielsen i 1952 fortæller han Statsradiofoniens korrespondent om rummets indretning:

»Jeg har ladet loftet og vægbeklædningen bøje sig om pressens og de delegeredes pladser. Og man ønskede ikke at have nogen lamper hængende ned af hensyn til fotografering og television. Så jeg fandt på at udforme et tredimensionelt loft af gennembrudte skærme og kasser med lys og aircondition i.«

»Kassernes sider er malet i seks forskellige farver. De danner sammen med skærmenes undersider et bølget og friere loftsplan, som kan skabe en vis livsglæde i et rum, hvor så mange alvorlige problemer skal under debat.«

De unge designere Salto & Sigsgaard, som selv tegner møbler og lamper, arbejder i øjeblikket på nye mødeborde og en ny stol til moderniseringen af Formynderskabssalen:

»Vi gør det med meget nænsom hånd og forholder os til det meget træ, der er i salen. Så vi prøver ikke at kontrastere med andre materialer,« siger Thomas Sigsgaard.

»Men vi tror, det er i Finn Juhls ånd, at vi arbejder med en ny slags 3D-finér, som bedre kan bøjes. Og så adskiller vi, ligesom han gjorde, de nye stoles bærende konstruktion og vores anderledes formede todelte finér-skal, der krummer sig om kroppen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu