Nyhed
Læsetid: 4 min.

Bildt opfordres til at lægge pres på Etiopien

De to svenske journalister, der sidder fængslet i Etiopien skal senest søge om benådning i morgen. Benådningen kan kun ske med hjælp fra den svenske udenrigs-minister, Carl Bildt, som i forvejen er dybt involveret i sagen, og som flere svenske eksperter mener bør gå af. På flere niveauer er sagen et tab for journalistikken
Kultur
9. januar 2012

I morgen falder hammeren for de to svenske journalister Martin Schibbye og Johan Persson, som i sidste måned blev idømt 11 års fængsel for ulovlig indtrængen og terrorvirksomhed i Etiopien. Hvis ikke de anker deres dom eller søger om at blive benådet, må de indstille sig på at skulle ruske etiopiske tremmer indtil 2023.

De to journalister krydsede i sommer grænsen mellem Somalia og den olierige etiopiske provins Ogaden for at forfølge en historie om potentielle krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med, at det svenske olieselskab Lundin Petroleum havde udvundet olie. Journalister er forment adgang til området, så Schibbye og Persson rejste sammen med medlemmer af den lokale oprørsgruppe ONLF. De to blev fanget af regeringsstyrker og har siden juni været varetægtsfængslet og ventet på deres straf.

»De er i en ret absurd juridisk situation, fordi de har mulighed for at søge benådning hos præsidenten og dermed undgå straf. Men for at få lov til overhovedet at søge om at blive benådet, skal de erkende, at de er skyldige i terrorvirksomhed. Og så er svenskernes fremtid op til det etiopiske styre,« siger pressechef Ole Hoff-Lund fra Amnesty International.

Han opfordrer den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt og udenrigsminister Carl Bildt, som tidligere har siddet i Lundin Petroleums bestyrelse, til at lægge pres på Etiopien og samtidig udstede en offentlig garanti til de to svenske journalister for, at de har det officielle Sveriges fulde opbakning, når de søger om benådning.

Upassende

Som Information skrev i sidste uge, har er en række svenske debattører, eksperter og menneskerettighedsforkæmpere været i medierne for at opfordre Carl Bildt til at handle. På Facebook er der ligefrem oprettet en gruppe med opfordringen Gå av, Carl Bildt. Bildt selv nægter stadig at gå ind i sagen. For nylig undskyldte han sig med, at der sidder flere hundrede samvittighedsfanger rundt omkring i verden, og at han ville åbne en ’Pandoras æske’ ved konkret at hjælpe de to journalister i Etiopien.

Økonomijournalist og forfatter Kerstin Lundell har skrevet bogen Lundin Petroleum: Et eventyr i blod og olie, hvori hun påviser, hvordan Bildt som bestyrelsesmedlem i Lundin Petroleum i perioden 2000-2006 var med til at træffe beslutningen om at gå ind i Ogaden-provinsen i Etiopien. En yderst kontroversiel beslutning, der kan betyde, at olievirksomheden har medvirket til voldelige overgreb på Ogadens befolkning. Og en beslutning, som Carl Bildt indtil for ganske nylig har nægtet at have været med til at træffe.

Kerstin Lundell er på ferie i Spanien, men skriver i en mail til Information, at hun håber, at de to journalister vil blive benådet før eller siden.

»De vil desværre næppe blive benådet, hvis ikke der lægges yderligere pres på den etiopiske regering, som har flere gode grunde til at fastholde dem i fængsel. For det første kunne journalisterne have en historie at fortælle, som regeringen ikke ønsker fortalt, og for det andet kan den hårde fængselsstraf afskrække andre journalister fra at rejse til Ogaden-provinsen,« skriver hun.

Derfor er Kerstin Lundell helt på linje med de svenske debattører, som efterlyser politisk indgriben. Hun vil dog ikke kræve, at Carl Bildt forlader sin post, fordi hun med sine egne ord »ikke repræsenterer nogen politisk institution«. Til gengæld kalder hun det gerne »yderst passende«, hvis han trådte tilbage.

»Jeg synes, det er fuldstændig upassende, at han er udenrigsminister i et demokratisk land,« skriver hun og opfordrer statsminister Fredrik Reinfeldt til at undersøge alle potentielle tilfælde af magtmisbrug i det svenske udenrigsministerium for at se, om de skulle have påvirket processen med de to journalister i Etiopien.

Diskussionen udeblevet

Selv om kritikken mod magthaverne i almindelighed og Carl Bildt i særdeleshed er hård, virker det, som om de svenske mainstreammedier forsøger at neddrosle sagen.

»De store medier er lidt sløve. Der er en stor mængde dokumentation af overgreb i Sudan og en voksende mængde rapporter fra Ogaden, men af en eller anden grund bider det sig ikke fast. Det skyldes måske også, at ingen insidere — altså nogen, som arbejdede for virksomheden — er trådt frem og har fortalt, hvad der virkelig skete. Inden for ’Lundinsfæren’ er de ret dygtige til at lukke huller. Medierne savner stadig de endelige dokumenter, vidnesbyrd eller billeder, der med sikkerhed kan fastslå sammenhængen mellem virksomheden og overgrebene,« skriver hun.

Ifølge den anerkendte svenske publicist og tidligere chefredaktør og kulturredaktør på Dagens Nyheter, Arne Ruth, handler den manglende journalistiske dækning om den politiske dagsorden i det svenske mediebillede.

»Der er en helt særlig stemning omkring Carl Bildt. Under andre omstændigheder ville en sag som denne have skabt større røre, men hos mainstreammedierne har man ikke villet angribe ham og partiet, så den principielle diskussion er simpelthen udeblevet,« siger han på en telefon fra Stockholm. Han understreger dog, at én journalist har turdet rejse diskussionen og holde fast.

»Journalisten Leo Lagercrantz har rejst diskussionen på Expressens hjemmeside. Det blev til en lang diskussion med ganske mange indlæg, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om han kunne blive siddende. Men det er faktisk det eneste personlige angreb, der har været på ham i større medier,« siger han.

Den sparsomme dækning af sagen har ligefrem gjort, at det svenske folk ikke er bevidste om sagens alvor. Og det er i høj grad et tab for journalistikken, mener Arne Ruth.

»Det er oplagt at rette kritikken mod de tos kolleger, journalisterne. Journalistikkens vigtigste opgave er at undersøge magthaverne og sørge for, at demokratiet ikke undergraves. Der er ikke bred, folkelig bevidsthed om de to journalisters sag, og det kan man delvist beskylde resten af standen for,« siger han.

rase@information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her