Nyhed
Læsetid: 5 min.

Den der blinker er bange for mobilen

Forestil dig en fremtid, hvor du helt uden at røre en finger kan styre din mobiltelefon bare ved at kigge på den. Ved hjælp af eye tracking-teknologi har et hold danske forskere gjort fremtiden mulig. Potentialet er enormt, men i øjenkrogen anes også etiske dilemmaer
Sammen med tre tidligere kolleger fra IT-Universitetet i København har Sune Alstrup Johansen (t.h.) udviklet softwareprogrammet Senseye, der gør folk i stand til at   betjene deres mobiltelefoner med øjnene.

Sammen med tre tidligere kolleger fra IT-Universitetet i København har Sune Alstrup Johansen (t.h.) udviklet softwareprogrammet Senseye, der gør folk i stand til at betjene deres mobiltelefoner med øjnene.

Justin Sullivan

Kultur
13. januar 2012

»Det her er bare en proto- type,« siger Sune Alstrup Johansen og viser en hjemmegjort plastickasse frem, hvori et kamera og en klynge infrarøde dioder er limet fast til en smartphone.

Det ligner ikke noget seriøst bud på fremtidens mobiltelefoni. Men i mobilbranchen tøver man ikke med at kalde den æstetisk udfordrede opfindelse for the next big thing — for det er det indeni, som tæller. Sammen med tre tidligere kolleger fra IT-Universitetet i København har Sune Alstrup Johansen udviklet softwareprogrammet Senseye, der ved hjælp af eksisterende eye tracking-teknologi gør folk i stand til at betjene deres mobiltelefoner med øjnene — herunder at skrive beskeder, gå på nettet, spille spil og tegne.

»Eye tracking er i sig selv ikke noget nyt, men det udstyr, der skal til, koster normalt 100.000-200.000 kroner. Det, vi har gjort, er at udvikle en software, der både er meget stabil og meget billig, fordi den kan fungere sammen med helt almindelige webkameraer, som kan bygges ind i helt almindelige mobiltelefoner,« siger Sune Alstrup Johansen.

Teknologien gør det muligt for mobilen at afkode, hvor man helt præcist kigger hen på skærmen. Konkret foregår det på den måde, at en infrarød diode sender et lys ud, vi ikke kan se, men som reflekteres i øjets hornhinde og pupiller. Kameraet opfanger forskellen på de to refleksioner og rapporterer det tilbage til software- programmet, som via avancerede algoritmer regner ud, hvad vi kigger på. Det gør os i stand til at styre figurer i et computerspil bare ved at se på dem. Sms’er kan vi skrive ved at hvile øjnene på de bogstaver, vi vil bruge. Og læser vi en lang tekst på skærmen, scroller den automatisk op eller ned, alt efter hvor vi fokuserer.

»I dag bruges eye tracking mest af konsulenter, der laver dyre analyser for at finde ud af, hvordan man kan optimere en reklame eller en hjemmeside. Eller også er det handicappede, der med tilskud fra staten, bruger det til at kommunikere med omverdenen. Men når man gør teknologien så billig, at den kan indbygges i en almindelig smartphone, så er det pludselig alle, der kan bruge den — og det åbner for en hel masse nye anvendelsesmuligheder,« siger Sune Alstrup Johansen.

100.000 kigger med

Blandt verdens førende mobilgiganter er interessen for den dansk-udviklede teknologi enorm. En senior manager i Samsung kaldte for nylig eye tracking til mobiler for det store nye dyr i åbenbaringen, som kommer til at efterfølge touchscreen og voice control — ikke som en erstatning, men som et supplement, der vil gøre vores smartphones endnu smartere og mere håndterbare.

Siden slutningen af november har flere end 100.000 mennesker set den demo-video, Sune Alstrup Johansen og hans forskerteam har lagt ud på nettet — og mailboksen er fuld af begejstrede anmeldelser.

»Vi har fået flere tusinde henvendelser fra helt almindelige mennesker, der gerne vil købe telefonen. Men indtil videre har vi måttet skuffe dem, for der er kun en prototype, og den kan man ikke købe endnu,« siger han.

Men det synes kun at være et spørgsmål om tid. Sune Alstrup Johansen har netop indledt forhandlinger med nogle af verdens største mobilfabrikanter og investorer om at gøre Senseye klar til markedet. Det forventer han vil ske allerede i 2013 — og om yderligere fem år vil eye tracking være en standardfeature i enhver smartphone, mener han.

Big brother-effekt

Men ikke alle er lige begejstrede for den nye teknologi.

Kritikere af eye tracking frygter, at der bag den fascinerende opfindelse skjuler sig en mulig Big Brother, som stirrer tilbage på os, hver gang vi ser på vores egen mobiltelefon. Vores øjenbevægelser røber nemlig mere, end vi tror — og rigtig meget, som kan bruges i sammenhænge, vi end ikke drømmer om. For reklameindustrien rummer vores nysgerrige blikke for eksempel uvurderlig viden om, hvad vi interesserer os for — for vores øjne lyver ikke. Eller som Sune Alstrup formulerer det:

»Det, vi kigger på og dvæler ved, er også det, vi er kognitivt engagerede i. På den måde kan man godt sige, at øjnene er sjælens spejl — de røber, hvor vi har vores interesser«.

Eye tracking længe været benyttet af reklameindustrien til at kortlægge forbrugernes opmærksomhed. Kan man måle, hvor folk kigger hen, når de handler i supermarkedet, kan man nemlig bedre placere reklamer og produkter lige dér, hvor de fleste mennesker retter deres opmærksomhed. Derfor vil mobiltelefonens automatiske registering af vores øjenbevægelser være guld værd for alle, der ønsker at sælge os noget. Men hvad med etikken?

Et etisk trade off

Spørger man Sune Alstrup Johansen, må etikken være op til den enkelte. Han kalder det et etisk trade off: Hvis man vælger at slutte sin eye tracker til, indgår man samtidig en handel, hvor man må give og tage. På den ene side får man fordelen af at kunne navigere hurtigt rundt på sin telefon med øjnene, mens man på den anden side må acceptere, at andre samtidig kigger med.

»Hver enkelt person må beslutte sig for, om han vil lade systemet vide, hvad han kigger på, mod til gengæld at få en række fordele. Men sådan vil det altid være med ny teknologi. I dag er der jo allerede flere applikationer, som beder om adgang til vores webkamera, hvorefter man så selv enten skal acceptere det eller ej. Så etikken er op til den enkelte.«

— Hvad siger du til dem, der får associationer til et Big Brother-samfund?

»Det er klart, at man altid kan have betænkeligheder ved ny teknologi, og det ville jeg også have, hvis man sagde, at det var skjult, og man ikke vidste, om man blev tracket. Men i praksis kommer det til at blive et til- eller fravalg. Du vælger selv, om du vil være med. Det bliver dit eget valg, og sådan er det allerede med en lang række services til smartphones i dag,« siger Sune Alstrup Johansen og nævner ’positionering’ som eksempel.

»På din telefon kan du i dag slå til eller fra, om telefonen må fortælle applikationer, hvor du befinder dig henne. Og dér har du den der trade off igen: Vil jeg tillade, at min facebookprofil véd, at jeg står i København? Hvis jeg svarer ja, får jeg den fordel, at telefonen kan finde de restauranter, butikker og museer, der er relevante for mig i området. Men det betyder samtidig, at andre også ved, hvor jeg er. Det er det samme med eye tracking — programmet giver mig mulighed for at se produkter eller historier, der er relevante for mig, baseret på de ting, jeg normalt kigger på. Så kan man selvfølgelig sige: Jamen, det er overvågning. Og ja, men det er samtidig et frit valg, om man vil lade sig overvåge.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"En senior manager i Samsung kaldte for nylig eye tracking til mobiler for det store nye dyr i åbenbaringen"

Enten ved pågældende ikke hvad "det store dyr i Åbenbaringen" er - eller også ved han det netop.

John Fredsted

Åh, ja, med Dronningens ord som svar på et journalists spørgsmål (her i forbindelse med hendes jubilæum) om, hvorfor hun ikke brugte hverken mobiltelefoner eller mails: "Det er så fredsommeligt".

Jeg kan så varmt tilslutte mig hendes holdning vedrørende mobiltelefoner (jeg anvender selv emails): Jeg ejer ingen mobiltelefon (har dog gjort det én enkelt gang tilbage i 2002). Og jeg føler slet ikke, at jeg går glip af noget som helst. Tværtimod, jeg føler mig fri.

John Fredsted

* en journalist

Mobiler, sms´er og teknologi er da i orden.
Det skal bare læres at bruges rigtigt.

Sådan en "øjenåbner" som omtalt, skal nok vise sig at give problemer. Man ser det for sig: en,to, tre, ser man på et billede af en skønhed, to, tre, fire, så har man kontaktet den (skønheden,- den være så hvad den være vil alt efter...)--,-
derefter er man muligvis allerede involveret i ting og sager der vil tage al tid fra hvad der indtil nu har været tidsrøverier. (Uden at vide det, det vil sige netop de skjulte faktorer, det folk "køber" uden at vide det).

Med det mener jeg absurd spild af tid, da tiden løber stærkere jo mere af den der hældes i løbet, det er faldets inerti.

For hvad med virkeligheden? Hvordan kontakter jeg den?

Lidt kringlet formuleret, men meget af den kommunikation der netop skulle aflaste mennesket er begyndt at belaste det i stedet for.Samtidig med det så opstår der noget der endnu kun er løftet en flig af: En afhængighed som gør en usikker hvis man nu ikke lige har mobilapparatet ved hånden, og en skyldfølelse hvis man ikke ejer et.

Jeg synes det er interessant, men at nørderne der opfinder den slags mere tænker på sig selv end de mennesker der vil blive afhængige.

lars rosholm tørresø

der mangler da kun at telefonen indopereres i hjernen SÅ ER VI TELEPATISKE

Ja, og skal betale for det der ellers ville være en naturlig evne....

Martin Haastrup

Hvad sagde jeg! - Men ingen gad lytte. Alle benægter det som er indlysende ved at ske mens vi venter på det.

"Du bliver din egen helt egen lydløse og trådløse usynlige telefon" (CI-Soundless Voice Decoder)"

Læs mit science-fiction essay
26. december 2011 kl. 15:29 part 1.+2.
under debatten "En smartphone er aldrig smartere end sin ejer."

http://www.information.dk/288619?page=1

Vi er der allerede om måske kun 5 år... 8-)

Vi behøver at gå til helvede mere - Vi er der allerede! Fortsat god rejse. Godt det ikke er mig.

Esben Maaløe

På den ene side får man fordelen af at kunne navigere hurtigt rundt på sin telefon med øjnene, mens man på den anden side må acceptere, at andre samtidig kigger med.

Ja, vi købere shit i dyre domme som vi må acceptere ikke er vores. Sund holdning fra en pioner.... Mæææh mææææh

Henrik Darlie

Problemet er ikke overvågning, problemet er at ikke alle har adgang til dataene. Det samme gælder for teknologi.