Læsetid: 3 min.

Breivik-teater bærer arven fra Kaj Munk

Christian Lollikes tiltrækning af Anders Breiviks manifest afslører en kunstnerisk dobbelthed fra Kaj Munk: En fascination af den stærke mand — og samtidig et ønske om at advare samfundet
Kaj Munk var dybt optaget af både Hitler og Mussolini, og dramatikere har altid inddraget virkelighedens tragedier i deres kunst. Det mest spektakulære ved dramatiker Christian Lollikes ny projekt er derfor timingen.   Arkiv

Kaj Munk var dybt optaget af både Hitler og Mussolini, og dramatikere har altid inddraget virkelighedens tragedier i deres kunst. Det mest spektakulære ved dramatiker Christian Lollikes ny projekt er derfor timingen. Arkiv

21. januar 2012

Sådan rydder man åbenbart forsiderne som kunstner: Man fortæller bare, at man vil lave kunst om en politisk massemorder. En levende morder, altså. Så går medieapparatet i selvsving. Nu har Danmark ytringsfrihed, så den slags må man gerne sige. Spørgsmålet er, om man etisk kan forsvare sit valg. Og det er så det, folk har debatteret, lige siden dramatiker Christian Lollike i torsdagens Politiken fortalte om sit projekt med at skabe en monolog over Anders Breiviks 1.500 sider lange manifest for skuespilleren Olaf Højgaard til Café Teatret.

»Hvorfor vil I opføre det her?,« blev Lollike spurgt i Politiken.

»Fordi det kan ske igen,« svarede han.

Set gennem danske briller kan Christian Lollikes trang til at udtrykke sig over en politisk udåd ses som en direkte arv fra Kaj Munk. De deler en dobbeltfascination af massemorderens ideologi: En fascination af den stærke mand — og samtidig et brændende ønske om at advare samfundet mod magtovertagelsen.

Idealistanalyser

Kaj Munk var meget optaget af både Hitler og Mussolini. Faktisk helt frem til 1940, hvor han endelig fik viden om de folkeovergreb, der fik ham til at vende rundt og skrive stykker mod nazismen — hvilket fik tyskerne til at myrde ham i 1944. Og Kaj Munks martyrskikkelse virker i dag endnu mere kompleks, netop fordi han i stykker som En Idealist fra 1928 havde skildret sin betagelse af fanatikeren, der ikke sætter grænser for sin mission. Akkurat ligesom Kaj Munk selv ikke gik på kompromis med den sag, han kæmpede for. I Danmark har Kaj Munk skabt et forbillede for, hvordan dramatikere kan udtrykke deres samfundsengagement gennem kunsten. Set fra denne synsvinkel følger Christian Lollike blot sin samvittighed — og sin selvpålagte forpligtelse til at advare samfundet mod fanatikere. Som han udtrykte sig om tankesættet bag Breiviks manifest: »Det kommer fra et tankeophav, der sagtens kan føde flere tragedier.«

Tilskuervåben

Egentlig bekymrer det mest at tænke på, hvordan Café Teatret vil sikre sig mod voldelige reaktioner blandt nynazister og korsriddere, der givetvis vil udgøre et hidtil upåagtet tilskuersegment. Vil forestillingen kræve politibeskyttelse eller bare våbenkontrol — eller tages den slags forholdsregler ikke i Eventyrdanmark?

Da Kjeld Abell skrev Anna Sophie Hedvig i 1939, gjorde han det som en advarsel mod tyskernes overherredømme — og som en appel til alle mennesker om at bekæmpe overgreb i deres egne, små verdener. Det er egentlig også det, der nu kan vise sig at være effekten af Christian Lollikes stykke. Blot med den sørgelige konstatering, at advarslen kommer for sent, fordi Breivik allerede har nået at udføre sin irreversible udåd.

Hvor ville det dog have været fantastisk, hvis Christian Lollike havde fundet Breiviks manifest på nettet for et år siden — og netop havde skabt denne forestilling. Så kunne tragedien måske være undgået.

Manipulationer

Det mest spektakulære i Christian Lollikes reaktion på tragedien i Norge er timingen. Da Jokum Rohde på Skuespilhuset i februar fik opført sit stykke Manson om den dengang 76-årige, amerikanske kultanfører og seriemorder Charles Manson, blev der skrevet om Jokum Rohdes udprægede interesse for mørkesiden af mennesket. Men ingen påstod, at det ville såre Sharon Tates efterladte. Og da Ini-Miriam Rosenbaum spillede rollen som den angiveligt udødelige Joseph Goebbels i Rhea Lemans stykke Hitler on the Roof på Københavns Musikteater, var der ingen, der mente, at det var krænkende for ofrene for Anden Verdenskrig.

Tværtimod.

Christian Lollike er en begavet kunstner. Hans forestillinger Dom over Skrig om voldtægt og Det Normale Liv om wellnesskulturen kredser begge om overgreb og ofre. Hans stykker beskriver mennesker, der bliver manipuleret med — og de faktorer, der får mennesker til at manipulere andre. Nuanceret og reflekteret.

Derfor lader Breivik-manifestet til at være i trygge hænder hos Christian Lollike, hvis det overhovedet skal dramatiseres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Lassen

""De deler en ... fascination af den stærke mand ..."

Jeg har nu svært ved at opfatte Breivik som en "stærk" mand.

Tværtimod, forekommer han som et ynkeligt skrog, et dybt mislykket menneske, der slet ikke har kunnet finde ud af tilværelsen.

Ordet "fascination" er nok også en smule misvisende, for positivt ladet, i denne sammenhæng.

Vås, endnu engang! På så mange punkter er Information landets bedste avis, men når det kommer til teaternameldelserne har vi tidligere været bedre vant! (Kjerstin, Nina, Anne-Katrine).

Esben Maaløe

Vi har en "stik hovedet i busken" kultur der byder os ikke at se livet i øjnene, men mod døden er livet det eneste vi har at byde ind med. Leverpostejen forbyde at man gjorde det: Så døden og livet i øjnene ... så hellere strudse den i nærmeste busk

Kim Øllgaard

Jeg ved godt, at man må ikke anfægte kunstnernes ytringsfrihed, men måske er dette projekt et forsøg på at smede, mens jernet er varmt, i stedet for måske at give tid til eftertanke.
Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal forbyde det, men derfor kan man godt opfatte det, som en slags plat på en sørgelig og traumatisk begivenhed.

Hans Jørgen Lassen

Kim,

jeg har nu ikke indtryk af, at Christian Lollike i nogen som helst henseende skulle være en plattenslager.

Har du erfaringer eller oplysninger, der tyder i modsat retning? Og som kunne give anledning til den mistro og skepsis over for manden og hans projekt, som du her lufter.

Mit indtryk, som indrømmet er ganske overfladisk, er, at Lollike er en seriøs kunstner.

@ Anne Middelboe Christensen
Jeg synes, du skylder læserne dokumentation for, at Lollike ’fascineres’ af morderiske ideologier og stærke mænd – oven i købet på en måde, der må bringe Munks fascination af nazismen i erindring.
Hvis du ikke er i stand til det, skylder du da vist Lollike en undskyldning!

En nyttig idiot må man sige.... Breivik får den opmærksomhed han længes efter.. og sandsynligheden for at inspirere noget til at gøre det samme er med sikkerhed større end det omvendte..

Niels Engelsted

Hvis man absolut vil lave borgerlig duarder ud af Breivik-tragedien, så lav dog en teaterforestilling om et teater, der vil lave en teaterforestilling om Breivik og hans manifest. Det ville i det mindste give mulighed for i diskussioner mellem "forfatter, instruktør og skuespiller" at reflektere de mange motiver, der krydser hinanden i denne sag, også de suspekte og farlige, som Anne Middelboe elegant insinuerer.

Det lattevækkende ved disse sølle mænd med deres Vredens Dag-aktioner er, at de på mest patetiske vis kopierer! - I 1971 forsøgte Samuel Byck at tvinge et fly ned i Det Hvide Hus for at dræbe Nixon (eller bare den siddende præsident, som tilfældigvis var N.); i 1976 forsøgte Lynette "Squeaky" Fromme at myrde præsident Gerald Ford for at kunne indkalde Charles Manson som vidne og dér tale til befolkningen, så de forstod det store projekt, han og "Familien" stod for.

Grethe Preisler

Uden på forhånd at gøre mig klog på, hvad der rent kunstnerisk vil komme ud af Christian Lollikes plan om at transformere massemorderen Anders B. Breiviks "manifest" til en teatermonolog, har jeg svært ved at forestille mig, at det er "fascinationen af den stærke mand", der er drivkraften bag projektet.

Er der noget denne massemorder ikke er, så er det typen på en karismatisk førerskikkelse med evne til at tryllebinde og bevæge masserne og få andre til at gøre det beskidte arbejde for sig.

For mig at se er manden en ynkelig mislykket megalomaniker, som ingen i den virkelige verden gad lege med. En dagdrømmende fantast som kappede forbindelsen til realiteternes verden og flygtede ind i et teatralsk fantasiunivers af ædle ariske riddere og sorte skurke, hvor han kunne copycaste sit såkaldte manifest i fred og posere for fotografen i selvkomponerede karnevalskostumer, før han begav sig ud på det korstog, der endte så tragisk for hans sagesløse selvudnævnte fjender.

Med andre ord - en åndelig efterkommer af antikkens Herostratos, som i sin hunger efter en berømmelse, han ikke kunne opnå i kraft af egne evner og talent, satte ild til Artemistemplet i Efesos.

Stephan Paul Schneeberger

noget af det bedste humor man kan finde om massemorder er komikeren fra østrig Helmut Qualtinger som læser fra Hitlers "Mein kampf" fhttp://www.youtube.com/watch?v=1nk82tH2MPA
Det er nogen af de beste kabere i der findes og er ret så eneståene, men jeg mener dog debaten børe handle om et stykes kvalitet og mål og ikke om det bliver opført eller ej.

Sören Tolsgaard

@Grethe Preisler: "For mig at se er manden en ynkelig mislykket megalomaniker, som ingen i den virkelige verden gad lege med. En dagdrømmende fantast som kappede forbindelsen til realiteternes verden og flygtede ind i et teatralsk fantasiunivers af ædle ariske riddere og sorte skurke, hvor han kunne copycaste sit såkaldte manifest i fred og posere for fotografen i selvkomponerede karnevalskostumer, før han begav sig ud på det korstog, der endte så tragisk for hans sagesløse selvudnævnte fjender."

Sådan var der vist også mange, der opfattede den mislykkede oprørsstifter og forfatter til "Mein Kampf", før man indså, at han var en særdeles reel og farlig førerskikkelse for masserne.

Og faktisk øver eller underholder millioner af mennesker forklædt som ædle riddere sig dagligt med at tilintetgøre selvudnævnte fjender i digitale eller rollespilsagtige universer.

Det er måske i en vis forstand en dagdrømmende flugt - men det er naivt at erklære, at det foregår helt uden forbindelse til realiteternes verden.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Tolsgaard,

du kan sikkert være ganske tryg. Breivik bliver ikke lukket ud igen, før han er 85, blind og døv.

Skulle vi nu ikke lige vente og se…? Man bør vel ikke på forhånd udelukke, at Lollike kan få skrevet et seriøst og tankevækkende stykke.
Jeg har (endnu) ikke selv studeret Breiviks ’manifest’, men det ville da ikke overraske mig, om der er passager, der er deres i menneskeforagt og villighed til at lade mennesker gå til grunde i en højere sags tjeneste, måtte kunne resonere helt ind i hovederne på folk, med tilbøjelighed til at stemme totalitært, ultraliberalt eller på national-chauvinistiske partier – og dermed forhåbentlig gøre dem lidt klogere på dem selv.

Det Lollike og CaféTeatret vil vise os er vel, hvor tæt Breiviks tanker ligger på dét, der har været god borgerlig politik i bl.a. Danmark de sidste mange år.

Derfor er talsmænd fra Venstre og DF og andre helt oppe at køre

Hans Jørgen Lassen

Steen Sohn skriver:

"Det Lollike og CaféTeatret vil vise os er vel, hvor tæt Breiviks tanker ligger på dét, der har været god borgerlig politik i bl.a. Danmark de sidste mange år."

Det projekt lyder ikke som noget, der bare tangerer kunst. Men politisk propaganda.

Søren Tolsgaard, millioner af mennesker anså imidlertid Hitler for interessant nok til at købe hans bog - og mange stemte på ham ved valg. Det gør intet til sagen at kastrere bæstet (iflg. en anekdote om Hitler skulle en ged ...), der må læsevejledning til, så folk ikke forlokkes af læsning på egen hånd. Alt kan forvrænges og misforstås under de rette omstændigheder - bare tænk på Jehovas Vidner! - men i hænderne på skuespiler og instruktør, kan det ikke gå galt. :-) Kun æstetisk, men det er altid en fare.

Hans Jørgen Lassen skriver:
"Det projekt lyder ikke som noget, der bare tangerer kunst. Men politisk propaganda."

Nu kan jeg jo ikke vide, om det er Lollikes projekt, men det er pinedød nødvendigt, at vi får en debat om Breiviks tankegods og dem, der tænker lignende tanker.

Andet vil egentligt være en hån af ofrene.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

hermed en dårlig sproglig joke mere. Hvad du kalder tro, er nok snarere overtro.

Det bekymrende er snarere mandens omfattende viden, der trods manifestets 1500 sider ikke pensles ud, men mestendels antydes. Der er mange henvisninger til interessant litteratur, og meget andet. Dele af det er måske ikke værd at røre med en ildtang, mens andet er sublimt. Der er mange klassiske værker iblandt.

Hans Jørgen Lassen,

du må gerne joke, men vil du ikke mene, at en diskussion om emnet er påkrævet?

Mange af mandens holdninger har jo i årevis været udtrykt af borgerlige i dette land.

Hans Jørgen Lassen

Jo, Steen, fortielse er afgjort ikke nogen løsning, helt enig.

Bekymret er jeg dog ikke. Herhjemme kunne selv Fremskridtspartiet ikke drømme om noget så vanvittigt, som Breivik præsterede.

Og manden har jo ingen, absolut ingen opbakning i Norge.

Han er ikke blevet hverken helt eller martyr. Selv de mest højreorienterede støtter ikke hans massakre, naturligvis.

Manden er gal, og man kan ikke give andre skylden for hans gale handlinger.

Hans Jørgen - jeg er bange for, at hvis du kun prøver at udstille manden som gal, så negligerer du totalt hans politiske budskaber, hvilket Lollike efter min mening med rystende stemme gjorde opmærksom på i Deadline - teatermanden er faktisk også bange, og den dér med - stærk mand efterlyses/savnes - er desværre en udokumenteret tilsnigelse fra forfatterindens side, der givetvis må afkræves en undskyldning ...

Hans Jørgen Lassen

Jan,

du har for så vidt ret. Han, Breivik, kunne lige så vel have haft alle mulige andre politiske budskaber.

Hvilket vil sige, at hans politiske budskab er irrelevant.

Han har slet ikke noget budskab.

Han er en gal person.

Hans politiske budskab er uden betydning. Han har slet ikke format til at have et politisk budskab.

Man kan ikke undskylde galskab med et politisk budskab, som nogle åbenbart i denne sammenhæng forsøger, for at bruge det i deres egen politiske interesse.

Hans Jørgen,

når mange påstår, hvilket også er ud til at stemme, at manden, med eller uden format, i overvejende grad har ”skrevet” sit berygtede manifest med copy-paste tasterne af eksisterende tekster, som allerede ligger ude på nettet, må konklussionen være – tankegodset og budskaberne er tilgængeligt og vedligeholdes i bestemte betændte kredse, og deres politiske og ideologiske hensigter lader således heller ikke noget tilbage at være i tvivl om.

Hans Jørgen Lassen

Ophavsret vil ikke være et problem i denne forbindelse, overhovedet ikke og af adskillige grunde.

For det første kan jeg forstå på flere af de ærede talere, at Breiviks manifest er en uskøn kollage af andres værker, og ikke hans eget, kreative produkt.

For det andet kræves der, for at der overhovedet kan foreligge ophavsret, at værket fortjener at blive beskyttet; at forfatteren har ydet en vis, original præstation.

I Karnovs note til § 1, stk. 1, i ophavsretsloven anføres om dette:

"... frembringelsen [skal] kunne karakteriseres som et værk; dette kaldes kravet om værkshøjde.
Værkshøjdekravet er et krav om, at frembringelsen skal være resultatet af ophavsmandens »egen intellektuelle frembringelse« (edb-direktivets art. 1, stk. 3), »selvstændigt skabende indsats« (1995-lovbemærkningerne til § 1 vedr. fotografiske værker) eller »personlige, skabende indsats«."

For det tredje er det lovligt at lave et helt nyt værk ud fra andre værker, jf. ophavsretslovens § 4, stk. 2:

"Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk."