Læsetid: 4 min.

Forskerne foretrækker smukke forklaringer

Magasinet Edge har i sin 2012-udgave spurgt 192 af verdens førende tænkere: ’Hvilken videnskabelig forklaring er efter din mening den dybeste, den mest elegante og den smukkeste?’
1. februar 2012

Darwins teori om evolution ved naturlig udvælgelse, Einsteins nytolkning af kosmos ud fra teorien om den generelle relativitet eller forestillingen om, at vi lever i blot ét ud af en uendelighed af universer, er nogle af de mest elegante og smukke ideer, som mennesker har udtænkt. Det mener i al fald et udvalg af verdens førende tænkere.

Disse ideer og næsten 200 andre er således blevet genstand for en række korte essays indsamlet af web-magasinet Edge, som hvert år inviterer — overvejende engelsksprogede — forskere, kunstnere, forfattere, historikere og filosoffer til at forholde sig til ’et stort spørgsmål’. For året 2012 har Edges redaktør, John Brockman, formuleret det tilsyneladende enkle oplæg: »Hvilken videnskabelig forklaring er efter din mening den dybeste, den mest elegante og den smukkeste?«

Nu foreligger svarene, som omfatter såvel etablerede videnskabelige ideer, teoremer og maximer for, hvordan samfund fungerer. Samt overvejelser over, hvad det overhovedet betyder at være ’smuk ’.

Richard Dawkins, evolutionsbiolog fra Oxford University og berømt ateistisk forfatter leverer måske ikke så overraskende et glødende indlæg til fordel for Darwins evolutionslære, som ifølge ham må tage prisen som den mest elegante teori, fordi den er i stand til at forklare en mangfoldighed af fænomener ud fra én meget elementær antagelse.

»Kontrasten mellem den enorme mængde af ting, som denne teori kan forklare (alt om livet: dets kompleksitet, mangfoldighed og illusionen om et på forhånd udarbejdet design) og det meget simple, som den er nødt til at postulere (tilfældigt varierende geners ikketilfældige overlevelse i geologisk tid) er monumental,«skriver Dawkins.

»Aldrig i forbindelse med menneskelig erkendelse har så mange fakta kunne forklares ved at antage så få.«

Frank Tipler, professor i matematisk fysik ved Tulane University i New Orleans, valgte den idé, at der findes en uendelighed af universer parallelt med vores eget, som indeholder enkeltpersoner præcis som vi. »Der er en uendelighed af Frank Tiplere — enkeltpersoner præcis som jeg — der hver især har skrevet et essay med titlen ’Parallelle universer’, som hver især, ord for ord, er identisk med det essay, De nu er i færd med at læse, og hver af disse essays er nu ved at blive læst af personer, der er helt magen til dig, kære læser. Og hvad mere er: Der er ydermere andre universer, næsten identiske med vores, men adskiller sig på enkelte spidsfindige områder: Der er f.eks. universer hvor du og jeg virkelig giftede os med vores gymnasiekærester ...«

Et dilemma formuleret i 1980 af den britiske forsker David Collingridge er det foretrukne afsæt for teknologiskribenten Evgeny Morozov.

Vi stammer fra det samme

»Collingridges grundlæggende indsigt var, at enten kan vi med succes regulere en given teknologi, så længe den stadig er ny og relativt ukendt og dermed sandsynligvis endnu gemmer på sine uventede og uønskede konsekvenser — eller vi kan vente og se, hvad disse konsekvenser er, men vil så risikere at miste kontrollen over teknologiens regulering,« hævder Morozov. Den idé, skriver han, anslog tonen for mange efterfølgende diskussioner om, hvordan mennesker evaluerer teknologi, og er uløst den dag i dag. Men den er »en af de mest elegante måder at forklare mange af de komplekse etiske og teknologiske dilemmaer på — tænk på droner eller på automatisk ansigtsgenkendelse — der hjemsøger vores globale verden i dag.«

Fysikkens love fylder ganske meget i Edges samling af essays. Kemikeren og forfatteren Peter Atkins finder skønhed og elegance i termodynamikkens anden lov, som siger, at ’alle naturlige hændelser medfører en stigende uorden i universet’.

»Det forbløffende ved denne opfattelse af naturlige forandringer er, at spredning kan skabe orden: gennem spredning af uorden, kan en ny ordnet struktur fremstå. Alt man behøver, er en enhed, der kan knytte an til spredningsprocessen, og ganske på samme måde som en fossende strøm af vand kan reguleres og bruges som konstruktiv drivkraft, således vil også strømmen af spredning kunne udnyttes.«

Nogle respondenter såsom filosoffen Rebecca Goldstein stødte på dybere spørgsmål i deres søgen efter skønhed.

»Hvorfra har vi fået den ret beset fantastiske idé, at en forklarings skønhed øger sandsynligheden for, at den er sand?«, skriver Goldstein.

»Hvad har skønhed og sandhed at gøre med hinanden? Er der nogen god forklaring på, hvorfor det centrale begreb fra æstetikken (som er diffust) skal kobles til det centrale begreb om naturvidenskab (som er eksakt)?«

For forfatteren og den tidligere redaktør af New Scientist, Alun Anderson, er begrebet om ’den dybe tid’ det mest elegante af alle.

»Jorden er uhyre gammel, og vores art har kun levet på den i uhyre kort tid. Da den idé først kom frem, gik den imod alt, hvad man dengang troede på, og den var med til ændre menneskers selvforståelse i lige så høj grad som den tidligere opdagelse, at Jorden drejer rundt om Solen.«

Kevin Kelly fra Wired Magazine, der er forfatter til bogen What Technology Wants, finder skønhed i det faktum, at alt, hvad vi kender til på Jorden, er lavet af støvet fra døde stjerner. »Hvor kommer vi fra? Jeg finder den forklaring, at vi blev til ud fra stjernerne, både dyb, elegant og smuk,« skriver han.

»I denne ligger det, at hvert et atom i hver af vores kroppe er bygget op af mindre partikler, som blev frembragt i for længst forsvundne stjerners ovne. Alle er vi biprodukter af kernefusion.«

De 192 besvarelser af Edges spørgsmål for 2012 kan læses her: http://edge.org/annual-question/what-is-your-favorite-deep-elegant-or-beautiful-explanation.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

det meste kommer såmænd nok til at blive væsentligere og mere lyst og godt,
end endog de p.t. væsentligste og mere optimitiske,
udviklingsoptimister forudaner.

i det mindste på økonomiens områder

Heinrich R. Jørgensen

Hvad med den klassiske fortælling om den gamle mand i haven? Har nogen mon den poetiske fortælling som favorit?

Alt er så godt i haven, at patriarken tager en lur under det store æbletræ. Et æble river sig løs, og falder. Årsagen til æblets fald er noget uklar, men det kan ikke afvises, at det var en orm der forårsage det. Æbler falder nedad, med støt stigende hastighed, indtil det rammer den gamle mand på hovedet. Nok var det synd for manden der sov, men frugten der faldt fra træet, forårsagede langtfra manden død. Tværtimod viser nedfaldsfrugten sig at være en kilde til indsigt i hvorfor det gør ondt at få et æble i hovet. Det må være den universelle kraft, indså manden. Jeg vil kalde den for tyngdekraften, erklærede manden. Kraften var ikke synlig, men manden vidste den fandtes. Æblet, der ikke var faldet langt fra stammen, berettede om det usynliges nærvær. Heureka, sagde han, nu har jeg udæsket naturen det virkemåde, og kan opskrive disse som naturens naturlige love.

@ Heinrich

Og manden læste tre til fire bøger om matematik, det var alt, og efter 6 måneder (cirka) bidrog han, og efter 18 måneder (cirka) førte han an i faget.

Æble-eventyret, om den kosmiske svage kraft.

det forties p.t. for ofte ( men det kunne vel undskyldes med at det anses for meget selvfølgeligt ):
også videnskaben skylder produktionen ( deriblandt jo mange, mange, såkaldt, jævne mennesker ) mere end omvendt

»Hvorfra har vi fået den ret beset fantastiske idé, at en forklarings skønhed øger sandsynligheden for, at den er sand?«, skriver Goldstein.

------------

skønhedsopfattelser , de klassiske =

så enkelt som muligt,
( indenfor de fornødne behov ),

er vel ofte en økonomisering med brugerens ressourcer,

hvis nogle mennesker f.eks. vil overskue et uendeligt antal,
så synes dem det uendelige ,
men som kun helantallige, eller rationelt antallige, pænere end det uendelig reelantallige

skønheder

gyldne forhold ( relationer ), gyldne snit, gyldne sten,
er kun en ? eller en i hver af mangeverdener ?
eller omvendt?

forekommer der, overfor offentligheden, scientisme? formodentlig ja;

er også mange af de der i artiklen omtalte,
teorier og mennesker,
p.t. omfattede af at være noget prægede af
( overfor offentligheden ) scientisme ?
formodentlig ja;

----
en knap så smuk "smuk" formodning om hvorfor de p.t. er:

de fleste af dem er p.t. noget scientismeprægede
( overfor offentligheden ), for at forsøge at undgå
evt. at komme på tværs af de som de udøver lakajtjeneste for.

hvis illustreret historievidenskab
( ved siden af: for at tjene penge )

udgives, for at imødekomme,
især nogle venstreorienteredes,
kritik mod illustreret videnskab
for oftest at sætte naturvidenskab = videnskab,
og dertil at være noget kun scientistismeagtigt,

synes de publikationer p.t. alligevel ikke at være
nogen som helst imødekommelse af den kritik

det er altså snarere den dialektiske materialisme,
vekselvirkningslæren, og ikke diverse udgaver af astrologi, som passer mindst dårligt med virkeligheden

formodentlig er de fleste biologer,
og især humanbiologer, nu om dage

( vel siden fra og med den naturhistoriske udviklingslære blev bedre skitseret,
end darwinisternes udgaver,
i værket: naturens dialektik )

communister eller i det mindste smugcommunister