Læsetid: 3 min.

Nu hedder han vist bare Nielsen

En mystisk personage er forsvundet fra den danske kunstscene, og en ny er kommet til. Information tog til genopstandelse og dåb for den forhenværende leder af Das Beckwerk
En mystisk personage er forsvundet fra den danske kunstscene, og en ny er kommet til. Information tog til genopstandelse og dåb for den forhenværende leder af Das Beckwerk
23. januar 2012

Torsdag aften i Kunsthallen Nikolaj, den gamle Skt. Nikolaj Kirke i København. I det lille kammer Tårnrummet er der opstillet knap 40 stole og en enlig mikrofon. Der lugter en smule af stald. Kammeret er proppet med nysgerrige københavnere, kunstinteresserede, halvkendisser og pressefolk. Det er endnu svært at sige, om anledningen til, at så mange er dukket op, overhovedet eksisterer, men pludselig vandrer en mager skikkelse ind. Nogle tysser, selv om ingen siger en lyd. Skikkelsen er klædt helt i sort; stram rullekravetrøje, jeans og laksko.

»Godaften og velkommen. Mit navn er …«

Der er bomstille i 16 lange sekunder, indtil to gæster i munden på hinanden bryder tavsheden. Den ene foreslår »Kim«. Den anden, et barn på bagerste række, slet og ret »Nielsen«.

»Hvad sagde du,« spørger skikkelsen.

»NIELSEN,« råber barnet igen.

»Nielsen? Bare Nielsen?«

»Ja!«

»Hvad hedder du?«

»Max,« svarer barnet.

»Okay. Mit navn er Nielsen.«

10 minutter tidligere er det 800 år gamle kammer ved at være fyldt. Der er stadig trafik ved døren.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

William Jansen

Men er der nogen der overhovedet køber hans bøger? Er der noget sted, hvor årenes mange avishistorier om manden diskuteres eller på anden måde er gentand for interesse?

Er han noget i sig selv, eller er han bare jeres Anni og Erik?

Ursula Nielsen

Jeg fatter simpelthen ikke at denne fyr betragtes som kunstner. Men manden får legater etc. Så han må bidrage med noget vigtigt?

peter fonnesbech

At vise identitetsløsheden aspekter som et kunstnerisk projekt, hvori ens egen person er det vigtigste fokus i denne proces, kan umiddelbart let forveksles med narcisisme.

Jeg kan ikke entydigt afgøre hvorvidt det er det, eller hvor godt det projekt er lykkedes, men jeg finder problematikken meget spændende, selv om hele dette tema nærmest forekommer lidt tabu belagt i denne tid , hvor effektivisering og realisering af individuelle mål, netop har til formål at konsolidere og optimere de personlige identifikationer af kraft af forskellige præstationer.

Bevidst at frasige sig identifikationerne og opleve virkeligheden fra det perspektiv, kan for de fleste være en temmelig skræmmende oplevelse , at indtræde i det store tomme rum ,som den forfatteren Franz Werfel kaldte: "Horror Vacui".

Hvis man ellers kan udholde at være der et længere stykke tid, vil man opleve af skrækken fortager, og giver plads en helt ny dimension af oplevelser og virkelighed.

Der findes med andre ord flere former identitetsløshed.
Den kan opleves hos samfundets udstødte, de ofte psykisk syge hjemløse ,som lever på kanten af samfundet med en fuldstændig
gennem-perforeret jeg-bevidsthed ,hvis artikulationer ofte er fuldstændig uforståelige for de fleste.

En anden for for identitetsløshed kan måske opleves hos en buddhist munk, som i gennem et langt liv har arbejdet på at fjerne alle identifikationernes lag, fordi de så at sige skyggede for en ren oplevelse af virkeligheden uden identifikationernes ubevidste censur af samme.

Jeg ved ikke helt ,hvor Nielsen har befundet sig på en skala i mellem de nævnte eksempler, men jeg synes stadig at det er prisværdigt at forsøge at vise denne tematisk frem for en større offentlighed.

Forleden var der en artikel her i samme avis om en arbejdsløs, som efter et stykke som arbejdsløs valgte at begå selvmord.
Jeg vil ikke påstå at han udelukkende gjorde det i kraft det identitetstab , som har fundet sted i skiftet ,fra at være i arbejde til at blive arbejdsløs,men det kan sagtens have været en medvirkende årsag.

Identifikationer er generelt meget vigtige for de allerfleste, dels for definerer sig selv , men osse pejlemærker i tilværelsen.
Men intet menneske i udvikling oplevet i gennem et lang liv, vigtige skift i netop identifikationer, og de værdisæt, som følger de enkelte identifikationer.

Og ingen kan vel være uenige om at et hver menneske har indtil flere lag af samme.

Derfor er tematikken her interessant og vedkommende.

Velkommen tilbage Nielsen

Mon ikke werfel bare led afsavn fra rampelyset, det lyder som det vakuum.

Identitet er ikke bestandigt, men tilpasses. Ellers ville du være i det vakuum altid. Så det er nok i højere grad en process, fremfor lag.

Bertel Brander

Jeg må tilstå at jeg er en af dem der ikke rigtigt forstår projektet. Det er selvfølgelig interessant at lege med identitet. Men her er det intet andet end leg. Han døde jo ikke, han ophørte ikke med at eksistere, det er kun tomme postulater. Han var hele tiden Nielsen, han var hele tiden levende, og vi skulle hele tiden høre om hans projekt. At kalde sig noget andet, er ikke leg med identitet, det er bare uinteressant. At arrangere sin egen begravelse, selv om man ikke er død, er ikke kunst, men fidus.

olivier goulin

Om ikke andet, så har han da i hvertfald utilsigtet præsteret at iscenesætte et metakunstværk - en parodi på den neurotisk narcistiske kunstner.

Bør hele projektet mon ikke i virkeligheden ses som noget midt mellem en komedie og en tragedie?

/O