Læsetid: 3 min.

Helle Helle vandt for sit sproglige projekt

Helle Helle skriver egentlig ikke den slags bøger, der skal sælge bredt, sagde hun, da hun i går modtog De Gyldne Laurbær. Derfor var hun særligt glad for at modtage prisen, for hendes projekt er mest af alt sprogligt, og det tegner godt, at også den slags kan have folkelig appel, mener hun
Helle Helle har angiveligt været i top tre i boghandlerfnes afstemning om De Gyldne Laurbær i adskillige år. I går lykkedes det så endelig for den sprogfikserede – og populære – forfatter.

Helle Helle har angiveligt været i top tre i boghandlerfnes afstemning om De Gyldne Laurbær i adskillige år. I går lykkedes det så endelig for den sprogfikserede – og populære – forfatter.

Jakob Dall

25. januar 2012

Formanden for boghandlernes priskomite gik nervøst rundt i lokalet med en stor blomsterbuket i den ene hånd og en flaske champagne og en telefon i den anden. De sidste detaljer skulle tilsyneladende koordineres, før en efter sigende intetanende Helle Helle om få minutter ville dukke op for at modtage dette års Gyldne Laurbær.

Repræsentanter fra alle de store medier stod traditionen tro klar med mikrofoner, kameraer og blokke og ventede på Helle Helle, der var blevet bedt om at møde op på sit forlag på Kultorvet i København — klokken 15 sharp. Journalisterne havde fået klar besked om at være på plads senest kvart i for ikke tilfældigvis at støde ind i dagens hovedperson på vej op ad trappen og potentielt ødelægge overraskelsen. Men ikke alle nåede ind i rette tid, og hver gang døren åbnede, stivnede hele rummet i forventning. Og hver gang krøb en undskyldende journalist eller forlagsmedarbejder ind ad døren med bøjet nakke og ordene »det er bare mig,« mens alle i rummet igen faldt til ro med et suk og tog kuglepennene fra blokkene.

»Hun kommer dér,« sagde en tv-fotograf fem minutter over tre, da Helle Helle kom gående hen over Kultorvet i sin sorte jakke og høje hæle. Rummet blev igen tavst.

Da døren åbnede, trådte en velklædt og velfriseret Helle Helle automatisk et lille skridt tilbage, idet pressekorpset trådte et skridt frem med deres mikrofoner i udstrakt arm i en halvcirkel omkring døren.

»Nej,« sagde hun og tog hånden op til munden.

»Det er mig? Hold kæft mand!« sagde Helle Helle ud i det endnu stivnede rum, mens kameraerne kørte, og alle tavst afventede hendes næste træk.

»Jamen, I siger jo ikke noget,« sagde Helle Helle i dør-åbningen, hvorefter alle forlagsfolkene og medlemmerne af foreningen Boghandlerklubben brød tavsheden med løftede glas og et højt »Tillykke!«

Ofte på 2. pladsen

I går modtog Helle Helle boghandlernes De Gyldne Laurbær for sin seneste roman Dette burde skrives i nutid, der i modsætning til hendes andre romaner, der ofte foregår i det ’rigtige’ Udkantsdanmark, denne gang handler om en ung kvinde, der dagligt pendler mellem provinsen og hovedstaden. Prisen uddeles hvert år til en dansk forfatter, der i det forgangne år har udsendt en bog af skønlitterær karakter, som »vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi (..) kan bidrage til,« som det lyder i oplægget til boghandlerne. Det er udelukkende landets 350 boghandlere, der udpeger vinderen, da der ikke er nogen nominerede på forhånd. Selv rengøringsmedarbejderen i en given boghandler har noget at skulle have sagt, og det er tilsyneladende ikke første gang, at et stort antal boghandlere har skrevet ’Helle Helle’ på deres stemmeseddel. Det afslørede formanden for Boghandlerklubben, Kenneth Pedersen, da de første kamerahold var begyndt at trække sig væk fra dagens hovedperson.

»Du har jo faktisk været meget tæt på at få den flere gange før,« sagde han til Helle Helle hen over snackbordet dækket med vindruer og champagneglas.

»Har jeg det?« spurgte Helle Helle.

»Ja, du har i hvert fald været nummer to eller tre nogle år i træk, så det er vist på tide, at du får den,« sagde Kenneth F. Pedersen. Det offentliggøres ikke officielt, hvor mange stemmer den enkelte forfatter har fået, eller hvem der var nummer to og tre på listen, men rygtet lyder, at det i år var et tæt opløb med Kirsten Hammann og Sara Blædel.

Skriver du godt?

Til spørgsmålet fra journalisterne om, hvad hendes næste projekt bliver, ville hun først kun afsløre, at det »bliver noget, jeg ikke plejer at skrive om.« Men da pressen tavs og afventende forventede flere detaljer, gav hun lidt efter:

»Jeg kan sige, at det kommer til at handle om jyder, mænd og uvenlige fremmede.« Helle Helle glæder sig over prisen og anerkendelsen:

»Når jeg skriver, er det ikke med henblik på at sælge bredt. Mit projekt er et sprogligt projekt. Ikke at der ikke er historie i, men det handler først og fremmest om formen og sproget, og derfor er det fantastisk fedt at få netop De Gyldne Laurbær. Det vigtigste er jo sådan set sproget. Ganske enkelt: Skriver du godt? Og i dag vil jeg tænke: Ja, det gør jeg.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

I vores fællesvaskeri har man fx. fået levert to forskellige modeller Miehle vaskemaskiner, altså med forskelligt display og to forskellige modeller Miehle tørretumblere. Med det resultat at man er komlet rundforvirret hver gang man skal vaske tøj. Og igår så jeg i fjernsynet, at de seneste flyulykker sker fordi piloterne ikke kender forskel på varianterne af de mange flytyper de sættes til at betjene. Hvis Helle Helle kan være med til at slå et slag for enkelheden, så velkommen og tillykke!