Læsetid: 4 min.

Krigens logik skal holdes ud i strakt arm

Hvis man reducerer krig til at handle om kamp, så mister vi blikket for de magtstrukturer og menneskeskæbner, der påvirkes af krigen længe efter skrigene fra slagmarken er forstummet, mener Kasper Green Krejberg, der med sin ph.d.-afhandling ønsker at udvide forståelsen af, hvad der er krigslitteratur
Kultur
6. januar 2012
Krigslitteratur og forskningen deri skrives stadig efter samme formel som den, der blev skrevet fra F©™rste Verdenskrigs skyttegrave. En ny ph.d.-afhandling argumenterer for en udvidelse af krigslitteratur°©begrebet. Krig er ikke l©°ngere en afsluttet kamp p? slagmarken, hvis den nogensinde har v©°ret bare det. Den er meget mere. Voldens konsekvenser er tidl©™s, og det b©™r den ogs? v©°re i litteraturen, mener litterat Kasper Green Krejberg.  Arkiv

Krigslitteratur og forskningen deri skrives stadig efter samme formel som den, der blev skrevet fra F©™rste Verdenskrigs skyttegrave. En ny ph.d.-afhandling argumenterer for en udvidelse af krigslitteratur°©begrebet. Krig er ikke l©°ngere en afsluttet kamp p? slagmarken, hvis den nogensinde har v©°ret bare det. Den er meget mere. Voldens konsekvenser er tidl©™s, og det b©™r den ogs? v©°re i litteraturen, mener litterat Kasper Green Krejberg. Arkiv

The Bridgeman Art Library

Allerede få linjer inde i Ernst Jüngers legendariske og genredefinerende beretning fra Første Verdenskrig I Stålstormen smelter krop og kamp sammen:

»I det fjerne fortonede en shrapnelgranats hvide bold sig på den grå decemberhimmel. Kampens åndedrag blæste over mod os og fik os til at gyse sælsomt. Anede vi, at vi næsten alle før eller siden ville blive opslugt, på dage hvor den dunkle murren derude voksede til en uophørligt rullende torden? Vi havde forladt auditorier, skole- og arbejdsbænke og var i løbet af få ugers træning smeltet sammen til én stor, begejstret organisme.«

Den slags malende beskrivelser af slagmarkens gru og nærmest mytiske scenarier, som man finder I stålstormen, er stadig definerende for vores måde at fortælle om krig på.

Kropsorienteret krig

Men i en ph.d.-afhandling, der forsvares i dag på Aarhus Universitet, argumenterer litterat og ekstern lektor på Afdeling for Litteraturhistorie på Aarhus Universitet, Kasper Green Krejberg, for at begrebet krigslitteratur bør udvides. Krig handler om meget mere end kampen, mener han.

Han skriver blandt andet: »Problemet med kampmetaforen er (…), at den leder opmærksomheden væk fra de mennesker, der bliver påvirket af krigshandlinger uden at ønske det, og dermed understøtter forestillingen om den rene krig, som militærindustrien udbreder gennem betegnelser som ’smarte våben’ og ’præcisionsbomber’.«

Gennem analyser af flere — primært tyske — værker peger Kasper Green Krejberg på, at man kan udvide krigslitteraturbegrebet ved at opdele den i om ikke to forskellige genrer, så i to forskellige fortællespor: Et kamporienteret og et kropsorienteret. Det kamporienterede finder man i den klassiske krigslitteratur som for eksempel Jüngers I stålstormen, men også Remarques Intet nyt fra vestfronten, mens den kropsorienterede krigslitteratur ikke nødvendigvis skal indeholde særligt mange scener fra selve slagmarken. Den fremstiller nærmere de menneskelige konsekvenser af den.

»Hos Jünger er kroppen et redskab for kampen. Den kollektive vilje gennemtvinger et projekt, der er større end din egen krop. Det handler om, hvad din krop kan bidrage med i kampen. Hvad gør din krop for kampen? I den kropsorienterede krigslitteratur er det vendt om. Her handler det om: Hvad gør krigen ved din krop ikke bare på kort men også på lang sigt?« forklarer Kasper Green Krejberg.

Det er især værket Austerlitz af W.G. Sebald fra 2001, der er udgangspunktet for analysen af den kropsorienterede krigslitteratur. Austerlitz handler om Jacques Austerlitz, der først som midaldrende mand finder ud af, at han i 1939 ankom til London med en børnetransport fra Tjekkoslovakiet. Han påbegynder en rejse tilbage gennem sin tabte fortid og dermed også gennem Europas stadigt åbne sår fra Anden Verdenskrig. Beskrivelserne af kamphandlingerne er begrænset, og kun i få glimt beskrives krigens uhyrligheder og vold. Alligevel mener Kasper Green Krejberg altså, at Austerlitz bør høre til under betegnelsen krigslitteratur.

Krigens logik

»Voldsbeskrivelserne bliver langt mere effektive, når der er få af dem. De bliver aldrig en normal tilstand. Problemet med kampmetaforerne i krigslitteratur er generelt, at krigen bliver fremstillet som en ekstrem og isoleret hændelse. Volden er en logisk følge af, at krigen har et formål, og når det formål er nået, så ophører den ekstreme tilstand. Det er krigens logik. Selve kamphandlingen går ud på at ødelægge kroppe, men de fylder ikke særlig meget — jo, men så bliver de indrammet af krigens hellige formål. Mennesket forsvinder i den kollektive vilje.«

Og det er den isolering af krigen, der ikke sker i den kropsorienterede krigslitteratur.

»Der vil altid være rester af krigens vold, den vil påvirke magtstrukturer og menneskeskæbner langt ind i fremtiden. Som for eksempel i Austerlitz. Derfor er Austerlitz også krigslitteratur og en vigtig, alternativ fortælling, fordi den ikke interesserer sig for krigens partikulære formål. Den interesserer sig kun for de menneskelige konsekvenser. Den kropsorienterede krigslitteratur holder dermed krigens logik ud i strakt arm og forsøger at afnaturalisere den.«

Isoleret kamphændelse

Ifølge Kasper Green Krejberg er den kropsorienterede krigslitteratur stadig underrepræsenteret, og også i forskningen betragter man stadig krig som noget, der beskrives fra slagmarken i litteraturen. Det er en fejl, mener han.

»Litteraturen bidrager også til den forestilling, vi har om krig generelt. Måden historien om krig bliver fremstillet på i litteraturen og i film og medier påvirker vores opfattelse af den. Derfor er det ikke ligegyldigt, at litteraturen og forskningstraditionen stadig beskriver krig, som Jünger gjorde det under og efter Første Verdenskrig. Moderne krig er meget anderledes. I dag går vi i krig for at beskytte menneskerettigheder, og som I har beskrevet det så fint på Information i sagen om fangeudleveringerne, så indebærer det, at vi selv kommer i konflikt med menneskerettighederne. Det er jo paradoksalt og kan slet ikke beskrives inden for en litterær genre, der ikke udfordrer krigens logik.«

Faktisk blev det allerede efter Anden Verdenskrig svært at beskrive krigen som en isoleret kamphændelse. For hvis krig er en kamp mellem to fjender på en slagmark, hvor placerer man så jødeudryddelsen og atombomben? Dem har man desværre placeret i en helt separat fortælling.

»Det var sådan set hele udgangspunktet for min interesse for emnet. Jeg undrede mig over, at litteratur og film om Anden Verdenskrig kan opdeles i to: På den ene side har vi den drengerøvsagtige fortælling om oplevelserne i kamphandlingerne — et eksempel fra filmens verden kunne være Saving Private Ryan. På den anden siden har vi den sorgbearbejdende og melankolske fortælling om holocaust. De to aspekter synes at have foregået helt isoleret fra hinanden. Det sker selvfølgelig for overskuelighedens skyld og for at kunne fortælle rene historier, men her er min pointe netop, at krigen ikke er én ren historie. Krig er et kaos og ikke et ordnet eventyr, og det bør vi være mere opmærksomme på i forskningen.«

 

Kasper Green Krejberg forsvarer sin 300 siders ph.d.-afhandling om krigslitteratur på Aarhus Universitet d. 6 januar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her