Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kunsten styrker dronningens folkelighed

Kunstnervirke. Dronning Margrethe er ingen Picasso. Heller ikke en halv. Men der er bred enighed om, at hun kunstnerisk er vokset med opgaven. Og at kunsten er blevet et afgørende aspekt ved hendes folkelighed
Anerkendelse. En af de sociale dimensioner ved dronningen Margrethes kunstneriske virke har været behovet for at blive bedømt. Mangeårig hofreporter Bodil Cath fortæller, at hun engang i forbindelse med et royalt besøg i Japan roste dronningens kostumer ved en pressesammen-komst. Og ved den lejlighed kunne hun se, hvor stor pris dronningens satte på anerkendelsen. 
 Arkiv

Anerkendelse. En af de sociale dimensioner ved dronningen Margrethes kunstneriske virke har været behovet for at blive bedømt. Mangeårig hofreporter Bodil Cath fortæller, at hun engang i forbindelse med et royalt besøg i Japan roste dronningens kostumer ved en pressesammen-komst. Og ved den lejlighed kunne hun se, hvor stor pris dronningens satte på anerkendelsen.
Arkiv

Erik Jepsen

Kultur
12. januar 2012

Det var en nervøs dronning, som i 1988 mødte pressen til ferniseringen på hendes første udstilling på Køge Skitsesamling. På samme måde som det var en nervøs dronning, der i 1972 trådte frem på scenen som landets nye statsoverhoved. Men når Arken den 28. januar åbner udstillingen Farvens sjæl — Dronning Margrethe II’s kunst, vil der næppe være meget nervøsitet at spore hos den 71-årige regent. Dronningen er modnet som kunstner, i takt med at hun er modnet som regent. Og måske er der en sammenhæng, lyder det fra B.T.’s tidligere hofreporter Bodil Cath, som har fulgt dronningen gennem alle årene.

»Den kunstneriske udfoldelse har haft en enorm betydning for hende i rollen som regent. For en dronning, der er på hele tiden, har kunsten været et frirum, et af de få private rum, hun har haft. Og så tror jeg, kunsten har fungeret som lynafleder i visse situationer,« siger Bodil Cath.

Kunsten at give noget af sig selv

At den kunstneriske udfoldelse har spillet en helt afgørende rolle for dronnings embedsperiode, er forfatter og litteraturredaktør på Berlingske Jens Andersen enig i. Han har netop udgivet bogen M — 40 år på tronen. Han mener, at nøglen til forståelsen af dronning Margrethe er at indse betydningen af at give noget af sig selv. Og at netop dét er essensen af hendes kunstneriske virke.

»Derudover tror jeg faktisk også, at mange danskere synes, det er ret fedt, at hun med sin kunst også har turdet spille sine svagheder ud. Hun er hverken helt eller halvt en ny Picasso eller van Gogh og bliver det heller aldrig. Men hun udstiller en almenmenneskelig kunstnerisk lyst og et mod til at vise den lyst frem, som jeg tror, rigtig mange mennesker kan spejle sig i,« siger Jens Andersen.

Han peger samtidig på, at dronningens ligefremme tilgang til kunsten er med til at rykke ved danskernes almindelige forestilling om kunstverdenen som eksklusiv og elitær.

»Dronningen tør godt stå frem og sige, at hun går til maling om torsdagen. Og det, at hun fra begyndelsen har trukket amatørkortet, har helt givet betydet noget for den folkelige opbakning til en kunstform, som ellers er kendt for at være noget højrøvet og parnasorienteret,« tilføjer han.

Noget tilsvarende fremhæves af rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi Mikkel Bogh. Han kender alt til den almindeligt udbredte fordom om den københavnske kunstelite som en verden, der lukker sig om sig selv. Men han mener også, at dronningen netop i kraft af sit kunstneriske virke undgår at blive en kransekagefigur, der svæver over vandene, og i stedet træder i karakter som en aktiv borger, der medvirker til udviklingen af dansk kunst og kultur.

»Dronningen er jo afkoblet fra en lang række funktioner og privilegier, som borgere har, f.eks. stemmeret. Derfor er det også så meget desto vigtigere, at hun med sin kunst er i stand til at demonstrere en form for deltagelse. Det tror jeg faktisk er ret unikt,« siger Mikkel Bogh.

Ifølge ham er det ikke så afgørende, præcis hvilke kunstneriske genrer, dronningen benytter sig af. Eller for den sags skyld hvilken kvalitet de forskellige forsøg måtte have.

»Om det er børnebøger eller billedkunst er mindre vigtigt. Det afgørende har været, at hendes kunstneriske udfoldelse har haft en almenkulturel karakter. Og at der ikke har været tale om en kunstnerisk udfoldelse, der lukker sig om sig selv,« siger Mikkel Bogh.

En habil håndværker

På samme vis fremhæver Jens Andersen, at det ikke mindst er kunsthåndværket, som har stået centralt i dronningens kunstneriske karriere. Ifølge ham har det for dronningen derfor heller aldrig handlet om at blive hyldet som et kunstnerisk geni, men derimod om at blive anerkendt som en dygtig kunsthåndværker. Af samme grund har hun ifølge ham derfor også lagt så stor vægt på at indgå i kollektive kunstneriske processer, for eksempel ved at lave scenografi til balletforestillinger.

»Jeg tror, dronningen har været meget bevidst om, at hun ikke skulle ende som den her klassiske kunstnerkliché, der sidder totalt isoleret i sit atelier og ruger med sine ting. Derfor har hun også været flittig til at vise frem, hvad det er, hun har lavet, og ofte dyrket et socialt aspekt i den kunstneriske proces,« siger Jens Andersen.

Et anden social dimension ved dronningens kunstneriske virke har været behovet for at blive bedømt. Bodil Cath fortæller, at hun engang i forbindelse med et royalt besøg i Japan roste dronningens kostumer ved en pressesammenkomst. Og ved den lejlighed kunne hun se, hvor stor pris dronningens satte på anerkendelsen.

»Selv om det var en fuldstændig ligegyldig ros fra en halvgammel kone, så viste hun en ægte menneskelig glæde, ja, nærmest forlegenhed. Måske over at det trods alt var blevet bemærket, i hvilket omfang hun havde udviklet sig som kunstner,« siger Bodil Cath.

Mikkel Bogh vil da heller ikke afvise, at dronningen har udviklet sig som kunstner. Det er dog ikke det samme, som at kunsten har udviklet sig med dronningen.

»Som maler er dronningen eksponent for en slags lyrisk modernisme med orientering mod landskabsmaleriet. Det er en koloristisk tradition, hvor man må sige, at de store opdagelser nok blev gjort omkring forrige århundredskifte med repræsentanter herhjemme som Theodor Philipsen og Johannes Larsen,« siger Mikkel Bogh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Svenningsen

Det er da også både sødt og nydeligt. Det er også sødt, når man ser hendes åbenbare kærlighed til Henrik. Bestemt.

Karol Kanarra

Hendes Majestæt Dronningen er i det mindste ingen "wanna-be" .

Vibeke Svenningsen

Hun virker til at være flink.

Hans Jørgen Lassen

Jeg kender mange flinke mennesker. Jeg er sådan set også selv forholdsvis flink.

Ingen af disse flinke mennesker, mig selv inklusive, får dog derfor særbehandling i det danske samfund.

Således som dronningen og hendes familie gør.

Vibeke Svenningsen

Men hun virker nu altså stadig til at være flink - Advarsel - ting kan være skrevet med en ironisk distance.

Vibeke Svenningsen

Hun er altså også dygtig med alle de der ting, hun kan. Hende kan vi godt være stolte af, fremfor Sverige - de har jo ham der grisebassen - den dameglade.

Søren Kristensen

Jeg vil gerne rose det på billedet viste maleri, for den antydning af lys der, trods alt, er bag den sorte sky. Motivet får mig til at tænke på Dirch Passer og hans: ... for oven over alting stråler moders sol.

For en bredere betragtning er der en behagelig konsistens over dronningens malerier, som man kun finder hos rigtige kunstnere og det var jo en katastrofe hvis det modsatte var tilfældet, altså hvis hun aldrig havde fundet sin stil. Personligt siger hendes billeder mig ikke så meget, men jeg er så også ualmindeligt svær at imponere.

For så vidt dette at dronningen får lov til at udstille i de hellige haller, så er jeg splittet. På den ene side er jeg ikke overbevist om at malerierne ville have kvalificeret sig om de var indleveret anonymt. På den anden side kan det jo godt være hendes særlige sociale habitus bør tælles med i regnskabet, om ikke andet så fordi hun måske trækker nogle i "teatret", som ellers ikke ville være kommet. Så jeg siger som Blachman til den unge mand med guitaren i kørestolen forleden: - Du har kæmpet så hårdt for at nå dertil hvor du er idag, så jeg skal ikke være den der vælger dig fra.

@vibeke svenningsen

fortsæt

Vibeke Svenningsen

Kim:

Jeg synes også Dronningen er en stor taler - det er guldkorn, der kommer fra hende. Sikke en indsigt - og ja fremførelsen - har man hørt magen...Nej, det har man ikke. Det er helt unikt...Ja, jeg mærker altså altid en susen af stolthed, når hun toner frem der midt i champagnen og føler mig så fyldt, når vi bagefter hører Kong Christian. Hendes evner som retoriker - man ikke aldrig set mangen. Man forstår jo godt, hvorfor Thorning fik så mange tæsk dagen derpå - det var jo også en umulig opgave at følge efter den helt storslående præstation.

Vibeke Svenningsen

Skål og hik...Vi hygger os jo med det.

Måske kan vi få hende udstoppet og udstillet ligesom nordkoreanerne gør med deres kære ledere?

Vibeke Svenningsen

Bo:

Det må overvejes. Men hvor skulle hun stå, den store leder, når hendes tid kommer?

Mit første bud vil være på Naturhistorisk Museum i Århus.

Århusianerne er så glade for alt det royale.
Det ville styrke deres selvfølelse - troen på, at de er noget særligt.....måske lige så meget som københavnerne!

Men der er jo mange andre muligheder - kun fantasien sætter grænserne.

Nike Forsander Lorentsen

nu er jeg af den mening at kunsten skal ud fra sine fængsler, museèrne, men maggans malerier!?...mamma mia!...