Læsetid: 4 min.

Må mordere tjene på at skrive om deres mord?

Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag
Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag
27. januar 2012

I en celle i Ila-fængsel i Norge sidder Anders Behring Breivik og skriver på en bog om de 77 drab, han begik på Utøya og i Oslo den 22. juli 2011. Det er han efter norsk lov i sin gode ret til — for ytringsfriheden gælder for alle. Men nu overvejer det norske justitsministerium at indføre en ny lov, som skal forhindre massemorderen og hans kommende forlag i at tjene så meget som én krone på udgivelsen.

I USA og Australien findes der allerede en lov, som ikke direkte forbyder kriminelle at skrive bøger, men som giver myndighederne ret til at beslaglægge indtægterne fra bogsalget.

De norske myndigheders interesse for en lignende lovændring skyldes især en skriftlig henvendelse fra Stine Sofies Stiftelse — en organisation, der arbejder for bedre retssikkerhed for voldsofre. I brevet, som Information har læst, argumenterer stiftelsens leder Ada Sofie Austegard for det urimelige i, at bøger af mordere kan få lov til at udkomme helt uhindret. Hun hæfter sig specielt ved den morddømte Geir ’Minken’ Danielsens selvbiografi Et helvetes liv, som udkom i Norge sidste efterår, og som er fyldt med udpenslede detaljer om, hvordan forfatteren under en hyttetur i 2006 skød og dræbte sin kammerat ‘Per’ på klos hold: »Fra Per kommer der ikke en lyd, bare et voldsomt blodsprøjt ud over gulvet, den vej ansigtet bliver kastet,« lyder det for eksempel.

Hån mod pårørende

Sådanne bøger er stærkt krænkende for de pårørende og bør derfor begrænses, mener Ada Sofie Austegard. Ikke ved at frarøve forbryderne deres ytringsfrihed, men ved at fjerne forlagenes økonomiske incitament, så de automatisk afstår fra at udgive dem.

»Vi har stor respekt for ytringsfriheden, men det er simpelthen en hån mod de pårørende, når drabsmanden efter at have slået deres kære ihjel får lov til at beskrive mordet i nedsættende detaljer og oven i købet tjene penge på det,« siger Austegard. Herhjemme møder det norske forslag stor sympati hos blandt andre Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen. Da han i 2009 anmeldte Peter Lundins iskolde skriftemål En morders bekendelser gav han bogen nul stjerner med den begrundelse, at bogen aldrig nogensinde burde være udkommet. Han mener, det er krænkende for retsfølelsen, når mordere, som sidder fængslet for bestialske forbrydelser, samtidig har lov til at udgive bøger om deres ugerninger.

»Jeg går bestemt ind for ytringsfrihed, men jeg går også ind for censur, når man skønner, at det er nødvendigt. Og jeg kan simpelthen ikke se, at vi kan være tjent med at folk, som vi vurderer ikke kan færdes frit blandt os andre, skal have lov til at tømme deres syge tanker ud i bøger, som både de og forlagene tjener masser af penge på,« siger han.

Peter Lundins bog indeholder blandt andet omhyggelige beskrivelser af, hvordan han i sin rus først kvalte og siden parterede ligene af den 36-årige Marianne Pedersen og hendes to små sønner, Brian på 10 og Dennis på 12:

»Jeg havde båret dem fra badekarret og ud i garagen. Jeg havde ikke andre muligheder end det, jeg var i gang med nu. Jeg skilte blødt fra hårdt. Det bløde lagde jeg i affaldssække; dem kunne jeg smide i forskellige affaldscontainere. Det hårde var der plads til i fryseren.«

Ifølge dansk ret har Kriminalforsorgen mulighed for at begrænse indsattes ret til at udtale sig til medierne, hvis de vurderer, at udtalelserne kan krænke ofrene og den generelle retsfølelse. Men paragraffen gælder kun i forhold til nyhedsmedier og ikke i forhold til bøger, og det er derfor alene op til forlagenes egne moralske standarder, hvad de ønsker at lægge navn til.

På forlaget Turbulenz har redaktør Peter Banke ingen kommentarer til kritikken af Lundin-bogen, ligesom han heller ikke ønsker at kommentere det norske forslag.

Han har dog tidligere oplyst, at Peter Lundin kun modtog et symbolsk engangsbeløb for sin medvirken til bogen og altså ikke har tjent på selve bogsalget — men det er ingen formildende omstændighed, mener Jens Andersen.

»For det betyder jo bare, at forlaget har taget sig af det meste af overskuddet,« som han siger.

Symbolsk beløb

Peter Lundin er ikke den eneste morder, som har gjort sig på det danske bogmarked. I 1985 udgav HA-rockeren Jørn ’Jønke’ Nielsen selvbiografien Mit liv, der minutiøst beskriver, hvordan han likviderede ’Makrellen’ fra den rivaliserende rockergruppe Bull Shit ved at »tømme sin maskinpistol ind i ham.«

Bogen har foreløbig solgt i over 150.000 eksemplarer og forfatteren selv indkasserer hvert år op mod 50.000 kroner alene i bibliotekspenge.

Bogens forlægger, Claus Clausen fra Tiderne Skifter, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men han har tidligere sagt til Information, at han kan forsvare Jønkes bog, men ikke Lundins:

»Man kan ikke sammenligne en massemorder med en rocker. Jeg vil aldrig udgive sådan en bog. Jønke har et talent for at skrive. Om man kan lide den verden, han bevæger sig rundt i, er så et andet spørgsmål, men han er ikke ubegavet, han har humor og skriver godt.«

Generalsekretæren i Norsk Presseforbund Per Edgar Kokkvold siger, at et lovforslag, der forhindrer forbrydere i at tjene penge på deres bøger, vil lægge unødige bånd på ytringsfriheden, og at det i stedet må være op til forlagene at tage moralsk stilling. Men ifølge Jens Andersen har forlagene, hvad dét angår, for længst diskvalificeret sig selv.

»De danske eksempler viser, at der altid vil være brodne kar i branchen, som ikke kan finde ud af at trække en grænse,« siger han.

»Derfor ville jeg heller ikke have noget imod, hvis en lignende lov som den norske kunne blive indført her i Danmark.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At begå massemord for derefter at slå sig økonomisk op på at publicere sine erindringer er - at anvende reglerne om ytringsfrihed udenfor deres ramme.

Vi er nødt til at anskue det her i en pragmatisk og ikke formel forståelsesramme.

Jeg tænker at -formelt set - såvel Asad som nu afdøde Gadaffi og Saddam Hussein er/var anerkendt som statsledere, og at de med rette suverænt kan beslutte, hvordan de vil holde ro i deres lande. De fandt det nødvendigt at dræbe mennesker for at sikre roen i landet. Hm

Den aktuelle nordmand fandt det nødvendigt at dræbe en flok unge mennesker, for at komme til orde. Jønke fandt det nødvendigt at dræbe makrellen for at fastholde sin indkomst fra den organiserede kriminalitet.

Det slår simpelthen ikke til her, at råbe om om ytringsfrihed. Ytringsfrihed er en frihed til at kritisere magthaverne. Det er ikke nogen ret til at publicere alt muligt. Det er ikke en frihed, der kan udstrækkes til at tjene penge på at have dræbt nogen, hvor bestialsk malerisk det end kan have været.

@ Kristian Thy
Blot fordi der er mange der vil betale for sex med børn, er det ikke tilladt at tjene penge på at leje sine børn ud til det.

Hans Jørgen Lassen

Lars Dahl skriver:

"Ytringsfrihed er en frihed til at kritisere magthaverne."

Og det er helt bestemt kernen i ytringsfriheden.

Lige i denne sag er der så bare det problem, at Breivik selv mener, at magthaverne fører en vanvittig (ha!) politik. Og han opfatter tilsyneladende, gal som han er, sin mission som en kritik af de norske magthavere.

Men det store problem opstår imidlertid, når man i det hele taget begynder at begrænse ytringsfriheden. Hvem skal afgøre, hvornår det er berettiget? Hvem skal afgøre, hvornår en publikation ikke er en kritik af magthaverne?

Det er en farlig vej at slå ind på. I løbet af ingen tid har vi så alligevel et censursystem, og ytringsfriheden er uhjælpeligt gået tabt.

I forvejen er menneskerettighederne og demokratiet under pres i Danmark og har været det, siden Fogh og hans kumpaner kom til magten.

Vi må sige stop. Der skal ikke skæres flere skiver af den salami.

" det må være op til forlagene at tage moralsk stilling."

haha! den hører vi hver gang når lovgivning kommer på kollisionskurs med pengeinteresser.

Typisk kommer disse argumenter fra folk hvis moralske ansvarlighed kan ligge et meget lille sted.

Er helt enig med Vibeke Svenningsen.

Ytringsfriheden skal ikke være en hellig ko der kan mælkes som man lyster!

Lad dømte krimineller skrive alle de bøger de vil, men en evt. profit skal komme udelukkende ofrene tilgode. Hverken den dømte selv eller et forlag skal kunne tjene penge på ugerninger.

På den måde tilgodeses både ytringsfrihed og den moralske dilemma i forbindelse med profit på forbrydelser.

Debatten er ved at blive helt afsporet og jeg vil prøve at få den på spor igen.

Ytringsfriheden må være mere end retten til at kritisere maghaverne.

Ytringsfriheden som jeg forstår det, er retten til ustraffet at ytre sig offentligt. Og i praksis er der intet samfund i verden, må det være nok så demokratisk, der vil tillade at hvem som helst siger hvad som helst i det offentlige rum.

Ytringsfrihed er et ideal. Men som alle idealer må den reguleres for at være til at leve med i det virkelige liv.

Total ytringsfrihed ville kræve total anarki.

Når vi kritiserer andre samfund for ikke at tillade (nok) ytringsfrihed anvender vi vores politiske, moralske, etiske filtre. Enig?

Så hvis vi holder os til fornuften, må vi lade være med at indblande et princip spørgsmål om ytringsfrihed i en debat om hvorvidt det er etisk og moralsk forsvarligt at en, vel at mærke DØMT forbryder, kan tjene penge ved at skrive en bog om forbrydelser han/hun er dømt for.

Er Bush en forbryder? Fandeme ja, i den grad, vil jeg personligt mene.
Er han dømt for sine forbrydelser? Desværre ikke, vil jeg personligt mene.

Er det så relevant at sammenligne Bush's eventuelle memoirer med en eventuel bog som den dømte forbryder Brejvik vil skrive om de forbrydelser han er dømt for?

Eller er det relevant at sammenligne Brejviks litterære ambitioner med Tobin skatten?

Jeg synes at det er helt i orden, og i overensstemmelse med ytringsfriheden, at Bush skriver sine memoirer. Desværre kan jeg ikke hindre ham i at tjene millioner af penge på det. Jeg kan kun fravælge at købe bogen.

Men en dømt forbryder der sidder inde kan man sagtens hindre i at tjene penge ved at udgive en bog om sine forbrydelser. En dømt forbryder er jo sat under administration og har ikke de samme borgerrettigheder som frie mennesker.
Om man skal og må hindre ham i at skrive bogen i fht ytringsfriheden er én sag. I et samfund der vægter ytringsfriheden højt er det måske usmageligt at hindre ham i at skrive bogen.

Men om man hindrer ham i at tjene penge på bogen er en helt anden sag som har intet med ytringsfriheden at gøre.

Hvem der skal få fingrene i en evt. profit, om forlaget skal kunne score profit på den slags, har heller intet med ytringsfrihed at gøre.

At henvise efterladte for Brejviks ofre til civil søgsmål for at få fat i en del kagen for den fiktive bog synes jeg er rendyrket kynisme. Fy, for fanden! Heldigvis har vi endnu ikke amerikanske tilstande i sådan en grad.

Konklusion:

Skal en Brejvik have lov til at skrive en bog?
ja, hvorfor ikke.
Skal han kunne tjene penge på det?
ja, hvorfor ikke.

Skal han have lov til at skrive en bog om Utøja?

ja, vi vægter ytringsfriheden jo højt. Men ytringsfriheden er også begrænset af lovgivningen og han kan fx. ikke bruge bogen til at opfordre andre til at gøre sine ugerninger efter uden at komme på kant med loven.

Skal han kunne tjene penge på en bog om Utøja?

Nej, det skal han ikke. Og hvis der ikke findes en lov der forhindrer ham i dette, så skal man efter min mening skynde sig at lave en lov der forbyder det.

Hvad skal der så ske med en evt. profit på bogen?

Det er et spørgsmål om moral hvem pengene skal tilkendes.

Men det er et sekundært spørgsmål og der vil ikke være mangel på gode forslag og åbne hænder, vel?

Naturligvis kan man ikke forbyde folk at skrive bøger, uanset indholdet. Jeg vil gerne presenteres for den jurist der kan formulere de nødvendige paragraffer. Skal vi forbyde dømte at beskrive deres forbrydelser hvis formålet f.eks. er pædagogisk efter at den dømte har indset sin forbrydelse og angret den ?
Nej kære venner - den går ikke. Der er kun en vej - lad være med at købe Lundins, Jønkes eller Breivijks udgydelser.

Ivan Breinholt Leth

Hitler og Stalin er ligesom Bush ikke dømt for nogen forbrydelse, men skal deres skrifter forbydes af hensyn til ofrene for de forbrydelser, som vi ved de har begået?

Hans Jørgen Lassen

Breiviks straf, hvis han bliver kendt strafegnet, vil bestå i, at han bliver spærret inde for resten af sit liv. Og hvis han ikke bliver kendt strafegnet, bliver han alligevel spærret inde for resten af sit liv.

Om han måtte tjene penge på en bog, er bedøvende ligegyldigt. Han kan jo altså ikke bruge dem, pengene, til at anskaffe sig en lystbåd og sejle verden rundt.

Som nogle ovenfor meget fornuftigt har sagt: hvis folk lader være med at købe den slags, så er der jo ingen, der tjener på det.

Så problemet ligger et andet sted. Nemlig hos de folk, der køber Billed-Bladet, Se og Hor, BT, Ekstrabladet, og sgu ovenikøbet ser fjernsyn!

Det er det virkelige problem. Og hvad man kan gøre ved det, ja, det ved jeg sgu ikke.

Sider