Kommentar
Læsetid: 3 min.

Monopol på piruetter

Balletdanserne er ringere stillet end de andre kunstnere på Det Kgl. Teater. For danserne kan ikke få andre faste jobs i Danmark. Derfor har Nikolaj Hübbe et særligt ansvar for danserne
Balletdanserne er ringere stillet end de andre kunstnere på Det Kgl. Teater. For danserne kan ikke få andre faste jobs i Danmark. Derfor har Nikolaj Hübbe et særligt ansvar for danserne
Kultur
3. januar 2012

I morgen rejser Den Kgl. Ballet til Paris for at repræsentere Danmark, når EU- formandskabet skal hyldes. Seks festforestillinger af Napoliskal danserne smile sig igennem på Pariser- operaen. Men når Alban Lendorf lykkeligt har reddet Amy Watson fra uvejret og havkongen i Paris, skal danserne rejse hjem, så de kan få at vide, om de er fyret ...

Situationen på Det Kgl. Teater er makaber i disse dage, hvor der inden den 16. januar skal sættes navne på de personer, der skal fyres. Forhåbentlig går alle kunstnere fri. Men situationen er endnu værre for balletdanserne, end den er for skuespillerne, sangerne og musikerne. For Danmark har ingen andre faste stillinger med piruetter som spidskompetence.

Formanden for balletdansernes forening ved Den Kgl. Ballet, korpsdanseren Byron Mildwater, har ytret sig offentligt, lige siden bebudelserne om besparelserne kom frem. Han har sågar været inde på, at danserne er villige til at gå ned i løn for at undgå fyringer. I fredags skrev Byron Mildwater i et indlæg til Politiken:

»Vi kan danse uden kostumer og kulisser — ja sågar uden en scene — og stadig lave kunst, som tiltrækker et publikum. Men vi kan ikke danse uden dansere.«

Dronningens råd

Pointen er både økonomisk og moralsk. Det Kgl. Teater har simpelthen et større ansvar for danserne, der har tilbragt hele deres liv på Kgs. Nytorv, siden de som seks-årige blev optaget ved Det Kgl. Teaters Balletskole. Som 18-årige er de blevet optaget i balletkorpset — og her har de regnet med at være, til de skulle pensioneres som 40-årige. Deraf den særlige Bournonville-stil. Men deraf også dansernes ekstreme sårbarhed.

Hvis disse dansere bliver fyret, skal de ud at søge jobs internationalt, hvor dansere over 30 år sjældent har synderlige chancer. Men hverken Hamburg Balletten eller New York City Ballet holder audition. Der er dog audition til f.eks. Den Kgl. Svenske Ballet den 28. januar, til Cullberg Balletten den 4. februar og til Boston Ballet den 14. april. Som dronningen sagde i sin kongelige nytårstale: Man må flytte by eller egn efter jobbet. Men fyrede danserne skal åbenbart være parate til at flytte land ...

Der er dog et par sæsonjobs ved Pantomimeteatret i Tivoli, der den 11. marts holder audition til Nøddeknækkeren. Men ved sidste audition kom 200 dansere fra hele verden og kæmpede om tre sommerjobs, så chancerne er små.

Hübbes prøveplaner

Set fra Den Kgl. Ballets side er situationen farlig. Det har taget over 200 år at danse ensemblet op på det nu- værende niveau med et internationalt klassikerrepertoire og en tiljublet Bournonville-tradition. Men det vil kun kræve en stribe fyrede dansere at ødelægge kompagniet.

Nedskæringslisten er lang. Der skal droppes en helaftensballet — det ligger fast. Og antagelig nogle overdængede kostumer. Men hvad med den skjulte økonomi i kompagniets prøvelægning? Er det nødvendigt at holde så mange fordyrende aftenprøver kl. 16-18? Er det uundgåeligt med så mange i kompagniets administration? Og hvad med de par dansere, som alligevel går på pension til sommer? Etcetera.

Ude af balance

Mange prøver at lege balletmester i tankerne for at finde på tiltag, der sparer penge, men skåner danserne. Ansvaret er Nikolaj Hübbes. Det er ham, der skal passe på danserne. Og det er ham, der skal se forældrene i øjnene, når de går til optagelses- prøve med deres børn til marts og spørger, om det kan være rigtigt, at 12 års elite- uddannelse kun giver fem eller syv eller ni års karriere bagefter — og så fyring. Balletmesteren har allerede varslet, at der hverken bliver audition denne sæson eller næste, så optaget af udenlandske dansere er umiddelbart standset. Men kompagniet præges fortsat af over en tredjedel udenlandske dansere. Desuden er der en voksende økonomisk ubalance i balletskolens årlige uddannelse af 1-2 dansere, der ikke nødvendigvis bagefter bliver ansat ved Den Kgl. Ballet.

»Stjerner er det, der lyser i mørket« — sådan står der på teatrets plakater. Eller skal teksten snart være: »Stjerner er det, der smides ud i mørket«? Forhåbentlig vil Nikolaj Hübbe lade sig inspirere af Bournonvilles indædte balletmesterkamp for balletdansernes tryghed — og af Napoli, der ender lykkeligt. For denne svære besparelsessituation skal helst ende med, at balletdanserne går fri af stormen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Det er vel logisk nok, at der skal bruges færre dansere, når der skal produceres 1 helaftensballet mindre pr. sæson.

Nej, Torben Lindegaard, for det er minsandten de samme dansere, de bruger, igen og igen. Og så er de forøvrigt tjenestemandsansat.
Men iøvrigt må man tro, at Anne Middelboe ikke har læst "Irene Holm". :-)

Den kongelige danske ballet er en del af dansk kulturarv, og der er flere grunde til at give balletten særbehandling i krisetid.

Den er et af verdens ældste balletkompagnier og verdenskendt, ikke mindst på grund af August Bournonville, der danner grundstammen i den danske balletss uddannelse og repertoire. Bournonville studeres på balletskoler verden over, og hans værker opføres af udenlandske balletkompagnier.

Bournonville-skolerne og hans balletter hviler hovedsagligt på mundtlig overlevering, og derfor har den danske kongelige ballet en spidskompetence her, især de dansere, der kommer fra balletskolen. Har man selv danset ballet, kan man godt se forskellen.

Når man går til optagelsesprøve til den kongelige ballet, ved man, at man kan ryge ud undervejs, som barn og teenager, men hvis man oplever, at voksne dansere før pensionsalderen ryger ud på grund af nedskæringer som nu, fordi Danmark ikke vægter kulturarv tilstrækkeligt, vil forældre næppe fremover lade deres barn gå til optagelsesprøve.

Den kongelige danske ballet giver Danmark megen goodwill i udlandet. Det er efter min mening uklogt at skære ned på korpset, da det betyder tab af kompetence. Og PR - Indtægter. Desuden kan balletten ikke længere opføre store forestillinger som Svanesøen og Nøddeknækkeren.

Bolette Bruno Hansen

Tak for en vedkommende artikel. Jeg vil dog gerne rette opmærksomheden på, at Den Kongelige Operas kor står til at skulle beskæres med omkring 30 procent fra et kor på 60 sangere omkring sidste årsskifte til 40 sangere, hvis de varslede fyringer bliver gennemført. Det vil sige, at danmark vil blive den nationalscene i verden, der har det mindste operakor. Normalen ligger på omkring 60 sangere. Også for klassisk uddannede sangere vil det være meget svært at finde andet arbejde.
Sangerne har gennemsnitligt en 6-årig uddannelse på musikkonservatorium bag sig, og forud er gået års arbejde for at forberede optagelse på konservatoriet indenfor dette højt specialiserede felt.En uddannelsesproces og -udgift for både stat og kunstner, som også for sangernes vedkommende kan ende med et job som kasseassistent i Netto. Det er mildt sagt beklageligt, at man fra politisk hold påtvang operaen huset på Dokøen, hvis man er nødt til at skære så voldsomt ned på kunsten for at holde huset kørende.

Bolette,
Ja, et operahus man ikke engang kan besøge i dagens løb. Der er kun åbent en time inden en forestilling, hvis man har billet!

Den norske opera er til gengæld levende dagen og aftenen igennem. Hertil valfarter børn fra klapvognsstadiet, unge og gamle for at bestige den udefra og opholde sig indendøre.

Michael Kongstad Nielsen

For det første skulle Den Kgl. Ballet lade være med
at rejse til Paris for at for at repræsentere Danmark, når EU- formandskabet skal hyldes. Seks festforestillinger af Napoli skal danserne smile sig igennem på Pariser- operaen. Hvad er det for noget fråds? Danmark har ikke råd til sådan noget mentalitetspropaganda.

Det Kgl. Teater koster ca. 1 mia. om året. Der spenderes og frådses så det er en lyst. Alle andre skal spare - så må det Kgl. også. Dvs. indsvævre rummeligheden, men ikke kvaliteten af det, der bliver tilbage. Selvfølgelig skal tradition og arv bevares et en eller anden udstrækning. Men ikke ubegrænset.

Andre her i samfundet må lide den tort at blive arbejdsløse i en periode. Og der er ikke noget i vejen med en tjans i Netto.

Michael Kongstad Nielsen, Det Kgl. Teater koster væsentligt mindre, og som alle andre offentlige arbejdspladser spares der ikke en krone ved besparelser på andet end det lokale budget.
Danmark ofrer ekstremt lidt på sin kultur, det har man altid gjort.

Michael Kongstad Nielsen

I Norge har de også olie.

Bolette Bruno Hansen

Jo, for samfundet er det dårlig cost/benefit (for nu at tale i et managementsprog, som jeg, indrømmet, ikke behersker noget videre) at betale en lang og dyr uddannelse, som ikke resulterer i andet end et job i Netto, Michael Kongstad. Vi bruger max 1 procent af statens budget på kultur, og at sikre ordentlige forhold for Det kongelige teater svarer ifølge Kasper Holten kun til en lille bankpakke. Som søn af en tidligere nationalbankdirektør burde han nok vide det :-)

Michael, du skrev:
"Alle andre skal spare - så må det Kgl. også. Dvs. indsvævre rummeligheden, men ikke kvaliteten af det, der bliver tilbage."

Jamen, nedskæringerne i balletkorpset og operakoret risikerer netop at røre ved kvaliteten.

Jeg er enig i, at der skal gøres noget ved fråds. For ca. 20 år siden fik jeg et job som udviklingskonsulent i et nu nedlagt amt. Til min skræk var der ikke noget jobindhold, og jeg måtte ingen initiativer tage! Jeg sagde derfor op hurtigt, også fordi der ikke var råd til et fødebadekar på et af amtets sygehuse. Senere fandt jeg ud af, hvorfor der ikke var noget at lave, jobbet var oprettet, for at kontorchefen havde tilstrækkeligt med hoveder under sig til at kunne få en vicekontorchef. Det er sådan noget, man bør rydde op i, hvis det stadig findes.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil nødig være for sur her blandt gode folk, som
har noget vigtigt på hjerte. Men lidt modspil kan sikkert ikke skade. Jeg har på fornemmelsen, at spenderbukserne har været på i en årrække (som så mange andre steder i samfundet - se bare DR med deres vanvittige koncerthusbyggeri osv.). Og man må stoppe lidt op og tage en dyb indånding.

Det vil gå ud over nogle, og det er altid rigtigt slemt. Jeg tror nu ikke, de mange uddannelsesår er spildt, da de allerede har kastet kunst og oplevelser af sig, og kan komme til at give mere fra sig senere på en eller anden måde.

Anne - ja, man skal selvfølgelig bevare kvaliteten, det er et must.

@ Anne

Sådan noget som du beskrives finder og sker da stadigvæk. Utallige er de konsulenter, mangement-jægere og udviklere, som f.eks. kommunerne eller hospitalerne har ansat, og som ikke er ude hos patienterne eller børnene i skolen. Utallige er også de politiske rådgivere ansat i kommunerne, især efter kommunal-reformen. Kommunikationsarbejdere og it-folk er også i stor stil ansat efter kommunal-reformen, da det jo er vigtigt at få kommunikeret alt ud til alle.

Og ja, det er det da, men nogle gange har man (jeg) opfattelsen af at cheferne på chefgangen ansætter folk for netop at kunne oprette en sous chef eller en vicekontorchef stilling.

Og ja, det Kgl. Teater skal spare, men måske man kunne spare på kostumerne, eller scenografien og gå dogme-stil i det Kgl. Teater. Nogle gange er det helt enkle og simple det rigtige. I anden forbindelse har jeg studeret Bournonvilles opdagelse af Napoli - historien er kort fortalt at Bournonville smides ud af Danmark (af en eller anden grund?). Han vælger så at rejse til Italien, til Napoli (hvorfor ved jeg ikke, måske på grund af familie?). Her overhører han eller finder ud at folkesagn, en fortælling om en ung kvinde og en ung mand, som ikke må få hinanden for kvindens far - en gammel havmand (som jeg mener det er?). Og ud af dette folkesagn skaber han et mesterværk af en ballet, hvor især 3. akt er berømt, specielt fordi den vist er meget erotisk i sit udtryk. Og alt dette er givet videre mundtligt til næste generation som så igen er givet videre mundtlig til næste generation og så fremdeles.

Alt dette riskerer vi nu at tabe på gulvet, såfremt balletten afskæres fra nogle af dens dansere. Måske der også på det kgl. teater kunne skæres en smule eller meget i chef-stillingerne? Interessant er det da også at Bournonville og Kuhlau skabte balletten Napoli og Elverhøj i et klima, hvor Danmark var gået fallit, men hvor regenten netop sagde, at fordi vi er gået fallit, behøver vi ikke at være ukulturelle eller noget i den stil. Og regenten, Frederik den Sjette, satte netop gang i en masse kulturelle ting...

Desværre synes det som om at Uffe Elbæk, vor nye kulturminister, synes at gentage 1990'ernes store radikale fejltagelser udi kulturen, fokus på oplevelses-økonomi, og store events, som skal sætte Danmark på landkortet. Han synes desværre ikke at fatte netop det kgl. teater, og da især Bournonville balletten spreder danmarks gode ry og rygte i udlandet. Og dermed bidrager balletten også til PR, og indtægter, til landet. Men Uffe Elbæk synes ligeglad med dette, han synes mere optaget af at der bliver store events (igen) hvor udlandet kan se, hvad Danmark kan. Desværre gik det altså ikke så godt med de store events i 1990erne - Bournonville-balletten i Danmark har vist deres værd igennem tiden....

Når det kommer til DKT, må man også tage i betragtning, at vi faktisk ikke blot har os selv at tænke på - vi forvalter en væsentlig del af verdenskulturarven, som vi ikke blot kan se stort på. Og det er altså sådan, at kulturen er en forpligtelse, men folks private økonomiske forhold er noget, vi har accepteret at bidrage til.
I efterhånden en del år har centraladministrationen også dyrket at hente penge tilbage fra institutionernes bevillinger ved at pålægge dem centrale økonomi- og administrationssystemer, der imidlertid ikke tillader dem selv at skære deres ofte enlige medarbejder væk, da der jo fortsat skal indrapporteres. På samme måde med de huslejer, som skal betales til en anden afdeling af den samme store kasse. Det flytter om på nogle penge, men sparet bliver der ikke.

@Anne Albinus

Nu er den nye opera i Oslo jo også et arktetetonisk værk man har lyst til at se på, i modsætning til jukeboxen i København.
Der er for øvrigt intet sted i verden man nogen sinde har løst en krise ved at skære i kulturen, men mange civilisationer er gået under af mangel på kultur.

Michael Kongstad Nielsen

Endnu flere civilisationer er gået under af mangel
på mådehold.

Nok mere fordi man har brugt pengene på krig i stedet for ballet.

Michael Kongstad Nielsen

Løsningen må være, at lukke Operahuset:

http://www.operaen.eu/

da det åbenbart er gaven fra Mærsk, der forringer Det Kongelige Teaters evne til inden for de hidtidige budgetter at levere den ypperste kunst, som teatret kunne før.Væk med det, og hjem på Kongens Nytorv igen.

Jeg må sige, at Kasper Holtens brev lyder som en forkælet overklassesøns anklage mod sin fedtede far, der prøver at holde lidt igen. Holtens argumenter mangler substans, og holdningen er ignorant overfor samfundets øvrige problemer.

Eksempelvis mener Holten, at det vil blive svært for teatret at tiltrække udenlandske kapasiteter, og at det vil blive agterudsejlet af London, Stockholm osv. Men han glemmer, at der har de også krise, også der må man spare. Nogle af DKT´s problemer (økonomisk) kunne også skyldes, at honorarer og lønninger simpelthen bare er vokset ind i himlen, hvor de ikke hører hjemme.

Sublim kunst af bedste karat skal vi fortsat have, men ikke overklasseoverdådighed.

Bemærk også Holtens forslag til ministeren om, at de rige (som i Londan) skal have særlige skattelettelser for at støtte kunsten. Det bliver forhåbentlig ikke S-SF-R´s politik.

Michael:
Jeg læste nu ikke Holtens brev som et fra en forkælet overklassesøn. Jeg synes, han udtrykte nogle principielle holdninger. Holten er jo heller ikke ansat på DKT mere og varetager derfor ikke egne interesser.

Jeg går heller ikke ind for overklasseoverdådighed, men for ingen moms på kulturbilletter som i Norge. Det vil få flere i teater og lign.:

http://www.teater.no/view.asp?sMode=Kat&lngID=635

Der er ingen folkelig tradition for at gå i teatret, til koncert, ballet og opera i Danmark. Det gik op for mig i mine 9 år i Belgien. Der kommer folk stort set som de er uden at pynte sig og ønske om at blive set, og der er mange forskellige aldersgrupper.

Jeg husker dog fra mine studieture med elever til USSR, at teatrene var fulde af ikke-velhavere der også. Hvad enten, det var til balletten Carmen på Bolshoi eller Boris Godunov på Kirov-teatret. En billet kostede næsten ingen ting. Den ældre dame, der passede vores hoteletage, kunne genfortælle hele handlingen, da hun hørte, vi skulle til den opera.

I gamle dag gik folk sandelig meget mere i teatret i Danmark, men stadige forringelser af rabatordningerne og opsplitning af abonnementssystemet har ødelagt meget.

Michael Kongstad Nielsen

Anne:
Det er lidt den drøm, jeg stadig kan have, at teatrene blev mere folkelige. At man kan komme uden at være pyntet, og uden at sætte sig selv i centrum, og uden at være (eller føle sig som) overklasse. Det ville være fedt, hvis det blev mere alment tilgængeligt på alle måder.

Jeg tror også stadig, man kan købe billige billeter til samme aftens foretilling i kiosker - det har jeg oplevet i London i hvert fald. England har vist også en tradition for, at teatrene ikke kun er for overklassen, men opsøges af alle klasser.

Det Kgl. Teater havde indtil for to år siden rimelige rabatordninger, men de er blevet gradvist dårligere. F.eks. er halvpris-billetterne til samme dags forestilling afskaffet, efter at være blevet først forbedret (tidspunktet for billetsalget til halv pris gik fra kl. 17 til 16), så forringet (antallet af halvprisbilletter blev reduceret, og hvis der var nogen, kunne de først købes efter kl. 18) - og nu er ordningen væk.
Der er ikke længere rabat i de to bedste priskategorier, pensionister kan kun købe bestemte pladser med rabat, osv. osv. - ikke rimeligt for et teater, der for størstedelen har sin eksistensberettigelse i at give hele befolkningen adgang til scenekunst af højeste kvalitet.

Jamen, Michael Kongstad Nielsen, sådan er det! Der er ingen særlig påklædning i danske teatre, folk kommer, som de er. Faktisk i højere grad end i England, og det har det danske publikum faktisk gjort siden 70erne.

Michael Kongstad Nielsen

Fint nok Peter Hansen - hvis det er sådan. Det link,
jeg lagde ovenfor, viser nu en vido fra en omvisning, hvor folk ser meget pæne ud. Der er ikke mange håndværkerbukser eller hullede jeans med øreringe i ejermændenes ører, der stiller op til den fotosession.

Bolette Bruno Hansen

Ja, Michael Kongstad Nielsen, måske var det en god løsning at skille sig af med Operaen på Dokøen, men hvor går man hen og bytter en gave, som Folketinget syntes, det var en god ide at tage imod trods operaens advarsler om, at den ikke havde råd?
Kasper Holten gør en uegennyttig indsats for dansk kulturliv og dermed alle danskere ved at skrive sit brev til Uffe Elbæk. Om han så er en forkælet overklassedreng eller ej, gør han det udelukkende, fordi han brænder for, at vi i Danmark ikke skal lade os nøje med en løsning, der simpelthen er for ringe og ugennemtænkt. Han behøvede overhovedet ikke bruge tid og adrenalin på at skrive, for han har sit på det tørre, i kraft af, at han er operachef på Covent Garden i London, men han kender Den kongelige Opera og dens budgetter godt nok til at vide, hvad han taler om, og han ved, at der er sparet overalt hvor der kunne spares indenfor budgetrammerne.
Vi kommer helt ned at skrabe bunden nu, og der er på ingen måde på grund af fyrstelige lønninger, hvilket et simpelt regnestykke viser: Hvis operaen må fyre 100 mennesker for at spare 31 millioner kr. om året, svarer det til en gennemsnitsløn på 310.000 kr. årligt for en medarbejdergruppe, der tæller ledere, administratorer og for en stor del højtuddannede specialister, der ofte arbejder om aftenen og i weekends, og hvoraf sangerne oven i købet bliver afskediget i en alder af 56 år. En folkeskolelærer på 40 år med 7 års anciennitet – for nu at finde en gennemsnitsborger- får det samme.(kilde: jobindex.dk)
Jeg kan godt forstå, at det er svært for lægfolk at finde hoved eller hale i sagen. Hvad er en rimelig korstørrelse, hvis man skal holde en høj standard på en nationalopera? Det er netop derfor, det er heldigt, at vi har fagfolk som Kasper Holten til at informere os. Og hvis man ikke har tiltro til specialister og fagfolk men foretrækker selv at undersøge sagen, kan man gøre det ved at gå ind på hjemmesiderne på alverdens operaer, og se, hvordan det forholder sig i for eksempel en mindre tysk provinsby som Darmstadt. Her har man i det kommende år 48 faste kormedlemmer til en befolkning på 143.000 indbyggere, mens Danmark efter fyringerne vil have 40 kormedlemmer til en befolkning på 1,2 mio.
I Frankfurt har de 76 faste korsangere til 671.000 indbyggere.
Nåh ja, så er der jo oven i købet to operahuse at servicere i København!
Det er trist for de mennesker, som står til at skulle afskediges, men det virkeligt tragiske er, at hele befolkningens Kongelige Teater efterlades i ruiner.

Bolette Bruno Hansen

Ps. Man kan få en ståbillet for 75 kr og snuppe et ledigt sæde, hvis der er et, og det fåes ofte i nærheden af dette område. Og jeg kan love jer for, at folk kommer, som de er! Nogle kan lide at pynte sig, og fred med, at de gør en aften ud af det på den måde. Det er da meget sødt! Størstedelen kommer i dagligt tøj inclusiv huller på knæene.

Michael Kongstad Nielsen

Godt skrevet Bolette.

John Vedsegaard

På en eller anden måde, det at være balletdanser har karakter af at være en hobby, man må selvfølgelig sørge for at have andre jobmuligheder klar. Så mange 65-årige balletdansere er der jo heller ikke..

En balletkarriere stopper ved 35-40 år. Nogle får mulighed for at fortsætte som instruktører, karakterdansere eller private balletmestre. Nogle få er så heldige at kunne undervise til de er over 90 som Nina Theilade på Oure Idrætshøjskole:
http://www.svendborgsnetavis.dk/en-verdensstjerne-i-oure/

Det er umuligt at sørge for at have andre jobmuligheder klar. Balletskolen sørger for undervisning fra 1.-9.klasse, men derudover er der kun tid til træning og deltagelse i forestillinger.

Når det så er sagt, kunne det være en god idé at tilbyde ballet (minus tåspids!) - og andet som Tai Chi, Qi Qong - i danske skoler. Bl.a. ballet er en god skole i tålmodighed og disciplin. Den skærper koncentrationsevnen, og hurtigt kan man få ekstraordinære personlige sejre.

Cecilie Bircow

@ John Vedsegaard.
Din udtalelse:
"På en eller anden måde, det at være balletdanser har karakter af at være en hobby, man må selvfølgelig sørge for at have andre jobmuligheder klar." Giver absolut ingen indikation af at du ved noget som helst om branchen overhovedet...
Lidt info: En danser har en 6 dages arbejdsuge, mellem 40-80 timer, (dog er kun de 36 lønnet hvilket giver en gennemsnitsløn på ca. 65 Kr. i timen da resten er ulønnet forberedelsestid, opvarmning, fysioterapi, massage, lægetjek, påklædning, sminke, hår, sko-preperation, afsminkning, crosstraining, pilates, gyrotonics og alle de andre ting der gør at vi kan finde Den Kgl. Ballet blandt verdens 5 bedste kompagnier) en elite uddannelser der koster 4-5 mill. pr. barn og tager 12 år sideløbende med en alm. 10 års folkeskole, hvor de sidste 2 år derudover er helliget dansen totalt for at opnå råstyrke nok til at klare de 40-80 timers fysisk arbejde som de aspirerende dansere håber at bestride efter den sidste og 12. eksamen.
Så en HOBBY er det IKKE kære John!
Og til Herren der nævnte job i Netto: Netto og lign. butikker modtager ikke kunstnere og andre kreativt / højtuddannede på deres lønningslister - de ønsker kun folk som er interesseret og har erfaring i service og detail branchen! Tro mig.....

Lars Henning Osvaldsen

Cecilie, når Netto og alle mulige andre ikke ønsker overkvalificerede folk, er det fordi de sagtens kan regne ud hvor hårdt man bliver taget i røven på mindsteløn og de finder LYNHURTIGT noget andet at lave, eller begynder at lave ballade...

Personligt synes jeg ballet er noget elitært fims.
Hvad med at lade dem der kan lide stramme trikoter
betale festen selv ?
Hvor mange tragedier ligger der bag den danser der når gennem nåleøjet ?
Hvor mange har fået alvorlige permanente skader på bevæge-apparatet under den såkaldte 'uddannelse' ?

PS :
Michael Kongstad Nielsen har HELT ret mht Kasper Holten ..