Læsetid: 4 min.

Det nye F-ord

De bedrestillede skatteborgere har fordømt brugen af glosen ’fattigdom’. Og har så i øvrigt allieret sig med den borgerlige tænkerelite i skikkelse af kultursociologen Henrik Dahl for at svinge krabasken over uartige pigebørn, der ikke synes, det er sjovt at være på røven
De bedrestillede skatteborgere har fordømt brugen af glosen ’fattigdom’. Og har så i øvrigt allieret sig med den borgerlige tænkerelite i skikkelse af kultursociologen Henrik Dahl for at svinge krabasken over uartige pigebørn, der ikke synes, det er sjovt at være på røven
20. januar 2012

For få måneder siden var det den almindelige opfattelse, at krisen var større end krisebevidstheden, nu mener man tværtimod, at det er omvendt. Hvad Nykøbing Falster angår, står butikkerne og fryser. Der er ingen kunder til at give kropsvarme til de forfrosne ekspedienter, der hverken kan sælge designerkøkkengrej, god rødvin eller stærkt nedsatte herrehabitjakker. Hos tehandleren er de vist kede af, at jeg kun køber 300 g grøn te ad gangen. Det er skam ikke ond vilje, heller ikke mangel på storsind, men det forholder sig altså bare sådan, at den dåse, den blanke med dobbeltlåg, jeg bruger til grøn te, altså nu engang ikke kan rumme mere af det kinesiske, ellers tæt sammenrullede gunpowder. Jeg beklager. Det er ikke, fordi jeg er for nærig til at købe en større tedåse, jeg tror da sådan set også, jeg har råd til det, for ligefrem fattig, næe, det er jeg da ikke. Men jeg kan bare så godt lide den dåse jeg har.

Ups, der kom jeg til at bruge det nye F-ord. »Fattig«. Tanken om, at vi har et velfærdssystem, hvor ingen lider nød, er en helt nødvendig forudsætning for, at de rige kan være rige uden samtidig at have dårlig samvittighed. Når der bliver sørget godt for de F-BIP-BIP kan driftige folk og folk, der bare nyder godt af at deres forældre og øvrige forfædre var driftige, roligt rage til sig. Det går ikke ud over nogen, det er ikke på nogens bekostning. Man bør nok tænke over, at det faktisk er en af grundene til, at det lod sig gøre at indføre velfærdssamfundet, det var skam ikke alene for de F-BIP-BIP’s skyld. Karl Marx kaldte det burgøjsersocialisme, man kan læse om det i det kommunistiske manifest. Her er der et afsnit om durkdrevne politikere af borgerlig observans, der støttede velfærdsdelen af visse af de socialistiske tanker — for at forhindre socialismen i at udfolde sig til skade for borgerskabets magtinteresser. For at lukke kæften på underklassen med andre ord. Med brød, kage og fyraftensbajer. Og sociale boliger og den slags. Det virkede godt nok. Karl Marx var ikke dum, men det er borgerskabets magtpolitikere jo heller ikke. Så det er, som det er.

Kultursociologen Henrik Dahl er helt sikkert heller ikke dum. Det går sikkert bedre med hans private økonomi — og skam få den, der ikke glæder sig over andre menneskers fremgang — for nu kan man se, at han har fået råd til at gå til frisøren. Han ligner stadig en boheme fra de glade dage omkring tiden for skuddene i Sarajevo, men der er ingen tvivl: Han er blevet klippet. Det så jeg selv i Deadline, da han var indkaldt for at sætte en ung studerende på kun 22 på plads. Hun har nemlig formastet sig til at skrive i Politiken, at hun er røvtræt af at være F-BIP-BIP hele tiden. Bare fordi hun dygtiggør sig til senere nytte og gavn for samfundet. Fy-fy-skamme, sagde kultursociologen. Når den unge pige engang kan se tilbage på et langt liv som akademiker, ligesom Henrik Dahl selv, vil hun kunne glæde sig over en solid livsindkomst — igen ligesom Henrik Dahl.

Noget gylle

Hvad er det egentlig for noget gylle at sige til en 22-årig pige? tænkte Deres udsendte, der i det civile er barnefader og tilmed, muligvis i lighed med Henrik Dahl, selv har været ung engang. Det er sgu da træls for et ungt menneske at skulle vende hver femøre, mens forældregenerationen og resten af verden, undtagen de F-BIP-BIP, for de har ærligt og redeligt ikke råd, vælter sig i udlandsrejser og to Webergrill til hver ny, lun sommeraften. Unge mennesker tænker på her og nu, Henrik Dahl. Du er en narrerøv, er du. Dit bohemelook overbeviser ikke et eneste levende menneske om, at der er forskel på dig og en hvilken som helst anden floskelkanon fra middelklassen. Det er dig, der har succes som fiasko. Ikke pigen. Hun er i live, mens du allerede er en afbleget plet i debattapetet. Af omrids nogenlunde svarende til der, hvor den gamle væglampet hang i dit barndomshjem.

Nå, op i røven med det, man kan jo bare lade være med at se fjernsyn. Gu findes der da F-BIP-BIP. Det har der altid gjort, men der er f.eks. flere nu, end da jeg var barn for over et halvt århundrede siden. Men ok, der er ikke ret mange, der direkte sulter. Skulle de helst det? Er man F-BIP-BIP hvis man ikke har råd til at udskifte sit komfur? Ja, selvfølgelig er man det. Hvad skulle man ellers være? Det er penge, der gør det. Det har ikke noget med kultur at gøre, det har at gøre med for få penge. Det er ikke en psykiatrisk lidelse, det er pengemangel. Det er heller ikke nogen adfærdsforstyrrelse, det er lavvande i kassen, varigt og vedholdende lavvande i kassen. Grundene til en tom tegnebog kan være forskellige, nogle agtværdige, andre knap så agtværdige. Men resultatet er det samme: Tegnebogen kan ikke betale, hvad det koster at leve et almindeligt liv. Hvis den skal fyldes op med det fornødne, forudsætter det, at nogen vil fylde den op. Velfærdsstaten f.eks. De bedrestillede skatteborgere, med andre ord. Men de betaler ikke, før skammen ved at lade være bliver for stor. For at forhindre, at det kommer til at ske, har man til en begyndelse fordømt brugen af glosen »fattigdom«. Og så i øvrigt allieret sig med den borgerlige tænkerelite i skikkelse af kultursociologen Henrik Dahl for at svinge krabasken over uartige pigebørn, der ikke synes, det er sjovt at være på røven hele den tid, det tager at studere til nyttig arbejdskraft.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Minder mig mig Pernille Rosenkrantz-Theil, der igår i debatten med fast blik og knyttede kæber belærte Johanne Schmidt Nielsen om F-bip-bip. Du kan ikke lære mig noget, sagde hun, jeg har selv været ordfører for Enhedslisten. Hvad sker der med folk?

Soren Andersen

"Hvad er det egentlig for noget gylle at sige til en 22-årig pige? tænkte Deres udsendte, der i det civile er barnefader og tilmed, muligvis i lighed med Henrik Dahl, selv har været ung engang"

Henrik Dahl respekterer vel bare at man som 22 årig pige er i stand til forsvare- og stå inde for sine synspunkter samt give svar på tiltale.

Men "Deres udsendte" ikke at hun er gammel nok eller hvad? Eller at kun mænd kan tåle kritik?

Niklas Monrad

Velskrevet artikel; sjov at læse.

Men - Tegnebogen kan ikke betale, hvad det koster at leve et almindeligt liv. Hvis den skal fyldes op med det fornødne, forudsætter det, at nogen vil fylde den op. Velfærdsstaten f.eks

Jeg vil være så fræk at påstå, at der ikke er "et" almindeligt liv, og da især at der ikke er rimelighed i at mene, at en studerende skal kunne leve et ligeså almindeligt liv som dennes forældre.

Men på den anden side, det kan være i denne nye tid med besæt dit og besæt dat at alle 99% vil til at leve det almindelige liv den 1% har ...

Rasmus Larsen

Nu så jeg lige Deadline-debatten og det er ret ulækkert at høre på, hvor meget mennesker, der har sit på det tørre, kan brokke sig og sparke nedad. Desuden havde en af debatørerne (Kirsten Jacobsen) en tydelig forestilling om, at nutidens studerende hele tiden tager på skiferie og køber iPads - som studerende kan jeg sige, at det ikke er tilfældet for de fleste studerende. Henrik Dahl siger, at den danske nationalsport er at få succes som en fiasko. Med den seneste "fattigdomsdebat" lader det til, at nationalsporten er noget helt andet: brok!

En af debattørerne i Deadline, Pelle Dragsted, havde dog en rigtig vigtig pointe i, at der er stor forskel på studerende. Nogle kommer fra velstående hjem, hvor forældrene har mulighed for at støtte deres børn økonomisk gennem uddannelsen, mens andre studerende ikke har de samme muligheder. Desværre lader det til, at man i debatten har fokuseret på førstnævnte gruppe.

relativ rigdom, forholdsvis rigdom,
relativ fattigdom, forholdsvis fattigdom?
tjae, nogle hævder jo at alt er
relativt, forholdsvist.

Hvad der er sket i hele denne debat er, at varemængden er steget og steget, men tankegangen om rimelighed og forbrug er den samme. Forældre, der tidligere ikke havde noget problem med at afse nogle kroner om måneden, evt. fra deres børns børneopsparing, til støtte under studierne, kan nu ikke skære ned på eget forbrug for at hjælpe deres børn - og børnene har for manges vedkommende i øvrigt i mange år været selverhvervende med fritidsjobs, der har givet til alt det fornødne, mens de boede hjemme. Universitetet er en helt anden, alvorlig sag - men paradoksalt nok tænker ingen på, at får brug for noget ballast og fyrer derfor de mange penge. optjent i løbet af et pause-år mellem ungdomsuddannelse og studium, af på en rejse til verdens ende.
Én af de ting, som Schlüter gjorde godt, var, at firkløverregeringen tilbød to begunsigede typer opsparing: til bolig og til uddannelse. Alene for det pædagogiske i at få folk til igen at spare op og præstere et eget bidrag burde man indføre det igen.
Iøvrigt begunstigede firkløverregeringen også opførelse af almennyttigt byggeri...

Martin Jeppesen

Fordi selvfølgelig bliver Sofie lige så rig som dig en dag, ikke også Henrik Dahl? Når der nu ikke er noget der hedder fattigdom, er der i HVERT fald heller ikke noget der hedder (hastigt stigende) akademiker-arbejdsløshed.

Dagens Huskmitnavn i Politikens "I byen"-sektion er tilfældigvis om samme emne.

Jeg kan ikke finde noget link til den, så jeg vil gengive den her for dem som ikke har haft fat i den trykte udgave:

To smarte typer sidder på en beværtning ved et flaskebesat bord:

A: "Hold nu op, Poul!! Der findes ingen fattige i Danmark, basta!!"
B: "Smart, man siger bare, at de fattige ikke findes, så er dét problem løst. Det var samme trick, Lomborg brugte på klimaforandringerne."
A: "Suk!"
B: "Tjek denner her: Der findes ingen regning i baren."

Martin Nielsen

"Du er en narrerøv, er du. Dit bohemelook overbeviser ikke et eneste levende menneske om, at der er forskel på dig og en hvilken som helst anden floskelkanon fra middelklassen. Det er dig, der har succes som fiasko. Ikke pigen. Hun er i live, mens du allerede er en afbleget plet i debattapetet."

Jeg kender ikke Bent V. Nielsen, men sproget tyder på, at han er forfatter eller kunstner. Sikke en masse intetsigende sludder. Hvad har Henrik Dahls hår med noget at gøre? Teksten har jo Ribjergske dimensioner.

Angående pigen på offentlig forsørgelse (SU):

Jeg har selv været på SU. Og jeg ønskede ikke flere penge end det jeg fik. Det der irriterede mig var, at venstrefløjen samtidig brokkede sig over, at folk, der ingenting lavede, fik for lidt, selvom disse mennesker fik langt mere end jeg.

Taksterne er i 2012 SU 5662 kr. (udeboende) og kontanthjælp 10.335 kr. (eller 13.732 kr. som enlig forsørger).

Martin Nielsen:

"Jeg kender ikke Bent V. Nielsen, men sproget tyder på, at han er forfatter eller kunstner. Sikke en masse intetsigende sludder. Hvad har Henrik Dahls hår med noget at gøre? Teksten har jo Ribjergske dimensioner."

Jeg kender dig ikke Martin Nielsen, men din formulering og din sammenligning tyder på at du i virkeligheden godt ved hvem Bent Vinn Nielsen er og at du kun spiller uvidende for dramatisk effekt.

Ja, Bent Vinn Nielsen lægger søreme ikke fingrene imellem, men det gør det sandelig ikke mindre relevant eller usandt.

At du sandelig ikke "ønskede flere penge end du fik" skal vi nok tage med et gran salt. Men du bliver altså nødt til at fortælle os hvor du boede siden du ikke havde problemer med at få økonomien til at passe efter betalt husleje og udforudsete udgifter, samtidig med at du skulle købe bøger, transport og selvfølgelig også have andet end åndelig føde at leve af. Det regnestykke har jeg lidt svært ved at få til at passe når du nu nævner 5662 kr om om måneden i indtægt. Danmark er ikke uden grund flere gange i træk blevet udnævnt til top 10 listen over de dyreste lande at leve i Europa.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg forstår ikke de studerende. Hvorfor får de ikke bare deres forældre til at købe sig en lejlighed i nærheden af universitetet? Den behøver jo ikke at være så stor, mindre kan også gøre det mens de læser.

Og så må forældrene jo hjælpe lidt til med økonomien. Og bruge sit netværk af forbindelser, så den unge studerende kan få et deltidsjob i en læge- eller advokatpraksis. Foreksempel.

Der er da masser af muligheder og dem synes jeg ikke de unge skal sige nej til.

Martin Nielsen

Sune Olsen:

" din formulering og din sammenligning tyder på at du i virkeligheden godt ved hvem Bent Vinn Nielsen er og at du kun spiller uvidende for dramatisk effekt."

Men jeg kender ikke manden. Så kendt er han åbenbart ikke.

Jeg gætter ud fra hans sludrende facon. Er han forfatter?

Angående min egen økonomi:

Jeg boede på kollegie (husleje 2000-2500), og levede bestemt sparsommeligt. Og selvfølgelig ønsker man altid flere penge. Jeg var bare ikke utilfreds med SUen.

Jeg synes det er en god SU-ordning, vi har i Danmark. Det er jo ikke alle, der har rige forældre. Og jeg er ikke tilhænger af nedskæringer på SUen, som visse ultraliberale er. Hvis man skærer ret meget i den, kan man ikke leve af den.

Jeg kritiserer bare, at en gruppe mennesker, der er langt rigere end studerende (kontanthjælpsmodtagere) skal fremstilles som om de er fattige.

Ann-Charlotte Kjeldsen

I misser jo pointen.. det handler om FATTIGDOM ... !

Relativ fattigdom, langvarig mangel på penge til at leve et almindeligt liv, som de fleste andre gør.

Under man ikke et fattigt menneske det samme som en selv, så må man jo være misundelig på den fattige, tænker jeg.. eller hvordan er det, jeg er ikke akademiker og kan derfor ikke tænke selv og langsigtet !?
Er det fordi man er en ondskabsfuld satan, at man ikke kan holde ud andre får mere end en selv, fordi man selv er på lykkepiller og sprut for at holde hverdagen ud (jeg elsker absolutter, og jeg elsker fordomme, det er nok fordi jeg voksede op i et arbejderhjem, hvor kultur var lig med sport...)

Det giver da ingen mening .. eller gør det ? Er holdingen virkelig så gennemsyret af mangel på omsorg og indlevelse i andre menneskers liv, at man ikke TØR sætte sig ned og tale med det andet menneske, DEN FATTIGE, for at finde ud af, hvilken MENNESKE, man har med at gøre.. ?

Det bekræfter igen min fordom om danskerne som smålige og indskrænkede. Den kedelige europarekord i druk og middelmådighed...

Jeg tager hatten af for artiklen og for forfatteren, som for en gangs skyld skærer igennem ifht. til det, det handler om.. PENGE NOK .... Tak for den.

Ann-Charlotte Kjeldsen, det er jo komplekst, men forståeligt. Lignelsen om den fortabte søn forklarer det meget godt: den, der gør, hvad han synes, bliver forlangt af ham, føler sig forfordelt, når andre modtager andet eller måske endog mere uden at bidrage med noget. - Det er selvfølgelig en kortslutning, hvor alt, hvad der tegner ens forhåbentlig tilfredsstillende liv, koges ned til: hvad får jeg for det? Det, der presser mest på, er, at der jo hele tiden kommer en mægtig redelig af ting, man kunne fristes til at bruge penge på og mene, at man er i sin gode ret til at kunne få; men det er denne falske forståelse af, hvad der er væsentligt og uvæsentligt: det er vigtigt, at folk har til dagen og vejen, og det gælder for alle i samfundet, uanset hvordan pengene kommer til veje.
Ret beset kommer pengene til veje gennem de tjenester, det offentlige tilbyder og bliver betalt for, ligesom på andre markeder.
I virkeligheden er det dog en futil diskussion, vi er alle samfundet/staten, det er det, vi har forpligtet os til med demokratiets indførelse, forskydninger i samfundet gør det bare lidt sværere at få øje på de sammenhænge, der bestod, da grundlaget blev lagt.

Hvis folketinget vedtager en fattigdomsgrænse, ved vi hvad fattigdom er ! Slut på debatten.

En under grænsen synes måske ikke, han er fattig. En over grænsen måske, han er fattig.
Hvad den enkelte synes, er noget helt andet end det absolutte og iøvrigt en privat sag.

Ann-Charlotte Kjeldsen

:) Leo Nygaard, hvis det bare var så vel, at en fattigdomsgrænse kunne oplyse åndsamøberne om fattigdommens virkelighed ...

Ann-Charlotte Kjeldsen

Jeg kan anbefale dagens kronik af Brian Esbensen, "De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem" (http://www.information.dk/291136).

Citat fra artiklen:

"Det har aldrig været en hemmelighed, at velfærdsstaten er skabt ’fra oven’ for at undgå social uro og oprør mod de politiske og økonomiske eliter. Den moderne velfærdsstats fader, Bismarck, meldte i 1871 rent ud: »Kun et indgreb fra den herskende statsmagt kan bringe den socialistiske bevægelse til standsning, idet den realiserer det, som de socialistiske krav lader synes berettigede.« Med de ord blev de første fattigdomsydelser og anden hjælp indført i Tyskland, da man allerede for 140 år siden udmærket var klar over, at det ville være den bedste forsikring mod social uro og en radikal ændring af forholdende mellem rig og fattig.

Den pointe penslede historikeren Søren Mørch ud i 1996, så der ikke var noget at misforstå: »Velfærdsstaten er ikke indrettet for at være flink ved de fattige, men for at undgå social uro, klassekamp og borgerkrig. Sådan har det været siden oldtiden, hvor de romerske kejsere gav pøbelen brød og skuespil for at dæmme op for uro og bevare dem som rekrutteringsbasis for soldater til deres legioner«.

Ann- Charlotte - Altså alle danske folketingsmedlemmer i nyere tid, eller rettere flertallet af dem, er romerske kejsere.

At fjerne kilden til uro er altså en forkert handling.

Ja, selvfølgelig, hvis præmissen er at alle skal være totalt lige. Det skal du så bare overbevise flertallet af befolkningen om og dermed folketinget.

Historiske teorier kan være meget interssante, hvad med at deltage lidt i virkeligheden her og nu !

I dag hedder skuespillet TV. Det foregår i døgndrift og ikke kun i weekenden. Så er der ikke tid til ballade. Det er det stærkeste magtmiddel der findes.

Er problemet ikke, at der ingen ensartet holdning er til hvad artiklen kalder fattigdom og "et almindeligt liv" ?

Mener artiklens forfatter at samfundet skal sørge for alle studerende har samme levestandard som deres forældre? Er det så en gennemsnitlig forælder eller den specifikke forælder?

At definere "fattigdom" som en tom pengepung er absurd, så vil ekstremt mange danskere være fattige i januar måned efter julegaverne, juleferien og ejendomsskatten er betalt. Det viser jo ingenting.

"Fattigdom" er så løst et udtryk, at det essentielt er meningsløst i debatten da alle deltagere i debatten møder op med en unik definition.

Indtægter og udgifter bliver også hurtigt svært at diskutere, for hvilke skal medtages? Skal boligstøtte medtages som en indtægt, det er jo ikke alle, der kan få boligstøtte, men omvendt er det ikke kun personer på kontanthjælp, der kan få boligstøtte. Skal udgift til cigaretter tages med? Det er jo ikke just til livets ophold (snarere tværtimod), men det kan være det, der skaber livskvaliteten for det enkelte menneske. Skal der korrigeres for at bo i en dyr kommune eller må man flytte, hvis ens husleje er over et vist niveau?

Er borgerløn løsningen, så alle tilskud falder bort, alle skatteregler falder bort, alle aktiveringsregler falder bort, og det hele erstattes af 45% flad skat samt 15.000 kr. udbetalt til alle i landet uanset alder, job, bopæl, formue, handikap eller andet?

Der mangler en form for målestok, et benchmark så at sige, før en egentlig samtale kan finde sted på et konkret niveau.

Ann-Charlotte Kjeldsen

Leo Nygaard
Jeg er inde i kampen og deltager hver dag i virkeligheden lige uden for døren. I et socialt boligbyggeri fra 1961 i "Boll Bronx" i Odense, den fattigste del af byen. Forleden blev en familie sat ud.. det er IKKE NOGET KØNT SYN og det er fattigdom, som er årsagen. Manglen på menneskepenge.

Erika Grann:
"At definere “fattigdom” som en tom pengepung er absurd, så vil ekstremt mange danskere være fattige i januar måned efter julegaverne, juleferien og ejendomsskatten er betalt. Det viser jo ingenting.

Jeg er ikke enig i din sammenligning, den virker ikke.
Vi taler her om den virkelighed, mennesker på overførselsindkomster lever med .- her handler det om penge nok til at købe mad nok, tøj nok, betale regninger, spare op til tandlæge, når noget går i stykker etc ... behøver jeg blive ved... ?

Dit sammenligningsgrundlag mister relevans, når du sidestiller et mennekse som EJER sin bolig og har mulighed for lån, har sin arbejdsevne i behold og derfor kan tjene til livets ophold med et menneske, som er førtidspensionist eller på kontanthjælp, har mistet sin indtjeningsevne, har gæld, ikke ejer sin bolig og måske har siddet i mange år på et eksistensminimum med NUL udsigt til forbedring af livsvilkårene, fordi man er prisgivet "hjælpersamfundets hattedamer", som intet aner om fattigdom. Deres løn er dobbelt så stor som Carinas grundbeløb...

Er danskerne fattige i januer, så skyldes det edderpetervæltemig OVERFORBRUG og GRÅDIGHED ... Selvforskyldt vel at mærke..

Ann-Charlotte.
Det interessante er, at uden TV,(Torben Skov 17.19), fodbold og velfærd gør folket voldeligt oprør ifølge forfatteren til den artikel, du refererer til.
Jeg har læst den og kommenteret.

Ann-Charlotte Kjeldsen siger:

"Dit sammenligningsgrundlag mister relevans, når du sidestiller et mennekse som EJER sin bolig og har mulighed for lån, har sin arbejdsevne i behold og derfor kan tjene til livets ophold med et menneske, som er førtidspensionist eller på kontanthjælp, har mistet sin indtjeningsevne, har gæld, ikke ejer sin bolig og måske har siddet i mange år på et eksistensminimum med NUL udsigt til forbedring af livsvilkårene, fordi man er prisgivet “hjælpersamfundets hattedamer”, som intet aner om fattigdom. Deres løn er dobbelt så stor som Carinas grundbeløb…

Er danskerne fattige i januer, så skyldes det edderpetervæltemig OVERFORBRUG og GRÅDIGHED … Selvforskyldt vel at mærke..
Langt de færreste danskere ejer deres bolig. De fleste har et realkreditlån (som for majoritetens vedkommende idag er større end værdien af boligen) i den bolig de bor i. Det gør det umuligt at sælge boligen, det gør det umuligt at optage nye lån. De "muligheder" du beskriver findes ikke.

Hvis en person, der ikke ejer sin bolig har en gæld på 2.46 millioner (det er ifølge Realkredit Danmark gennemsnittet for de ca. 140.000 førstegangsboligejere vi har i Danmark, du ved, helt almindelige børnefamilier hvor mor og far knokler for ikke at blive smidt ud på tvangsauktion) så er det ikke overraskende for mig man bliver sat ud. Det kan endvidere også kun ske, hvis man ikke betaler sin husleje.

Idag tilbyder de fleste kommuner, at hvis man har svært ved at overskue sit budget kan man lade kommunen betale ens regninger for de penge det offentlige overfører til en. Det er indført for at sikre, at uansvarlige forældre, der til trods for massive overførsler fra det offentlige (kontanthjælp, boligstøtte, forhøjede børnepenge, tilskud til daginstitution/SFO, tilskud til tandlæge, o.s.v.) alligevel vælger at lade vigtige regninger (såsom husleje) forblive ubetalte.

Hvad angår din sidste "overforbrug og grådighed" så vil jeg oplyse dig om følgende: Stigende leveomkostninger, finanskrise, blot fordi du har din arbejdsevne er der ikke nødvendigvis jobsikkerhed. Med samme "logik" kunne man sige at kontanthjælpsmodtagere er i den situation fordi de er "dumme og dovne". Hvilket vi forhåbentlig kan være enige om at både plat og tarveligt.

Det er interessant, at vi er kommet så langt ud, at vi går op i, hvad forfatteren mener. Forhåbentlig mener han ikke meget, men fremlægger nogel forhold, man kan tage stilling til.

Jeg er ikke længere i tvivl om hvad, hvorfor og hvem. Spørgsmålet er hvordan man lærer folk empati igen, og om det er muligt, i 45 var likvideringer nødvendige, mon det kommer så vidt igen.

Jesper Wendt siger:

Jeg er ikke længere i tvivl om hvad, hvorfor og hvem. Spørgsmålet er hvordan man lærer folk empati igen, og om det er muligt, i 45 var likvideringer nødvendige, mon det kommer så vidt igen

Drab som budbringer for empati. Det er lidt ligesom "Stop volden eller jeg smadrer dig". Eller det amerikanske slogan om at gå i krig for at skabe fred.

Ret beset er alle den slags initiativer blot et dække over: Gør som jeg siger, udtryk dig som jeg ønsker eller jeg slår dig ihjel. Undertrykkelse gennem frygt.

Det vil virke et stykke tid så længe du har flere geværer og slår modstandere ihjel så hurtigt som de kan identificeres, derefter bliver det svært. Bare spørg Syriens Assad.

Erika Grann, du leverer et perfekt billede på forskellen mellem den individuelle og den folkelige betragtningsmåde.
I din fremstilling sker det, fordi nogen tager beslutningen, i Jesper Wendts som en uafvendelig udvikling, hvis det hele kører tilstrækkelig meget af sporet. Det forklarer også, hvorfor det langt mere enkelt besluttede overgreb mod mennesker, der foretages af magthavere, er mere udbredt end Wendts version.

Peter Hansen siger (udpluk):

"I din fremstilling sker det, fordi nogen tager beslutningen, i Jesper Wendts som en uafvendelig udvikling, hvis det hele kører tilstrækkelig meget af sporet."

Det kan simpelthen ikke stå alene og bliver nød til at blive uddybet. Ved voldelig opstand er der ingen der tager beslutningen, der sker drabene af sig selv?

"Empati" kan ikke læres ved at man retter en geværmunding mod folk, eller lader andre se på mens man retter denne mod andre mennesker.

Ligegyldigt om det er i højre- eller venstrefløjens navn, i samme øjeblik man begynder at dræbe modstandere er det ikke for at lære dem hverken empati eller noget andet. Det er simpel udryddelse af personer man ikke deler opfattelse med og en advarsel til flertallet om hvad der sker for dem der ikke bakker op. Enten er I med os eller også er I imod os. Når geværerne taler forstummer samtalen og ofrene søger ly.

Jeg er med på man kan blive nød til at besvare krig med krig for at forsvare sit og andres liv, men at starte en krig er aldrig uskyldigt (det så lige meget om det er en socialistisk revolution eller en "intervention" i Irak eller Afghanistan).

Erika Grann, jeg er sikker på, at Jesper Wendt vil pege på f.eks. Tunesien som et glimrende eksempel på, hvad han mener.

Peter Hansen siger:

Erika Grann, jeg er sikker på, at Jesper Wendt vil pege på f.eks. Tunesien som et glimrende eksempel på, hvad han mener.

Det jeg skriver er, at hvis man tyer til likvideringer (som Jesper Wendt omtaler) så har man med det samme forkastet al eventuel legimitet man oprindeligt måtte have haft. Tunesien (som du nævner) er ikke et eksempel på likvideringernes løsningsmodel, men derimod på en majoritet der stod sammen og krævede forandringer. At det så ikke er gået så godt endnu er nok en kombination af gamle traditioner og urealistiske forventninger til hvor hurtigt et nyt styre kunne skabe arbejdspladser.

Bemærk venligst også, at Jesper Wendt blot nævner likvideringer med reference til efterkrigstiden, han skriver ikke de er påkrævet. Jeg anfører som min kommentar, at jeg aldrig mener likvideringer fører til ret meget andet end frygt.

Du har bestemt ret i, at likvideringer - især angsten for dem, ikke er et behageligt middel. Det kan imidlertid være nødvendigt, hvad jeg er sikker på, at man lærer i franske skoler allerede i den tidlige grundskole.
Det handler, er jeg sikker på udfra Jespers synspunkt, om, at de, der skal blive mere fremkommelige, gør det af egen drift.
Jeg valgte iøvrigt Tunesien som eksempel, fordi det tilsyneladende går meget bedre end i andre lande, grebet af de arabiske frihedshåb.

Til Peter Hansen:

Jeg tror du har ret at Tunesien er et af de bedre eksempler, selvom det dog stadig giver triste eksempler.

Spørgsmålet er vel (i forhold til likvideringer) om truslen om likvideringer er et basis hvorpå man kan skabe en ligelig og retfærdig stat? I givet fald må spørgsmålet blive, skal alle have et gevær så alle holder alle i skak eller skal en lille udvalgt skare have disse?