Det kunne ikke være bedre, da det nye makkerpar for Operaen blev præsenteret — nemlig englænderen Keith Warner som ny operachef og den kun 30-årige tjekke Jakub Hrusa som ny musikchef. Og så nåede de dårligt nok at sætte deres præg på den danske nationalscene.
I går valgte de begge at smække med døren til et personalemøde foran flere hundreder medarbejdere i Operaens kantine. Keith Warner har indgået aftale med teatret om at blive løst fra sin kontrakt, der løber frem til 31. juli 2014. Samtidig vælger den unge komet og chefdirigent Jakub Hrusa, der i dag er musikchef, også at varsle sin afsked. Jakub Hrusa begrunder direkte sin mulige opsigelse med Keith Warners afsked.
Operachef Keith Warner nåede kun at være aktiv i et år, mens chefdirigent Jakub Hrusa, der hidtil har fungeret som konsulent, ikke engang var begyndt, men efter planen først skulle tiltræde sin stilling til sommer 2013.
Bevæggrunden er nedskæringer, der kvæler teatrets kunstneriske ambitioner, lød det i Keith Warners tale. I talen gjorde han opmærksom på, at han blev inviteret til at sikre et højt kunstnerisk niveau, men det projekt er i dag fejlet, erfarer kilder fra mødet.
Musiker i kapelet, Rixon Thomas, sendte Keith Warner en telefonbesked efter krisemødet, hvor han spurgte ind til, hvad der præcist kunne få ham til at blive:
»Aftaler der giver operaen bedre forhold, større frihed og et mere fair system. K,« skriver Keith Warner tilbage. I en officiel meddelelse uddyber han:
»Det er med stor sorg, jeg føler, jeg må forlade min stilling på Operaen. En kombination af faktorer, der er blevet særlig akut med de aktuelle og ødelæggende nedskæringer, har gjort, at jeg i den nuværende situation ikke kan realisere mine store drømme for operaen,« skriver han, mens han lægger vægt på, at han ikke har noget at bebrejde personalet.
Fine, tomme huse
Hans Skaarup, tidligere redaktør på DR’s operamagasin og mangeårig medarbejder på P2, har dækket opera i en menneskealder. Han omtaler fratrædelserne som »meget, meget triste«, men han er dog ikke spor forundret over udviklingen:
»Alle de præmisser, han blev ansat på, er jo væk. Alt det han havde regnet med, han kunne, kan man ikke. Man skærer i koret, i bemandingen, og Det Kongelige Teater er ikke længere det, det var, efter de planlagte besparelser. Det bliver som en udmærket provinsscene, men så heller ikke mere. Det er jo vanvittigt, at man bygger så dyre og fine huse og så ikke har noget at putte i dem,« siger han og tilføjer:
»I en tid med arbejdsløshed og kunstnerisk krise, må det være endnu vigtigere, at man støtter kunsten. Som Churchill sagde under krigen: ’Det er jo kunsten, vi kæmper for.’ Det er lyset og den fakkel, der bliver holdt frem for mennesket.«
Han vurderer, at Keith Warner er en stor international stjerne, som det bliver svært at finde en værdig efterfølger til.
»Da han blev ansat, var Det Kongelige Teater en af de store operaer i Europa, som kunne sammenlignes med Pariseroperaen og operaen i Wien, men det er det ikke mere. Hvem med format vil nu gå ind i Det Kongelige, hvor man skærer i koret, i musikernes forhold og kun har en beskeden økonomi? Det vil ingen.«
En lysende profil
Der blev ellers ikke sparet på superlativerne, da Keith Warner i maj 2010 blev præsenteret som ny operachef efter Kasper Holten. En »lysende og kompetent profil« og »markant international skikkelse«, lød det. Og teaterdirektør Erik Jacobsen kaldte da også ansættelsen af den 54-årige englænder for et decideret ’scoop’.
Ifølge Keith Warner er opera en inklusiv kunstart, der rækker ud til alle mennesker. Det sagde han, da han blev præsenteret som ny chef og tilføjede, at han håbede, at han ville gøre den danske befolkning stolt. Den drøm når han ikke at realisere.
Keith Warner, der er født i London og har studeret engelsk og drama på Bristol University, har et imponerende cv. Han har iscenesat over 150 skuespil, musicals og operaer i mere end 20 lande. For Det Kongelige Teater har han tidligere opført Mozarts Don Juan i 2006 og Bergs Wozzeck i 2008. Han har tidligere været en del af ledelsen på både English National Opera i London og The Scottish Opera i Glasgow, ligesom han har været ansat som kunstnerisk leder af Opera Omaha i Nebraska, USA.
Da tjekken Jakub Hrusa blev præsenteret som ny musikchef for Operaen fra 2013, var det en længe ventet afsløring. Hvor radiosymfonikerne valgte den 78-årige Rafael de Burgos som ny chefdirigent, valgte Operaen den kun 30-årige tjekke, som efter manges mening står for foden af en særdeles stor karriere. Da han blev præsenteret i september sidste år var han den unge succeshistorie, som en trængt opera godt kunne bruge for at signalere et større favntag med fremtidig operakultur.
Jakub Hrusa har allerede samlet sig en imponerende international erfaring på dirigentpodiet og i orkestergraven, men det afgørende for valget af ham var, at Hrusa og de danske musikere så ud til at passe rigtig godt sammen og ville kunne udvikle et fantastisk samarbejde.
Ingen englesang
Jakub Hrusa stillede ved sin tiltrædelse i udsigt, at han ville bruge sit netværk til at invitere store dirigentkanoner til København. Som Informations Valdemar Lønsted skrev i en kommentar ved præsentationen: »Alt dette lyder jo som den rene englesang, hvis og såfremt der overhovedet bliver penge til det.« Det måtte blive ved den rene englesang, for penge var der ikke nok af.
I anledning af Keith Warners bebudede fratrædelse, udtaler teaterchef Erik Jacobsen:
»Jeg er oprigtigt ked af, at Keith Warner ikke ønsker at blive i København. Sammen med den øvrige ledelse og teatrets bestyrelse vil jeg nu sikre en smidig overgangsperiode, indtil en ny operachef er fundet. Operaens repertoire er allerede nu planlagt et par år ud i fremtiden, så vi vil bruge den nødvendige tid på at finde en ny operachef, der kan sikre fastholdelsen af et højt kunstnerisk niveau.«
Indtil en ny operachef er udpeget, vil ensemblechef Sven Müller varetage den kunstneriske ledelse i Operaen.
Idioti! Vi har en nationalscene med tre sceniske kunster (plus kapellet) af høj kvalitet for det samme beløb, som blot den ene af kunstarterne koster de fleste andre steder. - Jeg tror ikke, det var gået i Michael Christiansens tid.
2 guldkalve mindre; hvor mange er der så tilbage?
Hvor er '30 mia om året' Mærsk henne?
Desværre, Esben Maaløe, er der ingen, der vil give til drift.
det her rammer overalt i vores samfund, alle bliver ramt af nedskæringer, for nogle er det sket for længe siden.
Afgjort, Brian Pedersen, der er bare nogle steder, der er for følsomme til at kunne tåle det.
Denne artikel driver af personfiksering, aldersfiksering, sobberi - ja, alt det, der kan få almindelige mennesker til at tage afstand og sige: - vi vil ikke give en krone mere til sådan nogle elitære snobber!!
Peter
der er ingen der kan tåle det, det rammer alle hårdt.
det er klart, at nogle er det mere synligt, og især fordi nogle ting kommer hurtigere i medierne af egeninteresse.
Giv bygningen Operaen samme endeligt som gamle skorstene og siloer.
Så Frederiksstaden og Amilienborg får sit fine kønne sigt og ind&udsigt tilbage.
- Inden Frederikskirken med den imposante kuppel styrter i grus som følge af metrobyggeriet.
Det, der er problemet, Brian, er, at det ikke er 'nogen', men 'noget', der bliver ramt: en højt forfinet og specialiseret institution, hvor vi lige netop kan måle os med verdens bedste (jeg taler om dem, der holder for her, Operakoret og balletkompagniet). Bygget op over mange årtier, lagt i grus på få minutter.
Peter
jeg synes det er trist, men jeg ser det ikke som enestående trist.
jeg må indrømme at skulle jeg vælge, vil jeg hellere brede penge ud så mange flere får gavn af dem end 1 stef gør det, da flere i samfundet da får glæde af det.
Jeg kan ikke bruge et operahus til noget der er i verdensklasse hvis resten af samfundet er udraderet.
Hvis Det Kgl. Teater og lignende kulturbærende instittutioner falder, er der ikke noget samfund.
peter
sådan har jeg det ikke helt, der er jeg alt for langt fra den kultur du der taler om.
vi har snart ingen skoler, der sker snart ikke noget kulturelt nogen steder, det er der samfundet forsvinder for mig.
Vi har stort set ikke mere tilfælles i danmark, vi er alle egoister, vi bekæmper hinanden på kryds og tværs, den borgerlige politik er slået igennem.
Det følger den danske model: Samtalekøkken til 300.000 kr og derefter i Netto for at købe kyllingebryst.
Folket vil hellere have x-faktor. Nuvel, det er det det ender med.
Med venlig hilsen
Lennart
Hjorts og Løkkes ønske til fremtidssamfundet.
Måske er koppen ved at blive tømt, så den kan blive fyldt på ny. Forhåbentlig med noget bedre...
Kære redaktionssekretær
'Operaens to guldkalve siger op i protest'
Der må være tale om guldfugle (som ligger guldæg).
At dansen om guldkalven ikke længere har sin gang (mulighed) på det kongelige lyder da fedt, men det er næppe helt sandt.
Almendannelse kan ikke købes for guld, men erhverves ved flid og ydmyghed.
Peter Hansen
'Hvis Det Kgl. Teater og lignende kulturbærende instittutioner falder, er der ikke noget samfund.'
Det lyder smart, men har du en analyse?
Niels-Holger Nielsen, analyser behøves ikke her - hvad skulle de sige om nogetsomhelst - men en analogi siger det klart nok: hvad sker der, hvis man trækker marven ud af en rygsøjle?
Sikket verdensfjernt hykleri fra de to 'guldkalve'. Ja, der skal spares 60 millioner kroner, hvoraf halvdelen kommer fra Operaen, der dog stadigt tildeles halvdelen af pengene. Så i stedet for 234 mill. kan I nøjes med 206 for dette års produktioner. Uddannelsen (og dermed det tekniske niveau) forbliver det samme og er sikret. At noget skal belægges falsk bladguld i stedet for ægte, vil nok ikke gøre reel skade, og især mindre end den de selv gør ved at bryde deres kontrakter.
Eneste der springer i øjet er, at de administrative udgifter ikke er blevet nedjusteret i særlig grad.
http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ffl12a3.pdf
§21.23.01 side 2034.
Kulturbærende institutioner. Hvad er det?
Peter Hansen siger:
"Hvis Det Kgl. Teater og lignende kulturbærende instittutioner falder, er der ikke noget samfund."
Hvis 'det kgl. teater' er samfundsbærende, så mener jeg ikke at vi har et samfund.
Bare navnet giver mig de særeste associationer.
Der er, efter min mening, sjældent tale om 'kunst', snarere gentagelser i det uendelige, kopier om man vil. eller 'traditioner', noget der engang gav mening men som ingen længere kan huske betydningen af, som bevidstløst gentages og gentages.
Hvis udfordringen med at lave kunst til lidt færre millioner, er for stor, kunne de så ikke forsøge sig med at hæve billetprisen? De kunne jo eventuelt gøre den indkomstafhængig.
Og så mener jeg at nedskæringerne her, og andre steder minder mest om kollektiv afstraffelse, ligesom de evindelige sikkerheds kontroller når man rejser.
Det er noget man gør for at gøre os sure, så er det nemlig nemmere at opretholde vreden til fordel for krigen.
Det er dog ret sigende, at det nu er kommet frem, at de løbske udgifter ikke skyldes bygninger men løbske lønninger. Det er bare ikke for meget at forvente af ledelsen, de kan styre det bare så nogenlunde. De har de ikke kunnet, og finder så på en forklaring, der slet ikke holder vand, men i stedet har de holdt en lang lønfest. Og så har de haft denne offentlige pivekoncert med nogle kendisser i front herunder Søren Pind og Uffe Elleman - jamen dog.
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/01/18/104253.htm
"Bevillinger vokset mere end udgifterne
Omregnet til 2010-tal brugte Det Kongelige Teater 260 mio. kroner på løn i 2000. Men i 2010 var det tal steget til 490 mio. kroner.
Sammenligner man det med udgifterne til Skuespilhuset og Operaen i samme periode, så er udgifterne steget fra 90 mio. kroner i år 2000 til 136 mio. kroner i 2010.
Men samtidig er bevillingerne fra staten og Københavns Kommune i samme periode vokset med 154 mio. kroner.
Så når regnskabet skal gøres op, havde teatret altså 64 millioner kroner mere at lave kunst for i 2010 end i år 2000.
Nye tal punkterer gammel myte
Det er lektor ved Institut for Kunst og Kultur ved Københavns Universitet, Stig Jarl, der har gennemgået regnskaberne. Han mener, at tallene punkterer historien om, at det udgifterne til bygningerne, som er Det Kongelige Teaters store problem.
- Det Kongelige Teater har fortalt en historie om, at bygningerne udhuler budgettet. Det er der ganske enkelt ikke belæg for, siger Stig Jarl til Politiken."
Hvor er det synd for dem. De skal være med til at betale krisen som alle andre og straks er der ballade. Så længe der ikke er til de aller svageste her i samfundet må teater og fornøjelse også holde for.
Lad overklassen der benytter teatret betale ved indgangen.
Mac:
Nu har de jo en strategi, om at flere såkaldte almindelig mennesker skal benytte operaen, hvilket jeg da kun kan være tilhænger af, og jeg er så sandelig også tilhænger af en kvalitativ stærk og synlig nationalscene, og synes ikke bare, at kulturen skal holde for i krisetider, da det ofte er meget lidt set i et økonomisk lys, de reelt set får, og jeg mener, at kultur er vigtigt i vores vores nationale og menneskelige selvforståelse, og her er det vigtig, at der også er plads til at en populistisk mainstream kultur, der er økonomisk selvbærende. Et land er andet og mere end økonomisk prioritering.
Men det ændrer da ikke ved, de skal agere bare nogenlunde fornuftige i deres omgang med deres tilskud. Helt ærligt.
Der er andre vinkler i denne historie:
en af vinklerne er at operastjerner, dirigenter og sangere bliver betalt ENORME honorarer. Honorarer der udelukkende er financieret af offentlige midler. Man kan sige at det er en slags lønbobbel. Som om selve det faktum at enkelte personer overbetales helt vanvittigt understreger deres exceptionnelle kvalitet.
En skrue uden ende, hvor man skal hyre "de store" for at være en "af de store" .
En hvis-det-er-dyr-er-det-godt filosofi.
Det Kgl Teater på niveau med pariser operaen - vorherre til hest.
Jeg er overbevist om at det er muligt at lave førsteklasses forestillinger med dirigenter og sangere fra den økonomiske 3. 4. eller 10ende division.
Da det Kgl.ige teater ansatte Kasper Holten var han et ubeskrevet lokalt blad og det er da gået bedre end de fleste andre chefansættelser.
Kunstnerisk kvalitet har ikke en kæft at gøre med de helt astronomiske beløb der bruges på det Kgl. Teater.
De par forestillinger jeg har set der de seneste år har mindet mest om netop provinsscener - ikke spændende kreative, opfindsomme scener i randområder, men tunge, uopfindsomme, standard forestillinger som ikke har noget med kunst at gøre, men kun med opretholdelsen af et borgerligt ritual.
Begynd hellere at se på hvordan nytænkende og kvalificeret grænseoverskridende kunst har det i Danmark.
Dér mangler der virkeligt midler!
“The opposite of love is not hate, it's indifference. The opposite of art is not ugliness, it's indifference. The opposite of faith is not heresy, it's indifference. And the opposite of life is not death, it's indifference.”
Elie Wiesel
Man har droppet dampmaskinerne, man kan vel tilsvarende droppe teatre,operaer og balletten, meget få er interesseret og vil ikke betale det, det koster.
TV er fremtidens medie og det har hele landets befolkning glæde af.
Den sidste ide om at et besøg i butikken skal være et krav til gymnasier, ja så skal der flyttes penge fra undervisning til noget forældet.
@morten / elie
Then, whats the opposite of indifference?
Difference ?
Hør ballet
se opera
på nettet
Niels-Holger Nielsen siger:
"Almendannelse kan ikke købes for guld, men erhverves ved flid og ydmyghed."
Og dygtige og samvittighedsfulde lærere.
Få sat fart i en bedre beskatning fra Nordsøen og brug nogle af pengene til Mærsks "gave".
Det er endt fuldstændig som kritikere forudså.
Man havde lovet Operaen mv. 140 millioner kroner om året til at drive det nye fine Operahus for. Disse penge er blevet sparet væk, så man kan ligeså godt mene, at Operaen mangler 76 millioner kroner om året.
Men hvorfor man ikke har bedt Mærsk om selv at hoste op med 200 millioner kroner om året til hans Operahus ved jeg ikke...
Det er i øvrigt en skandale, at ikke blot skal vi finde os i, at Mærsk skal have lov til at blande sig i og på det latterligste maltraktere en af vore allerdygtigste arkitekters arbejde, vi skal også selv betale for en drift, som vi ikke har råd til ?
Når vi får et tilbud om et operahus, som vi åbenbart ikke kan sige nej til, så må driftsudgifterne følge med i pakken - Poul Nyrup ?
Med sin i faglig henseende helt inkompetente indblanding i designfasen har Mærsk taget endnu mere ejerskab. Tænk hvis en arkitekt ville bestemme over A.P. Møllers forretningsmæssige dispositioner ? Utænkeligt !
Det er Mærsk´s misfoster af et operahus, ikke vores.
Tilbage til Warner bror og søster Dot ;O))
Prøv å gå ind i regnskabet å se tallene for belægningsprocenter. Betalte billetter er ofte nede på 50-60 procent. I stedet for at ansætte en jurist som leder skulle man ansætte en sælger. Teatret har haft min email adresse i et år, i dag fik jeg for første gang en mail med opfordring til at se en forestilling, og den mail var ikke særlig indbydende, ikke noget med at der er reserveret plads til dig, skynd dig og snup den etc. Enten må de spille bedre eller sælge bedre. Er i øvrigt enig i ovst betragtninger at det i sig selv er betænkeligt at bruge offentlige midler på ekstreme stjernegager, og at gamle mænd med for mang peng måske burde støtte noget mere samfundsgavnligt. De kunne sikkert få lov til at gnubbe sig op ad dronningen alligevel
Who has the money make the rules.
Fint at Mærsk gav os huset, arkitekten var på vildspor, godt det blev rettet. Hvem ville i øvrigt lade en arkitekt styre noget som helst. Mærsk ved hvad han gør, kunstnerne er håbløse, underligt at man beholder dem.
Operachefen sagde op allerede i november, Politiken:
http://politiken.dk/kultur/scenekunst/ECE1518048/operachef-jeg-sagde-op-...
Hvor er det godt, at Warner åbner munden, det er fan'me tiltrængt. Når det så er sagt, er der grunde til, at DKT fungerer, som DKT gør - bl.a. at vi er et lille land, der i forhold til andre små lande skiller os ud, bl.a. ved at have vores eget sprog og en dermed forbundet egen kultur. Den slags slår igennem på de mærkeligste tidspunkter.
Men man kan undre sig over, at Keith Warner og DKT kun blev udlagt i Deadline 17, når han åbenbart godt vil udtale sig. Hvor var interviewet med sagens hovedperson?
Anne Albinus
At Warner allerede sagde op i november, fremgår rigtignok af Politiken og hans tale for de ansatte. Det stemmer bare ikke helt med, at han faktisk medvirkede ved den konkrete beslutning om, hvem der skulle fyres.
Han burde i november have sagt det, som han nu siger om teatrets ledelse, have sat sin stilling ind på at forhindre vandaliseringen eller have smækket med døren. Nu kommer han kritik håbløst forsinket.
Og dog.
Hvis man skal udlede noget af den, så er det, at der skal en ny fyringsrunde til. Denne gang gælder den ledelsen selv. Hvis Warners oplysninger er tilnærmelsesvis korrekte, så forekommer det udelukket, at den nuværende ledelse kan fortsætte.
Den har ikke bare ført personalet bag lyset, men også offentligheden.
Foghs triumf
I Foghs berygtede nytårstale ved årsskiftet 2001-02, hvor han gjorde op med 'smagsdommerne', sagde han, at hvis man vil ændre et samfund (for hans vedkommende: i retning af en liberalistisk minimalstat), skal man ikke begynde med de økonomiske reformer (som de fleste borgere vil stejle over for), men ved at ændre kulturen. Kan man få de fleste til at tænke, at al ting kan og skal gøres op i bytteværdi - at værdi altså altid hænger sammen med salgsværdi - så vil folket en skønne dag selv forlange minimalstaten indført.
Det forekommer mig, at en hel del af ovenstående indlæg bærer præg af, at hans projekt er lykkedes.
Bestyrelsesformanden har sagt, hun også vil lytte til Warner...
Øjensynligt har man haft en operachef, der ikke var en del af ledelsen...? http://politiken.dk/kultur/scenekunst/ECE1518313/medarbejdere-paa-operae...
Fogh har desværre sejret langt mere end vi aner.
Denne sag er blot en millimeter lille flig
Venstrefløjen og kulturen
Vi er ikke længere i en virkelighed, hvor bønderne kæmper for det frie initiativ (liberalismen i folkehøjskole-venstre versionen) eller arbejderne kæmper for solidaritet (socialismen i AOF versionen), men i en mærkelig hybrid verden, hvor der er ved at danne sig et nyt folk - en pøbel - der vogter over sine private interesser.
Det er et samfund, hvor begrebet 'borger' er blevet konsekvent udskiftet med 'forbruger', 'interessent' eller 'klient'.
Kulturforandringen er så gennemgribende, at selv personer på venstrefløjen i dag taler om kultur i varefetichismens form: Lad de rige svin selv betale for den gode kvalitetskultur.
De, der taler således, har ikke forstået, at støtten til den seriøse kultur er et velfærdsgode på linie med støtten til folkeskolen, hospitalerne, universiteterne, den offentlige trafik, folkepensionen, socialforvaltningen og mange andre gode, der aldrig ville have set dagens lys, hvis det alene skulle ske på markedets vilkår.
De, der taler således, taler Foghs sprog - eller for den sags skyld: de amerikanske republikaneres sprog. Jeg tror, det er tid til, at de overvejer, om de hører hjemme på venstrefløjen.
Mihael Larsen
jeg vil godt støtte ting selvom jeg ikke bruger det, da der så er andre ting som kommer mig tilgode.
men jeg er ikke enig i at denne del af musikverdenen skal have bedre kår end andre.
Der skal være rimelighed og alle skal være her.
Brian Pedersen
"Bedre kår"?
Forklar venligst, hvordan kulturlivet - og i dette tilfælde det Kgl.Teater - har "bedre kår end andre".
Forklar dernæst, om der ikke er forskel på finansielle prioriteringer. Er alle sociale behov ligeværdige?
Giver det overhovedet mening at prioritere - og i givet fald ud fra hvilke kriterier?
Sider