Læsetid: 3 min.

Ikke til oversættelse

Digte er ikke, stik imod hvad mange tror, til oversættelse
Tekst skal læses som en sanselig overflade, siger Susan Sontag. Arkiv

Tekst skal læses som en sanselig overflade, siger Susan Sontag. Arkiv

Jim Cartier

6. januar 2012

Nu sidder jeg her i natten og skriver til dig kære læser. Med en crazy håndfuld af ingenting, to dage inde i de nye år. Der er varmt, som når vinteren er ved at slutte, men det er kun januar, det er meget forvirrende. Susan Sontag siger, at vi skal læse teksten som en sanselig overflade, det er en god måde at læse digte på, synes jeg, at læse dem som udsigende det, der rent faktisk står, ikke mere, ikke til oversættelse. Jeg læste en gammel anmeldelse af F.P. Jac, hvor han bruger udtrykket »efterårshimlens krydder«, og det forstår jeg virkelig som en stor overbolle af en himmel, og himlen også som F. P. Jacs rødsprængte ansigt af slang, på een gang krydderbollekrummet og stærkt blå som i september, og så den helt opløste næse, han havde, midt i det hele. Det kan godt være der alt sammen på en gang, det behøver ikke at betyde mere end netop det, himlen, krummerne, ansigtet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da jeg så overskriften, håbede jeg netop det var det du ville sige. Jeg har tit oplevet dansklærere stå lidt hjælpeløse med et digt fra 80'erne og frem og forsøge at finde en mening, som, har jeg senere med fryd erkendt, slet ikke er der. Kunne digtet udtrykkes med andre ord, end sine egne, behøvede det jo slet ikke have været skrevet. Jeg er så lykkelig over den her klumme.

Kh Ingrid.

Kenneth Krabat

også jeg er glad. frygten for at komme til kort er så stor, så stor. "jeg forstår ikke digte!" Jamen, hvad er der at forstå?

Men jeg kunne samtidig ønske mig, at vejrtrækningen fik opmærksomhed. At det ikke bare er billedet af en morgenkrydder, men måden det udsiges på. Vejrtrækningen i teksten fortæller om forholdet til det udsagte.

Lige som når jeg står over for en dejlig kvinde, og vejrtrækningen slår knuder på sproget i min mund og mere end mine udstødte ord fortæller hende, at hun fortryller mig.

bent otto hansen

‎- og på samme måde skal man heller ikke forsøge at oversætte Lars Bukdahls anmeldelser.

Man skal i stedet prøve at finde ud af hvad han tænder på som sådan og via et røvsygt dagjob tjene penge nok til at købe 10 talende glædesdukker til ham, og så sende dem til ham i en pakke med lysebrunt papir omkring, hvorpå man med håndskrift skriver nogle lejlighedsdigte, så han kan genkende stilen.

Først da er man i salveten og i kridthuset og i WA og klar til selv at blive en rigtig digter, der kan blive kaldt genial fordi man kan tage en hat på hovedet og tale i 20 minutter om en villavejs beskaffenhed i Nakskov.

Digte må kraftedeme klare sig selv, når de er færdige!

Jeg er SÅ træt af digtes klynk.

Hvor er børn egentlig pisseutaknemmelige.

Fnys.

Noa Kjærsgaard Hansen

@Bent Otto

Wow, Bukdahl, klynk, børn, digte, Nakskov, jeg har lidt svært ved at se, hvor det bære hen, umiddelbart et ret surt opstød til en ellers ok fredelig, god og tankevækkende klumme.

Nå, jeg vil også bare sige, at jeg virkelig godt kan lide klummen, idéen om den sanselige overflade og F.P. Jac der kaster med krydderboller på Patti Smith når hun tisser.

bent otto hansen

Hej Anton.

Hvis du mener i forhold til Noa, så kan jeg godt forstå din reaktion. Han kalder dog min kommentar for et surt opstød, uden at komme med nogen holdning til min vinkling af klummen, hvor jeg sammenligner det at forstå lyrik med at forstå Bukdahls litteraturkritik.

Noa angriber dermed mit motiv for at kommentere, og dermed synes jeg det er fair nok at jeg angriber tilbage ved at udstille hans evne til at have med sprogformidling at gøre, og hvis du ikke kan nutidsbøje et udsagnsord, så skal du eddermuggemig ikke kalde mig sur, for så bliver jeg først for alvor sur.

Jeg kritiserer netop Bukdahl for at skrive så kompliceret, omend med let forståelige karaktermord, at han ville kunne kaldes elitær. Ofte synes jeg at hans skrivemåde er så indviklet, at det er en form for lyrik i sig selv.

Og den skal man måske også helst lade være med at forstå, og nøjes med at føle.

Noa forsvarer Bukdahl. Du forsvarer Noa. Fair nok. Men mener du noget om sagen?

Va'?

Noa Kjærsgaard Hansen

Jeg synes ikke, at din 'vinkling' af klummen er en egentlig vinkling, det er bare et svagt (meget svagt) udgangspunkt for at få lov til at gå løs på LB (hvem jeg ikke forsvarer, jeg ved ikke hvordan du får det ud af min kommentar). Og tonen virker, for mig at se, en smule bitter/sur/syrlig, deraf det sure opstød.
Olga Ravn skriver en personlig klumme om, hvordan hun prøver ikke at give digtet en forceret mening (tror jeg), du skriver om, hvordan man kommer i kridthuset hos LB. Jeg har svært ved at finde sammenhængen, men ok, hvad ved jeg, jeg skal jo alligevel være smørrebrødsjomfru.
(Og ja, det var en virkelig ærgerlig grammatisk fejl (det gør jeg nu alligevel en gang imellem, altså fejler), det er helt fint, at du kommenterer (yes, nutids-R) på det, der er bare forskellige måder at gøre det på.)

Den slutter her for mig, det er spild af tid og kommentarfelt til en ellers god klumme.
(Hov, din kommentar er væk, nu behøver jeg ikke at lave højtbelagt rugbrød med fiskefilet.)