Læsetid: 4 min.

Riskær: Markedet kannibaliserer sig selv

Finanssektoren avler på sig selv, og derfor degenererer den, siger finansmanden Klaus Riskær Pedersen. Han vil have indført Tobin-skat og ser på Occupy-bevægelsen i New York med en følelse af … lykke
’Det hele er institutionaliseret på kryds og tværs af de samme magthavere, der bytter tjenester med hinanden. Dermed bliver kontrolmekanismerne langsomt sat ud af kraft, og dele af den demokratiske retsstat degenererer,’ siger Klaus   Riskær Pedersen.

’Det hele er institutionaliseret på kryds og tværs af de samme magthavere, der bytter tjenester med hinanden. Dermed bliver kontrolmekanismerne langsomt sat ud af kraft, og dele af den demokratiske retsstat degenererer,’ siger Klaus Riskær Pedersen.

Jakob Dall

4. januar 2012

Han er blevet kaldt den ukuelige korkprop. Klaus Riskær Pedersen har oplevet kolossale nedture, men bliver ved med at poppe op i nye eventyr. Selv oplever han at være »en legemliggørelse af tidernes opture og nedgange«. For tiden afsoner Klaus Riskær Pedersen en dom på seks års fængsel for bedrageri.

Klaus Riskær Pedersens nyeste firma, hvor han kun optræder som konsulent, beskæftiger sig blandt andet med valutaspekulation. Alligevel er han stærk tilhænger af den såkaldte Tobin-skat, der har til formål at dæmpe den kortsigtede valutaspekulation.

»Jeg har været i maskinrummet, siden jeg var 14, men det skal ikke forhindre mig i at kritisere markedet selv. Hvis man vil vide noget om hospitaler, lytter man vel hellere til en overlæges bekymrede kritik, end hvad vinduespudseren mener at kunne iagttage,« siger Riskær Pedersen.

Klaus Riskær Pedersen har fulgt udviklingen, siden han som 14-årig skrev en bog om at købe aktier og obligationer, og efter sin studentereksamen startede han det kritiske analyseinstitut Børsinformation.

Indavl

Finansmarkederne har fået lov at udvikle sig alt for ureguleret, mener Riskær.

Omsætningen på det globale valutamarked er nu vokset til en størrelse, der på bare fire dage svarer til det årlige bruttonationalprodukt i USA.

»Finansmarkedet skulle betjene samfundsøkonomien, men i stedet er det blevet samfundsøkonomien, der betjener finansmarkedet,« lyder hans kritik.

Riskær kritiserer, hvordan man har tilladt den finansielle industri at opbygge en byge af afledte produkter, der intet har at gøre med samfundsøkonomiens behov for at udveksle varer og tjenesteydelser.

»Vi ser et finansmarked, der avler på sig selv for så igen at avle på afkommet. Når man avler på sit eget afkom, så degenererer man,« siger Riskær Pedersen.

»Den form for handel giver intet reelt bidrag til noget som helst.«

Tværtimod, argumenterer Riskær. Det koster at have et marked, der ikke er styret af reelle faktorer, men af finansformler og computeralgoritmer, fordi det skaber større udsvingstilbøjelighed.

»Jo mere et marked svinger, desto større risikopræmie kræver investorerne.«

Det betyder i sidste ende, at samfundet må betale en dyr merpris, og at det, som man ser for tiden i Sydeuropa, bliver dyrere at rejse lån gennem f.eks. salg af statsobligationer. Samtidig forsvinder gennemskueligheden på markedet, hvilket er en af forudsætningerne for, at markedet rent faktisk fungerer, argumenterer Riskær.

»Markedet kannibaliserer sig selv, fordi man opbygger en ineffektivitet, der svækker markedet ved at fjerne troværdigheden og gennemsigtigheden.«

Folkelige protester

Befolkningen er over hele verden blevet offer for markedets ineffektivitet, og svaret er kommet fra Occupy Wall Street, majoprøret i Madrid og Det Arabiske Forår.

»Det, vi ser nu, er bare begyndelsen. Der er grænser for, hvor meget man kan se huspriserne falde. Hvor mange velfærdsydelser man kan fjerne, og hvor meget man kan hæve skatterne.«

De folkelige protester inspirerer erhvervsmanden.

»Jeg synes Occupy-bevægelsen er fantastisk. Jeg er lykkelig. Du ser her en venstrefløj, der omformulerer sig selv,« siger Klaus Riskær Pedersen.

Han mener, man skulle have taget opgøret med finanskapitalen allerede tilbage ved børskrisen i 1987, og at de problemer, vi står i nu, handler om, at det politiske apparat var for indspist til at kunne handle.

Den nye venstrefløj, som Klaus Riskær sætter sin lid til, skal begynde at fokusere på forbindelserne mellem toppen af erhvervslivet, politikerne og embedsværket.

»Det er venstrefløjens udfordring at gøre noget ved sammensmeltningen af de institutioner, der egentlig skal kontrollere hinanden, i stedet for at ligge under for gammel venstrefløjsromantik.«

»Vi taler om en ganske lille elite, hvor ikke så få burde smides på porten. For 200 år siden havde man kappet hovederne af dem.«

»Det hele er institutionaliseret på kryds og tværs af de samme magthavere, der bytter tjenester med hinanden. Dermed bliver kontrolmekanismerne langsomt sat ud af kraft, og dele af den demokratiske retsstat degenererer.«

»Jeg tror, vi får en ny 68-bevægelse. En ny guldalder. Men det kræver, at vi har en venstrefløj, der kan bruge hovedet.«

En revolutionær

— Du er tidligere Venstre-politiker, og alligevel lægger du meget håb i, hvordan venstrefløjen udvikler sig?

»Nu må du holde op, det er fordi, du er for ung, du ved simpelthen ikke nok om mig til at lave et interview,« sprutter Klaus Riskær. Men han forbarmer sig:

»Jeg var socialliberal. Det Venstre, jeg meldte mig ind i, var Christen Bergs Venstre, der levede efter mottoet: ’Gå aldrig på kompromis med uretten’.«

»Det var Uffe Ellemanns Venstre, jeg meldte mig ind i. Ikke Anders Foghs.«

— Opfatter du dig selv som venstreorienteret?

»Næ, jeg har altid forstået mig selv som systemkritiker. Venstre og højre interesserer mig ikke. Jeg har altid set mine handlinger systemkritisk,« svarer Riskær.

Han fortæller, hvordan han på toppen af sin karriere i 1990 gjorde, hvad han kunne, for at blive revet ud af Den Blå Bog.

»Jeg ville ud, for jeg ville ikke være en del af ’establishmentet’ med al dets indavl. Hvis du skal lave fremdrift, kan du ikke være en del af de eksisterende magtstrukturer. Al fremdrift er revolutionær,« siger Klaus Riskær Pedersen, og tilføjer:

»I den forstand er jeg revolutionær.«

Serie

Seneste artikler

  • Kritik af vulgaritet og grådighed

    13. januar 2012
    Vil man forstå, hvad kapitalismen har betydet for litteraturen, kommer man ikke uden om at gå tilbage til dengang, den slog igennem. Vi har nemlig vænnet os til den; det, der forfærdede Balzac, accepterer vi i dag som et vilkår
  • Da kongerne holdt op med at beskytte de svage

    10. januar 2012
    Virtuelle penge og vækst på kredit er ikke et moderne fænomen. At bruge penge, man ikke har, har altid været hjørnesten i økonomien. Det nye er, at vi har opbygget et system, der beskytter kreditoren, ikke debitoren
  • Kunsten er nyliberalismens guldkalv

    10. januar 2012
    Trods et par magre år efter finanskrisen er samtidskunsten stadig en integreret del af den neoliberale kapitalisme. Måske neoliberalismen og samtidskunsten simpelthen er skabt for hinanden?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thorsten Lind

Hæ hæ...Riskær, Occupy Sønder Omme! :-)

Kammerateriet på 1. klasse,
har aldrig haft det bedre,
her i verdens 2. mindst korrupte land.
&
Demokratiet har vi udliciteret til firmaer;
de såkaldte partier
( med licens til at malke statskassen!).

Men flertallet vil nok desværre snorkboble,
indtil den dag vi rammer "muren"!

Såeh....Tak Riskær,
fortsæt endelig kritikken af 1%erne..!
Mvh Th

Hanne Christensen

Jeg kunne godt tænke mig, at Klaus Riskjær havde været mere konkret.

Hvad er det for afledte produkter, Klaus Riskjær mener, er ugavnlige. Finansielle instrumenter?

Og helt præcis hvor ser vi kammerateriet? Er det regeringen, partitoppene, fagforeningerne, tilsynsmyndigheder, ministerier, dommere, journaliser, revisorer og/eller investorer, der er kammerater med den finansielle top?

Jeg håber, Klaus Riskjær kommer på banen med en uddybning.

Jeg ser selv et problem i, at revisorer stort set altid leverer blanke erklæringer. Jeg ser et problem i, at fx revisorer som kontrolinstats ansættes af dem, de skal kontroller. Jeg ved godt, at de formelt ansættes af generalforsamlingen, men reelt af virksomhedens ledelse. Jg ser et problem i, at revisorer ikke drages til mere til ansvar, når det går galt.

Jeg ser også et problem i, at mange bestyrelsesposter rokerer mellem samme personkreds, herunder med aktiv deltagelse af fagbevælgesen.

Jeg ser også et problem i, at tilsynsmyndigheder eller Finansiel stabilitet deltager i en sen nattetime at overdrage fallerede banker til øvrige storbanker til måske særdeles favorable vilkår - og til skade for småaktionærer, der mister alt. Jeg har dog ikke lige et løsningsforslag til, hvordan man så skal gribe det an.

Jeg ser også et kammerateri, når myndigheder holder udvalgsarbejde med deltagelse af den samme personkreds igen og igen. Men omvendt, hvordan skulle man undgå dette? Men betyder det også, at der tages særligt hensyn til de store - og der med skaber ulige konkurrencevilkår?

Jeg ser også et problem i, at VKO kom med bankpakker i princippet skræddersyet til Danske Bank. Men igen, det ville nok være værre, hvis Danske Bank gik ned.

Men måske har Klaus Riskjær et bud på, både hvordan kammerateriet ser ud, og hvordan det kan undgås.

@Hanne Christensen
"Og helt præcis hvor ser vi kammerateriet? Er det regeringen, partitoppene, fagforeningerne, tilsynsmyndigheder, ministerier, dommere, journaliser, revisorer og/eller investorer, der er kammerater med den finansielle top?"

Der var en film i går aftes på DR2: Charles Ferguson: Inside job - forhåbentlig bliver den genudsendt. Alle kan se hvor høj grad har Riskjær ret i: "»Vi taler om en ganske lille elite, hvor ikke så få burde smides på porten. For 200 år siden havde man kappet hovederne af dem.«

Morten Kjeldgaard

Efter Klaus Riskjær blev smidt ud af Venstre stiftede han partiet "De Liberale – år 2000", sådan en slags Liberal Alliance tilsat en gang libertarianisme. Et partiprogram hvis fremmeste princip var at der ingen restriktioner skulle være på hvad folk som Klaus Riskjær kunne tænkes at finde på for at berige sig.

Klaus Riskjær har alle tider prædiket ét og gjort det stik modsatte. Han ejer ikke for fem flade øre moral. Tror man på den mand, tror man på hvad som helst...

Wall Street indefra - Inside Job

Genudsendelse
DR2 Lørd 15:55

http://www.dr.dk/DR2/Dokumania/Programmer/2009-10-11/Wall_Street_indefra...

Amerikansk oscarvindende dokumentarfilm fra 2011
Dokumentaristen Charles Ferguson giver den første gennemgribende analyse af den globale finanskrise, der ramte verden i 2008, og som menes at have kostet samfundet over 20 billioner dollar.
Finanskrisen betød, at millioner mistede deres arbejde og hjem. Det var den værste krise siden depressionen i 1920'erne og resulterede næsten i et globalt kollaps.

Gennem grundig research og interview med ledende finansspecialister, højtstående politikere, journalister og andre med insider-viden tegner Ferguson et skræmmende billede af en gennemrådden og korrupt finanssektor og af de magthavere, der har styret den til egen fordel.
Filmen modtog en Oscar for bedste dokumentar.

Heinrich R. Jørgensen

Man kan sige meget om Klaus Riskær Pedersen -- det manifesterer sig ofte -- men manden er yderst observant.

Hvis man lægger fordomme, fordomsfuldhed og ens "paratviden" til side, er der mulighed for at lære.

Lasse Glavind

Jo, Heinrich, hvis man er tilhænger af princippet om, "at der skal en tyv til at fange en tyv" (som det vist hedder på engelsk), så er Riskær afgjort manden.

Men indtil den dag, hvor han af egen fri vilje får sig en fast tjans som opvasker i maosko på Cafe Sonja i Saxogade, så vil jeg holde hans 'analyser' ud i strakt arm - og det burde Information måske også gøre - så meget spalteplads har de jo heller ikke at rutte med, vel?

Jønke skriver børnebøger, Bent Falbert skriver om medieetik, Gitte Stalone skriver om parforhold, Ditte Okman skriver om andre menneskers opførsel, Søren Pind om andres politiske moral, Niels Krause-Kjær skriver bare altid objektivt om politik, Joakim B. Olsen skriver om fattigdom, alle journalister skriver i øvrigt klummer om stort set alt og interviewer hinanden som eksperter bagefter... og nu skriver Klaus Riskær så om finanskapitalen.

Måske nogen snart tildeler Brønderslevparret en klumme om børneopdragelse - de havde jo så mange børn.

Erfaren mand er sikkert god at gæste, men det ligner mere og mere et stort statsstøttet freakshow, hvor adgangsbilletten til at lufte sine uforbeholdne er en grænseoverskridende adfærd.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg må tilstå, at Klaus Riskær virker mere og mere sympatisk. Sidst jeg læste en artikel af ham her i Information, beskrev han hvordan Nationalbanken gav bankerne lov til at lege med borgernes indskud, uden at kunne garantere det længere.

Det er jo vanvid. Det var aldrig gået under en "sort" regering. Folket havde gjort oprør. Men nu sidder "deres egne" i Folketinget og laver nøjagtig samme numre.

Men stakkel Klaus Riskær. Staten hader dem som afslører sammenhængene i toppen. Og som selv har været der.

Det lyder vildt som han bliver forfulgt. Ok, han lavede nok snavs med Accumulator Invest, men come on, skal han straffes til evig tid? Staten overtager hans familiefond, han får forbud mod at gøre noget som helst, og nu skal han efter en seksårig fængselsstraf gudhjælpemig igennem to nye straffesager, fordi han fortsætter med at leve.

Måske bliver han i virkeligheden stadig straffet for sine analyser af A.P Møller og Danske Bank i 1975.

Niels Engelsted

Heraf kan man se, at det er sundt for en spekulant at være en tur i Sønder Omme. Mere af det!

Og tak til dig, Klaus!

Lasse Glavind

Ja, hvis der nu breder sig en opfattelse af, at Riskær er en forfulgt uskyldighed - endnu et offer for storkapitalens nedrighed - så er hans 'mission accomplished'

Danske mediers patologiske historieløshed og amoralske medløberi gør enhver fortolkning mulig, bare afsenderen er skrupelløs nok.

Heinrich R. Jørgensen

Lasse Glavind:
"Danske mediers patologiske historieløshed og amoralske medløberi gør enhver fortolkning mulig, bare afsenderen er skrupelløs nok."

Det er sandt nok.

Men bemærk, at KRP vist ikke kommer synderligt til orde i de blå og brune medier. Det er i det mindste min formodning, at han ikke gør. Jeg forsøger at holde mig fra smudslekture.

Ja, Riskær Pedersen, skal ligesom Jan Bonde Nielsen og en vis Stein Bagger, straffes til evig tid. Ikke på grund af hans navn, men fordi han har påvist hvordan Danske Bank og A.P. Møller arbejder. Mange aktie-analytikere har jo i mange år kritiseret især A.P. Møllers aktier for at være alt for overvurderede mm. Og A.P. Møller har bare sagt 'nej, det passer ikke' - selvom der nu nok nogle gange har været noget om snakken.

Præcist som Kurt Thorsen, også en self-made man som Stein Bagger og Riskær Pedersen, også skulle straffes mere end godt er. Og hvorfor? Fordi Thorsen ligesom Riskær Pedersen vovede at sætte sig op imod den herskende orden i det her land, hvor A.P. Møller og Danske Bank mm. sidder på magten i stor stil.

Mht. Riskærs sag og sagen mod ham, startede den vel egentligt ved en fransk domstol som anklagede ham for noget som jeg endnu ikke helt har fundet ud af. Og så kom der nogle sager om at han havde trukket penge ud af sine firmaer til eget forbrug; I Danmark er dette strengt forbudt, mens det vist i USA og England (GB) er helt almindeligt?

Og kammerateriet viser sig jo også derved, at ingen danske politikere havde modet til at sige til Mærsk Mickenny-Møller, at "De skal være velkommen til at bygge deres operahus, men så må De også betale for driften." Sådan foregår det altså i udlandet - at den bygger et operahus f.eks. også betaler en stor del af driften. Men her ser vi dansk erhvervsliv udfolde sig -
byg et hus og lad så staten sørge for driften af det.

Jan Eskildsen

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor Information bruger spalteplads på den forbryder.
Det ser sort ud for dansk presse, sådan som der lefles for folk, der ikke kan overholde lovgivningen.

Også jeg så filmen "Wall street indefra" på DR2 i går. Den gjorde et stort indtryk på mig. Hvis jeg ikke førhen helt forstod meningen med Occupy Wall Street bevægelsen, så gør jeg det i hvert fald nu.

Problemet er, at de samme mennesker, som lige siden 1980 systematisk har gennemført deregulering af de finansielle markeder og hele tiden gjort det muligt at høste stadig mere absurde kæmpeprofitter til sig selv og andre, de samme mennesker sidder tæt på regeringen i Washington, uanset om præsidenten hedder Bush eller Obama. Nissen flytter med. Som en af personerne i "Wall Street indefra" siger:
"It is a Wall Street government". Det drejer sig om personer som Timothy Geithner (som styrer finanserne), Alan Greenspan, Bernanke og Larrry Summers. Læs f.eks. om Larry Summers her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Lawrence_Summers
Så vil man forstå, at uden at man renser ud helt i toppen, vil en stadig snævrere elite af ekstremt kyniske børsfolk sætte sig stadig hårdere på USA og på verdenssamfundet og skabe stadig større ulykke for de mange.
Den der ikke har set filmen, eller på anden måde sat sig ind i emnet, forstår det ikke. Se filmen !!!!!!
Og her kommer så vores egen lille Claus Riskjær Pedersen så ind og siger lige præcis det samme som folkene bag filmen.
Det kan godt være at Riskjær er en skurk, men han havde Lenin hængende på sin væg som barn (se artiklen), så han kan godt tænke lidt som en oprører, og det han siger her i avisen, er lige i øjet.

@ Jan Eskildsen og Karsten Aaen:
I har ikke forstået hvad det her handler om. Se filmen. Og vend så tilbage med jeres vurdering af Riskjær Pedersen.

Hasse Gårde-Askmose

Jeg kam godt lide, at denne tråd kommerI i nyhedsbrevet "Dagens vigtigste nyheder" under rubrikken "Kunst og Kultur"!!!

Lasse Glavind

Nu er jeg faktisk enig i mange af Riskærs betragtninger - også de mere konspiratoriske af dem - men de jo ikke særlig unikke som betragtninger.

Det journalistisk set unikke/sensationelle ved artiklen er, at det er Riskær, der siger de her ting. Der er en duft af frokostavis over den, og det varer sikkert ikke længe, før Riskær bliver hyret som økonomikonsulent i et reality-tv-show.

Jeg synes, at den sensationelle vinkel misklæder Information. Christian Jensen kunne passende have skrevet de her ting i en leder - det havde der været format over, men det gør han jo ikke - for hvis han mente det (hvad der nok er tvivlsomt), så ville han ikke turde at gå til stålet på den måde.

Jeg kan godt huske dengang Riskær fløj rundt i hele verden i privatfly og var medlem af Europaparlamentet for Venstre. Dengang sagde han sjovt nok ingenting- se det havde været 'true grit '- men der tjente (og lånte) han jo sjovt nok også formuer på det system, han nu er knap så vild med.

I min (protestantiske) bog kræves der handling og ikke bare ord af de omvendte, før de så at sige genvinder deres ret til at tale moral på fællesskabets vegne. Men det ville da være fint, hvis Riskær nu investerede hele sin formue og sin tid i at støtte en genetablering af den demokratiske kontrol med både finansverdenen og dens politiske medløbere.

Hvad er Riskjær Pedersen for en person?
Han er ikke en så umenneskeligt kynisk person som de finansfolk, der bliver interviewet i "Wall Street indefra". Han har et hjerte et eller andet sted.
Samtidig er han ikke bare smart - han er for smart. Han kan ikke stå for fristelsen til at lave numre, fordi han er intelligent nok til at lave disse numre. Det gør ham til en forbryder, som skal straffes, og som faktisk bliver straffet.
Men han har stadig sin menneskelighed et eller andet sted. Det menneskelige ved ham i dette interview ser jeg deri, at han ved godt selv, at hvis han står over for fristelser, så kan han ikke modstå dem. Han drages mod den finansielle forbrydelse som natsværmeren mod lyset. Han ønsker det ikke, men han kan ikke lade være, for det er så smart at have mange penge at smide om sig med. At kunne smide om sig med penge gør ham høj, på samme måde som en narkoman bliver høj. Og lige som narkomanen har mistet sin frie vilje, kan Riskjær heller ikke kontrollere sig selv.
Og det han så indirekte siger her, er: Gid det ikke havde været muligt for mig! Gid lovgivningen var sådan, at jeg ikke havde kunnet spekulere. Han siger: Jeg ved fra mig selv, at hvis det er muligt at spekulere, så kan jeg ikke lade være at berige mig selv på andres bekostning; jeg ved, at mange andre er ligesom mig - jeg har kendt dem som mine ´kolleger´. Jeg ved hvordan de føler. Derfor kan jeg sige, at det bedste ville være, hvis lovgivningen satte grænser og loven kunne bruges til at styre os. Jeg ved, at vi ikke kan styre os selv. Jeg beder resten af samfundet om at styre os.
Bare fordi det er Riskjær Pedersen, er det ikke nødvendigvis forkert eller vildledende, hvad han siger. Han sidder i fængsel. Og et af formålene med fængselsstraf skulle måske være, at den indsatte skulle have god tid til at tænke over tingene, og tænke over hvad der skal ske, når han kommer ud igen.

Hasse Gårde-Askmose

Det s'mænd ikke den demokratiske kontrol, af finansverdenen og dens politiske medløbere, der mangler. det ville ikke hjælpe et hak
At forstå motiver og hensigter er ikke naturgivet (Maren i kæret).

Det, der mangler både indenfor finansverdenen og den politiske ditto, er redelige mennesker.

Jeg synes, der generelt er flere der tilhører grenen Homo non Sapiens end grenen Homo Sapiens
Og gruppen bliver - desværre - ikke mindre. Tværtimod.

Ib Jørgensen

Det er blevet mode blandt tilhængere af kapitalisme. at beskylde FINANSkapitalen for alle kapitalismens vederværdigheder. Det er et fif som, hvis det lykkes, kan forlænge systemets levetid med 100-150 ulykkelige år. Lad os være RADIKALE, gå til ondets radix (=rod), at tjene penge og profitere på andres arbejde er i bund og grund vejen til fordærv. Læs på min blog bl.a. dette, men ikke kun dette, indlæg:
http://bloggeroeven.blogspot.com/2011/11/slem-finanskapital-god-kapitali...

Claus Silfverberg

Til Hanne Christensen vil jeg blot sige: Du skulle have set DR2's dokumentar film i går aftes: Wall Street indefra.

Jeg går også ind for en mindre Topin skat på alle finansielle transaktioner - det vil ikke betyde noget for erhvervslivet og de langsigtede (seriøse) investorer, men det vil koste de kortsigtede (useriøse) gamblere en masse penge, og dermed formentligt og forhåbentligt reducere svingningerne i markedet - og provenuet vil kunne bruges til at finansiere nogle bedre finanstilsyner, som igen vil kunne implementere nogle skrappere reguleringer af f.eks. derivatmarkederne.

Mvh

Claus Silfverberg
DAF-direktør 1995-2007

@ Hasse Gårde-Askmose
Man kan ikke lade nogen funktion i samfundet komme an på, at de involverede personer er redelige mennesker. Man er altid nødt til at have en lovgivning der tager højde for, at der altid vil være ikke-redelige mennesker involveret.
Jo større en del af alle involverede, der er ordentlige og redelige, jo mindre snærende lovgivning kan vi klare os med.
Hvis alle mennesker var redelige, havde vi ikke brug for lovgivning. Det ville være det nemmeste. Men sådan er verden jo ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Tillad mig at referere fra Jyske Lov:
"Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov.

Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde.

Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det".

Nu har jeg faktisk set filmen 2 gange, første gang på svt1 og seneste gang på dr2 i aftes.

Og jeg har sådan set altid haft sympati for Riskær Pedersen, idet jeg mener, at han sådan set bare har gjort hvad alle andre har gjort. Han er så bare en af dem, som er blevet opdaget....og dømt.

Hvorfor er det sensationelt at Riskær siger, at han går ind for en Tobin-skat? Skulle det have gået nogens opmærksomhed forbi går Sarkozy og Merkel også ind for en Tobin-skat, ligesom det er der borgerlige regeringer i Europa, som er mest opsat på at indføre kvoter for f.eks. hvor mange kvinder, der minimum skal være i bestyrelser. Danmark følger som sædvanligt England/GB og USA her...

Claus Silfverberg

Så snart private mennesker bliver kunder/investorer på det finansielle marked, så styres deres beslutninger - i mangel af uddannelse og indsigt - af deres basale instinkter, dvs. grådighed, frygt og forfængelighed - og de finansielle udbydere har derfor ingen problemer med at lokke dem i fordærv.

Meget af den aktuelle lovgivning og regulering, som findes på de finansielle markeder, er "dikteret" af de finansielle udbydere, og de private kunder har derfor ikke en kinamands chance for at få erstatning for f.eks. dårlig og uetisk rådgivning - og der er derfor er derfor frit spil for uetiske finansielle udbydere.

Se dokumentaren "Wall Street indefra", som så vidt vides genudsendes på DR2 på lørdag kl. 15.55.

@Karsten Aaen
Undskyld min kritiske kommentar imod dig tidligere.
OK, du har set filmen hele to gange.
Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at Klaus Riskjær Pedersen siger, som han gør?
For det første fordi han er/var børsspekulant. Alle spekulanter som interviewes i omtalte film benægter at en Tobin-skat kunne være en god ide. Men her har vi en børsspekulant som selv indrømmer at det ville være godt at blive underkastet begrænsninger.
Desuden siger Riskjær en del mere end det. Han siger også, at derivater er noget rigtig skidt - det er der mange børsspekulanter der ikke er med på at sige, formentlig også i Danmark. Men han har jo i den grad ret.
Og, nok så vigtigt, siger han at det politiske apparat er for indspist til at kunne handle. Det er en meget vigtig pointe. Det er også det, der motiverer at Occupy Wall Street bevægelsen har antaget den form, den har.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Jeg undrer mig over, at ingen endnu har nævnt Zeitgeist-filmene? De griber jo til pengesamfundet.
Hvad angår Klaus Riskær Pedersen, så har han hele tiden haft interessante tanker. Det har bare været overordentligt klogt lige at holde øje med ham samtidig. Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil nægte, at han har en vis begavelse - og så kan man jo så glæde sig over, at han er narcissistisk nok til at dele en væsentlig del af de mere interessante erkendelser med pressen, omend denne her selvfølgelig ikke havde så dyb en analyse.

Claus Silfverberg

@Henrik Darlie: Man interesserer sig også for det, som man er god til. Og da 98 ud af 100 danskere (og andre nationaliteter) aldrig har fået en basal privatøkonomisk uddannelse ud over de 4 regningsarter, så er interessen for pensionsopsparing nærmest nul - og derfor har selv halvstuderede bankrådgivere let spil.

randi christiansen

Ref. dokumentaren “Wall Street indefra”

Vi har været udsat for historiens allerstørste bedrag og røveri - nogensinde. Det er utroligt, at staterne ikke kan enes om at gøre op med en kultur, som tillader dette at ske, og som ikke retsforfølger de skyldige. I stedet skal skatteborgerne fortsat understøtte og forgylde institutioner og deres chefer i "too big to fail". Ovenikøbet skal "de svage">de som - forståeligt nok - ikke magter dette syge system - beskyldes for at nasse, hvor det i virkeligheden forholder sig omvendt. Ole Thyssen, Eva Selsing o.a. kalder ”krævementaliteten” – med slet skjult adresse til de såkaldt ”svage” – for en cancer i samfundet. Enten er deres akademiske evner til analyse på et diskvalificerende ringe niveau, eller også er de lakajer for de virkelige udbyttere – ansat til at fordreje og omtåge samtalen.

Det er stadig tid til civil ulydighed. Lad os håbe, at der også stadig er tid til, at denne foregår på et civiliseret niveau, således at de nødvendige forandringer kan foregå uden unødvendig ødelæggelse – og inden klimaforandringerne er af en art, så vi definitivt må vinke farvel til denne verden – og sige goddag til hvad ? Måske er det allerede for sent ?

Zeitgeist, Permakultur, Økologisk Økonomi, retfærdig og derfor hensigtsmæssig ressourceadministration - hvem tør diskutere disse tanker fordomsfrit ?

Claus Silfverberg

@Randi Christiansen, så oplever jeg fejl på begge sider og finder det uhyggeligt destruktivt for vor allesammens velfærd, at vi i Danmark lader mere end 70% af vor indkomst køre ind over det offentlige, og at vi har flere beskæftiget i det offentlige end i industrien.

Riskjær har hverken hjerte eller empati - han er en opportunistisk financiel lejesoldat, som er parat til at sælge sin tjeneste til højestbydende.

Han er ved at køre sig i stilling til at komme ind i politik igen, men jeg tror han har en svaghed for Danmark, og hellere vil i Folketinget end i EU.

Han er garanteret en skrupuløs partisurfer som Joakim B. Olsen, med den store forskel at Riskjær både har hjerne, indsigt og erfaring.

Og hul i det, - jeg kan ikke se andet, end at SF burde tilbyde ham det faste job med den offentlige position og opmærksomhed som han tydeligtvis higer efter, til gengæld for at han fortæller klart om alle de beskidte kneb han kender til.

"Han er garanteret en skrupuløs partisurfer som Joakim B. Olsen, med den store forskel at Riskjær både har hjerne, indsigt og erfaring."

:)

Brian Pietersen

Claus Silfverberg

jeg synes ikke du har ret, det eneste jeg kan sige er, at folk er for autoritetstro, de undersøger ikke sagen selv og danner sig en mening og handler derefter.
Desuden er der for mange der tror de vinder på at det er som det er.

men de bliver klogere.

Brian Pietersen

Claus,

markedet kannibaliserer sig selv, det gør markedet fordi vi har et marked, hvor mange af dem der har firmaer bare er nogle der udelukkende tænker i økonomi, de har hverken sjæl eller pli eller forstand på det de dybest set har med at gøre.
Det handler om kynisk profit fra kyniske mennesker.

Og fordi alle skylder deres mor, bedstemor, hele arvesøllet væk i tusindfold.

Dybest set syg økonomi fordi man ikke kan få nok hurtigt nok.

Aktionører der aldrig får udbytte nok, la lortet falde og la nye komme til, før ændrer dette sig aldrig.

Claus og du er en af dem, så håber sådan set at du er færdig i den verden, og du har absolut ikke min støtte til at du kommer ind i politik.

Claus Silfverberg

@Brian P. så er jeg helt enig i, at folk og specielt kvinder er naive, passive og autoritetstro, mens specielt yngre mænd generelt har for stor tiltro til egne evner - uden at de har tilegnet sig den mindste faglige indsigt. Jeg deler ikke dit synspunkt om, at de bliver klogere.

Jamen, Claus Silfverberg, hvad synes du, at de skulle lave? Det er jo ikke, fordi der ikke fremstilles mere end efter behovet i Danmark - også efter behovet i andre lande. Så det er vel godt, hvis også andre befolkninger medvirker til at opfylde verdens behov.

Claus Silfverberg

@Brian P. Det marked, vi taler om her, er det finansielle marked, og jeg er enig i, at det på kort sigt kanibaliserer sig selv. På mellemlang og længere sigt viser al erfaring, at det ikke er tilfældet - folks/kundernes hukommelse er desværre kort, og de menneskelige instinkter (grådighed, frygt, forfængelighed). Og så kommer du med et angreb på personer inkl. mig - det synes jeg hverken er sympatisk eller klogt. Det er bedre at fokusere på bolden/emnet. Jeg har i øvrigt brugt en god del af mit erhvervsliv på som direktør for en non-profit forbrugerorganisation ( Dansk Aktionærforening) at forsvare og uddanne private mennesker, som sparer op til deres 3. alder.

Brian Pietersen

Claus, den de to sidste var ikke myntet på dig, men på Claus Riskjær... undskyld at jeg ikks skrev efternavn på den.

Brian Pietersen

Claus Silfverberg

Den kl 14.11 om markedet kannibaliserer sig selv, var til Claus Riskjær.

undskyld at jeg ikke skrev efternavn på så det kunne misforstås.

Claus Silfverberg

Naturligvis er bolden menneskabt - både udbydere og kunder på det finansielle marked er mennesker med dybt funderede instinkter - grådighed, frygt, forfængelighed. Uden disse egenskaber ville verden gå i stå, men de skal reguleres/lovgives - ligesom i trafikken - og folk skal uddannes, så de ikke så let bliver kørt over.

God nat.

Hanne Christensen

Claus Silfverberg,

Jeg er enig i, at de fire regningsarter, man lærer i folkeskolen, er utilstrækkelige til indsigten i finansielle investeringer, herunder i pensionsopsparinger.

Imidlertid er mange i befolkningen langt højere uddannet end folkeskoleniveauet. Selv for højtuddannede økonomer og bankfolk ses utilstrækkelig indsigt i området .

Hvis skyld er det så. Er det finansektorens.

Nej. Her er jeg simpelthen uenig. Fx Danske Bank har flere gange været på banen tilmed med tilbud om selv at finansiere bedre uddannelse af skolebørn. Men politikerne med DF i spidsen er jo mere optaget af, at børnene lærer dansk og dansk historie, end i at de lærer om finansielle transaktioner, ja, selv simpel rentes renteberegning kan de ikke finde ud af. Og vi kan gå videre, de kan dårligt tabellerne, ligesom procentregning er dem uforståelig. Men jeg mener, det er politikerne (og dermed befolkningen) der ikke vil have det anderledes. Finanssektoren så gerne en langt større bevidsthed.

Den manglende indsigt gælder ikke bare de unge. Nej, det gælder alle aldre. Og det gælder heller ikke bare kvinderne. Det gælder også mænd.

Men spørgsmålet er selvfølgelig også, om det er ønskeligt at uddanne os alle til små finansøkonomer, eller det er bedre, at man sikrer en generel pension til alle som idag, hvor der indbetales en vis procentdel af ens løn. Til gengæld bør vi sikre, at barselsorlov, deltidsansættelse m.m. ikke udhuler kvindernes pensioner i forhold til mændenes.

Men denne debattråd handler dybest set hverken om alm. danskeres finansindblik eller Claus Riskjær som privatperson, men derimod om vores finansektor er styret af en lille indspist elite, og om dette påvirker offentlig kontrol og regulering.

Flere henviser til en dokumentarfilm fra forleden. Jeg formoder den omhandler amerikanske forhold. Jeg mener som udgangspunkt ikke man sådan hurtigt kan drage entydige paralleller til det danske system. Men jeg skal selvfølgelig se dokumentarfilmen, før jeg kan udtale mig kategorisk herom.

Som udgangspunktt er det heller ikke mit indtryk, at man kan betragte hele den finansielle sektor som et stort sammensurium af samme sødsuppe. Det er mit indtryk, at mange finansielle virksomheder drives med stort omhu og dygtighed og med fokus på de risici de har, mens andre banker som jo er gået ned, har været drevet mere useriøst og risikabelt. Man kan ikke skære alle over en kam.

Jeg efterlyser derfor også, at Claus Riskjær bliver mere konkret. Jeg synes det er dårligt journalistisk arbejde ikke at sikre en større konkretisering.

Herudover synes jeg, det er ærgerligt, at debatten kommer til at handle om Claus Riskjærs person. Det skyldes vel ikke, at disse debattører egentlig ikke har noget at byde ind med hvad angår selve debatemnet. Så bør man vide, at det er tilladt ikke at deltage aktivt i debatten.

Det er da kun i de "anklagedes" (altså den finansielle elites med venners) interesse, at debatten i stedet kommer til at handle om Claus Riskjær.

Men måske sker denne fordrejning af debatten, netop fordi arktiklen er ukonkret. Jeg må derfor opfordre Information til at blve lidt mere konkrete i deres kritik. Hvem er indspist med hvem. Hvilke specifikke finansielle produkter skaber kanibalisme? At der skal en computer til at udregne formler, er vel ikke kriteriet? Så er det jo banalt forkert. Så kunne den finansielle sektor jo dårligt tilbyde huslån,

Claus Silfverberg

Finansiel planlægning eller om du vil pensionsopsparing tager udgangspunkt i 2 forhold: personens profil og forventninger til markedets udvikling. I professionnelle investmentbanker bruger man 90% af rådgivningstiden på at sætte sig ind i personens/kundens situation for at kunne formulere den rigtige opsparingsstrategi, og 10% af tiden på at vælge de aktier, obligationer, etc., som der skal investeres i - bl.a. vel vidende, at det er utroligt svært at have en kvalificeret mening om hvordan den enkelte aktiekurs, etc. vil udvikle sig i fremtiden. I mindre professionnelle miljøer (som udgør 98% af de finansielle udbydere, som du og jeg har adgang til) er procenterne mange gange vendt om, og det drejer sig helt overvejende om at få langet nogle finansielle produkter over disken. Så fokus i den finansielle planlægning er helt forkert, hvis man da ønsker at varetage kundernes og ikke bankens interesser.

Som direktør for verdensfederationen af aktionærforeninger, WFIC, har jeg desværre haft anledning til at konstatere, at filmen "Wall Street Indefra" kunne have været "optaget" i hele verden, selvom antallet af nuller i de bedragerilignende forhold naturligvis afhænger af landets størrelse.

Se filmen kl. 15.55 i eftermiddag på DR2 - den starter i øvrigt meget sigende i Island med ca. 300.000 indbyggere.

Sider